Enhver kunstinteresseret dansker kender begrebet “Skagensmalerne”. Skagens Museum, Anchers Hus og Drachmanns Hus, alle beliggende i Skagen, besøges derfor af et tusindtal hvert år, hvilket er forståeligt, såfremt malerkunsten giver mening for skueren. Der er skrevet og filmet omkring “Skagensmalerne”, hvoraf måske især Holger Drachmann indtager en ledende position.
Den kunstinteresserede kender også begrebet “Proveniens”. Det beskriver de informationer om kunstværket, som er indsamlet i forbindelse med erhvervelsen eller hjemtagningen til et museum. Man kunne også i fantasien udvide denne betydning til at omfatte personbeskrivelser, herunder opstartsfasen for berømtheden/-erne.
En solrig forårsdag anno 2022 havde jeg et ærinde i netop den nordsjællandske badeby Hornbæk (Helsingør Kommune). Det har jeg haft mellem 5-10 gange før, men aldrig overvejet at se mindestenen for “Skagensmaleren” Holger Drachmann.
Resultatet af mine forespørgsler på mindestenens placering var overraskende magert. På biblioteket mente man “et sted ved havnen”. Andre i omegnen kendte den ikke og rystede barmhjertigt på hovedet og mente, at jeg var gået forkert.
“Stedsans”, “logistik” og “resultatorientering” hører imidlertid i al (u)beskedenhed til mine få spidskompetencer. Jeg fortsatte nede på selve havnen, hvor der sad tre ældre mænd, hvis livsplettede karisma ville kunne danne et herlig kunstmaleri. Men også de rystede på deres overmodne, lidet hårfagre og vejrbidte ansigter trods deres formodede tilmeldte adresser netop i Hornbæks byområde.
Indrømmet! Man falder ikke over stenen, men den ses tydelig, ifald der søges systematisk i havneområdet.
Kunstnerkolonien i Hornbæk
“I Hornbæk blev kunstmalerne betaget af fiskerlejets placering omringet af plantagens vindblæste fyrre- og nåletræer, stranden, det skiftende lys over havet og med udsigt til Øresund og Kullens blå bjerge i Sverige.”
Hornbækegnen Historisk Forening & Arkiv har udgivet et særdeles informativt og faktisk smukt hæfte, der netop beskriver disse kunstmalere Holger Drachmann, J. Th. Lundbye, P.C. Skovgaard m.fl. – For den interesserede læser er der ikke blot en nænsom beskrivelse af, hvorfor netop dette sted var initialt for de senere så kendte danske malere. Men også adskillige (fremragende) billedeksempler danner et fint overblik. En ramme rundt om en artistisk guldalder i dansk malerkunst.
Optakten til den kendte kunstnerkoloni i Skagen skete i 1870´erne. I Hornbæk blev kunstnerne betaget af fiskerlejets placering på den sjællandske nordkyst. Når man (som f.eks. blogejeren) har gæstet de nuværende kommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør med lejerne (Liseleje, Tisvildeleje, Rågeleje og Gilleleje) samt Hornbæk m.fl. talrige gange over en del årtier, forstås sagtens malerkunstnernes begejstring, inderligt….så inderligt!.
Foråret er på vej. Den lyse tid bliver længere. Det sås også hin forårsdag anno 2022 ved det pragtfulde Hornbæk. Lige i nærheden af Drachmanns mindesten findes Hornbæk Strand. Den er en bred sandstrand med finkornet sand, god vandkvalitet og beskyttende klitter. Den er vel blandt top-10 i Danmark og i feriesæsonen fyldt af friluftsbegejstrede gæster; nogle har måske hørt om Drachmann, men få kender sikkert “Skagensmalernes” begejstring – også – for Hornbæk.
##########
Appendix
Tekst på stenens forside:
Holger Drachmann
Her ved den store bjørns hus
blev han havets og fiskernes digter
Her i Hornbæk døde han 14. januar 1908
Jeg har været nok på rejser
tumlet nok i fremmed land
og det bedste hist jeg lærte
var at længes mod min strand
H.D.
Tekst på stenens bagside:
Rejst på 90 års dagen
for Holger Drachmanns fødsel
9. oktober 1936
Omtalt hæfte i teksten ovenfor:
Kunstnerkolonien i Hornbæk, P.S. Krøyer, Holger Drachmann, Carl Locher, Viggo Johansen, Carl Bloch m.fl.
af Ida Lehrmann Madsen og Hornbækegnen Historisk Forening & Arkiv, 2020, ISBN 978-87-998531-1-3
PS. Grundet blogejerens “kuffertmotion” holder bloggen en kortere pause.
For dårligt at de lokale beboere i Hornbæk ikke kender mere til kulturarven i området, men godt at du har evnen og viljen (takket være din gode skolegang?), så du fandt mindestenen.
Historien gav mig lige anledning til at tjekke slægtstræet, og jeg kan se at han er begravet i Skagen – trods alt – idet de fleste vel tænker på ham som Skagensmaler. Måske kender de unge mennesker nu om dage ikke så meget til ham, men han har været ”verdensberømt” i sin tid, da der fx er masser af nekrologer i nordamerikanske aviser efter hans død. Dette kan måske skyldes, at han var populær blandt danske udvandrere?
@Per Jan: Korrekt, han ligger begravet i Skagen. Har besøgt stedet. – Omkring “vilje” har vi Vajsenhusbørn nok fået en vis doss. – Ifølge en (nu afdød) dansklærervikar Villy Larsen i 3. real var “vi” i midt-1960erne udsat for den samme disciplin, som i Scherfigs “Det forsømte forår”. 😉
Man kan have lidt ondt af Holger. Hans hjerte var maleriets, men det var skriverierne, der gav brød på bordet. Men han malede nu heller ikke så ringe med ord:
“Se det summer af sol over engen, honningbien vil fylde sin kurv (…)”
For mange år siden købte jeg hans samlede (litterære) værker hos en marskandiser. Det er begrænset, hvad jeg har fået læst, men de var billige, og så var der et element af samlerhjerte. Det var før reolerne blev fyldt op, og jeg har ikke nænnet at skille mig af med de skøre læderrygge med guldtryk.
@Eric: Det hænder ofte, at kunsten med at “male i ord” er mere indbringende. Nogle gange forekommer det rigtigt for læseren, andre gange ville nogle læsere måske foretrække penselstrøgene. Den bipolare Holger Drachmann udøvede sine medfødte evner….kunne ikke lade være. Sådanne personligheder er både (afsindig) spændende og (samtidig) anstrengende. – Jeg forstår sagtens, sagtens, venerationen med de skøre læderrygge med guldtryk.
Hvor er det smukt, digtet på stenen.
Jeg kan godt forstå at nogen længes efter min strand.
Det var mærkeligt at ingen kendte den sten. Hvad sker der med os, mister vi stedsans, ser vi ikke vores omgivelser mere?
Jeg kan godt forstå at disse kunstnere holdt sammen. Man må forestille sig at det også den gang var et brud med den fine borgerlighed at være kunstner.
PS Krøyer var virtuos med en pensel – men når han var i København om vinteren malede han de rige mennesker i kjole og hvidt etc (det var en af de ting jeg fik ud af PS.Krøyer udstillingen i Ishøj Kunstmuseum Arken for …15 år siden.
@DAX: Ja, du er jo begunstiget med gode strandarealer i din nærhed. Og enig omkring kunstner-bemærkninger…. 😉
Jaaaa! Man skal ikke kimse ad Tisvilde Hegn. Men nogen større kunstnerkoloni har der vist aldrig været her.
Har du nogen kommentarer eller indlæg om Faaborg-malerne, hvoraf nogen jo var ret meget bevidste om de sociale forhold? En DRdk udsendelse om udvandring fra Danmark til Michigan har givet mig et indtryk af at den nød, som også Farmer (Naturjournal) tidligere har beskrevet, var meget alvorlig og meget udbredt, men blev set af kunstnerne, og måske derfor også af politikerne?
@DAX: Tisvilde hegn og andre i den nordlige del af Region H er afgjort besøg værd, om end billedkunstnere ofte har foretrukket mindre bysamfund ved havet. Bloggen holder p.t. en kortere pause grundet min rejse til Spanien, men forventes genoptaget primo maj 2022. Der er på et senere tidspunkt i sæsonen 2022/2023 planlagt indlæg om Assens-malere (og måske i tillæg Faaborg-malere) ligesom Skagens-malerne også kan forventes omtalt ifm. en kortere rejse til Skagen.
OK – god rejse!
@DAX: Mange tak og på genmail inden så længe 😉
Hej,
Jeg er lige stødt på dette opslag. Hvor er jeg glad for at bogen har skabt glæde, og tak for den fine omtale 🙂 Det glæder mig!
Med venlig hilsen Ida Lehrmann Madsen
@Ida Lehrmann Madsen: Absolut fortjente ord omkring emnets informative substans og illustrativt smukke bog.