Varm digital luft i stemmelokalet?

 

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse. (Mandag Morgen)

Influencer?

En influencer (det engelske ord “influence” – dansk “indflydelse”) eller det mere danske “influent” er en person på de sociale medier eller blogs, der følges af mange. De laver deres eget indhold, som formodes at nå ud til rigtig mange øjne, ihvertfald hvis man sidestiller begrebet “følgere” med “øjne”; altså forudsætter, at disse “øjne” også følger løbende med i informationsstrømmene. Der findes influencers på alle de sociale medier. Nogle er store på Youtube eller Instagram, andre på Twitter eller LinkedIn.

Som med de fleste nutidige begreber skal de gradbøjes og analyses. Lad os tage nogle smagsprøver:

Youtube influencer
Lad os antage, at en youtuber får et sponsoreret indhold til en video. Youtuberen viser produktet frem på video for at inspirere følgerne, men også for at gøre dem opmærksomme på produktet. På den måde er det befordrende eller super smart for virksomhederne at få reklame fra influencere.

Man kan tjene penge som youtuber – påstår nogle. En lettere research viser forskellige afregningsmetoder, der i denne kontekst er irrelevante, blot som eksempel. Lad os f.eks. antage, at en virksomhed tilbyder en blogger et bestemt beløb + nogle af deres produkter for en reklame på influencerens blog. Dette kaldes også sponsoreret indlæg, hvilket er vigtigt at pointere, hver gang noget er sponsoreret indhold!

Altså: Influenceren laver god reklame om produktet på bloggen til sine mange følgere. Følgerne læser positivt om produktet og køber (????) fra virksomheden. På den måde har både influenceren tjent penge, modtaget lækre produkter og virksomheden har fået potentielle kunder og god reklame. Mange virksomheder er begyndt at få øjnene op for marketing på de sociale medier og brugen af influencere.

Micro og Makro og Mega

Der er flere former for influencers, som er delt ind efter anerkendelse. Der kan være stor forskel på, hvor stor effekt, som influenceren opnår ved markedsføring og salg via de forskellige grupper. Micro-influencers er de mindre influencers på sociale medier. Hvor mange der er tale om er der ikke umiddelbart en klar definition af, da antallet ses i forhold til landets størrelse. I Danmark kan en micro-influencer eksempelvis være en influencer, som har op til 15-20 følgere. I større lande, taler man om op til 50.000 følgere.

Macro-influencers er en mellemgruppe for anerkendelse. Her er niveauet 50.000 – 100.000 følgere. Twittter og Instagram siges at være de store platforme for influencers.

Mega influencers ligger i toppen med måske 100.000 eller flere følgere. Twittter og Instagram siges at være de store platforme for influencers. Der er dog YouTube-stjerner med måske 160.000 følgere.

Valg – influencing

Mange politikere bruger allerede de unge influencer-kendisser med deres nye platforme til at skabe opmærksomhed og likeability, og partiapparaterne ruster sig i disse tider med digitale medieartister op til de kommende to forårsvalg i DK,  valg til folketing og EU-parlamentet.

Det må nok med en “vis statistisk usikkerhed” konkluderes, at influencere hovedsagelig befinder sig i de unge og yngre årgange; altså må det antages, at den potentielle politiske markedsføring (som man kunne være fræk at kalde det) retter sig i hovedsagen mod aldersgruppen fra 18 – 35 år.

Juniorer

Post-Millennials eller Generation Z, som de også bliver kaldt. Børn og unge, der er født fra midt 90’erne til midt 00’erne er givetvis et potentiale for influencere. De siges at være mega storforbrugere af Snapchat, YouTube og Instagram. På disse platforme befinder mange af de unge ifølge medierne (og i den grad også deres forældre 😉 ) sig adskillige timer om dagen. Og de lytter til de vloggere (videobloggere) og bloggere, som de følger med ungdommens åbne sindelag.

Mon politiske influencere kan plante nogle frø hos dem, som de husker, når de inden længe skal afgive stemme?

Seniorer

For nylig overhørte jeg en samtale i et københavnsk S-tog, hvor den ene modne person med senior-status fortalte sin noget yngre medpassager om “influenza”. Samtalen var vist inspireret af en avisartikel. Den yngre korrigerede med let overbærende smil “influenza” til “influencer”. 

Og så tænkte jeg videre. Den 1. januar 2018 var der 1.116.063 personer på 65 år eller mere i Danmark. Det er 21.000 personer – eller 2 % – flere end i januar 2017. Vi taler her om ganske mange vælgere, hvoraf nogle af helbredsmæssige årsager (influenza eller noget mere alvorligt) ikke afgiver stemme. Det er formodentlig de færreste af dem, der lader sig påvirke af influencere; ja – forbløffende mange af dem er ikke på de sociale medier, men indskrænker sig til SMS-håndtering af hensyn til “livsvigtig” kontakt med børn, børnebørn og oldebørn.

Det formodes at være marginalt af vælgere fra denne gruppe, der lader influencere påvirke deres respektive snarlige valg af de 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater til folketingsvalget samt (26. maj 2019) de 14 danske politikere, der skal indgå i det skandaløse EU-rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg.

Refleksion

Lejlighedsvis læser jeg blogindlæg, instagramindlæg og twitter-indlæg fra yngre personer, herunder såkaldte “reality-stjerner”. Flere af disse har et nærmest svimlende antal “følgere”. Det er foruroligende sjældent, at nytteværdien og tidsforbruget står i et fornuftigt forhold. Ofte tænker jeg – livsduelige senior – på H.C. Andersens “Kejserens klæder”.

Og i relation til de kommende to valg, der kanske vil fylde petabytes af ord i det frådende digitale hav….tænkes…..det mest lunefulde af alle oceaner er vælgerhavet. 

PS. Marketingsvinklen på influencer-begrebet bliver glimrende eller skræmmende (vælg selv) f.eks. beskrevet i linket nedenfor:

https://www.dr.dk/tv/se/vogue-williams-dating-a-sugar-daddy/vogue-williams/vogue-williams-my-sponsored-life#!/

DEL SIDEN