Sofiero slot

Lidt historik

Sofieros historie begyndte, da den svenske kong Oskar 2. i 1864 byggede slottet til sin hustru Sofia. Det skulle da tjene som sommerresidens. I 1905 overtog prinseparret Gustav Adolf og Margareta slottet. Det var en bryllupsgave. Prinseparret holdt meget af at opholde sig på Sofiero. Oscar 2. blev svensk-norsk konge i 1872, og under hans regeringstid var Sofiero Slot samlingspunkt for Europas statsoverhoveder ved en række store konferencer. I 1905 skænkede kongen slottet til sit barnebarn prins Gustav Adolf.

Den svenske konge Gustav 6. Adolf (afdøde danske dronning Ingrids far) testamenterede senere slottet til Helsingborg kommune, der fik overdraget det yderst seværdige område efter sin død d. 15. september 1973.  Jeg passerede Helsingborg Lasarett netop den dag, han døde på hospitalet og der stod mange svenskere udenfor og “ventede på kongens død”.  Et – af talrige – besøg i den ene af mine tre svenske yndlingsbyer (Stockholm, Göteborg og Helsingborg).

De historisk interesserede vil vide, at den svenske konge Gustav 6. Adolf – efter en vanskelig start i 1950 – i mange år kørte et meget vellykket konstitutionelt “parløb” med den samtidige svenske statsminister Tage Erlander (1901-1985) i dennes lange regeringstid (1946-1969), hvilket blandt meget gjorde “det svenske folkehem” til en nærmest demokratisk mønsterstat. De var gode for hinanden og især for Sverige.

Parken

Deres nyskabende havearkitektur og rododendronlidenskab lagde grunden til det Sofiero, som man kan opleve i nutiden. Man kan roligt fastslå, at slottets stolthed og mest seværdige kompleks er rododendronparken. Rododendron betyder “rosentræ”.

Rododendronblomsterne dufter ikke som roserne henne ved slotsparkens lange bede. Men de er uafviselig smukke og synet er betagende en junidag. Buskene er nogle steder 3-4 meter høje og blomstrer i forskellige farver. Eksperter fortæller, at planterne er sarte og trives bedst i sur jord og foretrækker at stå et skyggefuldt sted (og i læ). Sofiero Slotspark rummer 10.000 rododendronbuske af 500 forskellige sorter, hvilket er enestående (mon det findes noget andetsteds?).

Planeringen af slottet og ikke mindst det tilstødende haveareal er særdeles tiltrækkende for beskueren. Går man helt ned af stiernes trapper og ned til stranden, er Kronborg et smukt syn nogle kilometer i vestlig retning på den danske side af Øresund. Sofiero slot ligger cirka 5 kilometer nord for Helsingborg.

Forskellige figurer med tekst kan bemærkes. Blandt de mest kendte er den natursten, hvorpå der sidder et relief. Det forestiller Gustav Adolf 6 og fortællingen går på, at han havde sin intendant med, da han sad model. Samme ledsager skulle fortælle kongen om Sofieros rododendronplanter. “Så får jeg et mildt og venligt ansigtsudtryk”, som kongen udtrykte.

I sommermånederne byder Sofiero  på alternative oplevelser. Eksempelvis udendørskoncerter, haveudstillinger, opvisninger, håndværksdage og meget andet i slottets park. Og i Orangeriet vises skiftende blomster-, have- og kunstudstillinger.

Slottet

Slotsbygningen er faktisk ikke stor, men det interiøre emmer af historiske minder. Blandt de ældre bevarede møbler ses også et imponerende portrætgalleri med mange kendte personer. (Desværre var nogle rum lukket af på grund af et bryllup). Flere statsledere har stået på slottets terrasse gennem tiden, såsom US-præsident Dwight D. Eisenhower (1890-1969), Sovjetunionens ministerpræsident Aleksej Kosygin (1904-1980) og Indiens premierminister Indira Gandhi (1917 – 1984) m.fl.

“Café Glasverandan” i stueetagen rummer mulighed for kulinarisk afslapning og optankning til de aldeles smukke omgivelser. Men vi valgte anderledes (jf. senere). Jeg har besøgt området en håndfuld gange på forskellige årstider på gåben, bil eller bus fra Helsingborg, altid med fornøjelse. Denne gang skete det så i velvalgt selskab med min kære gamle klassekammerat Jens C. og hans hustru Dorte.

#########

Det var den traditionelle sommerudflugt med blogejeren som vært, der blev manifesteret på en af Sveriges mange seværdige matrikler. – Seniorhygge….på den gode måde, hvor både motorikken og hjernerne er synkrone og stadig operationelle. En sen frokost blev indtaget på det nærliggende (og altid sikre) madsted Pålsjö krog, hvorfra der er en formidabel udsigt, både umiddelbart til den gamle badeanstalt, men også til Øresund og Kronborg etc. 

Helsingborg dannede en fornuftig meteorologisk ramme, medens centrum blev beset og gennemkørt, inden blogejeren efterfølgende drejede rattet mod venstre og fandt E20 og videre ned mod Øresundsbron retur til DK.

 

Links:

https://sofiero.se/

https://www.palsjokrog.se/

https://www.sydsverige.dk/

DEL SIDEN

14 kommentarer til “Sofiero slot”

  1. Fine billeder til en fin artikel om Sofiero. Jeg har været der to gange og sidste gang med en rundvisning i haven af en kyndig gartner. Det var meget interesseret.

    1. @Per Jan: Tak for positiv kommentar 😉 – Du kan nok ikke genkende din gamle “dåbskammerat” fra jeres Per Henriksen-tid. “Kyndig gartner” er bankmandens diplomatiske term; jovist der bliver kælet meget for omgivelserne og pengene (Helsingborg kommune) skal nok blive allokeret. Selvom Helsingborg kommune ikke når Danderyd kommunes rigdom, er den blandt de bedre velstillede.

  2. Endnu en slotsperle, og sikke en park! Den formildende omstændighed er vel (?), at rododendron passer sig selv og hverken skal klippes eller beskæres.
    Økonomisk var det sikkert en fornuftig disposition at testamentere slottet til kommunen.

    1. @Eric B.: Det er ganske rigtigt en lille slotsperle. Om det var Sveriges daværende magtfulde finansminister Gunnar Sträng (eller via dennes embedsmænd i Sthlm), der rådede Kong Gustav 6 Adolf må stå hen. Erlander var pensioneret ved kongens død og Olof Palme havde et noget mindre “synkront” forhold til den aldrende konge og monarkiet, trods sin egen adelige herkomst. – Næste planlagte (noget længere) indlæg (19/06/22) forudsættes især at havde kommentatorens interesse. – Blogejeren vil derfor til den tid (formentlig i uge 25/2022) afvente en “ekspert-kommentar”. 😉

  3. Anne-Marie Vittrup

    Er det nu skal skal begynde at glæde mig til at vende tilbage til DK?? Jeg ville have elsket en sådan udflugt (slet ikke sikkert i ville have haft mig med). Husker Dronning Ingrid når hun berettede om Sofiero.
    Som altid godt beskrevet, interessant mmm. Tak,

    1. @Anne-Marie Wittrup: Tak for fin kommentar…helt fra Frankrig, hvor der i dag er første skæbnevalg til Nationalforsamlingen, uha. 😉 – Traditionen byder, at jeg som vært tilrettelægger en sommerudflugt (og mødes 1-2 gange hos fam. Christensen i vintersæsonen). Mestens forbliver stedet hemmeligt, indtil vi sidder i min udlejningsbil. Nuvel, som vært kan jeg kun sige, at du skal være hjertelig velkommen i 2023, såfremt fam. Christensen finder det okay. Indtil nu har de ikke reklameret over kvaliteten. – Med forbehold af Vorherre og Putin vender jeg tilbage specifikt i foråret 2023, hvor vi så i “digital plenum” kan drøfte det. Jeg er ikke udgået for udflugtsmuligheder, så lad os se………

      1. Jens Christensen

        Det var en virkelig dejlig tur til Sofiero Slot i lørdags. Dejligt vejr og skønne omgivelser på slottet. Anne-Marie skal være meget velkommen på vores sommerture, de er altid dejlige. Så på gensyn 2023??

        1. @Jens C. Fint, at I var tilfredse med “leverancen”. 😉 – Og ja – vi kender jo Anne-Marie for rigtig meget godt, så med sædvanlig forbehold af Vorherre og Putin vil jeg digitalt koordinere i april kvartal 2023. Der er foreløbig ikke mangel på turforslag i DK og/eller Skåne. 😉

  4. Det fascinerer mig at du har rejst så meget og set så meget. Egentlig synes jeg også at jeg har set meget, både byer og seværdigheder, men af forskellige grunde kan jeg godt regne ud at det i virkeligheden er yderst begrænset, ikke kun i forhold til dine mange rejser, hvad jeg har oplevet.

    Men Sofiero opdagede jeg for mere end 40 år siden, og var dér så ofte jeg kunne få råd til en endagstur med familien.

    Og nu må jeg da igen tage på den tur (heldigvis er det økonomisk muligt) og jeg har noteret mig tippet om Pålsjö Krog. En anden gang synes jeg at min lille familie oplevede et mærkeligt åndsforladt sted; man er desværre ikke altid heldig, når man leder efter aftenkaffe.

    1. @DAX: Det er nok korrekt vurderet, at jeg har rejst en del, i hvert fald i EU(ropa). Andre verdensdele er kun strejfet (Afrika og Asien). To væsentlige årsager er dels mit første ægteskab med en nederlænder og en iboende videnstørst til opleve og forstå andre lande med deres respektive DNA.

      Som tidligere skrevet deler jeg til fulde din glæde ved Hbg-besøg. Jeg har været i byen (også overnattet) et utal af gange på alle årstider (og klokkeslet). I perioder af min tid i København/Frederiksberg tog jeg ofte til Kallis badet. Pålsjö krog er også oplevet på alle årstider. Beliggenheden er formidabel, mad og drikke har været af varierende kvalitet, men glædeligvis (som vært) denne gang fortrinlig. Tidligere tiders rimelige priser er blevet afløst af “et internationalt prisniveau”, hvilket stort set gælder samtlige restauranter/caféer på hele kystområdet fra Knutpunktet, forbi “den hvide by”, langs med Grönningen og Strandvägen ud til Pålsjö.

      In addition til indlægget var jeg faktisk tæt ved Helsingborg Lasarett sammen med et større antal svenskere, da den gamle konge døde en septemberdag anno 1973. Ligeledes har jeg oplevet Olof Palme meget tæt på, da han under en valgkamp i 1970´erne talte fra Kärnan. En fantastisk oplevelse, Palmes karisma, hans buskede øjenbryn, tusindevis – et sandt menneskehav, der stod på trappede til den gamle fæstning. Men jeg erindrer også andre minder, såsom slagsmål på Sundstorget tæt ved Dunkers Kulturhus, hvor nynazister og politiet gik “til markronerne”. Som du ved, er Skåne i høj grad også Sverigesdemokraterne-land.

  5. Nej, Helsingborg og “Sverigesdemokrater”? Nej det vidste jeg ikke. Tak for det! Du milde.
    Jeg tog mig engang tid til at se – og spise i – Dunkers Kulturhus, og jeg var til konsert i Konserthuset. Dér blev jeg lidt forskrækket over hvor umulig selve koncertsalen er, mens derimod foyer og torv udenom er så smukt anlagt.

    1. @DAX: Restaurationslivet har undergået en betydelig forandring i Helsingborg (Hbg), især efter at “Den hvide By” (nybyggeriet ved “gummimanden” Dunkers Kulturhus) blev fuldendt. Hertil kommer også betydelige skift i selv cityområdet, herunder langs Grönningen m.m. – Koncertsalen har du selvklart oplevet med dine musiske kompetencer. – Jeg har i perioder også nydt Hbg – hovedbibliotekets interiøre miljø m. indhold. Natklublivet har ændret sig en del siden forrige århundrede, men det var vi andre jo også. 😉

  6. Ja vi har ændret os, vi har også ændret os siden forrige århundrede (eller årtusinde, som vi nogle gange siger fordi det giver sådan et sug i maven).

    Jeg kunne godt tænke mig at spørge i den forbindelse: Har du haft nogen til at rådgive om karriere, mens du (som barn) boede på Frederiksberg?

    1. @DAX: Det korte svar er NEJ. Familiært var jeg omgivet af embedsmænd, en (overrets)sagfører samt en jødisk handelsslægt. I mine unge drengeår blev mit valg beklageligvis begrænset, da en farveblindhedstest (svag rød/grøn farveblind, ingen problemer i trafik etc.) diskvalificerede de to oprigtige ønsker (trafikcentral eller politiet). Min karriere blev mere eller mindre tilfældigt først i shippingbranchen efterfulgt af en mangeårig administrativ karriere i sundhedsverden, med slutstilling “informationschef” (rang: kontorchef).

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 1 = 7