Prolog
Selv pensionistlivet giver øjeblikke, hvor tidsforbruget bør efterses. Af gode grunde kender man ikke den personlige udløbsdato, selv om tv-journalisten Mikael Bertelsen med sine udsendelser “Det Sidste Ord” hjælper til med at minde om det ultimative øjeblik. Derfor er det både en pligt og indimellem også en fornøjelse at disponere sin tid bedst muligt; reelt er det også en luksus i vores del af verden at kunne gøre dette, især når helbredet og økonomien tillader det.
Personlig er jeg meget bevidst om mit tidsforbrug, hvilket avler to erkendelser, nemlig at “Nettet” sluger en del tid, samt at tidsforbruget til tv-kiggeri de seneste år er decimeret. De mange kanaler rummer alskens typer af serier, hvoraf de meste ofte går i glemmebogen, hvis ens hukommelse skal filtrere hedengangne udsendelser. Faktisk er der sket en rationering og stringent selektering de seneste år.
De mange nyhedsudsendelser er både deprimerende og levner et indtryk af en tumultarisk verden, hvor recidiverende spændings-scenarier, politiske systemkrige, klima-kapitulationer, oppumpede politiker-egoer (inkluderet diverse diktatorer), inflation etc. samt enkeltsager om borgere, der er nægtet et socialt betinget tillæg ofte rydder det meste af sendefladet. In addition en gråmeleret perlerække af debatudsendelser, hvor tidens emner bliver centrifugeret i selektive ordmaskiner uden at flytte synspunkter bare marginalt.
Tilbage står så f.eks. dyreudsendelser. Jeg er en stor dyreelsker og glæden ved at følge disse udsendelser giver en interessant vinkel udi det zoologiske; man lærer noget. Som nu det prægtige dyr ulven, for eksempel.
Ulven uden grænser
I to afsnit i DR-udsendelsen “Ulven uden grænser” fortælles om ulvens genkomst til det tæt trafikerede Europa. Nederlandene (Holland) er blandt Europas tættest befolkede lande med 17,5 mio. mennesker på et mindre areal end Danmark. Men alligevel er nederlænderne meget bevidste om naturen og har de seneste årtier med held forsøgt at indrette naturområder til glæde for fauna og flora (og menneskeheden). F.eks. kan nævnes (jf. udsendelsen) Hoge Veluwe National Park mellem Apeldoorn og Arnhem i den østlige del af landet.
Udsendelsen beretter om, at ulven igen kom til Vesteuropa for cirka 20 år siden. Den tætte trafik har dræbt mange af dem i trafikken, alene i Tyskland omkring 600 ulve. Enhver, der har siddet bag rattet og ramt et dyr (typisk i mørke) eller været lige ved efter en hård opbremsning kender til det underlige chok, der forplanter sig i ens organisme øjeblikket senere.
Ulvefamilier har steder i skoven, hvor de mødes hver dag og bekræfter deres sammenhold. Et flokdyr – lige som mennesket, dog meget anderledes.
Tiden
Når disse dyre- og naturudsendelser betragtes, tænkes også afledte tanker. En af disse er recidiverende: Hvor må det have taget lang tid at stykke en sådan dyreudsendelse sammen, uger eller måneder for at beskrive dyrets levevis året rundt. Tiden defineres lidt forskelligt, men f.eks.
- Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid
- Ulvetider er et synonym for krisetider – altså som verden af i dag!
Links:
https://www.dr.dk/drtv/serie/ulven-uden-graenser_364014
Jeg kom tilfældigt ind i den nævnte udsendelse om ulve i Holland – den var fremragende.
Begrebet tid kan afføde mange tanker. I subjektiv forstand er det helt almindeligt at prøve at få tiden til at gå, ja det er en fast sproglig vending, selvom tiden objektivt set går med samme hastighed hele tiden. Uha, det kunne man skrive meget om 🙂
@Eric: Glæder mig oprigtigt, at også du kunne udfylde noget kvalitetstid sammen med ulvene. Gennem mange år kom jeg (som Zoo-ven) i Københavns Zoo og nød det dengang nye og fortrinlige ulveafsnit. Og ja, tiden er en uafviselig interessant faktor, næst efter helbred det vigtigste i et menneskes liv.
P.S. Din kommentar (tak!) fandt jeg i SPAM til info.
Jeg har ikke set tv-udsendelsen om ulve og ej heller ulve i Vestjylland sidste år, men til gengæld i Knuthenborg safaripark. Det er godt med naturparker og biodiversitet, og man skal naturligvis beskytte truede dyrearter. Til gengæld mener jeg ikke, at man skal beskytte indvandrede dyrearter, som ikke er en truet dyreart andre steder i Europa!
Det er vist en general betragtning, at man synes at tiden løber hurtigere jo ældre man bliver. Skuespiller og instruktør Flemming Jensen fortalte engang i et foredrag, at i Grønland (i hvert fald nogle steder) siger man ikke at tiden går, men at tiden kommer. Det er jo en meget positiv måde at betragte tiden på, så sådan prøver jeg også at betragte tidens gang på.
@Per Jan: Begreberne “Dyreparker” og “Biodiversitet” er betydelige i vor tidsalder. Jeg har ikke set Knuthenborg, men Givskud og Skandinavisk dyrepark for en del år siden. Den hårdtpumpede skolelærer, skuespiller og instruktør Flemming Jensen bidrager indimellem med interessante udsagn. Dit citerede er afgjort interessant. For nylig optrådte han harmdirrende på TV grundet kritik om racisme i sin forestilling “Nissebanden i Juleland”. Jeg giver ham inderlig ret i, at vi er på overdrevet af følsomhed overfor “racisme” og “regnbuepersoner”…..
Især den betragtning at “vi ikke har plads nok til ulve og store vilde dyr” har optaget mig, og dér byder Holland udsendelsen jo ind med at selv i et lille land med mange mennesker kan man passe på naturen.
Men jeg vil ikke have ulve tilbage til Danmark undtagen hvis det kunne lade sig gøre at have tamme ulve i et dyrereservat. Og det kan det, hvis jeg ellers har forstået rigtigt – et af de første var et område i Sverige, længere nordpå end Stockholm, der set med polar-øjne er “Sydsverige”.
Og så kommentarer til tidsforbrug, tidslinie og TV-underholdning: Man skal være glad hvis man har en god dag, hvor man får lyst til at gå på opdagelse. TV gør det let at gå på opdagelse langt udenfor mine sædvanlige græsmarker.
Men der er endnu mere gevinst ved at kunne leve sig ind i en TV-udsendelse med (bare lidt) handling, idet man kommer væk fra sine daglige trummerum-opgaver, og ser det hele udefra i det øjeblik, man slukker TV’et (Men for at kunne slukke skal man jo først tænde det! haha!)
Tidslinien, og filosofi over tid og rum, ontologi, virkeligheden, opsummeres bedst sådan som vores jazz-historie lærer på Universitetet påmindede os: Fortiden og fremtiden kan du ikke gøre noget ved, men nuet, det er dér hvor du kan gøre noget. Mange farer vild i videnskaben, så man skal holde sig for øje at man faktisk kan gøre noget – måske ikke meget? men alligevel. Som Pastor Stub sagde: Der er filosoffer som er blevet sindssyge/skøre af at spørge om mennesket har en fri vilie. Jeg staver med vilje vilie med i. 😉
@DAX: Godt at du ikke bor i Jylland, hvor man kunne risikere at møde en ulv (eller flere). Jeg har selv i en fortid været i det nordlige Sverige, hvor man kunne møde bjørne. Desværre så jeg ingen, ej heller ulve.
Begrebet “tid” er en af mine kæpheste. Derfor blev din kommentar læst et par gange(med interesse). Fortiden kan du tænke på med glæde (eller det modsatte), fremtiden kan du forsøge at forberede dig på (måske m/uden nytteværdi), men nutiden – tja, den kan knap nok fanges; når jeg indimellem skæver op til væguret i mit lille kontor, har viserne med foruroligende styrke skiftet position. 😉
Salig pastor Stub – nu med fast bopæl samme steds som dine forfædre – sagde da afgjort kloge ting. Jeg mener at have sendt dig konfirmationsbilledet (sept. 1962) til info ved en tidligere lejlighed. 😉
Hvis du synes det er interessante betragtninger, man kan gøre sig over tid og rum, over “spacetime”, og over menneskets plads i universet, ontologi og bevidsthed, så kan jeg kun give dig et lille bitte fingerpeg: Der er meget stof i https://iep.utm.edu/upanisad/
og selvfølgelig også i en.Wikipeda.
Men her klip om “self” fra encyclopedia philo om upanishaderne, self (og man griner næsten når man opdager at tysk “atmen” stammer fra hindu “selv, personen, consciousness” – men det bliver lidt logisk når man husker “at dø” kan omskrives til “at udånde”.
One of the most widely discussed topics throughout both the early and late Upaniṣads is the self (ātman). The word “ātman” is a reflexive pronoun, likely derived from √an (to breathe). Even in the Ṛgveda (c.1200 B.C.E.), the earliest textual source from ancient India, ātman had already a wide range of lexical meanings, including ‘breath’, ‘spirit’, and ‘body’. By the time of the Upaniṣads, the word was used in a variety of ways, sometimes referring to the material body, but often designating something like an essence, a life-force, consciousness, or ultimate reality.
Læser man videre derfra, kommer man til afsnit som tydeliggør årsag-virkning (determinisme) og liv/bevidsthed er hver sit univers (min formulering).
@DAX: Tak igen for en særdeles perspektivrig kommentar med diverse “tidskrævende” digitale sideveje. Det retfærdiggør en pæn portion tid at studere, samt ikke mindst efterfølgende refleksioner. Aktuelt udfyldes en stor del af min vågne tid med 2 større manus samt ad hoc blogindlæg (med tilhørende baggrunds research), så jeg vil placere det på min “LOG”, der til stadighed visiteres ved besøg og ekspederes under hensyn til fornøden tidsforbrug.
Det kan jeg sandelig godt forstå! det er kun hvis man er begyndt at undre sig over determinisme, dvs årsag virkning, universets “lovmæssighed”, versus menneskets fri vilje, at man går videre. Den nævnte artikel om Upanishaderne er kun nødvendig læsning hvis man vil have flere metaforer (bevidstheden er som salt opløst i vand, du kan ikke se det, men du kan smage det, så du ved det er der, en med moderne kemisk uddannede øjne lidt morsom analogi).
Alene det at se hvordan andre mennesker beskriver deres opfattelse kan være interessant og måske en hjælp, hvis man er faret vild i de spørgsmål. Jeg har en bekendt, der er faret vild, men jeg tror ikke at du er gået i stå på de spørgsmål, og det bekræfter de romaner, jeg har læst. 🙂
@DAX: Modsat Dig ligger det filosofiske ikke til mit temperament. Ej heller tålmodighed. Men i visse sammenhænge kan min tålmodighed overraske mine omgivelser i en positiv version; det samme gælder researchen, men der skal være et mål. Ifølge “min astrolog” har jeg en stærk intuitiv intelligens, modsat den mere analytiske tilgang. Men i sjældne tidslommer er dog oplevet en vis glæde ved fordybelsen. 😉