K´er
Flaget antyder det. Det svenske flag. Svenske emner – samlet i en bakke med “digitale Kanapeer” i forskellig størrelse og indhold.
Krudt
Anledningen er den netop overståede årlige store Nobelfest på Stockholms rådhus, der som mange gange tidligere blev afholdt 10. december på svenskeren Alfred Nobels dødsdato. At der også er et finurligt link til svensk politik forklarer indholdet, ligesom en næsten nyudgivet bog om Sverige anno 2022 fortæller med en bemærkelsesværdig ærlighed – baseret på forfatterens grundige research – om vores nærmeste skandinaviske broderland.
Først lidt faktuelt. Alfred Nobel opfandt dynamitten i 1866. Opfindelsen var et resultat af de eksperimenter med sprængstoffet nitroglycerin, som han var begyndt på under et studieophold i Paris omkring 15 år tidligere, og som han fortsatte med efter at være kommet tilbage til Skt. Petersborg og siden til Sverige.
Selvom Alfred Nobel efter at have opfundet dynamitten var blevet en verdensberømt og succesfuld videnskabsmand, følte han sig ensom. Han havde hverken kone eller børn, og i hverdagen savnede han kvindeligt selskab. Derfor annoncerede han i en avis efter en “moden dame”, der kunne arbejde for ham som sekretær. En østrigsk dame ved navn Bertha von Suttner fik jobbet, men efter kort tids ansættelse vendte hun tilbage til Østrig for at gifte sig.
Deres bekendtskab fik dog alligevel en vis betydning for Alfred – og siden hen for Nobelprisen. Efter at Bertha var rejst hjem, holdt de kontakten gennem hyppig brevveksling. Bertha blev på den måde holdt underrettet om Alfreds videre eksperimenter med sprængstoffer, mens Alfred fik kendskab til Berthas engagement i fredsbevægelsen og hendes bog “Ned med vaabnene” (1889). Så muligvis var det med sin tidligere sekretær i tankerne, at Alfred Nobel mange år senere i sit testamente skænkede midler til oprettelsen af en fredspris.
Alfred Nobel døde i Italien den 10. december 1896. Af hans testamente fremgik, at det meste af hans formue skulle doneres i form af priser til personer, som havde præsteret det ypperste inden for fysik, kemi, medicin/fysiologi, litteratur – eller som havde kæmpet for verdensfreden.
De fem kategorier, som Nobel testamenterede sin formue til, var alle fagområder, der havde hans store interesse.
Der var dog ikke fuld enighed om, hvordan testamentet skulle tolkes, og det var derfor først fire år efter hans død, at man nåede til enighed, og først efter fem år, 1901, at de første fem Nobelpriser blev uddelt. Den sjette pris, prisen for økonomi, kom først til senere og var formelt set ikke en del af Alfred Nobels testamente. (Kilde: Faktalink)
Stockholms rådhus (Stadhuset) er beliggende på den østlige del af øen Kungsholmen, lige ved Riddarfjärdens nordlige kyst og ud mod Riddarholmen og Södermalm. Rådhuset huser kontorer, mødelokaler og festsale samt luksusrestauranten Stadshuskällaren. Det er her, at den fashionable og imponerende Nobelspris fest afholdes, efter at selve prisoverrækkelsen har fundet sted i Stockholms konserthus. Koncertsalen blev opført i årene 1924-26. Den er beliggende ved Hötorget, på hjørnet af Kungsgatan og Sveavägen.
Nobel Pris medalje-fakta (engelsk-sproget fakta fra fabrikationsstedet):
5 facts about the medals:
A portrait of Alfred Nobel (1833-1896) is on all Nobel Prize medals, but the categories vary in design.
The medals are 18-carat recycled gold (an alloy of 750 parts 24-carat gold and 250 parts fine silver), gilded with 24-carat gold.
A medal weighs 175-185 grams, with a 66-millimetre diameter.
The medals are valued at around SEK 60,000.
The ‘Swedish’ Nobel medals are made in the Swedish town of Eskilstuna.Kemi
Modelfoto
“For første gang i 25 år har en dansk forsker vundet en Nobelpris. Prisen er givet inden for kategorien kemi og går til professor på Københavns Universitet Morten Meldal og hans amerikanske kolleger Carolyn R. Bertozzi fra Stanford Universitet og Barry Sharpless fra Scripps Research.
Forskerne modtager prisen for fundet af en kemisk reaktion, der har ledt til opfindelsen af en metode til enkelt og skånsomt at klikke molekyler sammen. Fænomenet kan sammenlignes med at bygge figurer af legoklodser. Blot er klodserne her molekylære byggeklodser, som samles med det formål at bygge større molekyler med bestemte egenskaber. Metoden har i dag fundet anvendelse inden for en lang række områder, herunder medicinalkemi og materialekemi.” (citat Carlsbergfondet).
Kristersson
Magtcentre i Stockholm
Illustrationen viser to bygninger. Stockholms stadhus til venstre og Rosenbad til højre. Sidstnævnte indeholder mest magt. Det svarer lidt til danske “Slotsholmen”. Lidt længere til højre for Rosenbad (ude af billedet) i Strömgatan 18 ligger det Sagerska Palæ, der siden slutningen af forrige århundrede har været statsministerens residensbolig. Og for at fuldende den svenske statsministers boligforhold har landets leder også adgang til herregården Harpsund i Södermanland (kan sammenlignes med danske Marienborg).
Stockholm er besøgt på forskellige årstider. Den er Nordens største by og en af mine 3 absolutte yndlingsbyer. Siden salig statsminister Tage Erlanders tid (1946-1969) har jeg med stor interesse fulgt svensk politik, altså fra midt-1960´erne og til dato. Mine mange indtryk danner sin egen (lange) historie. I denne kontekst nøjes med at fokusere på bogafsnittet senere i indlægget for at få nogle perspektiver på svenske samfundsforhold anno 2022.
Aktuelt bør dog nævnes, at Sveriges Riksdag senest efter valget d. 11. september 2022 omkring en måned senere (17. oktober) godkendte en borgerlig koalitionsregering med Ulf Kristersson (M) som ny statsminister. Han præsenterede efterfølgende den nye regering med 23 ministre fra Moderaterna (M), Kristdemokraterna (KD) og Liberalerna (L).
Selvom det nationaldemokratiske (og kontroversielle) Sverigedemokraterna (SD) blev det næststørste parti ved valget, kom partiet ikke til at sidde med i regeringen. Partiet er dog støtteparti for den nye regering.
Statsminister Ulf Kristersson (M)
(foto: Riksdagen)
Kommunikation
Jeg vil vove den påstand, at der ikke siden TV-journalisten Mogens Behrendts (1944-2014) bog “Tilfældet Sverige” (1983) har været en så gennemresearchet og indsigtsfuld dansk udgivet bog om vort broderland Sverige.
Bogen (illustr.) udkom 18. august 2022, altså før det seneste svenske valg i september 2022. Bogen er således både meget aktuel og samtidig retrospektiv, modsat det afholdte svenske valg, der efter lange og vanskelige regeringsforhandlinger omsider fik grønt lys af Sveriges riksdags talman (en svensk udvidet udgave af Folketingets formand) Andreas Norlén til at danne en borgerlig regering.
Det Svenske Eksperiment af Johan Varning Bendtsen
“Sverige topper alle de rigtige lister: Et dukseland, når det kommer til demokrati, ligestilling og frihed. Og alligevel betragter mange udviklingen i landet med en tiltagende skepsis. Hvorfor?
Mens tilhængerne stædigt holder fast i fortællingen om det humanistiske fyrtårn med de åbne hjerter og smukke idealer, ser kritikerne i stedet et land, hvor gode intentioner er endt i parallelsamfund, statssanktioneret identitetspolitik og en offentlig debat, hvor der ikke er plads til den ærlighed, problemerne skriger på.
I Olof Palmes velmagtsdage inspirerede den blågule moralske stormagt til en bedre verden. I dag er ’svenske tilstande’ det mest effektive slagord, når udenlandske magthavere skal pege på, hvad de i hvert fald ikke ønsker sig i egen baghave.
Det store spørgsmål forud for det svenske skæbnevalg i september er derfor, hvor slemt det egentlig står til hinsidan: Er Sverige vitterligt et land i opløsning? Og hvis foregangslandet er på vej til at blive skræmmebillede, hvordan er det så sket? Og kan udviklingen vendes?
”Det svenske eksperiment” er et moderne Sverige-portræt, der både nysgerrigt og kritisk, zoomer ind på fronterne i et land under voldsom forandring og undervejs spørger: Hvad kan vi lære af svenskerne? Og hvad skal vi for alt i verden undgå at gøre dem efter?” (Citat fra bogens bagside)
In addition
Mit medlemskab af DEO (EU oplysning) gav for nylig adgang til et interessant digitalt seminar om netop Sverige, hvor også bogens forfatter perspektiverede Sverige i fortid og nutid med fokus på landets historie og tilknytning til såvel EU og Danmark. Nogle af hans PP-præsentationer er her gengivet som illustrativ essens:
Sverige er jo som bekendt stadig ikke reelt medlem af NATO. Årsagen skyldes “den tyrkiske tæppehandler”, der fortsat ikke mener at have fået opfyldt sine PKK-relaterede krav. Men mon ikke det falder på plads i 2023. 😉
Adderende uddybede forfatteren sin bogs indhold. Kogt ned til en maggiterning fremhævede netop Johan Varning Bendtsen i sit interessante indlæg fem punkter omkring substansen af sin bog:
1) Ligestilling (feministisk foregangsland bl.a. med “hen” o.m.a.)
2) Partipolitik (især det svenske socialdemokratis mangeårige dominans i samfundslivet med begreber som “folkhemmet” baseret på især den totale dominans i perioden 1932-1976. Påstanden om, at alle svenskere er socialdemokrater trives stadig…)
3) Indvandring (holdningen har været utrolig liberal i mange år, dog er det skiftet i nyere tid, især efter den store indvandringsbølge i 2015 og det nationalkonservative Sverigedemokraterna (SD) er funderet som tiltagende modstand)
4) Bandekriminalitet (Aktuelt findes 60 udsatte områder, cirka 1/2 mio. lever i et parallelsamfund i landet, skudepisoder og -drab er hverdag; mislykket integration angives fra mange sider som forklaring. Hvor der før var kraftig afstandtagen til dansk håndtering af indvandring, betragtes det nu også politisk (senest med skiftet til en borgerlig regering (jf. ovenfor) som mere operationelt)
5) Forsvar – (Siden Ruslands invasion af Ukraine har Sverige (i tæt samarbejde med Finland) undergået et markant politisk forandring. Neutralitet og alliancefrihed er ændret til (i skrivende stand stadig ansøgning om) NATO-medlemskab samt ligeledes en markant oprustning af det svenske forsvars forskellige værn.
#########
Forfatteren Johan Varning Bendtsen er født i 1990, og er uddannet i journalistik samt politik & administration fra Roskilde Universitet. Han har en fortid på Politiken og DR, og har siden 2019 været ansat som Skandinavien-reporter på Kristeligt Dagblad. Han optræder jævnligt i radio og tv med analyser af skandinaviske forhold.
Alt efter temperament og politisk indstilling kan man høste viden og inspiration om “den svenske selvforståelse” eller “blå-gule folkesjæl”, der nok er skandinavisk og i nogen grad kan sammenlignes med dansk (og norsk), men nok snarere betragter sig selv som et universalistisk land eller en humanitær stormagt.
P.S. Sverigedemokraterna´s leder Jimmy Åkesson var som den eneste partileder IKKE inviteret med til den årlige Nobelfest. Det kan tolkes forskelligt, men de fleste ville konkludere, at mange i Sverige stadig ikke finder partiet “stuerene”.
P.P.S. Foto: Erik Hulegaard (undt. hvor andet nævnes)
https://da.wikipedia.org/wiki/Nobelprisen
https://www.ki.ku.dk/ansatte/alle/?pure=da/persons/87232
https://www.altinget.dk/artikel/her-er-ministrene-i-sveriges-nye-regering
https://dk.linkedin.com/in/johan-varning-bendtsen-1a883280
Interessante perspektiver på ligheder og forskelle.
Til K’erne kunne føjes “krimi”, som er en stolt svensk (og samfundskritisk) forfattertradition. Jeg er den glade indehaver af adskillige, som alle er blevet genlæst mere end én gang.
@Eric: K for Krimi – pudsigt, at du nævner det, eftersom det blev overvejet. Men – ligesom politiske betragtninger – blev det frasorteret. Jeg fandt, at der var rigeligt med kanapeer i forvejen. Forleden var det tid til endnu et skuddrab i Sverige, nr. 60 i rækken for 2022. En kedelig rekord. Politiet citeres i visse dele af Sverige for at være på kanten af at opgive. I næste uge er jeg igen i det store skandinaviske land (Skåne) og kunne overveje at investere i en skudsikker vest. 😉
Tak for interessante facts om Nobelprisen og om Sverige. Om det er et dukseland mht. demokrati, kan vel diskuteres når Sverigedemokraterna tidligere blev holdt ude fra indflydelse, og nu som støtteparti for regeringen ikke bliver indbudt til Nobelfesten.
@Per Jan: Jovist, “dukseland” kan i sandhed gradbøjes. 😉
PP præsentationer, det er vel nok godt at jeg kender til MSoft’s markedsføring af deres produkter. Man kunne før i tiden sige (digitale) slides, men det er der nok ingen, der forstår i dag. Derimod Power Point, PP – det kender (næsten) alle.
DEO må jeg se.
Ideen med en bog om vores nabolande, tidligere kaldet “broderfolk”, er fremragende – og som du fremstiller den, er bogen fremragende.
Det gør mig så ondt at Dansk glider mere og mere i retning af uudtalelig mumlen hvor Svensk med rullende ‘r’ og opadgående betoning på sidste stavelse er langt mere forståeligt; men suk – det kan jeg jo ikke gøre så meget ved, andet end at bede til de højere magter.
Sverige er som land i den nordlig tempererede zone et land, som sagtens kan tage mange flygtninge ind, det, der er problemet, er jo som du skriver, bander og ophobninger. Danske metoder med ændring, nedrivning af boligområder forekommer i første omgang som galimatias, men strategien bag, – nemlig spredning og blanding – er rigtig.
@DAX: Tak for reflekterende kommentar. Du kommer godt rundt om “det svenske flag”. Som det ikke kunne skjules, er jeg ret begejstret for bogens indhold. Forfatteren er også programsat på Folkeuniversitet for forår 2023, hvilket jeg sagtens forstår.