I de (af nogle påståede) gode gamle dage var der indrettet en såkaldt “keglebane” på enkelte restauranter, blandt andet en kendt på Allegade 10 i Frederiksberg kommune. I (stadig) de gode gamle dage kunne man se ældre cigarrygende herrer i skræddersyede veste, hvor knapperne grundet livmål var udfordret, udvise præcisionsevner.
Jeg har set dem. Det har moret mig, især fordi disse sportslige forsøg var afslutningen på en festlig aften, hvor lidt for meget mad og drikke blev indtaget. Det kneb således med præcisionen af nævnte grunde, når keglespillet startede. Enhver, der har set og nydt “Livsens ondskab” af Gustav Wied i TV-udgave, kan forestille sig scenariet.
Formålet var at vælte flest kegler på 120 skud, idet man kastede en kugle, der skulle vælte op til ni kegler, som var placeret i diamantform for enden af en keglebane. Jeg har selv prøvet det – dog uden skræddersyet vest og cigar i mundvigen – med et yderst marginalt udbytte. En oplevelse huskes fra benævnte sted for frygtelig mange år siden. Det var uden automatisk keglerejs (som i bowling), så det måtte vi herrer selv klare efter en god middag med velsmagende væsker. Af humane og diskretionære grunde stopper historien der og vi fokuserer fluks på nutiden.
Bowling anno 2018
Den sociale ramme denne gang var en 70-års fødselsdag, hvortil blandt andet denne signatur var inviteret. Lokationen var søhelten Peter Willemoes´ fødested – Assens, mere præcist det lokale bowlingcenter.
Familien i 3 generationer med få tilkomne ledsagere kastede sig ud i bowlingsportens udfordringer, dog klogeligt forinden middagen og væskerne. Gennem mit plettede liv har jeg mødt adskillige, der dyrkede bowling i deres fritid. Hver uge drog de afsted med konkurrencegenet toptunet til det lokale bowlingcenter, meget ofte medbringende deres helt personlige bowlingkugle. Nogle forsøgte også – forgæves – i fint hakkede detaljer at forklare mig om bowlingsportens fortræffeligheder og sindrige fiduser.
Lad det være sagt helt ærligt i denne sluttede digitale kreds. Det kan ikke fange mig! Jeg deltog pligtskyldig (har lært kort efter stenalderen i mit barndomshjem at det er vigtigt at “være en god gæst”).
Pointreglerne er i hovedtræk (så vidt jeg har forstået): “Strike” (vælter man alle ti kegler i første forsøg), “Spare” (vælter 10 kegler plus det antal kegler, man vælter i det næste slag), “Miss” ( står der stadig en eller flere kegler tilbage i en runde (dvs. efter de to forsøg), kalder man det at få et miss).
Jeg er sikker på – jeg næsten håber – at mange af læserne er bedre end mig. Mine mere eller mindre skjulte talenter ligger til andre sportsgrene, hvoraf nogle få har været dyrket i kortere eller længere tid på motionsniveau. Men kombinationen af social samvær i ligningen mad+drikke+sport= social hygge har sikkert en berettigelse.
I nutiden sås ingen af deltagerne med skræddersyede veste eller en cigar i mundvigen. Derimod sås et Halloween-væsen ligge på gulvet tæt ved den righoldige buffet. Når gæsterne i deres hunger så trådte tilbage, ramte flere dette “intelligente plastikvæsen”, der delvist rejste sig og samtidig istemte mærkelige lyde. Og hele bowlinghallen var nærmest tatoveret med diverse Halloween-figurer; ja selv toiletbrættet! Den oplevelse var i sig selv mindst en “strike” værd!!!!
Kender knapt nok forskel på kegler og bowling, selvom min far havde sin gang i Allegade 10 op til 80erne, og var medlem samme sted i “Otte om Kongen”, og hvor restauranten var ejet af familien Sørensen.
Men selvom min far deltog i både keglespil og ‘ædedolkenes klub’ igennem mange år, lå vægten konstant på 78 kg til de 183 cm.
Bowling har jeg deltaget i under diverse skovture o. lign., og da gemalen holdt en rund fødselsdag i Schweiz, havde min svoger lejet et lokale med keglespil.
Det virker heller ikke ophidsende på mig, men jeg spiller alligevel lystigt med af selskabelig grunde, der skal jo også være nogen til at blive nummer sjok. 😉
Din faders vægt+højde matcher næsten min 😉
Hej Erik, man får strikse ved at vælte alle kegler i første forsøg og så tæller de 2 næste forsøg oven i, spare er mår man vælter alle kegler i 2 forsøg så får man det næste forsøg oven i.
Hvorfor vidste jeg, at min kære næsten 25-årige bankforbindelse ville “eksaminere” mine bemærkninger omkring bowling-reglerne? Tak – kære BES – for attention. 😉
Jeg er bedre til at tage kegler end at vælte dem, for til at vælte er jeg helt elendig. Til min unødvendige undskyldning kan siges, at jeg har bowlet én og eneste gang ved noget firmahalløj, og dagen efter var mine cykeltunede ballemuskler forfærdeligt ømme efter den uvante belastning. Der er baner og så livsbaner – jeg er mest til det sidste.
Håber ikke, at du døjede med lignende ømhed efter øvelsen.
Jeg holder mig i rimelig fysisk form trods min fremskredne alder, så ingen ømhed, måske bortset fra erkendelsen af ikke at hente nogen hæder på bowlingbanen. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig, at livsbanen egentlig er det essentielle. 😉