Svinske algoritmer

Gratis lagerfoto af animalsk landbrug, gård, gris Lagerfoto

Modelfoto

En morgentur med refleksioner

Det hænder, at jeg passerer Baagø-færgen om morgenen, netop som den er ved at ankomme til Assens havn. Stopper man op og betragter tømningen af vogndækket, oplevet både en særlig luft og nogle lyde, der kun kan udstødes af de grise i vognen. De befordres ud til det nærmeste opmarch areal, hvorfra besætningen af slagtefærdige grise omlades til specialtransporter og skrigende bliver kørt bort fra havnearealet på vej til slagteriet.

 

Fornemmer grisene deres videre skæbne? Har de mon et følelsesliv? 

Det er næppe noget, en nutidig griseavler på diverse gårde, hvad enten det er svinefarmen på den lille Baagø (ud for Assens) eller en kæmpe industriagtig svinefarm, beskæftiger mange tanker, men her kommer så forskningen ind. 😉  

https://landbrugsavisen.dk/svin/analyse-af-7000-lydoptagelser-grises-grynt-afsl%C3%B8rer-deres-f%C3%B8lelser

Et grisegrynt siger måske lige så meget som tusind ord.

Et klip fra en nylig pressemeddelelse kunne berette noget interessant om emnet, hvilket delciteres nedenfor:

Det var lykkedes et internationalt hold af forskere fra Danmark, Schweiz, Frankrig, Tyskland, Norge og Tjekkiet at oversætte grises gryntelyde til, hvad de føler. Resultaterne er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports. Forskningen er anført af Københavns Universitet, ETH Zürich og det franske forskningsinstitut INRAE og kan bruges til at forbedre dyrevelfærden i fremtiden. Enhver dyreelsker (som blogejeren o.m.a.) sætter meget pris på betydningen af den sidste sætning.

Ved hjælp af mere end 7.000 lydoptagelser af grise har forskerne designet en algoritme, der selv kan afkode, om den enkelte gris oplever en positiv følelse (‘glad’ eller ‘begejstret), en negativ følelse (‘bange’ eller ‘stresset’) eller et sted midt imellem. Optagelserne er indsamlet fra grise i landbruget, i en lang række både positive og negative situationer fra grisene bliver født til de dør.

Korte grynt er glade grynt.

Forskerne har optaget lyde fra grisene i både almindelige situationer fra landbruget og opstillede situationer, som, bedømt ud fra grisenes adfærd, enten forbindes med en positiv eller en negativ følelse. De positive situationer var fx, når smågrise får mælk hos deres mor, når de bliver genforenet med deres familie efter at have været adskilt, eller når fik lov at løbe frit omkring.

I forsøgsstalde opstillede forskerne også forskellige arenaer for grisene, som skulle fremkalde mere nuancerede følelser, der ligger midt i spektret. Fx en arena med legetøj eller mad og en tilsvarende arena uden nogen form for stimulans.

Forskerne placerede også nye og ukendte objekter i arenaen, som grisene skulle forholde sig til. I flere af situationerne blev grisenes lyde, adfærd og hjerterytme overvåget og optaget. Derefter analyserede forskerne de over 7.000 lydoptagelser for at se, om der var et mønster i lydene, der kunne kobles til grisenes følelser, og om de kunne adskille de positive situationer og følelser fra de negative.

Som tidligere studier også har vist kunne forskerne se, at højfrekvente hyl fra grisene oftere forekom i negative situationer. (Måske er det dem, jeg kan høre ved grisebilen om morgenen?). – Samtidig kunne de se, at lavfrekvente lyde, såsom grynt og bjæf primært optrådte i situationer, hvor grisene oplevede en positiv eller neutral stimulering.

Men det virkelig interessante var alle situationerne midt imellem yderpunkterne. Og ved en endnu grundigere analyse af alle lydfilerne fandt forskerne et nyt mønster, der mere detaljeret afslørede, hvad grisene følte i bestemte situationer.

“Der er tydelige forskelle på grisenes lyde, når vi ser på de positive og negative situationer. I de positive situationer er gryntene meget kortere, og der er færre udsving.”

#########

I dag er det bredt accepteret, at husdyrs mentale helbred også er vigtigt for deres trivsel og generelle velfærd. Dog fokuserer dyrevelfærden i dag primært på husdyrenes fysiske sundhed, og der findes flere systemer, som automatisk overvåger dyrenes fysik for landmanden. Der findes dog ingen systemer, der kan overvåge dyrenes psykiske sundhed endnu. Men forskerne bag studiet håber, at deres algoritme kan bane vejen for en ny platform til landmanden, der kan hjælpe med at holde øje med dyrenes psykiske sundhed.

Gratis lagerfoto af algoritme, ansøgning, computer Lagerfoto

Modelbillede

“Vi har trænet algoritmen, så den kan afkode grises grynt. Nu mangler vi nogen, som har lyst til at videreudvikle algoritmen til fx en app, som landmanden kan bruge i sit arbejde med at forbedre velfærden for dyrene,” siger forskningslederen og fortsætter, “Det vil kunne bruges til bedre at forstå andre pattedyrs følelser, hvis man har data nok til at træne algoritmen med.”

##########

PS. Ovennævnte indlæg er med vilje renset for enhver tanke, diskussion og link til de politiske standpunkter om landbrugets CO2-udledning.  Det skønnes, at det danske landbrug udleder ca. 10,6 mio. ton CO2 årligt, hvilket svarer til 22,4 pct. af Danmarks samlede udledning – et tal, der for 10 år siden lå på 15,6 pct., men som er steget i takt med, at andre sektorer har reduceret deres udledninger. (Wiki)

Links

https://landbrugsavisen.dk/gris/analyse-af-7000-lydoptagelser-grises-grynt-afsl%C3%B8rer-deres-f%C3%B8lelser

DEL SIDEN

6 kommentarer til “Svinske algoritmer”

  1. Spændende undersøgelse, men resultatet er vel ikke så overraskende? Jeg ser jævnligt frilandsgrise, som små grynter når de går rundt og hygger sig. Jeg kan forestille mig, at de hyler i vilden sky, når de fjernes og køres væk til slagtning. Men udmærket hvis en app kan hjælpe landmanden med at forbedre svinenes mentale velbefindende i deres korte liv. Deres sidste rejse, kan der nok ikke gøres så meget ved, så du må nok leve med støjen på havnen i Assens. CO2 udledningen burde vel fraregnes den del der vedrører eksport, men så bør vi selvfølgelig også indregne CO2 i forbindelse med import af fx elektronik fra Kina?

    1. @Per Jan: Indholdet af de sidste to sætninger har spændende perspektiver, omend Præsident Xi Jinping ville finde det fornærmende, eller som vi kunne udtrykke det på fladt dansk “noget svineri”. Begreber som https://klimakompasset.dk/klimakompasset/ står næppe øverst på den magtfulde herres daglige agenda.

      Grisen larmer og grynter, som den har gjort i århundreder. Derimod er det ret nyt, at grisehjerter er kommet på bordet, altså operationsbordet. 😉
      https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5972-manden-med-svinehjertet-er-dod.html

  2. Interessant, men vel egentlig ikke overraskende, grise er jo (relativt) intelligente dyr. Jeg kommer til at tænke på hvaler, fx spækhuggere, der “sprogligt” kan koordinere avanceret adfærd/jagt.
    Katte er egentlig ikke særligt verbale (medmindre de skændes), men lærer nemt at “snakke” med mennesker, og ved samtidig brug af kropssprog kan de faktisk fortælle en del om, hvad de ønsker, og det er som regel det emne, der optager dem.

    1. @Eric: I denne kontekst kan det være naturligt at sammenligne – helt rigtigt. Hos “katte” (en art, der ligger begge vores hjerter nær) ses det tæmmede katte-rovdyr par excellence; modsat dagens emne besidder katten også en særegen livsduelig og udspekuleret charme, der kan være svær at modstå for os mennesker (ingen nævnt).

  3. Det overraskende er, at der er nogen, der undersøger det. Jeg synes at det er synd at spise dyr, men ved godt at det er nødvendigt; kan vi se dyrenes offer, så at sige, som et bidrag til pyramiden hvor mennesket er den øverst ansvarlige?

    Som barn troede jeg at når man talte om arvesynden, så var det kødspisning, man hentydede til – kødets lyst? 🙂 — for sådan som biologien er bygget op er der jo rovdyr, der æder andre dyr, og det har vi ikke kunnet lave om på.
    Mht.CO² siges det at vi er på vej mod en katastrofe, klimamæssigt, og det kan jeg godt forholde mig til: Vi burde anstrenge os for at forebygge OG kontrollere skaderne: Det er dejligt at København er ved at få en dæmning (lidt ligesom Thames Barrier (find video). Og omvendt, Tyskland må arbejde på bevarelse/redning af Rhinen.

    Men endnu bedre ville det være at gå i forhandlinger med en lang række lande (Seyshells, Bangla Desh, —) om udvikling og forebyggelse, for min skyld gerne med betingelser om styring fra EU’s side, når/hvis EU nogen sinde skulle blive i stand til at tage sådan et ansvar.

    1. @DAX: Jeg kan godt følge din “barnelogik” og ved eftertanke kunne jeg sagtens have haft tilsvarende tanker; især inspireret af mine mange drengeår på en sjællandsk proprietærgård om sommeren.

      Jeg er bekendt med Thames Barrier og følger med stor interesse Lynetteprojektet, der dog først forventet afsluttet, når jeg (vi) engang er udstoppet. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

63 − = 62