Zonerne og regionerne

Intro

Billedet ovenfor signalerer manglende passagerer i den kollektive transport. Nuvel, der er et paradoks gemt i billedet. Derom senere.

Danske Regioner

Det årlige politiske topmøde i Danske Regioner i uge 15/2024 sender som sædvanlig potente forslag om sundhed og trafik, der kan massere mangen en lokalpolitiker og (måske) i sidste ende komme borgerne til gode. Pressen er fyldt af forslag om sundhedsområdet med mere eller mindre realistiske forslag, der kan/skal matche den kommende sundhedsreform.

Forløbet er fortsat, således at sundhedsstrukturkommissionen afleverer sin rapport med forskellige modeller for fremtidens organisering af sundhedsvæsenet i løbet af juni 2024, hvorefter rapporten sendes i offentlig høring frem til august. Så forventes høringssvar, politiske overvejelser etc. at udmynte sig i en politisk vedtagelse efter Folketingets åbning i oktober 2024 og efterfølgende forventet implementering i 2025/202X.

Det er med betydelig interesse også for en fremtidig retfærdiggørelse af Danske Regioners organisatoriske eksistens (erstatningen for amterne ved seneste kommunalreform i 2007). Hvad skal ske med den fremtidige sundhed og den fremtidige trafik (de to ben, som Danske Regioner hovedsageligt hviler på?

Den kollektive transport

Regionernes andet store fagområde er således også et varmt politisk emne: “Den kollektive transport”.  Ønsket om flere (betalende) passagerer fra bil til tog/bus er åbenbar og har været det i stigende grad de seneste decennier i takt med de faldende passagertal hos de fem regioners trafikselskaber. Det har aktuelt betydet, at der kan forventes et langt enklere zone- og billetsystem som bidrag til regeringens ekspertudvalg omkring dette emne.

Den nuværende takststruktur med skræmmende mange takstzoner er blevet for uoverskuelig, ikke bare for passagererne, men også for personalet i de respektive trafikselskaber.

Snart forsvinder det fysiske rejsekort og erstattes med et nyt digitalt rejsekort. Der er dog ikke noget som tyder på, at det alene kommer til at vende det reelt triste faktum, at færre og færre bruger den kollektive trafik og flere og flere biler opleves på vejnettet.

Endnu et tomt (dansk) off. transportmiddel. Situation fra Aarhus Letbane april 2024

Det handler i lige så høj grad om, at det kollektive transportsystem kan virke for uigennemskueligt for borgerne. Og det skal der laves om på, mener Danske Regioner.

Såkaldt “gennemskuelige priser”, herunder kraftig forenklet zonestruktur er på forhandlingsbordet. Egentlig burde det ikke være “raketvidenskab”, men forenklingens kunst er en særlig forfinet driftsbaseret kunstart, der hverken mestres af diverse DJØF-personale og trafikplanlæggere.

Fantasien har åbenbart nået et lavpunkt og så er det altid godt med en inspirationsrejse. Den politiske verden er tvangsmættet med studierejser.  Retfærdigvis – det må understreges! – tager man ikke denne gang til den anden ende af jordkloden, men lige overfor København ligger den svenske Skåne landsdel.

Inspireret af Skåne

Således har et udvalg hentet inspiration på en studietur til Skåne. På den anden side af Øresund kun få kilometer fra Danmark, er der modsat udviklingen herhjemme flere og flere, der vælger busser, metro og tog frem for biler.

En af grundene er antallet af zoner. Skåne er 11.027 kvadratkilometer stort og har 1,4 mio. indbyggere. Region Hovedstaden er kun 2.568 kvadratkilometer stort og har 1,8 millioner indbyggere. Alligevel er der cirka 100 takstzoner i Region Hovedstaden mod blot 3 takstzoner i Skåne: Lille, mellem og stor, hvor sidstnævnte dækker hele Skåne.

”Der bor flere mennesker i Region Hovedstaden end i hele Skåne og på et langt mindre areal. Det burde alt andet lige give et bedre udgangspunkt for den kollektive trafik. Alligevel forholder det sig lige modsat. Derfor har vi brug for at skære antallet af zoner ned over hele Danmark, hvor vi i dag har over 1.000 zoner”, udtaler formanden for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling og EU, Anders G. Christensen (V).

Billigere billetter

Danske Regioner har også sammenlignet priserne på en række overordnede billettyper i henholdsvis Skåne og Region Hovedstaden. Således koster en kort tur på 4 zoner (cirka 8 kilometer) 34 kroner på rejsekortet i Region Hovedstaden, men kun 19 kroner i Skåne. Det svarer til en dansk merpris på 79%.

På samme måde koster en mellemlang tur – f-.eks. fra Hovedbanegården i København til Hillerød – 64 kroner mod 35 kroner i Skåne. En dansk merpris på 83%

Og et 30-dages pendlerkort til mellemlange ture koster 1.520 kroner i Region Hovedstaden og kun 580 kroner i Skåne. Altså 164% mere på den danske side af Øresund.

”Vi foreslår blandt andet et system som i London, hvor man benytter sig af fare capping (prisloft). Her får passagererne automatisk den bedste pris alt efter, hvor meget de bruger den offentlige transport”,  siger samme formand Anders G. Christensen (V).

Kollektiv trafik i Skåne

  • Mellem 2010 og 2020 – før coronaepidemien – steg antallet af passagerer i den kollektive transport 30 procent.
  • Skånetrafiken har et mål om, at 40 procent af alle ture i et køretøj med motor skal foregå i et af Skånetrafikkens transportmidler i 2030.
  • I august foregik 33 procent af alle ture i et køretøj med motor i den kollektive transport.

Kilde: Skånetrafiken.

Region Syddanmark

Blogejeren bor i Region Syddanmark. Her eksisterer – foruden DSB – letbanen i Odense samt bustrafikselskaberne Fynbus og Sydtrafik med hvert deres takstsystem. Det er nærmest umuligt at finde ud af de forskellige takstzoner og rabatordninger samt det indbyrdes samspil mellem de respektive trafikselskaber.  Jeg vil i al stilfærdighed gætte på, at det samme gælder for Region Midtjylland og Nordjylland samt Region Hovedstaden (Movia etc.).

Paradokset

Dette indlæg startede med en illustration af det indre af et nydeligt (lokal-)tog uden passagerer. Jeg tog billedet en sommerdag (2023) under en af mine efterhånden mange togture med Skånetrafikken. Kort tid efter var toget fyldt godt op i den sydsvenske by Trelleborg.

Men kig godt på billedet: Sådan kan det gå det regionsdrevne busselskaber med tiden (især midt på dagen), hvis man ikke vågner op.  Det kan diverse trafikplanlæggere (og DJØF´ere) fra seks danske trafikselskaber: BAT, FynBus, Midttrafik, Movia, NT og Sydtrafik tænke over, når de sidder i kø på motorvejene på vej til deres hæve-sænkeborde og computerprogrammer. –

Forenklingens kunst, såmænd!

Links:

https://www.regioner.dk/

https://trafikselskaberne.dk/

Kilde: Ritzau

DEL SIDEN

12 kommentarer til “Zonerne og regionerne”

  1. Interessante Skåne-data. Forenkling er som regel godt. Jeg interesserer mig dog aldrig for, hvor mange zoner jeg passerer (med rejsekortet) – skal jeg fra A til B, eller skal jeg blive hjemme?
    Men at prisen betyder noget/meget, er der vel evidens for – vel især for pendlertrafikken og i mindre grad for lystture. Kunsten er så at finde den bedste balance mellem pris og passagertal.
    Jeg tænker også på oplevelser i udlandet. De gange, jeg har været i fx Rom, har de fleste busser/metroer været stuvende fulde. Selvfølgelig betyder det noget, at det er et mareridt at finde en parkeringsplads, men det kan ikke være uden betydning, at billetprisen er relativt lav (omkring 1 euro sidst jeg var der), og at man sjældent skal vente længe på den næste bus/metro.
    Rejsekortet som app vil nok glæde mange. Jeg er dog (principielt) noget loren ved, at en app logger min mindste bevægelse. Sådanne data er gefundenes Fressen for visse virksomheder, men jeg er usikker på, om appen logger konstant, eller kun når man er tjekket ind.

        1. @Eric: Enig – lad os se, hvad “I starten af næste uge vil Datatilsynet og Rejsekort & Rejseplan A/S holde et møde på baggrund af den kritik, der blev rejst af appen.”..fører til af beslutning.

  2. Meget spændende og relevante emner du tager op.
    Du kritiserer zoneinddelingerne, men jeg synes nu de har fungeret udmærket i HT-området, ikke mindst fordi det er over 50 år siden, at den dygtige politiker Erling Olsen opfandt systemet.
    Det er indlysende for enhver, måske bortset fra DJØF’ere og regionalpolitikere, at grunden til den offentlige transports problemer, er for høje priser.
    Trafikstyrelsen har for 2024 fastsat prisstigningerne til maksimalt 10,3%. Det er nok de færreste, der har fået lønstigninger der matcher, og pensionister er jo nærmest gået ned i rådighedsbeløb.
    Jeg havde i december 2020 et pensionistpendlerkort som kostede kr. 595 for tre måneder. Inklusiv et nyt tillæg for at bruge Metroen på kr. 85, er pendlerkortet nu steget med 87,4%! Jeg har derfor valgt at beholde den gamle bil og bruger offentligt transport så lidt som muligt.
    Rejsekortet fungerer fint i Danmark og jeg har for nylig brugt det på Lemvigbanen uden problemer.
    I udlandet har jeg ofte brugt diverse kort. Opal-kortet i Sydney opererer i dag med et dagligt maksimum mandag til torsdag, fredag-søndag (og helligdage) og på ugebasis. For seniorer er der et dagligt loft på hele kr. 11,33!
    En kombination af færre zoner SAMT prisnedsættelser på være den rigtige løsning for den kollektive trafik fremover.
    Med hensyn til sundhedsreformen, så er det jo et komplekst område, som de færreste nok har tilstrækkelig viden om. Vi må nok overlade det til eksperterne, inklusive dig Erik, at læse og komme med ændringsforslag i de kommende høringer.

    1. @Per Jan: Som du er vidende om, deler jeg fuldt ud din begejstring for afdøde Erling Olsen (ligesom jeg værdsatte en anden Erling (Jensen) fra Helsingør). Han har næppe været nede i detaljerne, men overladt zoneforslaget til diverse DJØF´ere i det daværende trafikministerium. Dine informative oplysninger omkring prisstigninger er noteret med interesse og værdifuldt supplement til blogindlæggets substans. Den generelt manglende tidsmæssige regulering for pensionister er en fortsat gåde i en tid, hvor milliarderne vælter ud af statskassen til alskens mere eller mindre nødvendige udgifter, samt generøse lønstigninger hhv. til offentlig- og privat arbejdsmarked.

      Jeg har ikke kendskab til Oceaniens trafikpolitik, men du har sikkert – som sædvanlig – fast grund under argumenterne. Og endelig – jeg kan givetvis ikke holde min (digitale) kæft, når forslagene til sundhedsreformen foreligger denne sommer (afhængig af tidspunktet).

  3. Erling Olsen har skrevet om sin opgave som Trafikrådets formand i sine erindringer: “Fra ælling til ugle”. Han sparede en sekretariatschef væk og blev i stedet deltidsarbejdende formand, og ansatte en nyuddannet økonom og en jurist på deltid. Han gjorde et godt stykke arbejde takket være gode forhandlingsevner og kreativitet. Han skriver om takstzoner: “Efter en lang og til tider drabelig kamp om antallet af takstzoner, hvor jeg kæmpede indædt for kun 5 zoner, endte Trafikrådet med at beslutte sig for 98 zoner.”
    Jeg ved godt jeg ikke er uvildig i min bedømmelse af Erling Olsen, men han var også meget kreativ og ofte morsom. Engang sagde han – som jeg husker det: “Jeg får 10 ideér om dagen og det er kun de 6 som er dårlige”.

    1. @Per Jan: Som du ved, har jeg en særlig livslang svaghed for mennesker med selvironi. Politikeren, professoren o.m.a. fik udnyttet sine rige evner på mange fronter og din mangeårige fascination af hans person er forståelig. – Gid der var nogle flere typer som ham i det offentlige (synlige) rum, der skræmmende tit er oversvømmet med akademikere med et 10 dages vikariat i en iskagekiosk som erhvervserfaring, en ofte misundelsesværdig tro på egne evner, samt en charme som et blækviskelæder og en manisk glæde for detaljen.

  4. Jeg må bagud i kommentarerne for at “catch up on the discussions” — Særlig regionernes sundhedspolitik har jeg haft glæde af, men jeg har jo også set problemerne. Man brugte grønthøstermetode for besparelser – men den slags virker kun de første år. Derefter skal der sås nye afgrøder, eller på dansk: Der skal plejes kompetencer og udvikles nye strukturer. Somme tider får jeg indtryk af at hospitalerne fungerer på trods af dårlig ledelse.

    Den offentlige transport må altid have sidestykket “privat transport”. Det gør ingen gavn at der kører en bus, 4km/L – på Rågeleje Strandvej, uden passagerer.
    Men man må ikke opgive, der skal om-organiseres. Har man ikke udnyttet flex godt nok? Har taxi vognmændene også en konkurrence klausul?

    Trafikkens blå rejsekort skulle kunne automatisere billetpris udregningen. Det blev kritiseret fra starten, jeg kender slet ikke alle detailler, men jeg mener at det var et eksempel på alt for meget satsning på at teknologi skal løse alle beregningsproblemer.

    Der er ikke mere job på billetkontorerne, men på den anden side mangler der vist ikke jobs? Jeg ved det ikke, og forstår det ikke, men synes at det er mærkeligt at man kæmper for modernisering af systemerne men ikke for billiggørelse af kilometerne.

    1. @DAX: Omkring sundhedsvæsenets besparelses- og prioritets teknikker kunne jeg – med erfaringens grundlag – addere adskilligt. Men lad det vente til et senere forventet indlæg, der passende kan placeres på bloggen, når den nedsatte kommissions forslag er kendt og politikerne har taget stilling.

      Din logik deles af mange, herunder denne blogejer: “(…)men synes at det er mærkeligt at man kæmper for modernisering af systemerne men ikke for billiggørelse af kilometerne!”

    1. @DAX: Sundhed alias helbred er det vigtigste af alt. Ofte overser mennesker dette i deres jagt på rigdom og velfærd. F.eks. erkendte Simon Spies det på sit dødsleje (Hvidovre hospital) ifølge min daværende gode og nære kollega. Jeg afventer Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, før den digitale pencil effektuerer. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 8 =