Påsken 2023
Påsken har sin egen historie. De religiøse kender årsagen. De agnostisk indstillede registrerer den. Ateister ignorerer den. For de fleste er der rig lejlighed til at filosofere over såvel det nære liv som “verden udenfor”.
Nogle ser frem til påskebordets kulinariske og spirituelle udfordringer. Andre ser også frem til traditionel samvær med familie og/eller nære relationer. Og andre igen sidder alene, medens tankerne roterer i takt med, at trøstespisningen har trumf. Påskevejret er ofte en blandet meteorologisk cocktail, der kan give anledning til dystre tanker, når den friske luft og nedbøren udfordrer det mere eller mindre vind- og vandtætte overtøj.
Medierne fortjener anerkendelse for ekstra lange og dybdeborende informationer, der får f.eks. den kendte Langfredagsstemning til at gå i sync ved tanker om at fremelske skrækbilleder fra krige, klimakatastrofer, indvandrerbanders hærgen, flygtningepres fra andre verdensdele, nedbrud i livsvigtige IT-systemer, manglende overholdelse af behandlingsgarantien, manglende personale i pleje- og ældreomsorgen såvel i dag som endnu meget værre i fremtiden.
DJØF´er spytter i terabytes af opgørelser ud, der forudsiger hjælpeløse ældre fra de store (efterkrigstids) årgange, som ligger syge og ensomme og afventer x antal minutters social betinget offentlig omsorg, medmindre de måtte være så heldige at ligge på en elektronisk topmoderne enestue på et supersygehus, der næsten er færdigt ved dette årtis udgang; i hvert fald nogle få døgn, inden robotten kan udskrive dem. Perspektiverne for den konstant friske vind fra “Jammerbugten” står i en lang kø.
De unge
Ungdommen udgør håbet. Eller kunne gøre det. Inden vi går videre med jammerriet er det værd at understrege, at der faktisk findes x antal dygtige, ambitiøse, disciplinerede og sunde unge mennesker. Jeg har den glæde at kende nogle stykker, der næsten med statsgaranti aldrig vil komme til at opleve det topsikrede og topmoderne Ennermark fængsel i Horsens – indefra! Deres straffeattester formodes livet ud at være rene som det reneste vasketøj. Opdragelse eller gener? En blanding? Eller rent held? – De “rigtige” svar overlades trygt til de såkaldte eksperter af psykologer, psykiatere, psykoanalytikere, pædagoger og samfundsforskere (jeg har sikkert glemt nogle kategorier).
Men jeg kender også eksempler på det modsatte. Medierne er så venlige at oplyse supplerende, at der er mange, ja faktisk befinder 42.280 unge sig helt uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Der er for øvrigt nylig udgivet en bog “De Resterende”, hvor 15 unge fortæller deres personlige historier om at være en del af den såkaldte “restgruppe”. Et af regeringens mål med reformerne af uddannelsessystemet er netop at få dem i gang, men for mange i gruppen er vejen gennem livet bumpet og hullet og mudret som en delvis frossent skovsti.
Forberedende Grunduddannelse (FGU) har til formål at hjælpe unge under 25 år med at blive parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Idéen er god nok. Men, menne, men jeg kender en lærer, der har arbejdet i området og successen er vist begrænset. Andre humane tiltag er flere lærere og/eller pædagoger i klasselokalet.
Andre “forhindringer” for et succesrigt ungdomsliv er usynlige handicaps som adhd, add, autisme osv., ligesom “regnbuemiljøet” også kan skabe ubalance på ungdommens til tider skrøbelige sti. Ungdommen bliver ikke anerkendt nok i samfundet (påstås det). Og derfor forholder arbejdspladserne sig ikke nok til dem, og så går det galt.
Ordblindhed er også en “undskyldning”, men der har jeg altid et interessant argument, nemlig at Niels Bohr også var ordblind. Det samme er (blandt en del andre) også den medievante jazzmusiker m.m. 60-årige Thomas Blachman, der med en vanlig dybt imponerende selvbevidsthed påstår, at netop “ordblindhed er en gave”.
Skoletræthed fremhæves også som et stigende problem. Begrebet “curlingforældre” eksisterer vist fortsat (jeg kender også her eksempler). Tankerne ruller……hvordan mon det skal gå alt sammen? Og så er der stress, nutidens signifikante epidemi, der rammer ikke bare ungdommen, men også personer i “offentlighedens søgelys”. Er bægeret næsten fyldt nu….ligesom påskesnapseglasset?
Men bedst som sortsynet ruller sine bastante tunge skyer henover den holistiske sociale og tillidsfulde danske arena, sker der et brud på skydækket. Noget forunderligt dukker pludseligt op. Resultatet af en undersøgelse – en af de (for) mange!
De lykkelige
Igen i år ligger Finland øverst på listen over verdens lykkeligste lande lige foran Danmark. FN-rapporten “World Happiness Report” kunne for ganske nylig delagtiggøre os danskere i, at vi er verdens næst lykkeligste folk. Kun de sauna- og sisu-glade finner er mere lykkelige – det til trods for det mørke og kolde klima og tætheden og den 1.340 kilometer lange østvendte grænse til den farlige og næsten utæmmelige russiske bjørn. I 2021 var vi det tredje lykkeligste folk, i 2022 var vi – som i år – det andet lykkeligste folk. Tilbage til 2016 var danskerne de allerlykkeligste i verden. Men stadigvæk er vi (næsten) i top.
Lykkekåringen gennemføres af FN, der blandt andet ser på, hvordan coronapandemien har påvirket folks velbefindende. World Happiness Report udarbejdes årligt af forskere i USA på baggrund af data fra Gallup. Efter Finland og Danmark følger Island, Israel, Holland, Sverige, Norge, Schweiz, Luxembourg og New Zealand på denne hitliste.
Således er der – også – linet op til nogle gode påskedage…..
Foto: Karolina Grabowska
Det er vist meningen, at fastetiden skal tjene som en forberedelse til påske. Historisk set har fasten betydet, at man holdt sig fra fast føde, og hvor nogen fortsat skærer ned på antallet af måltider eller holder sig fra bestemte fødevarer, faster andre fra alkohol, søde sager, fede madvarer etc. (Sundhedsstyrelsen ville knuselske dem det!).
Et ultra forsigtigt gæt er, at ingen af mine (rediverende) læsere vil faste op til påske. Bloggen nøjes med at holde en mindre “blogfaste” frem til søndag d. 16. april 2023.
God påske 2023
Naturfotos: Erik Hulegaard
Du kommer rundt om mange ting. Om Påskens velsignelser bør vel også nævnes, at der samlet fås fem fridage! Det er noget som dem der er på arbejdsmarkedet, sætter stor pris på. En positiv nyhed er det, at Niels Bohr var ordblind. Det må kræve et geni, at kunne opstille lange matematiske sætninger med det handicap. Sørgeligt at læse, at over 40.000 unge står udenfor arbejdsmarkedet. Der burde være ressourcer – og viden om – hvordan de kan hjælpes i gang, både for dem selv og samfundets skyld. God Påske.
@Per Jan: Jovist, det er en “velsignelse” for mange at opleve fem sammenhængende fridage. I vor tid kendes flere, der alligevel arbejder (hjemme?), andre der finder dagene (for) stille og andre igen, der absolut skal til Tyskland og fylde bilen op med dåseøl m.m. – I min familie var der ofte depressiv stemning omkring især Langfredag. Personligt har jeg altid haft det godt med påsken og indlægget afspejler den “vrangside”, som nutidens medier serverer med daglig fed sort sørgerand: “Det negative”.
Et af tidens store problemer er “er mangel på hænder” i såvel nutid som ikke mindst fremtid. Derfor er det ekstra problematisk, at omkr. 42.000 unge står mere eller mindre passive, eftersom det må forventes, at der vil være hårdt brug for dem. Ethvert menneske besidder kompetencer, også hos enhver af 42.000. Nøglerne til at løse det op – tror jeg – er en individuel kombination af både pisk og gulerod.
Og selvklart – god påske retur!
Man kan hurtigt finde anledning til jammer og jubel.
Der vil altid være noget, vi kan gøre bedre, men når man har meget lille indflydelse på udviklingen, kan man evt. nøjes med at glæde sig over, at i sammenligning med fx USA bliver langt færre unge skuddræbt, og langt flere af de overlevende har udsigt til at få et anstændigt lønnet job end deres græske jævnaldrende, der emigrerer i stor stil efter endt uddannelse.
Der er meget mere af samme skuffe, så de der lykkemålinger er nok ikke helt så grinagtige, som man kunne fristes til at tro.
Og du har ganske ret: Jeg faster ikke, men du ønskes god blogfaste 🙂
@Eric: Det (på mange måder) skønne Grækenland rummer nogle besynderlige kontraster, som blandt andet anført. Og det anede mig: Der bliver ikke fastet i Svendborg, hverken før eller efter, at brikkerne er flyttet rundt. God påske retur til DK-5700. 😉
Jeg fik også et chok, da jeg hørte om at der var 42k unge “udenfor”, – jeg måtte lige tænke: En årgang var da det var højest 50k, måske er der 45000 i en årgang nu, men de “unge” der er udenfor er fra flere årgange. Hvis vi gætter en procent vil jeg derfor tro at 10% af de danske mennesker er udenfor – kommet i klemme i uddannelsesystem, eller arbejdsmarked, eller stof- og kriminel-kultur. Unge mennesker, som gør oprør, som hader eller frygter.
Det kan vi kun gøre noget ved hvis vi får en form for hjælp som tiltrækker med respekt. Man siger at for mange af disse unge er det for sent, men det nægter jeg at tro på, jeg går ikke ind for “spådomme” eller forudsigelser.
@DAX: Dine ord har tyngde og base i tre forhold: Du er far. Du har en mangeårig undervisningsbaggrund (universitær etc.) samt sidst, men ikke mindst en personlighed, der indeholder en betydelig portion humanisme. Man siger (i spøg?) om futurologer, at det sikreste er, at de tager fejl.
Den kyniske gamle tidl. embedsmand på Vestfyn alias blogejeren ser nok verden mere grålig, herunder at et individuelt mix af pisk og gulerod, der ofte fremmer flotte sportsresultater, er en operationel udvej for at løfte x antal af de cirka 42.500 unge ud af den mentale og sociale dvale.
God påske til matriklen i den skønne Gribskov Kommune.