Stamsteder

Historik

Københavns Bymuseum er byens museum. Det fortæller om Københavns fantastiske historie siden grundlæggelsen i 1167.
Bymuseet blev grundlagt i 1901 og det havde dengang lokaler på loftet af det nye Københavns Rådhus, som åbnede i 1905.

I 1956 flyttede Bymuseet til palæet i Vesterbrogade 59, som i 1782 var blevet opført af Det Kongelige Skydeselskab. Herefter arrangerede bymuseet gennem 59 år skiftende udstillinger i den prægtige gamle bygning på Vesterbrogade. Samlingerne voksede (et kendt begreb i museumsverden) og der blev brug for mere plads til nye udstillinger. Derfor lukkede Bymuseet ned efter Kulturnatten i 2015.

Den nye lokation blev Stormgade 18 i Københavns centrum tæt på rådhuset og hovedbrandstation (hovedstadens beredskab). Den fornemme bygning, opført 1893-94, rummede Overformynderiet indtil 1937. Det nye Bymuseum åbnede for publikum den 7. februar 2020 (midt i Coronaens opstart).

I de smukke lokaler har Bymuseets medarbejdere indrettet udstillinger med byens historie fra den grundlæggelse i 1167 og indtil nutiden. Hertil kommer temaudstillinger, in casu “Stamsteder”.  Såvel temaudstillingen som ikke mindst selve det omfattende museumsområde om Danmarks hovedstad kan varmt anbefales. Afsæt god tid, der er meget.

I det følgende visualiseres med diverse billeder m./undertekst, dog med hovedvægten lagt på særudstillingen “Stamsteder”. In addition omtales den 3,6 kilo tunge bog, der på mesterlig vis har kortlagt et stykke “bodega-historie” for såvel Københavns som Frederiksberg kommuner.

Det smukt istandsatte indgangsparti til museet

Reception, billetluge, butik og café

Oversigt over de 220 bodegaer – særudstilling Stamsteder

Udstillingen viser plancher (samtlige omtales i bogen) fra bydelenes bodegaer

Et kendt eksempel – kunne være fra mange bodegaer i Danmark

Mange af bodegaerne har deres eget særpræg

En kendt hylde i mange bodegaer

Det “uundværlige” billardbord – findes i mange bodegaer

Bogen

Titlen er “STAMSTEDER”

Undertitlen er “Røverhistorier og scenerier fra byens beværtninger”

Eksempel fra bogen (pagina 300-301) er et opslag. Den ene side illustrativ, den anden tekstflade. Det er en fantastisk “håndbog” med omtaler af de 220 stamsteder i København og Frederiksberg. indholdet er eksemplificeret ved billedet, der viser forfatteren Knud Romer på hans mangeårige yndlingsværtshus “Toldbod Bodega”. Bordet er kendt som “Landsbytossernes Bord”.  Hans foretrukne ret er wienerschnitzel. Jeg forstår ham. Har selv været der nogle få gange, men forfatteren Knud Romer har været der mere end 40 gange. Toldbod Bodega med adressen Esplanaden 4, DK-1263 K. lagde lokaler til, da han blev hædret med De Gyldne Laurbær for sin debutroman “Den, som blinker, er bange for døden”. Et glimrende eksempel fra “Stamsteder”.

“Bestsellerbogen ”Stamsteder” kommer som udstilling på Københavns Museum fra 1. december. Fotoudstillingen ”Stamsteder – Københavns sidste værtshuse”, hylder byens brune værtshuse, hvis antal er på retur, men der er også en kæmpe interesse for at bevare.

Tag din øl med i udstillingen, hvor du i et værtshusagtigt tusmørke bevæger dig rundt mellem store fotos fra 14 meget forskellige værtshuse, spredt over hele byen. Her er fortællinger fra en anden verden, som både er et ude og hjemme, hvor mennesker mødes, stamgæster omkommer for enden af stejle trapper og katten drikker øl. Et stort oversigtskort gør det nemt at udpege, hvilke steder du allerede har besøgt – og måske også, hvor turen skal gå hen næste gang?” (Museets intro)

I bogen (3,6 kilos vægt) omtales 220 værtshuse (bodegaer etc.) fra de 11 københavnske bydele samt Frederiksberg. Tallene i parentesen angiver antal optalte omtaler:

Amager (27), Brønshøj-Husum (9), Christianshavn (7), Indre by (38), Nordvest (10), Nørrebro (27), Sydhavnen (6), Valby (13), Vanløse (9), Vesterbro (28), Østerbro (19) samt Frederiksberg (27).

##########

Vi forlader temaudstillingen i stueetagen og går op af trappen til udstillingen om Københavns historie. Det smukke vinduesparti kan nydes på vejen op og ned.

I denne forbindelse bringes kun enkelte udpluk fra Københavns historie, således modellen af rådhuset. Den 30. januar 2023 blev verdensmestrene i herrehåndbold fejret på balkonen. Tusinder trodsede det blæsende vintervejr og hyldede fortjent landsholdet og dets cheftræner Nikolaj Jacobsen. Flere andre store danske sportspræstationer er markeret gennem årene – hvem husker ikke Tour de France-vinderen Jonas Vingegaard den 27. juli 2022 og de danske europamestre i fodbold den 27. juni 1992. 

Kortet viser urbane nybyggede hovedpunkter i nutiden og fremtiden (dog undtaget Lynetteholmen). Eksemplerne omfatter Nordhavn, Carlsbergbyen, Ørestaden m.fl.

Et eksempel på interaktiv visning fra Ørestad. Bygningen er det berømte “8-tal”.

 

Links og noter

https://renover.dk/projekt/koebenhavns-museum/

https://cphmuseum.kk.dk/besoeg-os/praktisk-info

Temaudstillingen “Stamsteder” er scheduleret til slutdato 28. februar 2023

Bogen “Stamsteder” er støttet af Carlsbergfondet

Fortællinger: Anders Højbjerg Kamp og Johannes Jacobsen

Fotos: Thomas Skou

Idé og redaktion: Kasper Bjerre og Peter Buch Hansen

Layout og illustrationer: Kasper Bjerre

ISBN 078-87-970988-1-3

DEL SIDEN

10 kommentarer til “Stamsteder”

  1. Tak for oplysningen om at temaudstillingen slutter med udgangen af måneden.
    Jeg besøgte museet kort efter indvielsen, og blev skuffet. Heldigvis var der en udstilling af Paul Fischers københavnermalerier. Som samler af gamle postkort var jeg også pikeret over se gamle postkort sat op med nåle! Måske bliver jeg mere positiv efter mit næste besøg senere på måneden.

    1. @Per Jan: Vi kender begge København (og Frederiksberg) temmelig godt, nogle ville sige meget godt. Derfor er din mening om museets jomfruelige start på den seneste matrikel også interessant. Nu vil jeg indrømme, at besøget på 1. salen med Københavns historie i sekvenser blev “skimmet”; mit ærinde var primært at afsætte den fornødne tid til særudstillingen “Stamsteder” i stueetagen. Sidstnævnte imponerede mig af flere årsager. Ingen af os er just “bodega-typer”, men vores mangeårige og varierende læsepensum kan godt kvalificere til en anerkendelse af den imponerende research og fremstilling af udstillingen såvel som (synes jeg) især den 3,6 kilo tunge bogs indhold.

      Som provinsbo (Udkantsdanmark 😉 ) skulle tiden disciplineres, hvorimod du som borger i Storkøbenhavn formår at afsætte den fornødne tid (udløber 28/02/23) til et besøg, ifald det interesserer dig nok.

  2. Vi besøgte det kompakte museum i Vesterbrogade et par gange for år tilbage. Sidst vi ville et besøg, blev vi mødt af en plakat, som sagde, at man var ved at flytte museet. Og derefter gik det i vores glemmebog. Det må der rådes bod på – tak fbr påmindelsen!
    Mange begræder de brune værtshuses tilbagegang, men få gør noget ved det. Der er nok flere årsager til tilbagegangen, og ikke kun rygeforbuddet, men det har Romer sikkert nogle bud på, tænker jeg.
    Som et tillæg kan nævnes, at Aalborgs ældste brune værtshus blev solgt for nylig. Nu skal der være whiskybar. Pudsigt nok hed værtshuset Café Alpha, og det gjorde det menneskealdre før den første “moderne” café blev åbnet i byen.

    1. @Eric: Rygeforbuddet er en tungtvejende årsag, blandt flere. “Publikum” har også skiftet stil – lidt samme som f.eks. i UK, hvor pubberne ikke altid længere har den samme tiltrækning. Vinbarer og caféer siges (også her) at have overtaget en pæn portion af gæsterne. Den sygdomsramte (glaucoma (grøn stær)) forfatter Knud Romer kunne sikkert ved få stikord snakke i timevis om dette. 😉

      Det er (måske?) som ved mode; den vender tilbage som nu Café Alpha i DK-9000 😉

  3. Tænk engang, 1956, vi gik i skole, dog ikke mindste klasse, og denneher åbning af “Københavns Bymuseum” på Vesterbrogade blev tydeligt ved at ejendommens forhave blev åbnet og blev brugt til en modelby, København anno 1300 vil jeg tro, en pæn lille by hvor man hurtigt kunne komme ud til marker og enge og til havet. Selv om man ikke havde bygget kloakker har det ikke været så slemt når byen ikke var større. Og trods alt var der også “natmanden”.
    Det var en spændende tur til den bygning i Stormgade, jeg har tidligere set den omtalt, men du formår at gøre den levende. Tak for turen!

    Især er “bodega-oversigten” sjov og måske vigtig? mon ikke det hænger sammen med at mennesker dengang såvel som i dag har haft brug for en “fredagsbar” og lignende, og myndighederne sørgede for at det ikke udartede (vhja bevillinger).

    1. @DAX: Forhaven (Modelby) på Vesterbrogade i København V. har vi begge passeret mange gange. Indholdet illuderede tiderne med voldene omkring det gamle København. Der findes således stadig et stort antal “beværtninger” i København og Frederiksberg, men tiderne kalder på nye muligheder som vinbarer, kaffebarer og caféer samt etniske café varianter. De sidstnævnte passer ikke rigtig til specialarbejderen eller den ufaglærte eller FOA eller 3F-segmenter, så godt med de gamle vandingssteder. Ses også i provinsen, hvor et trofast stampublikum holder omsætningen i live, ikke sjældent med tobaksrøg som bagtæppe. Selv i min lille hjemby (Assens) er tre værtshuse stadig aktive.

  4. Ja den by-model var en god illustration af en middelalderby – og det var godt at den kom op så vi kunne nyde den og få en idé om byens vækst.

    Det er morsomt at der er 3 aktive værtshuse af “bodega-typen” i din hjemby. Jeg har en gang været så naiv at jeg bestilte et stykke smørrebrød sådan et sted 🙂

    1. @DAX:Det hænder faktisk, at man stadig visse steder kan få håndmadder. Jeg benyttede mig lejlighedsvis selv af denne bodega-specialitet i det ene af nævnte 3 værtshuse i Assens, indtil “den gastronomiske facilitet” lukkede ned grundet for få kunder. Samme bodega (og de to andre) eksisterer fortsat med det klassiske bodega-indhold, som den omtalte (på bloggen) udstilling så rigt og fortrinligt illustrerer.

      Til inspiration kan Borgerkroen i Strandgade, DK-3000 Helsingør, anbefales, ifald du trænger til bodega+håndmadder ovenpå dit tandlægebesøg i Hbg “hinsidan”. 😉

  5. Det var et godt råd! Den vil jeg strax besøge, Borgerkroen i Strandgade, Helsingør!

    Her i Helsinge, Vejby, Rågeleje, Tisvildeleje, er etablissementerne af en helt anden art – de fleste gæster er jo gæster fra København, som ofte kun er her i den dejlige sommerperiode.

    Vejby Kro, som stadig serverede da jeg flyttede hertil, var ikke et sted for fremmede! 🙂

    1. @DAX: Du besøger jo ofte min absolutte danske yndlingsby, som jeg er kommet i talrige gange på alle årstider og klokkeslet. Byen var jo (især i værftstiden) en socialdemokratisk højborg. Men den første C-borgmester siden 1994 (Per “Træsko” Tærsbøl) holdt længe, ligesom Benedicte Kiær (C) synes at sidde fast i stolen trods noget administrativ turbulens i 2022. Hun er jo blevet mor i en sen alder og måske tærer det på hendes politiske tålmodighed (lange møder etc.).

      Jeg kender “nok” til Gribskov til at nikke til dine ord omkring dele af områdets behov for ekstern optankning og social hygge, men det er immervæk et dejligt område.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 39 = 48