Forleden kunne man læse på erhvervssiderne, at Sydbanks aktie var faldet næsten 14 procent. Og læste man videre, kunne opsnappes at bankens overskud er faldet med 20 procent til 963 millioner kroner i 2018-årets første ni måneder. Nu er det jo ikke Danske Bank, hvor både vaskepulver, skyllemidler og regneark oplever deres gyldne tider. Men alligevel, især for aktieejere i Sydbank. De stakler! Denne signatur er ikke én af dem, men det satte tankerne i gang.
Anton Vivaldi – den venetiansk fødte komponist (1678-1741) har begået ganske god italiensk barok musik. Jeg holder ikke bare af De fire årstider, men også af hans musikalske stil.
Og nu kommer fletningen (eller “merge”, som det hedder på computersprog 😉 ) mellem Sydbank og Vivaldi.
“Vivaldi” er også navnet på en café i Odense C. i tidligere Sydbanks lokaler, der præsenterer sig som “Danmarks Største Café Vivaldi”. Vi citerer lidt fra hjemmesiden:
“Vores café ligger på hjørnet af Vestergade og Jernbanegade, lige midt i Odense. Vi har indrettet os i en tidligere bank, med hyggelig café i 2 etager, samt et selskabslokale med plads til 20 spisende gæster. I caféen er der lagt vægt på lyse og hyggelige omgivelser, hvor du virkelig føler dig hjemme.”
Dagen var en meget lun sensommerdag anno 2018. Stedet var netop tidligere Sydbanks lokaliteter. Maden var fremragende, langt over middel i forhold til prisen. Og det er sandelig ikke så tit, at man oplever det i vores globaliserede tidsalder. Udetemperaturen gjorde naturligt, at denne signatur og hans ledsagerske sad udendørs og således kun fik nydt bankboksen på vej til og fra toilettet i kælderetagen. Men den – altså bankboksen – så inderlig hyggelig ud til en aften. Jeg har oplevet bankbokse både som museer og som egentlig funktion både i ind- og udland og – tro mig – det var langt fra så hyggeligt som denne tidligere Sydbanks filial.
Min ledsagerske valgte det samme som jeg hurtigt havde spottet på kortet: Frokostbøffen grilleret af oksemørbrad serveret med sprøde fritter, grønne bønner, løg, babyspinat og (valgfri) sauce: “Bearnaise-, Campignon (jeg tror Vivaldi har glemt et “h”, så for en sikkerheds skyld valgte jeg bearnaise 😉 )- eller Pebersauce til kun 149 kr.”
Netop i dette område af Odense C. ligger en del restauranter og caféer. For nylig måtte den hæderkronede Franck A igen dreje nøglen om. Konkurrencen er benhård. Derfor er kodeordene for overlevelse lig med ordentlighed i den altid interessante HORESTA-ligning: Produkt+service+pris= CX (Customer Experience).
Der findes (ifølge hjemmesiden) foreløbig 17 Café Vivaldi-steder i Danmark for dem, der ikke lige er i nærheden af Odense C.
Og lad os så i nostalgiens DNA slutte af med billedet af den verdensberømte bulldog på den nu igen nærliggende hedengangne Franck A-restaurant:
Velbekomme!
Jeg vidste du er til barock. Lyder som en spændende spisested. Horesta var vor modpart i forbundstiden. Restaurant branchen er ikke let og rigtig mange konkurser til følge.
Vi er ganske enige: Restaurationsbranchen oplever mange konkurser. Årsagerne kan så være konjunkturer, dårlige omtale og/eller hygiejne samt almindelig mismanagement. I miniformat opleves i Assens, hvordan veldrevne steder (med pæne priser) fungerer fortræffeligt år efter år, modsat mange andre, der knap nok overlever 2 år. – I Odense og København (hvor jeg kommer ofte) er billedet langt mere komplekst. – Det samme er sikkert tilfældet ved Rivieraen, dog har franskmændene en mangeårig tradition for mad og for ude-spisning.
Vivaldis Caféer er rigt præsenteret på Sjælland, og i modsætning til bank filialerne, kommer der stadig flere til, hvor årsagen måske er, at de ikke benytter samme ligning som HORESTA:
HORESTA-ligning: Produkt+service+pris= CX (Customer Experience)
hos bankerne er kunde oplevelsen i hvert fald ikke så positiv, snarere det modsatte.
Vivaldi har jeg benyttet flittigt flere steder, dog flest gange i Køge, men indrømmer blankt, at selv om jeg har haft ærinde i underetagen, så er omgivelserne knapt så charmerende som i Odense.:-)
Fortrinlig refleksion. 😉 Bankfilialernes antal er for nedadgående. Årsagerne kender vi begge. Godt at vide, at Køge også har en madfilial, ifald jeg skulle komme forbi efter mine uregelmæssige besøg i Haslev.
At tænke ud af boksen er blevet et noget slidt udtryk, men her passer det jo gevaldi’ . Mig bekendt er der ingen Vivaldi på mine kanter, men jeg vil huske, at du har rost madkompositionen.
Det er fuldstændig korrekt. http://cafevivaldi.dk/ viser, at konceptet holder sig til det sydlige DK. Men den dynamiske hovedstad i Region Nord kan måske imødese endnu en konkurrent til de forvejen interessante kulinariske domiciler, hvoraf kommentatoren har nævnt og rost nogle.
At der er mange restauranter må være et resultat af, at der er mange, som ikke kan få det job, de ønsker sig, og at de derfor hellere vil starte for sig selv. Nogle selvstartere gør det selvfølgelig af idealistiske grunde, og nogle mennesker kan vel ikke lade være med at begynde i det små, og så udvikler det sig somme tider.
Måske vi alle ville have godt af at læse en tømrermesters virksomhedsbekendelser?
🙂
@ DAX. Jeg kan godt følge din tankegang om motiverne til denne på flere måder fragile branche. Adderende tror jeg også, at de højt profilerede kokke i medierne suge noget innovativ kraft fra unge, der er (skrå-)sikre på meget, men alligevel er usikre. Der har de seneste årtier været et vist sammenfald af begrebet “sidste anvendelsesdato” såvel i fødevareindustrien som den beslægtede restaurationsbranche. I samme kontekst skal også erindres den massive tilstrømning af etniske restaurant-koncepter, der var helt ukendt i vor ungdom.