Der var flere grunde til besøget i Nordatlantens Brygge i Københavns havn en grå hverdag i november anno 2020. Den primære var en ægte interesse for det kolossale renoveringsprojekt, der er sket med gamle pakhuse ved Københavns havn. Som sidegevinst var der så en udstilling med færøske kunstnere, min interesse for fænomenet “tåge” og endelig en lettere opdateret vidensoptankning om et område, der står til at blive overmåde strategisk vigtigt i 2020erne og længere frem i takt med nedsmeltning af isen ved Arktis og stormagterne USA, Rusland og Kinas ambitioner for området såvel militærstrategisk som råstofmæssigt.
Endelig forekommer det nordiske – for mig – særdeles politisk og socialt sympatisk modsat mange andre områder i såvel EU som andre verdensdele.
Nordatlantens Brygge er et kulturhus, hvor man kan opleve kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island og det øvrige Norden. I de historiske rammer på Christianshavns havnefront kan der opleves alt fra kunstudstillinger, koncerter og film til events og foredrag. Stedet viser såvel etablerede og velkendte kunstnere som nye og endnu ukendte – hele året rundt.
Som de skriver i deres intro:
Kulturformidling
Vi lægger desuden stor vægt på formidlingen af den nordatlantiske kultur og tilbyder omvisninger i vores kunstudstillinger og pakhusets historie, ligesom vi har en skoletjeneste, hvor børn og unge præsenteres for de tre landes kunst og kulturer.
Møder, konferencer og selskaber
Nordatlantens Brygge kan derudover tilbyde møde- og konferencefaciliteter samt selskabslokaler for op til 200 personer.
Marina
Vi råder over attraktive kajpladser (nr. 630) centralt i Københavns havn lige over for Nyhavn. Pladserne udlejes for perioder op til tre måneder fra 1. april – 30. september. Fra 1. oktober – 31. marts kan længere perioder aftales.
Den aktuelle udstilling – Samtaler om tåge
Svævende dråber af vand, der er lette nok til at kredse omkring i luften uden at falde ned som regn eller sne. Det er videnskabens definition på det meteorologiske fænomen, der kaldes tåge. Det er næppe tilfældigt, at der findes 37 forskellige ord på færøsk for tåge – eller at tågen og landskabet ofte er i front, når udlændinge skriver om færøsk kunst.
Eftersom Samtaler om tåge i større grad handler om kunsten på Færøerne end om tågen, så zoomer udstillingen ind på værker skabt af udvalgte kunstnere, der kan siges at være rammet ind i færøsk samtidskunst.
Rannva Kunoy, Hanni Bjartalíð, Hansina Iversen, Jóhan Martin Christiansen, Randi Samsonsen, Dennis Agerblad, Svend-Allan Sørensen, Alda Mohr Eyðunardóttir, Julie Sass og Steinprent, Færøernes grafiske værksted (Claus Carstensen, Ian McKeever, Mie Mørkeberg, Knud Odde, Bjarne Werner Sørensen, Torbjørn Olsen, Marius Olsen, Silja Strøm, Fríða Matras Brekku, Bjørn Nørgaard, John Kørner, Anna Seppälä, Zacharias Heinesen, Zven Balslev, Bárður Jákupsson, Tróndur Patursson, Øssur Johannesen, Carl Jóhan Jensen, Peter Laugesen, Tóroddur Poulsen, Peter Carlsen, Anker Mortensen, Jonas Hvid Søndergaard, Erik Heide, Kathrine Ærtebjerg, Kirstine Roepstorff og Margrethe Odgaard.
Nævnte billedkunstnerne er såmænd heller ikke alle færøske, men de har alle enten arbejdet eller udstillet på Færøerne og er derved blevet en del af den færøske billedkunstscene. Der var ialt 28 forskellige motiver (numre).
Jeg må blankt erkende, at jeg ikke kender en eneste af nævnte. Ligeså må jeg erkende, at de udstillede kunstværker ikke just lagrede sig som blinkende filer på min indre harddisk under afsnittet “kunst, der huskes livet ud”.
Men at gå rundt i det topmoderniserede gamle pakhus´ etager var en æstetisk nydelse for mig. Det er før hændt, at selve udstillingen ikke gav mig indre vibrationer, men derimod regiet og dette besøg var et solidt eksempel herpå.
Udstillingen rummes i såvel stueetage som 1. sal i det fine gamle pakhus
Udstillingen om Kunst på Færøerne varer til 21. februar 2021
##########
Nordatlantisk hus
Den noget alternative arkitektur i det efterhånden tæt bebyggede Odense havn rummer Nordatlantisk Hus. I et naivt øjeblik (kan forekomme i ekstremt sjældne øjeblikke for blogejeren 😉 ) troede jeg, at det var en filial af Nordatlantens Brygge.
Men ledelsen i Nordatlantisk Hus har “beroliget” mig med, at der ikke er nogen formel forbindelse ud over lejlighedsvise kontakter. – Interesserede er velkomne til at fordybe sig i linket nedenfor.
Lad os slutte på passende “nordisk vis” med:
Med venlig hilsen / Inussiarnersumik / Með bestu kveðju / Vinarligar heilsanir
Links:
Pakhusets historie: https://www.nordatlantens.dk/da/om-os/information/pakhusets-historie/
Pakhusets beboere: https://www.nordatlantens.dk/da/om-os/information/httpwwwnordatlantensdkdanordatlantens-bryggeinformationoevrige-beboere/
Relationerne mellem Færøerne, Island og Grønland:
https://www.nordatlantens.dk/da/om-os/information/om-faeroeerne-groenland-og-island/
Nordatlantisk hus i Odense:
Hvor er det smukt at se billederne fra kulturhuset Nordatlantens Brygge. Jeg kunne bestemt godt tænke mig at se Samtaler om tåge i det moderniserede gamle pakhus. Jeg har en god færøsk veninde og to venner, der er fra Færøerne, så jeg må jo bare se denne udstilling.
@Madame: Jeg har mødt færinger i forskellige sammenhænge. Det har hver gang været en god social oplevelse, hvilket også naturligt førte mig til udstillingen. Jeg har endnu tilgode at besøge “Fåreøerne”, men det er på min “Bucket List”.
Du har endnu engang udvidet min horisont: Jeg kendte slet ikke til Nordatlantens Brygge og renoveringen af de gamle pakhuse, som jeg nu bliver nødt til også at besøge.
Jeg kender i øvrigt udmærket fornemmelsen af at finde de ydre rammer om en udstilling betydelig mere interessante selve udstillingen.
@Uffe Jerner: Vi ved begge, at København – og især havnefronten – har undergået en stærkt tiltrængt optimering siden daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og dav. finansminister Mogens Lykketoft i start-1990erne lagde tankegods og ikke mindst kapitalgrundlag til, at mange kvarterer blev renoveret (ændret eller nedrevet og nybygget). Konceptet “byfornyelse” har i mange år haft min interesse såvel i DK som udvalgte spots i EU.
I 2021 er planlagt flere omtaler om dette på bloggen. Starten var så “et gammelt pakhus”, der i vores barn-/ungdom var et ret forfaldent område; i dag med (urimelige) høje kvadratmeter-priser på boliger. Der er en særlig charme, når det lykkes arkitekter og håndværkere at restaurere gammelt til stadig seværdigt for nutiden.
En tidligere kollega til kommentatoren, (initialer P.O.), har brugt meget af sin pensionisttid på at skrive om havneområdet og være guide på diverse sejlture. Dem har jeg ikke fulgt, men har alligevel – per distance og tit on location – fulgt processen. 😉
Jeg kender udmærket stedet, men har ikke set den udstilling du omtaler. Det er godt at man har bevaret de gamle pakhuse og jeg er især kommet meget i Gammel Dok Pakhus (tidligere hjemsted for Dansk Arkitektur Center) og Egtveds Pakhus (Udenrigsministeriet). Som supplement til din omtale af Nordatlantens Brygge vil jeg nævne den udmærkede café, som også har meget kunst og kunsthåndværk til salg, og jeg har haft nogle interessante samtaler med nogle unge studerende fra Island, som har arbejdet i cafeen.
@Per Jan: Også jeg er kommet en del gennem mine københavner-år i Gammel Dok Pakhus (og to gange i Blox indtil videre). Nævnte café besøgte jeg. Den var tom og jeg havde en kort snak med bartenderen, inden jeg smuttede videre til næste kalenderkryds (en kunstudstilling på Islands Brygge, hvor kunstneren desværre var rejst til Sønderborg).
Egtveds Pakhus er ikke besøgt. Jeg formoder, at dit besøg skyldtes dit tidligere professionelle virke (relationer til bankvirksomhed og udenrigshandel).
Ha, tågesnak på denne blog – tænk at man skulle opleve det!
Malplaceret spøg til side hjælper det på mit kulturelle uvidenhedskompleks at høre, at der mindst er to, der som jeg har syntes, at rammerne var mere interessante end det udstillede.
@Eric: Rammerne – altså de fysiske rum (ikke billedrammerne) – var i min (og andres) optik mere interessante og gudskelov ikke indhyldet i tåge. 😉
Jeg troede at jeg kendte pakhusene i Havnen, men dette er nyt for mig. OK – tiden går og der sker selvfølgelig ting i København, når man vender ryggen til.
Men det er en smuk ombygning eller indretning af det indre. Kun kan jeg frygte, at bjælkerne, som trods alt er gamle, har mistet en del af deres styrke. På et af billederne kan jeg fornemme at der har været orm i træet, men det kan selvfølgelig være en malerklat.
@DAX: Bjælkerne så meget pålidelige ud. “Malerklatten” har jeg overset. 😉
Desværre er det ikke udseendet, som afgør om en konstruktion er pålidelig eller ej. Jeg husker en bjælke i Århus’ Gamle By, som var repareret så et kort erstatningsstykke blev holdt på plads af én bolt. Hvis den bolt brast, ville loftet falde ned.
@DAX: Jeg takker for advarslen, eftersom jeg forventer at besøge Aarhus´ Den Gamle By i 2021.
(LOL) det brager nok ikke ned mens du er der! 🙂 men hvis man tror, at håndværkere og arkitekter ved alting, så må man studere ombygninger.
@DAX: I mange sammenhænge, hvor faggrupper skal arbejde sammen, foregår der – ikke sjældent – en mere eller mindre skjult faglig kamp. Entreprenører er fuldt ud bekendt med dette (arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører, murere, tømrere, elektrikere etc.). Det samme gælder forøvrigt hospitalsverden, hvor jeg tilbragte 36 år af mit faglige liv….