Den særlige ring

 Den særlige ring

Der findes mange typer ringe, som markerer uddannelse, akademiske grader, faglig status, medlemskab af en orden eller loge, tilhørsforhold og personlige bedrifter. Nogle bæres som smykker, mens andre har en særlig tradition eller symbolsk betydning.

Doktorringen –  der forbindes med en doktorgrad, eksempelvis dr.phil. eller dr.med.

Universitetsringen –  markerer tilknytning til et universitet, et bestemt studium eller en årgang. Kan bære universitetets våben, logo, initialer eller dimissionsår. Mest udbredt i visse udenlandske universitetskulturer.

Signetringen – en traditionel ring med våbenskjold, initialer eller et personligt emblem. Historisk brugt til at forsegle dokumenter og som slægts- eller statussymbol.

Frimurer- eller logeringen –  kan vise symboler, der forbindes med en frimurerloge eller et andet logefællesskab. Design og betydning afhænger af organisationen og eventuelt medlemmets grad.

Ordenringen –  kan være knyttet til en ridderorden, et broderskab eller en anden sammenslutning.

Militær- og officersringen –  kan markere en militær uddannelse, et akademi, en enhed eller en bestemt årgang. Traditionerne varierer mellem lande og værn.

Mesterskabsringen – gives til sportsudøvere eller hold som symbol på et mesterskab eller en stor præstation. Særligt kendt fra amerikansk sport.

Forlovelses-, vielses- og signifikante livsringen – markerer kærlighed, ægteskab, familie eller en personlig milepæl.

Fagring eller professionsring – symboliserer en uddannelse eller et fag, fx ingeniør-, læge-, jurist- eller farmaceutuddannelse. Nogle fag har etablerede ringtraditioner, mens andre ringe er personlige eller kommercielle smykker.

##########

Og det er netop sidstnævnte, som dette indlæg handler om. Nærmere bestemt ingeniører uddannet i Canada har en tendens til at bære professionen uden på ærmet. Eller mere specifikt, lillefingeren på deres arbejdende hånd i form af en jernring. Først lidt historik og til slut personificeres “ringfingeren”.

Foto: Jared Van der Meer 

Baggrund

“Hvis du går ned ad gaden, ved folk, at du er ingeniør. Jeg er ikke sikker på, om det er godt eller dårligt, men der er en masse anerkendelse,” udtalte Robert Paknys, professor i ingeniørvidenskab ved Concordia University, i en artikel (2013).

Men som mønten, har også faget en bagside. I Quebec har man kunnet se jernringen på fingrene af ingeniører, der offentligt indrømmede at have deltaget i netværk af korruption og samarbejde inden for provinsens byggebranche, til stor ærgrelse for mange, der kender betydningen af ​​ringen.

“Det er en del af at blive ingeniør. Det er endnu et skridt, når du først har fået din ring, er det ligesom finalen på din bachelorgrad,” sagde Amir Essaapi, en ingeniørstuderende på andet år på Concordia (universitet i Montreal, red.).

Selvom deltagelse i ritualet “Kallelse af en ingeniør” for at modtage en jernring er frivillig, er den langvarige canadiske tradition blevet indlejret i uddannelsen af ​​ingeniører.

Ritualet blev skabt i 1922, da syv tidligere præsidenter for Engineering Institute of Canada henvendte sig til den nobelprisvindende forfatter og digter Rudyard Kipling for at skabe ritualet for at udvikle en professionel bevidsthed og ansvarsfølelse blandt nye ingeniører, der trådte ind i branchen.

“De fik en virkelig litterær type person til at skabe ritualet,” sagde Paknys, der fungerer som en af ​​syv vagter, der forestår ritualet i Montreal-lejren. Der er 25 lejre – de lokale poster, hvorigennem Corporation of the Seven Wardens Inc. administrerer ritualet – over hele Canada.

“Dette blev skabt af Kipling, og vi gengiver det trofast i sin form ved hver ceremoni. Det er vagternes opgave i hver lejr at videreføre denne troskab til ritualets design, som det er produceret af Kipling,” fortsatte han.

Ritualet er en lukket ceremoni, hvor kun kandidater og deres mentorer – ingeniører, der allerede har aflagt ed og modtaget deres jernring – er til stede. Detaljerne i ritualet holdes bevidst diskrete, ifølge Paknys og fortsatte;

“Målet er at frembringe en simpel, men dybsindig ceremoni, ikke hemmelig, men beskedent diskret, i alt noget, der stemmer overens med dens seriøse hensigt. – Prøv at forestille dig 1926, da dette først blev gjort. Der var måske 10 ingeniørkandidater på et år dengang, så man havde en meget lille og intim gruppe mennesker. Det er den slags ånd, vi forsøger at bevare.”

Ritualet

Ritualet for Concordias dimittender fra efteråret 2012 blev afholdt i hjertet af Montreals centrum i et kapel i Grey Nuns Motherhouse.

En kæde er viklet rundt om alle kirkebænkene, hvor de nyuddannede sidder og venter på, at ritualet begynder. Mentorer, som senere overdrager jernringene, sidder på de ydre kirkebænke, og de syv vogtere, der forestår ritualet, sidder ved et langt bord foran i kirken. Et nyt alter er placeret i kirkens spids med en hammer og en ambolt. De bruges til at banke en besked ud i morsekode for at starte ritualet.

“Det er tre bogstaver: S – S – T. Det står for stål, sten og tid eller sjæl, ånd og tid,” forklarede Paknys.

En nitte fra Quebec-broen – den to gange provinskatastrofe, der rygtes at have udløst jernringstraditionen – er lænket til hammeren.

Ritualet er opdelt i tre sektioner: forpligtelsen, pålægget og til sidst overdragelsen af ​​ringen.

Forpligtelsen læses højt linje for linje, hvilket giver dimittenderne en pause til at gentage den ed, de forpligter sig til at følge i deres fremtidige arbejde som professionelle ingeniører. Mens de gentager forpligtelsen, holder dimittenderne kæden, der er trukket gennem kirkebænkene, med den ene hånd. Kæden symboliserer ingeniørernes forpligtelse til at hjælpe hinanden.

“Eden er, at vi gør vores yderste for at få det rigtigt,” sagde Paknys. Alle dimittender, der forpligter sig, modtager teksten med forpligtelsen på et certifikat og et kort i pungstørrelse.

Mentorerne dannede en kø foran kirken, og dimittender kom hen til dem i hopetal for at modtage deres jernring. Jernringen tjener som en fysisk påmindelse om den ed, kandidaterne netop har aflagt, og den forpligtelse, de skal leve efter.

“Det er ikke som en indkaldelse, hvor man er i et stort auditorium, folk går hen over scenen, og der uddeles eksamensbeviser. Det er lidt den modsatte effekt af, hvad vi prøver at opnå her,” sagde Paknys og fortsætter:

“Jeg synes, værdien er enorm … Der er noget særligt ved at have en ring forbundet med det her – der er en slags konstant påmindelse om, at man har gjort det her, som man ikke får fra andre ting – som f.eks. en universitetsgrad.” 

#########

 

Noter, kilder og foto:

Indlæg forkortet.

ERIN HUDSON, CUP, chef for Quebec-bureauet, Canadian University Press, 10/01/2013

 

DEL SIDEN

6 kommentarer til “Den særlige ring”

  1. Den slags ringe havde jeg aldrig før hørt om, men det overrasker alligevel ikke. Vi mennesker drages af fællesskaber og (undertiden skjulte) symboler, og så meget desto bedre hvis man kan iblande lidt mystik, hemmelige optagelsesritualer og deslige.
    Men i bund og grund er ringen, og det den symboliserer, dog drenget sympatisk.

    1. @Eric: “(…) drenget sympatisk” 😉 – jovist, også det smukke køn kan opbyde behovet, således f.eks. Rebekka-søstrene (del af Odd Fellow Ordenen), der så vidt researchet typisk bruger logeringe med de klassiske tre kædeled (eller lignende ordenssymboler), som symboliserer ordenens kerneværdier: Venskab, Kærlighed og Sandhed.

  2. En fascinerende historie og en fin påmindelse om, at faglig stolthed kan bæres helt ud på lillefingeren!

    Jeg kan godt ses idéen med at have et fysisk symbol, der minder én om ansvar, kvalitet og faglig etik. Men jeg må indrømme, at forestillingen med kæder mellem kirkebænkene, morsekode med en hammer og en højtidelig ed ved en ambolt også fremkalder et smil. Man skulle næsten tro, at ingeniørstanden havde savnet sin egen middelalderlige ridderorden.

    At traditionen er skabt af Rudyard Kipling, gør den selvfølgelig ikke mindre interessant. Men i en tid, hvor der ustandselig bliver talt om digitalisering, AI og fremtidens bæredygtige megaprojekter, er der unægtelig noget anakronistisk over at lade en jernring på højre lillefinger holde den faglige samvittighed i live. Men måske er en ring måske ikke den dårligste påmindelse om at gøre tingene ordentligt. Den er trods alt lettere at tage med på arbejde end en ambolt 🙂

    Jeg kan nu ikke lade være med at tænke på, hvad min far, der var ingeniør ville have sagt til sådan en ring. Men mon ikke dens egentlige værdi i sidste ende afhænger mindre af ceremonien og end af, hvad ingeniøren bygger, og hvordan det holder, når tiden og tyngdekraften afprøver resultatet.

    1. @Uffe Jerner: Som i de fleste sammenhænge er det resultatet, der tæller. Planlægningen, udrustningen, processen giver tanker, bryderier, overraskelser samt sejre og nederlag. Nuvel, det er nærliggende for kommentatoren at reflektere ekstra, når hans fader tilmed – uden den type ring – har præsteret i faget.

      Jeg blev fanget – måske for dybdeborende – men researchen har sin egen energi, når man støder på noget ukendt og samtidig finder det ”anakronistisk” i vores IT-alder. – Forhåbentlig gav det lidt underholdning. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 + = 23