Hvorfor Tingbjerg?
Årsagen til dette indlæg startede for 56 år siden, da jeg sidst besøgte den københavnske bydel Tingbjerg. Et sted, der stadig i vor tid beklageligvis er omfattet af de 15 områder i Danmark, som er på listen som ‘hårde ghettoområder’ (01/12/2020).
Anledningen dengang var en korterevarende nær kontakt med en klassekammerat, der boede med sin mor i den (nye) bydel. Han var på overfladen en charmerende og velbegavet dreng. Brillerne og hans (træk-og-slip) smil signalerede en personlighed, der var langt fra den indre, nemlig at han var rod, der forstod at markere sig i det allerede dengang semi-ghettoagtige område. Vi havde humoren i forskellige varianter og så vores fælles skole Det Kgl. Vajsenhus´ base som sammentømret platform. På sin vis var han sindbilledet på den i nogen grad sandfærdige påstand om kostskoler og (strenge, religiøse) privatskoler: “Enten går det op eller også går det ned”. – Altså socialt og dermed tilpasningsevnen til det omkringliggende samfund. Den brutale ironi i hans tilfælde var, at det sagtens kunne være gået op, men det gik ned.
Bogen om arkitekturen
Dette og meget andet var i mine tanker en overskyet vinterdag 2020, da jeg genbesøgte området af en særlig grund. Årsagen var et spændende relativ nybygget bibliotek og kulturhus, der vil fremgå af illustrationerne samt mit nyindkøb af den ualmindelig smukt illustrerede og velredigerede bog “Tingbjerg – Vision og Virkelighed”. Disse håndgribelige anledninger blev i tankerne smeltet sammen med begrebet “Ghetto”.
Ghetto
“En ghetto er en bydel med en ensartet befolkning, typisk med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse.” (Wiki) – I nutiden har den danske regering formuleret en mere politisk præget definition af begrebet “Ghetto”, der fremgår af linkets indhold: https://www.regeringen.dk/nyheder/2017/ghetto-listen-2017-to-nye-omraader-tilfoejet-fem-fjernet/ghettolisten-definition-af-en-ghetto/
Ghettoer i EU
Enhver voksen person, der har passeret den danske grænse med kuffert, pas og ikke mindst åbent sindelag, vil selvklart kunne drage nogle sammenligninger mellem den danske opfattelse og respektive opfattelse(r) i andre lande. Der er – for nu ikke at overdrive – himmelvid forskel.
Personligt har jeg optanket lidt erfaring om emnet ved at gå rundt i de arabiske kvarterer i henholdsvis Marseille og Nice, samt besøgt “bagsiden” af Las Palmas på Gran Canaria ligesom ret barske områder i de britiske byer London, Manchester og ikke mindst Liverpool (f.eks. Toxteth-bydel) samt Glasgow (Mount Florida-bydelen, spec. Hampden Park området). Hertil kan tillægges diverse “udvalgte” områder i det tidligere kommunistiske Østeuropa (DDR, Ungarn, Bulgarien samt de baltiske stater Estland og Letlands hovedstæder Tallinn og Riga) og Bruxelles´ minoritetsområder Molenbeek (muslimsk) og Matongé (afrikansk). Endvidere beset nogle af Stockholms, Gøteborgs og Malmøs kendte multietniske koncentrationer, samt ikke mindst nogle temmelig tunge multietniske områder i “Randstadt” under mine mange rejser og længerevarende ophold i Nederlandene/Holland.
Men – indrømmet – jeg har ikke oplevet Rio de Janeiros favelas, townships i Sydafrika, Makoko i Nigeria, Milwaukee Junction i Detroit samt udvalgte slumområder af Mellemøstens, Sydamerikas og Asiens komplekse befolkningssammensætninger, herunder verdens største flygtningelejr ved Cox Basar i Bangladesh. Enhver, der har oplevet nævnte og tilsvarende vil sikkert kunne overbevise omgivelserne om, at Tingbjerg er den rene luksus.
Tingbjerg – geografi og population
Brønshøj-Husum er en administrativ bydel i København med 44.376 (2016) indbyggere. Den dækker et areal på 8,73 km2 og befolkningstætheden er på 4.638 indbyggere pr. km2. Brønshøj-Husum udgør den nordvestligste bydel i Københavns Kommune og rummer ca. syv-otte procent af kommunens 632.340 indbyggere (2020). Dele af denne bydel i det nordlige område kan udskilles som Tingbjerg (jf. kortet ovenfor).
Der bor 6526 indbyggere i Tingbjerg. Af disse er (>40 pct.): 27,6 pct. udenfor arbejdsmarkedet.
Ikke-vestlige indvandrere eller deres efterkommere udgør (>50 pct.): 73,1 pct.
Tingbjerg – historik
“Bebyggelsen Tingbjerg i København er tegnet af den anerkendte arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med arkitekterne Sven Friborg, Kai Lyngfeldt Larsen, Jens Christian Thirstrup og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen. I 2015 blev den udvalgt som en af de 21 bedste og mest toneangivende danske murede bebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne.
På trods af høj arkitektonisk værdi er Tingbjerg i dag mest kendt for store sociale udfordringer og negativ omtale. Mange historier handler om, hvad der ikke er værd at bevare, hvad der ikke virker, og hvor dårligt Tingbjerg fungerer som boligområde.
Tingbjerg – vision og virkelighed udfordrer den gængse fortælling om det udskældte boligområde. Bogen fortæller en anderledes historie om området med fokus på Tingbjergs arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og den rehabiliterer Steen Eiler Rasmussen som arkitekt og byplanlægger. Bogen kaster også et blik på fremtidsplanerne for Tingbjerg. Hermed er den med til at nuancere debatten om en af landets såkaldte ghettoer.”
Ovennævnte afsnit er delcitat fra bogens start, der på fortrinlig vis omslutter handlingen.
Beskrivelsen af Steen Eiler Rasmussen i bogens pagina 31 og 32
Steen Eiler Rasmussen i essens
Han blev født i 1898 og døde i 1990. Allerede som 9-årig besluttede han sig for at blive arkitekt, efter han havde gennemført en indretningsopgave af familiens nye lejlighed. Han arbejdede stort set hele sit voksne liv som arkitekt og byplanlægger. Hans store force var at formidle byplanlægning og arkitektur i et bredt og forståeligt sprog.
Steen Eiler Rasmussen blev aldrig formelt uddannet som arkitekt, eftersom han ikke tog afgangseksamen fra Arkitektskolen. Alligevel blev han i 1924 udnævnt til Kunstakademiets første lektor i byplanlægning og i 1938 blev han professor i bygningskunst ved samme institution.
Også på Kunstakademiets Arkitektskole var han kendt som en inspirerende underviser og forelæser, hvilket hang sammen med en sjælden evne til at formidle det byggede miljø på en let forståelig måde, der i sandhed også smittede af på hans karriere som forfatter. Alle hans bøger er mættet med beskrivelser af hans egne oplevelser og betragtninger, der i rigelig grad er vævet ind i det faktuelle stof. Jeg har virkelig nydt flere af hans bøger (flere gange) samt hans lejlighedsvise præsentationer på TV.
I sine modne år var han mest kendt for at udvikle “Fingerplanen” (1947), den første danske byudviklingsplan, der visualiserede fem linjer af en byudflytningsteori fra Københavns centrum ud i det sjællandske fastland. Også planlægningen af Adelgade-Borgergade-kvarteret (1943, København) og boligbebyggelsen Tingbjerg (1950-71, Utterslev Mose) samt udvidelsen af Landbohøjskolen (1959-60, Frederiksberg, s.m. Mogens Koch) er originale løsninger i bymæssig skala.
Buste af arkitekten Steen Eiler Rasmussen placeret i en af de forbundne gangarealer i kulturhuset
Hvad mon han havde ment og sagt til Tingbjerg Kulturhus? – var en af mine mange tanker, da jeg gik rundt i den ret specielle bygning. 😉
Tingbjerg kulturhus/bibliotek
“Luksus” kan man ikke kalde det relativ nybyggede kombinerede kulturhus og bibliotek, men det vil være en underdrivelse ikke at kalde det “anderledes”. Lad os kigge indenfor og lidt omkring området i billeder, forinden den videre tekst følger.
Udsyn fra 1. sal
Studiemiljø med perspektiv
Reoler med viden i perspektiv
Tingbjerg anno ultimo 2020
Der er planlagt en udvikling
Tingbjerg – tvangsflytning?
I november 2020 slog retten i Helsingør fast, at otte opsagte lejere i Nøjsomhed-bebyggelsen i Helsingør skulle flytte. Også det byggeri er på regeringens ghettoliste. Hidtil har beboerne nægtet at flytte med afsæt i diskriminationsloven. I alt er 96 familier blevet opsagt som led i boligselskabet og kommunens ønske om at ændre beboersammensætningen, så bebyggelsen kan slippe ud af den såkaldte ghettoliste. – Sagen var den første af sin art i Danmark.
I Aarhus-bydelen Brabrand (vestligt område af Aarhus) bakkede et samlet byråd undtagen Enhedslisten op om en storstilet helhedsplan for Skovgårdsparken med nedrivninger af boligblokke og nybyggeri af nye slags boligtyper og ejerformer. Arbejdet blev sat i gang, fordi man ventede, at Skovgårdsparken fik et femte år på listen og dermed ville få regeringens stempel som ”hård ghetto”.
Men da regeringen senest (dec. 2020) præsenterede sin ghettoliste, var det uden Skovgårdsparken på grund af et fald i andelen af dømte beboere. Dermed undgår Skovgårdsparken regeringens krav om, at andelen af almene familieboliger i ”hårde ghettoer” senest i 2030 skal nedbringes til 40 pct. I øjeblikket ligger andelen på 91,4 pct. i Skovgårdsparken.
Noget lignende er næppe tilfældet for Tingbjerg trods den kedelige placering på den officielle ghetto-liste.
Slutrefleksioner
Udover glæden ved at bese denne særlige arkitektoniske perle i skikkelse af det særegne bibliotek og kulturhus, samt at læse i det smukke værk er min slutkonklusion:
Mine mange rejser i det kompakte og ikke mindst multietniske Nederlandene/Holland har lært mig, at hudfarve og religion er særdeles tungtvejende markører, men ikke afgørende. Det er derimod indstillingen og viljen til begrebet “integration”.
Mennesker fortjener en chance, hvor det overhovedet er muligt. De skandinaviske samfund er gode rollemodeller, ja måske verdens bedste?. Respekt og krav versus pladderhumanisme. Sociale løft for de omstillingsparate versus eksklusion (f.eks. udvisning) – omsider er de regeringsbærende politiske partier vågnet op til realismens hverdag i relation til dette emne.
Investerings-begrebet og ikke mindst afkastet kan være mere elastisk end nogen professionel broker og udvalgt kapitalfonds CEO el. CFO kan forestille sig, når det gælder mennesker……
Links + suppl. data:
https://www.tv2lorry.dk/ghetto-hvad-nu/tingbjerg-bygger-sig-vaek-fra-ghettoen
https://www.trm.dk/publikationer/2020/liste-over-ghettoomraader-pr-1-december-2020/
Tingbjerg vision og virkelighed ISBN 978-87-93604-53-7
Portrætbog om professor Steen Eiler Rasmussen (forfatter Olaf Lind – 2008 ) – ISBN13:9788702068214
Steen Eiler Rasmussens Tingbjerg er beviset på, at smuk og gennemtænkt arkitektur ikke alene giver en velfungerende bydel, men at der skal langt mere til.
Jeg blev fanget af din sætning, ‘indstillingen og viljen til begrebet integration’. Heri ligger nok det vigtigste ved integration.
Og du har uden tvivl ret i, at enhver, der har oplevet de mest belastede steder i verden, vil kunne overbevise omgivelserne om, at Tingbjerg er den rene luksus. Det var spændende at læse, hvad du skriver! Vi har været på mange ture rundt om i Danmark og set på arkitektur – dog ikke med et fokus på integration.
@Madame: Københavns Kommune har forsøgt to steder i dette århundrede med at omslutte hårdtbelastede byområder med arkitektur. Tingbjerg er det ene, kulturcenteret og biblioteket på Rentemestervej 76 i København NV er det andet.
I min optik er Tingbjerg klart det mest spændende, ihvertfald med arkitektonisk vinkel. Det kan i de bedste eksempler godt medvirke til at “løfte” monotomien i det øvrige byggeri. Blandt danske arkitekter er Steen Eiler Rasmussen en af mine absolutte “svagheder”, hvilket indlægget nok ej heller kan skjule. 😉
Fornemmer, at indlæggets cocktail gav kommentatoren nogle tanker….helt fint! 😉
Når foråret er kommet og bibliotekerne er genåbnede, så må Tingberg og det nye bibliotek være et af de første udflugtsmål, så tak for tippet.
Til din omtale af Steen Eiler Rasmussen kunne du have tilføjet, at han også var involveret i renoveringen af Hindsgavl Slot efter Anden Verdenskrig.
Du har også ret i din vurdering af Vajsenhuset. Skibsreder Per Henriksen var meget begejstret for sin skole. Anker Jørgensen var ikke glad for skolen, hvor en lærer sagde til ham: ”Anker, søg ind til militæret; det er det eneste sted du kan blive til noget! ”
Endelig har du helt ret i, at integration er noget, som en tilflytter selv skal arbejde med og ønske, og ikke noget som ”samfundet” alene skal sørge for gennem dyre projekter og mange konsulenter.
@Per Jan: Vi ser ens på mange ting, så dine venlige “ret i” er modtaget i samme ånd. Førstnævnte afsnits udflugtsmål kunne måske kombineres med Rentemestervej 76 – som sammenligning. 😉 – I din absolutte nærhed kan også opleves rigtigheden af sidstnævnte afsnit i din kommentar.
Dine bemærkninger omkring vores to mest berømte “skolekammerater” er noteret. 😉
Jeg sidder trygt bag provinsparcellens bøgehæk og kan ikke bryste mig af ghettoerfaring endsige kendskab til Tingbjerg, så tak for introduktionen.
Snuptagsløsninger på sociale prolemer (jævnfør den tidligere regerings ghettodefinition) findes ikke, og tvangsflytning af familier synes mig at være en falliterklæring, der udtrykker et magtens menneskesyn, som i bedste fald hører fortiden til – den fortid, hvor fattigrøve heller ikke havde stemmeret.
Hvad der så skal til i stedet, ved jeg virkelig ikke, men det er vel pladderhumanistens uvisnelige ret at have holdninger uden løsninger 😉
@Eric: Da jeg skrev dette indlæg, gik researchturen også forbi din by. Kun “Løvvangen” siges at være udsat, men ikke nok til at være kvalificeret til ghettolisten. Der synes at være meget godt i statsminister-byen nordenfjords.
Jeg kender dig godt nok til at vide, at du besidder (nok mere end mig) et rosværdigt humanistisk sindelag. Alene din begavelse ekskluderer begrebet “pladder”. 😉
Jeg ved ikke meget om ghettoer – tak, nu ved jeg lidt mere! En vigtig pointe er det, at ghettoer ikke nødvendigvis er karakteriseret ved dårlig arkitektur eller kummerlige boligforhold. Indlægget fik mig til at tænke på, at der i de fleste byer af en vis størrelse findes fine og mindre fine kvarterer – selv i en forholdsvis lille og lidet prangende by som Hundested er det finere at bo i den nordlige del end i den sydlige, og bor man i Kgs. Lyngby er det vigtigt, om det er på ‘den rigtige’ eller ‘den forkerte’ side af Lyngbyvejen. Her er det selvfølgelig hverken etnisk herkomst eller kriminalitet, der er afgørende, men hus- og grundpriser og evnen til at betale dem. Snobberi er dybt forankret i den menneskelige natur.
Også jeg har været optaget af med Steen Eiler Rasmussen – eller ‘Stenalder Rasmussen’, som hans samtidige, men anderledes brovtende og opmærksomhedssøgende kollega Poul Henningsen kaldte ham. ‘Britisk Brugskunst’ hedder en lille bog, Steen Eiler Rasmussen udgav i 1965, som jeg har stående i min reol og til stadighed vender tilbage til. Helt uundværlig hvis man finder håndtagene på en kommode fra det attende århundrede eller udformningen af hjørnet på en håndtaske til ridestøvler interessant 🙂
@Uffe Jerner: Min kommentar-kvittering blev lettere forsinket, da jeg først skulle grine færdig over indholdet af den sidste sætning i Din kommentar.
“Stenalder Rasmussen” var lidt i samme kategori som Ingvald Lieberkind og Erik Kjersgaard. Deres formidling om respektive ekspertområder osede af soliditet og tryghed (for nu at overdrive lidt).
Jeg er rimelig godt kendt i Hundested, der er besøgt på alle årstider siden mine drengeår. Jeg har boet privat og på kroen (under det gamle værtspar) talrige gange. Jeg holder stadig meget af byen og har fulgt dens “optimering” i nyere tid. Derfor er jeg selvklart bekendt med din korrekte statement.
Dele af Nordsjælland er mig også ret bekendt. Lyngby hører dog ikke til min “detailviden” og jeg tror dine ord. Generelt har du ganske ret: ” (…) i de fleste byer af en vis størrelse findes fine og mindre fine kvarterer.” – Selv i min lille nuværende hjemby Assens på Vestfyn gælder det. 😉
Ja, Tingbjerg er såmænd et godt område, bygningsmæssigt. Jeg underviste i guitarspil en sæson omkring 1980 — eller to — kan ikke rigtig huske hvornår, men der var ikke overvægt af danskere med anden etnisk herkomst. Men Steenalder-Rasmussens idé var at lave en by uden hegn, og han blev forskrækket da han opdagede at børnehaver mv. faktisk var nødt til at indhegne deres egne områder (af flere grunde).
Det nye bibliotek er en fryd for øjet. Varmemesteren Mahmud (som egentlig er forfatter og debattør https://m.facebook.com/watch/?v=2555478581437806&_rdr )) har sagt at det var biblioteket MED BIBLIOTEKARER som hjalp ham med at komme videre — Det kan være anledningen til at man ofrer penge på et bedre bibliotek (jeg ved ikke om du fik nævnt det).
Jeg har prøvet at hurtiglæse indlægget, men må give op og vende tilbage når familiemiddagen er slut. Citat://
Der bor 6526 indbyggere i Tingbjerg. Af disse er (>40 pct.): 27,6 pct. udenfor arbejdsmarkedet.
Er det en sammenligning med de regler, som bestemmer hvad man (i folketinget og administrationerne) kalder “hård getto”?
@DAX: Det sidste først. Jeg plukkede de talmæssige data fra informationen på biblioteket og i indlægget skal de udelukkende tjene som underliggende info. Om det kan bære en sammenligning for reglerne mrk. “Hård ghetto”, må komme an på en research, når Trafikstyrelsens angivelser nærstuderes: https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Bolig/Udsatte-boligomraader/Udsatte-omraader-og-ghettoomraader#
Dine bemærkninger omkring varmemester Mahmud er en særdeles værdiful addition til indlægget – mange tak!