Jeg har kun været en håndfuld gange i den østjyske by Vejle – altså gået rundt eller overnattet i byen. Derimod har jeg – som mange andre danskere – passeret den veldrevne by med 57.000 indbyggere (og kommune med > 100.000 indb.) med tog og bil et utal af gange.
Barndommens minder om et elegant fodboldhold med kendte profiler (Henning Enoksen, Tommy Troelsen og senere Allan Simonsen m.fl.), der i skarp konkurrence med aarhusianske AGF og københavnske KB vandt danmarksmesterskaber, er i tankerne.
I nutiden bør selvklart tilføjes, at Vejle er regionshovedstad i Region Syddanmark. En anden væsentlig “attraktion” er byens sygehus på Beriderbakken, der siden 2007 har været drevet af Region Syddanmark. Indtil da hørte det under Vejle Amt. Sygehuset op mod den nordlige bakkekam ved Vejle Centrum kan ses fra næsten hele byen. Gennem en del år har det været rangeret som landets bedste indenfor sin specialekapacitet, hvilket skyldes såvel en fortrinlig stab, som også en overmåde fremsynet og effektiv lokalpolitiker. Denne person var den katolske skoleleder på Sct. Norberts skole alias V-lokalpolitiker, amtsborgmester Erling Tiedemann (1932-2015).
Den aktuelle anledning til mit seneste besøg forleden var anderledes. Vejle og arkitekturen, specificeret med to eksempler fra den nyeste tid.
Fjordenhus
Illustrationen øverst viser dette besynderlige hus. Fjordenhus er Vejles nye ikoniske bygning på havnen. Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson og arkitekt Sebastian Behmann med Studio Olafur Eliasson er bygmestre. Bygningen er hovedsædet for Kirk Kapital A/S.
Fjordenhus består af fire sammenhængende cylindre med en højde på 28 meter. Den markante bygning rejser sig bogstavelig talt op ad vandet og skaber en forbindelse mellem Vejle Fjord og byens centrum. Turen går over broen – ind i en bygning, hvor kunst og byggeri er smeltet sammen i et hus, der er fyldt med forskellige vinkler og udsyn afhængigt af hvor man er.
Facaden består af mursten, der skaber ellipseformede hulrum med komplekse og krumme former samt buede vinduer. De forskellige etager har varierende grundplaner udformet som cirkler eller ellipser.
Rundvisning
Etagerne forbindes af spændende vinkeltrapper og cylinderformede elevatorer. Stueetagen er åben for offentligheden. Men Vejlemuseerne har etableret en mindre sightseeing, der har trukket fulde huse med flere rundture på udvalgte ugedage. Disse er hurtig booket op og det er klogt at bestille lang tid i forvejen (som blogejeren) for at komme med hold af 25. Rundvisning med guide sker såvel i stueetagen samt den spændende førstesal, der rummer en nærmest luksusiøs kantine. Andensalen er lukket for publikum og rummer kontorer for Kirk Kapital. Kantinen er det planen at indrette til luksusrestaurant, der er planlagt at åbne i oktober kvartal 2019. Ifølge guiden er der foreløbig skrevet 1.000 gæster op på en venteliste.
Alle borde, reoler og lamper er designet af Studio Olafur Eliasson, der forlangte og fik frie hænder af bygherren Kirk Kapital (arkitektinteresserede og mange andre erindrer Operaen i København, hvor bygherren Mærsk Mc-Kinney Møller og arkitekt Henning Larsen ekstremt venligt udtrykt så forskelligt på handlingsforløbet). Er møbeldesign blandt læserens interesse, kan sulten med garanti stilles ved at deltage i en sightseeing.
Kulbrændte mursten er det dominerende materiale i bygningens inder- og ydermure. På afstand kan facaden virke rolig, men når man står inde og ser nærmere efter, afslører den forskellige former og – forbløffende – en let uregelmæssig placering af de cirka 900.000 mursten, hvilket skaber en spændende organisk overflade.
Der er blevet gættet på prisen, som er en hemmelighed. Et forsigtigt skøn mellem avisernes arkitektur-journalister og guidens er, at bygningen med indhold har kostet mellem 1/2 og 1 milliard danske kroner. Men uanset kalkulationen er der tale om et ganske unikt bygningsværk, der kun kan beundres for sine særegenhed og mange fine detaljer.
foto Artnet.news
Olafur Eliasson
Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, født 1967, arbejder med alt fra installationskunst og skulptur til maleri, fotografi og film. Siden 1997 har han haft soloudstillinger på fremtrædende museer verden over. Som en del af sit virke har han desuden engageret sig i uddannelse samt projekter og diskussioner vedrørende bæredygtighed, ren energi og klimaforandring. – Med nutidens potente emne – klima – bliver han næppe arbejdsløs så langt designøjet rækker….
Bølgen
Fjordenhus ligger på den langtfra færdigbyggede havneø, der er forbundet med en bro til selve havnearealet. Passeres det i vestlig retning, fremkommer et andet, meget anderledes byggeri, nemlig “Bølgerne”, der er privatboliger. Mere på http://www.boelgenvejle.dk/
Fornem beskrivelse af et unikt stykke arkitektur. Det er en sand fornøjelse, når der opføres noget PÆNT i stedet for kønsløse, afvisende bygninger med glatte facader af stål og spejlglas. Respekt for det!
@Eric: Jeg kan ikke udtrykke det bedre: “Det er en sand fornøjelse, når der opføres noget PÆNT i stedet for kønsløse, afvisende bygninger med glatte facader af stål og spejlglas.” – Jeg har oplevet en del arkitektoniske godbidder i ind- og (ikke mindst) udland, men Fjordenhus er oppe i top-3. Det var en virkelig fornøjelse.
Det er en by som det er altfor lang tid siden jeg har set. Mine historiske interesser får dog straks de kulørte lamper tændt – jeg tænker på Trædballehus Jyllands mest populære udflugtsmål nogensinde hvor Frederik Iversen lokkede folk til dans i det smukke Trædballehus. Det kørte i mange mange år som en kæmpeattraktion. Næsten i alle Giro 413 om søndagen blev der spillet en polka fra Trædballehus. En senere ejer indlemmede det i Vejle ZOO – idag er der ikke skyggen af det gamle traktørsted – desværre.
Jeg er meget betaget af bølgehusene i Vejle.
@fru Pia Charlotte: Trædballehus – vi skal rulle hukommelsen mange årtier tilbage og det gør vi så. I midten af 1970erne brændte stedet og blev – så vidt forstået – ikke genopbygget. Og ja, Bølgerne betager også mig, hver gang de passeres (ofte med tog).
Hvor spændende, fremragende beskrivelse af den underlige cylinderbygning. Man kan næsten gætte, at det må være en slags kunstmuseum, selv om det jo også strengt taget kunne være et Lego-kontor for forskning i menneskelige reaktioner på urgelmæssigheder.
@DAX: “Et Lego-kontor for forskning i menneskelige reaktioner på uregelmæssigheder”…jovist mon Danmarks rigeste familie kan bifalde den beskrivelse? Mon den diktatoriske designer Olafur Eliasson kan? – For den såkaldte almindelige beskuer er det ihvertfald en fornøjelse at udfordre sin abstrakte sans og – måske – udvide dens tolerance. 😉