Fra de tidlige drengeår har skibe, herunder ikke mindst færger, altid interesseret mig. I perioder mere end andre, som det altid er med hobbies, hvis man mærker efter. I to perioder var interessen for færger særlig intensiv og min viden var – i al ubeskedenhed – temmelig opdateret (kunne have vundet Kvit og Dobbelt, DR i 1980erne). Sådan er det meget langt fra i 2021, men vidensbanken bliver stadig påført “renter”, især via medlemsskabet af Dansk Færgehistorisk Selskab og kontinuerlig adgang til indholdsrige links på nettet.
Nu kan man naturligvis ikke på nogen måde forvente, at læseren har den samme interesse. Men søndagens indlæg udmærker sig ved at koble flere “maritime og jordiske elementer” sammen og samtidig udgøre et 50 års jubilæum, der sikkert vil få adskillige mere modne læsere til at nikke med en mere eller mindre svag genkendelsesfrekvens.
Husker vi det?
M/S Prinsesse Margrethe blev bygget på et skibsværft i Genua, Italien. Den 21. sept. 1968 startede skibet på DFDS-ruten København-Oslo. For nøjagtig 50 år siden i dag, den 31. januar 1971, grundstødte det på Kullen under en rejse fra Oslo til København. Skibet blev slæbt fri og efterfølgende repareret på værft i Frederikshavn.
Udkigsmanden – i to varianter
Det påstås, at bliver man gammel nok, gentager historien sig. Som nævnt i forrige afsnit sejlede styrmanden på Oslo-båden Prinsesse Margrethe 31. januar 1971 sit skib op på Kullen, så det sad godt fast. Han var døddrukken, og interessen samlede sig derfor især om udkigsmanden, som har stået dér på udkik og set den gevaldige klippe komme nærmere og nærmere: hvad tænkte han, hvad gjorde han, eller rettere, hvorfor gjorde han ikke noget?
Nogle interessante spørgsmål, som ikke er besvaret.
M/V Karen Danielsen
34 år senere sejlede en anden styrmand i en tilsvarende kæfereret tilstand sit skib ind i Storebæltsbroen, og da det kostede ham selv livet, har medierne behandlet hans drukkenskab med takt. Men udkigsmanden? Takket være de tekniske fremskridt, der er gjort i mellemtiden, var udkigsmanden denne gang afløst af en overvåger på en fjern kontrolpost foran en skærm. Han var blot – ifølge medierne fordi han havde personlige problemer – “lidt fraværende i det afgørende øjeblik”. Det kostede ham hans stilling. (delcitat fra avisen Information, 12/05/05)
Flere kilder kan fortælle, at da danskejede “M/V Karen Danielsen” sejlede ind i Vestbroen var alkohol – som nævnt – en væsentlig årsag. Men der blev også begået menneskelige fejl på land. Den ansvarlige officer på broen var stærkt beruset med en promillle på 1,55, viste obduktionen af hans lig, der blev svært kvæstet ved sammenstøddet, som sønderrev styrehuset.
Færgen Prinsesse Margrethe
Tilbage til “50-års jubilæet”. Færgernørder og andre interesserede skal hermed suppleres med nogle få faktuelle godbidder:
M/F. | ”Prinsesse Margrethe”. | Hjemsted: | København. | Kaldesignal: | OWTU. | |||||||
Byggeår: | 1968. | Byggested: | Cantieri Navali del Tirreno e Riuniti S.p.A., Riva Trigoso, Genoa, Italien. | |||||||||
Byggenr: | 279. | Antal passagerer: | 952. | |||||||||
Køl lagt: | 15/5-1967. | Antal køretøjer: | 100. | |||||||||
Søsat: | 5/8-1968. | Antal jernbanevogne | 0. | |||||||||
Længde: | 124,95 m. | Brt: | 7.956. | Hovedmaskine: | 2 stk. B&W 1242-VT2BF-90. | |||||||
Bredde: | 19,28 m. | Netto: | 3.912. | HK: | 12.000. | KW: | 9.710. | |||||
Dybgang: | 5,22 m. | Tdw: 1.100. | Fart i knob: | 21,0. | ||||||||
Prøvetur: | 22 og 24/8- 1968. | Periode i fart: | 1968 – 1983. | Ex. Navne: | ||||||||
Leveret: | 29/8-1968. | Sidste tur: | 13/10-1983. | |||||||||
Indsat: | 21/9-1968. | Salgsår: | 1984. | |||||||||
Rederi: DFDS, København. IMO-nummer: 6829135. |
Kilde: faergejournalen.dk
Matthæus evangeliet
Det danske statsoverhoved Margrethe 2, som skibet selvklart var opkaldt efter (da hun på bygningstidspunktet var prinsesse), er jo både troende og bibelstærk. Derfor har blogejeren været på besøg i de hellige skrifter og finder, at det måske kunne være passende at afslutte dette blogindlæg med Matthæus 7 kap., vers 24-27:
“Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. Selv da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, styrtede det ikke sammen, for det stod på klippegrund. Enhver, som lytter til mine ord, men ikke handler på dem, ligner en, der var så tåbelig at bygge sit hus på sandgrund. Da regnen styrtede ned, floden gik over sine bredder, og stormvindene slog imod huset, faldt det sammen med et brag, og alt blev ødelagt.”
##########
P.S. Kullen er besøgt flere gange. Ligeledes > 10 gange DFDS-færgerne til Oslo. – Begge dele er absolut anbefalelsesværdige.
Uha, sikke nogle uhyggelige konsekvensker af alkohol på jobbet! Mon ikke den nye teknologi med blandt andet GPS kan forhindre den slags ulykker nu? Jeg husker Kvit og Dobbelt – den type udsendelser måtte DR gerne tage op igen.
Kullen er et meget spændende bekendtskab – der kommer jeg jævnligt, fordi jeg har familie, der bor nær ved.
@Madame: Jovist, der ikke langt fra Höganäs til Kullen. GPS er et fremragende værktøj, men alkohol er en svær modstander og som indlægget antyder, må teknikken indimellem kapitulere overfor alkohol (og andre rusmidler).
Ak ja, alkohol og maskiner af enhver art er en dårlig cocktail, undtaget måske isterningemaskiner.
Færger og skibe har normalt kun min perifere interesse, men det var alligevel sjovt at se et billede af en dansk færge, da vi i 2009 besøgte Museo del Mare på øen Ischia. Færgen på billedet hed M/N Augustino Lauro og sejlede vel i Napolibugten, men den hed oprindeligt “Isefjord” og blev bygget i vores hjemby, Aalborg, i 1935.
En senere søgning på nettet fortalte, at Isefjord i mange år var færge mellem Grenå og Hundested og blev solgt til ophugning i 2008. Jeg husker ikke, hvornår den satte ædruelig kurs mod Middelhavet, men det kan en ny søgning sikkert afklare.
@Eric: Som dreng kom jeg flere gange i Hundested og husker tydeligt den stoute M/F Isefjord, der sammen med M/F Marsk Stig varetog den statistisk opadgående trafik mellem Grenaa-Hundested, indtil de i 1960erne blev afløst med større tonnage. M/F Isefjord fik dog takket være sit napolitanske færgeliv et langt og fortjent færgeliv, som mange dansk-byggede færger også har haft grundet en grundliggende fin bygningskvalitet.
Selvom det (jeg ved det 😉 ) kun har perifer interesse, kan svaret på dit spørgsmål hentes på en af færge-nørd-siderne:
Efter at Isefjord var blevet afløst af den mere moderne m/f Djursland, kom Isefjord til Nakskov, hvor den i en årrække sejlede på en “spritrute” til Kiel. Det var inden den kom til Italien.
@Finn Spurre Pedersen: Også Grenaa-Hundested overfarten (1934-1996) har jeg fulgt med stor interesse gennem de mange år. Som dreng kunne jeg betragte såvel Isefjord som Marsk Stig i Hundested havn i det gamle leje tæt på Rørvig-færgen; nu det ene leje for H-R færgen
http://faergejournalen.dk/gre-hun/Isefjord.html
God historie som genopfrisker hukommelsen for os som husker episoden – selvom det var dagen efter Glistrups debut på TV i programmet ”Focus”, som med sine skelsættende udtalelser om skat fik meget omtale dagen efter.
Som sædvanlig har du suppleret med mange oplysninger om skibet (som jeg sikkert også har sejlet med); jeg søgte alligevel flere oplysninger og fandt, at stævnen er blevet omdannet til en skulptur. Søg på ” Erik Angel, som var stifter af Erik Angel`s Maskinfabrik” og åbn linket med geocaching.com.
Dine bibelcitater, som også genopfrisker mine erindringer fra skolen, minder mig om historien om den store stygge ulv og de tre små grise, hvor murstenshuset er synonymt med klippegrunden.
@Per Jan: Som altid kunne du finde nogle serve til egen tankevirksomhed og research. Det ville også ligne dig dårligt….anderledes. Vores fælles “kirkeskole” serverede jo bibelcitater og religion i metervis eller i lange baner, omend vores unge attention ofte var andre steder. Emnet “kristendom” er så et af de ret få emner, hvor vores veje er brolagte med forskellige holdninger.
Vejene til de kommende to planlagte blogindlæg (07/02 og 14/02 2021) kender du også, når du kommer på søndagsbesøg på bloggen med tiden. 😉
Der må være basis for en ph.d.-afhandling i psykologi i spørgsmålet om, hvorfor specielt den mandlige del af befolkningen har det med at blive fascineret af transportmidler, hvad enten det drejer sig om færger, fly, tog, sporvogne eller biler.
Når jeg aldrig selv har beskæftiget mig mere end højst nødvenligt med færger, må det nok tilskrives en manglende omstillingsparathed i mit indre øres balanceorganer. Til gengæld har jeg været søsyg på de fleste af landets færgeruter, inklusive Hundested-Rørvig.
Det gør dog ikke fortællingen om M/S Prinsesse Margrethe i anledning af halvtredsåret for grundstødningen på Kullen mindre interessant. I den forbindelse kommer jeg i tanker om en anden bemærkelsesværdig maritim begivenhed: I denne måned er det halvfjerds år siden, hospitalsskibet Jutlandia satte kursen mod det krigshærgede Korea, og Mich Vraa og Jesper Bugge Kolds netop udgivne roman ‘Pigen fra det store hvide skib’ om livet ombord på skibet står i øjeblikket øverst på min to-read-liste.
@Uffe Jerner: Ph.D-afhandlingen kunne nok bære. Mit mangeårige engagement i færger, tog (især metro´er) og i ungdommen sporvogne kunne nok bidrage med et afsnit.
Og mere specifikt. Den nyligt solgte – yderst veldrevne – Hundested-Rørvig overfart har jeg sejlet med et utal af gange på alle årstider. Jeg har også oplevet søsyge (hos andre) flere gange, især i den nord-sydgående sejlrende ud for Hundested havn. En af de mest minderige overfarter var en tåget overfart en tidlig oktoberdag i 1977. Vi hørte – nærmest fornemmede – Grenaa-Hundested-færgen tæt på og H-R overfarten blev indstillet øjeblikkeligt, da vi kom i land i Hundested. Jeg har altid været meget fascineret af “tåge” og fik den oktoberdag et varigt minde om, hvor sigtbarhed og ikke mindst radar har af betydning på havet.
Du har ganske ret: Jutlandia-bogen er meget omtalt og sikkert interessant. I mine unge (hospitals-) år havde jeg fornøjelsen af at høre en mindre beretning fra “hestens egen mund” i lægebekitlet beklædning af overkirurg Rasmus Movin, der deltog aktivt. Samme læge var en mangeårig skattet ortopædkirurg på Frederiksberg hospital (min arbejdsplads).
Husker jeg rigtigt så har fyrmesteren på Kullens Fyr gemt et billede – fyret er nu automatiseret, og ses fra solnedgang på hele Nordkysten af Sjælland, blinker med ca.7 sekunders mellemrum. Men de gode mennesker ved jo at både fyr og vejen dertil er store seværdigheder, så de bruger fyrmesterboligen og eller fyr-bygningen til museum – jeg tror der bor én familie der stadigvæk – og så er der jo cafeteria, restaurant, souvenirbod og vejledning for rapellinere (bjergklatrere) som hvis de passer godt på kan klatre op og ned ad den forholdsvis stejle klippevæg.
@DAX: Tak for opdateret insider-viden omkring Kullen. Din bopæl giver naturlig adgang til viden. De seneste mange år har jeg kun passeret det fra søsiden (Oslo-færgen). Jeg var senest ved Kullen i 2002, hvor jeg også genså det idylliske lille fiskeleje Arild (har boet der som dreng), Höganäs m.v.