Second to none

 

Second to none

Efter Danmarks befrielse den 4. maj 1945 beskrev den britiske feltmarskal Bernard Law Montgomery (illustr.) de efterretninger, der var indsamlet i Danmark, som “second to none”. (da: Uforlignelig). Danmark havde ellers ved besættelsens start indtaget en nærmest opgivende holdning, der først blev transformeret til virkelig effektiv armeret handling fra 1942/43 og frem til krigens slutning.

Faktisk var der mange (skjulte) helte i den danske modstandsbevægelse, der efter WW2 høstede megen anerkendelse hos de allierede (og såmænd også hos dele af den slagne fjende Nazi-Tyskland). I min nuværende lille fynske hjemby Assens er der rejst en mindesten over en af de mange anonyme. Navnet var Jens Toldstrup, dvs. hans rigtige navn var Anton Ingersøn Jensen. Som uforlignelig organisator og leder af modtagelsen af de allieredes våbenleverancer til den jyske modstandskamp blev han af de allierede tildelt det hæderfulde prædikat “Europas bedste modtagechef”.

Linket til nutiden er logisk: Kampen for en mindre nations overlevelse mod en større nations aggression, herunder de nødvendige og farefulde operationer med at få de allieredes (læs: NATO) våbenleverancer modtaget og kanaliseret i den ukrainske overlevelseskamp.

……………….

Efter Murens fald og ”det kommunistiske paradis” blev opløst såvel i USSR som Østeuropa oplevede Danmark og dets europæiske allierede en næsten 30 års ubrudt periode med fred og økonomisk velstand, dog med et mere eller mindre selvforskyldt (midlertidigt) dyk efter finanskrisen i 2008-2010.

Corvid-19 pandemien brød denne behagelige velpolstrede tilstand og fremgang ved indgangen til 2020´erne. Og for at ”fastholde spændingsniveauet” – eller værre endnu gearer det op – opleves nu en krig i selve verdensdelen Europa.

DK-vinkel

Realiteterne fra den nu (foreløbig) månedlange krig i Ukraine har banket på den mentale hoveddør hos danskerne. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye taler om flygtningetal, der forventes at passere grænsen ved vores nationale hoveddør på cirka 100.000, hovedsagelig kvinder, børn og ældre. Foreløbig udfoldes et beundringsværdigt samfundssind, men udfordringerne er først begyndt. For nogle er det svært at forstå, hvorfor man ikke udviste den samme entusiastiske næstekærlighed i 2015 over x tusinde syrere, for andre indeholder forklaringen på denne forskel især etniske, religiøse og kulturelle argumenter.

I Danmark er uddannelsesniveauet højt. Ytringsfriheden eksisterer også, i hvert fald helt modsat hos den aggressor i øst, der længe har simret og forberedt en mulig rekonstruktion af det tidligere USSR. Men vi har været for magelige til at indse, at det koster at have et velfungerende demokrati. Vi har fedtspillet i NATO-sammenhænge og ment, at vores (helt urimelige) ofring af x antal soldaters liv i f.eks. Mellemøsten og Afghanistan kunne kompensere for den manglende målopfyldelse. Helt præcist vedtog NATO-landene på topmødet i 2014, at medlemslandene skal bruge 2 procent af bnp på forsvaret i 2024. Aktuelt udgør det danske forsvarsbudget 1,34 pct.

International vinkel

”Den militære ekspedition” i Ukraine har vist flere ting. En militærisk taktisk overraskende russisk konventionel svaghed såvel i logistik som egentlig krigsførelse. Generaler er blevet dræbt. Mytterier skal være forekommet, f.eks. blev en russisk oberst kørt ihjel af sine egne desillusionerede tropper etc. Mon man har ”glemt” de mange familiære relationer mellem russere og ukrainere?  

Modsat tidligere krige på det europæiske fastland indgår der også en særdeles potent våbentype i denne – langtfra – afsluttede Ukraine-invasion, nemlig ”information”. I Cyberspace, i medieverden og hvor ellers bogstaver (vælg selv alfabet) i sammenklistret version kan anvendes, sker det med en hurtighed og ofte effekt, der nemt kan undervurderes. Det gælder også begrebet ”misinformation”.

Også den personlige kommunikation har udfoldet sig massivt, omend forskelligt. Nogle har valgt et næsten kilometer langt mødebord, andre foretrækker on-line TV-kontakt; sidstnævnte især udført af en tidligere klovn, der har vist sig at være det modsatte. Hertil kommer (omsider) beslutsomme vestlige politikere, der sammen med diverse embedsfolk og fag-eksperter omsider – gentaget “omsider” – indser fornuften i en hurtigst muligt omstilling af energiproduktionen under overskrifterne “uafhængighed” og “grøn omstilling”.

Czaren og de tunge brødre

Såvel uden- som indenlandske politikere, skribenter og ”meningsdannere” har især i nyere tid – foranlediget af den ”russiske ekspedition” – forsøgt at forklare og forstå den russiske leders holdninger, beslutninger, opførsel og handlemåder. Nogle har mødt ham, mange er efterfølgende blevet overrasket over hans – efter vesterlandske moralbegreber – brutale og konsekvente fremfærd.

Det påstås, at han stadig handler rationelt. Ligeledes at han til fulde forstår konsekvenserne, ifald det kommer til krig med NATO, herunder de fulde konsekvenser af et atomart forløb.

Den knap 70-årige sortbælte-judo-czar er selvklart bekendt med reglerne. Han kender derfor også begrebet ”Kake”, der kan oversættes med udførelse og afslutning af kastet. En sejr sker, når modstanderen bliver holdt på jorden i 25 sekunder eller ved at tvinge denne til overgivelse. I sidstnævnte tilfælde signalerer den tabende part overgivelse ved at banke på måtten med foden eller hånden………..

……ofte i den senere tid har to brødre tonet frem på skærmen. Det er de 2-meter høje ukrainske Klitjko-brødre. Den ene, Vitalij, er den ukrainske hovedstad Kyivs borgmester. Den anden, Wladimir, står ved sin broders side, som i gamle dage i ringhjørnet. Begge har været verdensmestre i sværvægtsboksning. De har vundet stort set alle kampe og er aldrig slået ud. – Jeg er sikker på, at læseren både kan associere og kombinere videre….

Rule Britannia

Den britiske feltmarskal Montgomery lagde ord til starten. En jævnaldrende britisk verdenskendt person, Winston Churchill, siges at være et stort forbillede for den nuværende britiske, ekstremt venligt sagt, ”kontroversielle” PM, Boris Johnson. Samme Churchill nåede utroligt meget i sine 90 leveår, heriblandt at udtrykke nogle belejlige statements:  

“Dette er ikke enden. Det er ikke engang begyndelsen på enden. Men måske, så er det enden på begyndelsen”

Er det mon den aktuelle status på Ukraine-krigen? Time will show!

Samme for længst afdøde Churchill og den aktuelle russiske czar har kun højden til fælles (169 cm vs.170 cm), hvorimod der er en galaktisk afstand i politisk begavelse og menneskeligt format på d´herrer.

“Diktatorer rider frem og tilbage på tigre, som de ikke tør stige af. Og tigre bliver sultne”

Parallellerne til den aktuelle ”russiske ekspedition” i Ukraine kan ikke overses af selv den mest svagtseende og selvbevidste diktator. Og endelig

“Et kompromis er kunsten at dele en kage, så alle tror, at de har fået det største stykke”

Uanset kagens smag og konsistens er udsagnets essens en tvingende nødvendighed. Kniven, der deler, skal være ”second to none”. – Hvis det ikke sker, kan kniven, der skal dele kagen, ende som et ultimativt værktøj; også fordi den vil blive slebet kontinuerligt, indtil den endelig knækker, om ikke før, så når atomerne fissioneres.

Om en af czarens vestlige venner, den tidligere US-præsident Donald Trump, blev det ofte gentaget (udenfor referat), at der forhåbentlig altid var nogle ”voksne” til stede. Det gælder i brutal sandhed også i denne tid bag den 2,25 km lange ringmur med 19 tårne, som verden udenfor kender som Kreml og/eller Lubjanka, det populære navn for FSB’s hovedkvarter i Ruslands hovedstad.

Verdenshistorie kan være spændende læsning. Aktuelt skrives et nyt kapitel, der indeholder rigelig spænding og som – forhåbentlig ikke – bliver det sidste!

 

 

DEL SIDEN