Når overskriften betragtes, kunne læseren få den tanke, at der måske skulle have stået “ædelstene” i stedet for “æresstene”. I dette tilfælde er det – næsten – også ligegyldigt, fordi begge har en valid betydning i henseende til indholdet af dette indlæg.
Ved min recidiverende gang på de gamle jagtmarker på Frederiksberg passerer jeg ofte to specielle typer af sten, hvis særlige anledning skal nævnes.
Æressten – Frederiksberg Alle
Det var 23. gang, at ’Teaterflisen’ blev uddelt, og (omsider) Susse Wold er nu placeret med en flise på Frederiksberg Allé – sammen med flere andre store danske skuespillere som Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, Ghita Nørby, Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl og Trine Dyrholm m.fl.
Idémanden bag ’Teaterflisen’, Johnny Gehlsen, har allerede opnået dét, der var drømmen: At involvere danskere over hele landet i en afstemning om, hvem af de største nulevende skuespillere, der fortjener at blive hædret med sin egen flise.
Seneste arrangementet en augustdag anno 2019 var skabt i et samarbejde mellem Frederiksberg Fonden, Frederiksberg Bladet, initiativtageren Johnny Gehlsen, Alhambra samt flisens donor, Birgit Kronborg.
Inspirationen er kraftig inspireret af Hollywood Walk of Fame, et æresfortov langs med gaderne Hollywood Boulevard og Vine Street i Hollywood, Los Angeles, Californien, der unægtelig har en noget længere historik med cirka 2.800 skuespillere.
https://da.wikipedia.org/wiki/Stjernerne_p%C3%A5_Hollywood_Walk_of_Fame
Stolperstein (Snublesten) – Carl Plougs Vej
En ganske anderledes sten, mere præcist “snublesten”, findes på en mindre sidevej på Frederiksberg. Historien bag er knap så munter, jo faktisk ganske tragisk, også set i perspektivet til nutidens lejlighedsvise racistiske udtryk mod jøder.
https://www.snublesten.org/post/jacob-thalmay
Baggrund
Ideen til snublesten kommer fra den tyske kunstner Gunter Demnig. Han lagde den første sten til minde om ofre for Holocaust i Köln i 1992. Det, som startede som et lokalt projekt til minde om nogle enkelte jødiske ofre for Holocaust, har siden udviklet sig til et af Europas største kunstprojekter. Det tyske ord, Stolperstein, oversat til snublesten på dansk, henviser til Demnigs intention om, at beskueren skal snuble over fortiden og blive påmindet om det menneske, som havde sin sidste frivillige bopæl på det sted, hvor stenen ligger.
De fleste ofre for Holocaust var af jødisk tro og derfor er de første snublesten lagt til minde om jødiske ofre. Med tiden har Demnig udvidet projektet og der findes nu snublesten til minde om udvisningen og udryddelsen af jøder, romaer, sintier (et nomadisk folkeslag, der lever i Tyskland), homoseksuelle, politisk forfulgte, Jehovas vidner og ofre for det nazistiske eutanasi program.
Danmark
Hver enkel sten er håndlavet og den unikke sten bevarer mindet om det unikke individ som mistede livet som følge af Holocaust. Der findes nu flere end 74.000 snublesten i Europa. Danmark er nu land nummer 26, hvor stenene findes. Blandt de danske initiativtagere er journalisten og forfatteren Henriette Harris, bosiddende i Berlin.
Mere om det danske initiativ med aktuelle adresser på snublesten på:
Pr. 26. august 2020 adderet:
https://fyens.dk/artikel/skal-hylde-nazi-ofre-det-st%C3%A5r-snublestenene-for
Jeg antager, at det er “snuble” i en overført betydning, som ikke sætter fodgængernes sikkerhed på spil 🙂
Det er et sympatisk initiativ. De skinnende, gyldne sten er mere iøjnefaldende end de (mange) og farvemæssigt mere anonyme mindetavler, man ser i husmure her og der.
Hver sten minder om en skæbne, og tilsammen udgør de en del af den historie, som flere burde lære af i stedet for at forkaste den som fiktion.
@Eric: Apropos “snuble” siges jøderne at have en særlig form for humor. Jeg har selv oplevet den i flere sammenhænge. 😉 – For mig er det således været “snublende” nært at samstille de to typer – nævnt i blogindlægget – som jeg passerer cirka 8 gange årligt ifm. diverse kalenderkrydser. Og ja – også jeg finder det inderligt sympatisk, som du skriver, at “flere burde lære af i stedet for at forkaste den som fiktion”.
Mht. ‘snublesten’ vedr. Holocaust er det så vigtigt, både for os og for de kommende generationer, at minde os om de skræmmende begivenheder under 2. Verdenskrig.
Teaterflisen med berømthederne på Frederiksberg er ikke en ny foreteelse, da der allerede i Volmer-Sørensens ‘regeringstid’ blev nedlagt en flise hvert år foran teatret i Revykøbing/Nykøbing F, som jeg har set allerede i 80erne.
Men under alle omstændigheder en god idé, og Susse Wold m.fl. fortjener den absolut.:-)
@Ingelise: Din addition med Nyk.F. er ny og interessant for mig. Ved et kommende besøg i byen vil jeg opsøge disse “sten”. Og ja – snublestenen har en potent historisk betydning, også for kommende generationer.
Den slags messingplader var der hundredevis af på en bro i Sachsenhausen, nord for Frohnau, hvor jeg for 9 år siden boede hos min kusine i 2 små ferier, August og efterår.
Det var ikke chokerende, man vidste jo godt at der havde været progrom, massemord og folkemord, men alligevel. De gjorde en god gerning, de små sten med minde om hvad man vidste. Men 74000 er stadig langt fra de 6 mio.
@DAX: Frohnau (den franske sektor) på kanten af det tidl. DDR har jeg ikke været i. Mange andre steder i den fantastiske tyske hovedstad. Besøgte den senest i oktober 2018 og genbesøg planlagt i marts 2021. Måske kan Sachsenhausen inkluderes. Ved mit seneste besøg (2018) kørte jeg til Ravensbrück nord for Berlin. Der var ingen messingplader, men meget andet i “besøgscentret”. – Berlin har stadig en pæn variation af overnatningssteder i alle prisklasser modsat f.eks. London og Paris, hvor selv Airbnb nu ligger højt.
Og ja – der er langt fra 74.000 til 6 mio.
Den oplysning – at der også er billige overnatninger – den kan jeg godt lide. Det vil være meget underligt at besøge Berlin uden kusinen, men jeg har en grund mere end at følge den smukke forstad Frohnau med forbud mod at fælde træer: Nemlig den famøse tur med Fiolteatrets direktør og skuespillere til ØST-berlin i 1971 for at se “revy”, han blev skuffet over at det ikke var satire, men nærmest amputeret teater, det, de havde på et berømt teater, som Brecht skulle have været med i.
Efterhånden som jeg går rundt og tænker over hvad jeg skal skrive, så dukker disse erindringer op (jeg tror jeg sender dig en mail en af dagene.)
Nej! Nu skal jeg igen regne for at lægge en kommentar, og jeg er så træt … måske kan jeg liiige akkurat finde ud af det 🙂
@DAX: Med vores årringe vil der vist altid være tilstrækkelig digital blæk, der kan formes i indlæg og kommentarer. Berlin har en – selv for en storby/hovedstad – helt særlig historie. Min fornemmelse er, at det kommende decennium vil bidrage med ganske meget mere. Når “Mutti” forlader “vaskemaskinen” (Kanzleramt) tæt ved Rigsdagen senest i 2021, kniber det stærkt med profiler henholdsvis i hendes eget parti CDU/CSU og blandt de netop nyvalgte SPD-ledere. Man kan så håbe, at stærke højrekræfter i eks-DDR ikke bliver for stærke…..
Hvis jeg kan overkomme det, kører jeg til Berlin off season og finder logi i Frohnau (kusinen er kommet på handicap-bolig, hun kan ikke rigtig gå mere) eller nærmeste by uden for høje priser og besøger KZ museet og andre ting.
Det er ganske rigtigt den tyske kunstner Gunter Demnig, der står bag snublesten. Men de første snublesten blev ikke lagt i Köln for jøder (ofre for holocaust er i øvrigt altid jøder), men for roma-sintier, der også blev forfulgt under nazismen. Herefter udvidede Gunter Demnig projektet til at omfatte alle nazismens offergrupper, naturligvis også jøder, men han lægger også for politisk forfulgte, modstandsfolk, homoseksuelle, de såkaldte “eutanasi”-ofre, Jehovas Vidner og andre. De første 12 snublesten blev lagt i Danmark i juni 2019, og i juli 2020 kom der yderligere 19 til. Med venlig hilsen Henriette Harris / Snublestensgruppen i Danmark
@Henriette Harris: Tak for præcisionen.