Forleden blev den årlige Willemoes-pris uddelt. Det var i Assens, som er den berømte søhelts fødeby. Denne årlige “lokale højtidelighed” giver naturligvis anledning til lidt forklaring, så udenbys læsere kan omfavne vigtigheden af denne mindeforestilling. 😉
Hvem var Peter Willemoes?
Den 11. maj 1783 blev der i Assens født en dreng, der fik navnet Peter Willemoes. Det hus, han blev født i, har siden fået navn efter ham og er nu museum – og på havnen er der rejst en statue af ham (illustr.). Han er om nogen Assens’ helt, og de fleste kender historien om ham og hans bedrifter
– i slaget på Reden 2. april 1801, hvor han blev nationens helt
– ved troppeoverførslerne fra Langeland til Sjælland vinteren 1807-1808
– i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor han fandt sin alt for tidlige død, knap 25 år gammel.
Mindesten – Odden kirkegård – Sjællands Odde
Hvilket kriterier for prismodtagelse?
Alt, hvad den unge Peter Willemoes foretog sig i sit korte liv, var præget af hans helt særlige egenskaber og holdning til tilværelsen. Derfor har Assens Kommune valgt at sætte fokus på disse egenskaber ved årligt at uddele en hæderspris – Willemoesprisen.
- at tage umulige udfordringer op og løse dem med succes
- at kæmpe mod autoriteter og overmagt på en konstruktiv og alternativ facon
- at gå foran med et godt eksempel
- at udvise originalt og anderledes organisationstalent
- at udvise lederevner, således at medarbejdere/medlemmer/kolleger kan begejstres – selv i kriser
- at begejstre og engagere og sætte mål
Lidt ekstra fakta
Prisen blev i 2001 indstiftet på Willemoesgruppens initiativ, men har siden 2009 været en kommunal pris. Den uddeles hvert år omkring Peter Willemoes’ fødselsdag den 11. maj.
Hvert forår har borgere i Assens Kommune (tidl. Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup) mulighed for at indstille kandidater til prisen. Når der åbnes for indstillinger, annonceres det i lokalpressen og her på siden. Den endelige udvælgelse af prismodtageren sker på et møde i prisudvalget.
Præmieoverrækkelsen fandt igen i år sted på Willemoesgården i Østergade (Assens bys hovedgade).
Prismodtager anno 2020
Jens Poulsen, tidligere bankdirektør i Vestfyns Bank, blev prisvinderen. Han overtog Glamsbjerg Hotel gennem sit og hustruens fælles investeringsselskab, Poulsen & Hansen A/S i 2018 og har siden moderniseret og igangsat driften. Som han blandt andet er citeret for:
“De, der ikke tør noget, skal blive folkepensionister og købe statsobligationer. De, der tør noget, prøver at sige, at det her er svært, så nu gælder det om sætte det rigtige hold. “
Det dengang hensygnende hotel var prissat til 2,5 mio. kr. Den officielle overtagelsespris er fortrolig, men penge til istandsættelse og igangsætning har sikkert ikke været håndører. Det gamle stolte hotel Glamsbjerg har en hæderkronet fortid. Den pensionerede bankdirektør og prismodtager har sat en bestyrer på den daglige drift.
Kort om Glamsbjerg hotel
I 1884 blev jernbanen Odense/Tommerup/Assens igangsat, hvorfor Glamsbjerg opstod. Byen havde brug for et gæstgiveri for de rejsende. Hotellet ligger netop på pladsen i byens centrum, hvor den gamle jernbanestation lå. I 1907 erhvervede W.A. Carstensen hotellet. Han solgte det i 1948. Flere ejere kom og gik de følgende år. I 1969 blev Glamsbjerg Hotel erhvervet af den daværende Glamsbjerg Kommune. Foreningen Glamsbjerg overtog hotellet ved at stifte et aktieselskab og derpå forpagte driften i 2006. Stefan Bendtsen var fra 2006-2016 forpagter. 1. oktober 2016 overtog brødreparret Danny og Johnny Christensen. De sagde aftalen op i juni 2017.
Prisoverrækkelsen
Den 22. sept. 2020 blev prisen så overrakt til hoteldirektøren. Det skete med to lokale ledende politikeres mellemkomst.
Fra ve.: Assens nuværende borgmester Søren Steen Andersen (V), tidl. borgmester Finn Brunse (A), nu fmd. for kommunens kulturudvalg og prismodtageren Jens Poulsen, der netop modtager den lille statuette af Peter Willemoes.
I regi Museum Vestfyn blev overrækkelsen uniformeret af en nydelig corona-venlig reception i den smukke gamle Willemoesgaard.
Påklædningen var variabel. Willemoes havde sikkert værdsat de smukke historiske kjoler hos de to kvinder
Der var blomster og Willemoes-statuette til Jens Poulsen, da han modtog årets Willemoespris. Han er den femtende modtager af prisen siden starten i 2001. (Foto: Søren Plovgaard, Fyens stiftstid.)
Eftertanker
Medens et glas boblevand og lidt sødt blev nydt efter talerne, forbandtes tankerne til en tidlig sommerdag for syv år siden, hvor jeg på vej til en god frokost hos en kær gammel kollega og dennes kunstner-hustru i Lumsås. Jeg benyttede lejligheden til at dreje bilen en anelse og kørte forbi Odden kirkegård. Medens jeg tog billedet af gravstedet (illustr. ovenfor), tænktes de samme naturlige tanker som ved den nylige reception:
Nogle menneskers liv er voldsomt komprimeret, andres lige det modsatte. Og så er der alle mellemregningerne. Det er vigtigt at få noget ud af livet!
Det gør dagens prismodtager glædeligvis stadig i en særdeles moden alder. Det gjorde Peter Willemoes også – beklageligvis i en særdeles ung alder!
Tænk at Peter Willemoes kun blev knap 25 år gammel. Jeg har lige som dig besøgt hans grav en dag i 2011. Eftermiddagsturen gik til den smukke Odden Kirkegård, hvor vores søhelt ligger begravet. Vi fandt graven for de faldne søfolk, der omkom under slaget ved Sjællands Odde i 1808. Jens Poulsen lyder som en værdig modtager af prisen, og det er smukt at se rammerne ved prisoverrækkelsen: det gamle hus og historiske kjoler. Dit blogindlæg afsluttes så fint med ordene ‘det er vigtigt at få noget ud af livet’.
@Madame: Den observante feminine kommentator indrammer budskaberne på bedste vis. Selvklart var anledningen til indlægget den delvis lukkede reception (som jeg deltog i), men indlæggets slutning rummer en særlig substans, som især erfarne læsere kan begribe det fulde omfang af.
Dejligt at læse om gode aktiviteter i Assens, og god idé med en Willemoes pris til lokale ildsjæle. Hvis små byer skal klare sig i konkurrencen med andre små byer, så det sikkert vigtigt med mange lokale ildsjæle og gode initiativer.
@Per Jan: Mindre danske købstæder ånder også gennem et ofte imponerende dedikeret kulturelt fremstød.
Tak for den grundige redegørelse. En god ven af mig bærer med stolthed søheltens efternavn, og vi har sammen besigtiget statuen i Assens. Hvert år på Willemoes’ fødselsdag drager han og familien til Odden kirkegård og holder en lille mindehøjtidelighed ved gravstenen.
Som bekendt vandt Willemoes stor berømmelse i Slaget på Reden den 2. april 1801. Han fik kommandoen over et flådebatteri, en synkefri flåde med 24 kanoner. Det kom til at ligge over for de to store engelske linjeskibe Elephant med den navnkundige engelske admiral Horatio Nelson om bord og Ganges. Efter godt 1½ times kamp måtte Willemoes dog give op og lade batteriet drive ud af kampzonen.
Af samme grund bærer min ven stadig nag til admiral Nelson, og når han er i London, slår han altid et slag omkring Nelson-søjlen på Trafalgar Square udelukkende for at give Nelson ‘the look’, som han siger. Han har sågar opdraget sine børn til – når ingen ser det – at tildele søjlen en diskret spytklat!
@Uffe Jerner: Den er svær, altså at danske Willemoes senior har opdraget sine børn til at afgive en diskret spytklat på Trafalgar Square. 😉 – De lidt mere end en håndfuld gange, jeg har passeret stedet i LDN, har det været overmåde “crowded”. Men det er naturligvis mere nærliggende i London, end at tage turen til det andalusiske område, hvor det berømte søslag ved Trafalgar foregik (1805). Da jeg senest passerede stedet (2006) på vej fra Algeciras til Cadiz blæste en strid vind, som måske også har hjulpet den for længst afdøde britiske søhelt til sejren.
I en mere lukket artificiel niche af en herreloge kan adderes, at jeg i en fortid faktisk kendte en britisk danserinde fra Newcastle, hvis kunstnernavn netop var “Emma Hamilton”. Hendes uafviselige kompetencer inkluderede dog ikke et kendskab til sin “navnesøster” cirka 200 år forinden, der havde en amourøs relation til admiralen.
Personer, der har læst indlægget og samtidig har den tvivlsomme fornøjelse ved at kende mig, noterede sig min nærværelse på indlæggets nederste billede, 3 mand bagerst fra venstre.
På busserne til min barndoms bydel stod der “Søheltekvarteret”. Det fik mig dog ikke til at undersøge, hvad der kunne gemme sig bag navne som “Suensonsgade” eller “Willemoesgade”. Jeg boede i flere år i Helgolandsgade, men undrede mig aldrig over, hvad dette Helgo var for et land.
En nation skal vel have sine helte, og så kan man i eftertænksomhedens alder fundere over, hvorfor man ofte glorificerer den dumdristige uforstandighed, som hverken vinder krige eller år på bagen.
@Eric: Glorificering er et ret variabelt begreb. F.eks. er dele af Københavns kommune nu (via et særligt kommunalt udvalg (kendte en afdød, der ivrigt deltog)) velsignet med kendte politiker-navne, dog undtaget eks-stats- og udenrigsminister Erik Scavenius; sidstnævnte har også været genstand for heftig diskussion om gadenavn i sin oprindelige hjemstedskommune Gentofte.
Mit begrænsede kendskab til Aalborg til trods vil jeg gætte på, at gaden Helgolandsgade i DK-9000 rummer lidt anderledes indhold på matriklerne end den tilsvarende gade i København V. 😉
Det ville jo være vidunderligt at bo i den store smukke bygning, men som du siger er den gammel og kræver nok en del istandsættelse. Det minder mig om engang jeg var på værksted og fik at høre prisen på en Mercedes Benz forlygte! Forfærdelig høj pris … nå nu er prisen faldet fra 2300 til 1600 …
@DAX: Det er min sparsomme erfaring fra sådanne meget aldrende bygninger, at isoleringen ikke just står model med især den interiøre herlighed. Jeg kom gennem mange år på Roskilde Adelige Jomfrukloster og trods diverse kostbare bygningsmæssige tiltag var det en anseelig varmeregning for de “stakkels adelige jomfruer”.
En stadig betragtelig forlygtepris på en “Mercer”. Ak ja, kalkulationerne i Sindelfingen (nær Stuttgart) kan sikkert være fantasirige….