Tanker om Roskilde

Intro

Jeg har det med byer – både ind- og udland – som med mennesker. Der er steder (byer o.lign.), hvor jeg med sikkerhed aldrig kommer mere. Så er der byer, hvor jeg sagtens kan anerkende skønheden (kultur, byplanlægning etc.), men deres “sjæl” appellerer ikke til mig. Selv om jeg forsøger at få dem op under fodsålerne, kommer følelsen af  samhørighed mellem byen og mig ikke frem til hverken hjerte eller hjerne.

Så er der de fleste……byer. Dem, man passerer, måske bor der nogle dage, oplever noget af byens (og dens samfunds) profilering; kommer der senere et gensyn, er det okay, i modsat fald, er det også okay.

Så er der byer i ind- og udland, som jeg af forskellige årsager har besøgt og ofte boet i mindst 5 gange, så vidt mulig på alle fire årstider. De har rørt mig, bragt minder, nogle gange uforglemmelige positive.

Endelig er der de meget få, vel en håndfuld, som jeg igen og igen vender tilbage til med (u-)regelmæssige mellemrum. De er forskellige. De fem byer befinder sig såvel i ind- som udland og de udgør en slags urban kærlighedserklæring. Et vedvarende forhold.

Læsere, hvis øjne har passeret mig håndindlæg – https://hulegaard.dk/venskabets-fingre/ –  kan passende drage en parallel.

DK-4000 Roskilde

Men en by i Danmark har jeg altid haft det ekstra svært ved at placere i min “5-fingre-agtige-visitation”. Årsagerne er flere. Den rummer faktisk noget af alle de fem grupper, nævnt ovenfor. En blanding af meget fine minder, af meget uvelkomne minder, en anerkendelse af eksempler på byens kultur og arkitektur, en manglende fornemmelse af tilhørsforhold trods det faktum, at byen af private årsager er blevet besøgt mindst 50 gange på alle årstider. En sær ambivalent tiltrækning/frastødning.

Nedenfor nævnte indhold er en appetizer; fordybelse kan ske via indhold i links nederst.

##########

Roskilde Station er Danmarks ældste eksisterende stationsbygning. Med ca. 35.000 daglige passagerer er den i skrivende stund DSBs 3. største station, efter Nørreport og Københavns Hovedbanegård.

Supplerende kan nævnes, at den placering forventes ændret, når den kommende metrolinje M4 Sydhavn åbner i 2024. Så skifter Ny Ellebjerg Station navn til København Syd og bliver et af Danmarks største jernbaneknudepunkter med betjening af Metro, bus, to S-togsbaner samt regional- og fjerntog. København Syd bliver derfor en ny “hovedbanegård” i København og forventes i løbet af 202X at blive landets travleste station.

I et moment lad os trække Roskildes største og mest historiske stoltheder frem:

Festival

Roskilde profileres stadig som “Danmarks konge- og vikingeby”; mere aktuelt også som centrum for rock- og popmusik med den årlige “verdensberømte” Roskilde Festival som spydspids. Jeg har aldrig deltaget i denne, der blev opstartet i 1971. De fleste siges at komme for at opleve kendte og ukendte musikalske navne på scenerne. Den aktuelle anno 2023 har netop overstået sin periode 24. juni – 01. juli.

Det fortælles, at man engang i de tidligere tider blot lagde sig i kø allerede fredag aften, så man kunne være i front, når hegnet blev væltet lørdag og spæne ind på Dyrskuepladsen og kapre en fed lejrplads. Dengang havde alle med ben at løbe på lige muligheder på Roskilde Festival. De dage er for længst forbi. Hører man til festivalens fattigste gæster eller tør man at chance den, kunne man godt være mødt op i lørdags for at spæne ind for at sikre sig en plads.

Men mange havde for længst betalt sig til en forudbooket 50 kvadratmeter stor lejrplads med skyggegivende pavillon. Det krævede såmænd blot, at de kunne lægge en god sjat (2.115 kr.) oven i de 2.400 kroner, det i 2023 koster at komme på Festivalen.

Med årene har der også udviklet sig et livligt camp-liv med massevis af events og boder. Roskilde Festivalen er en nonprofitorganisation med årlige overskud omkring 30 mio. kr. Siden 1971 har Roskilde Festival genereret ca. 409 millioner kr. til Læger Uden Grænser, Amnesty, Red Barnet, Danmarksindsamlingen og mange andre organisationer.

Der er sågar nogle, der mener, at Roskilde Festival kan inspirere til at bygge fremtidens byer. Perspektiveringen fremgår af linkets indhold:

https://videnskab.dk/kultur-samfund/kan-roskilde-festival-inspirere-os-til-at-bygge-fremtidens-byer/?utm_medium=email&utm_source=Vores%20nyhedsbrev

Andre vartegn

Roskildekrukkerne, der siden juni 1999 er Roskildes vartegn, når man kommer til byen med toget. Krukkerne står på Hestetorvet mellem stationsbygningen og byens “strøg” Algade

Allerede for mere end 1.000 år siden var byen betydningsfuld, kan man forstå, når dokumentationen følger på Roskilde Museum og Vikingeskibsmuseet; selvklart trækkes også domkirken frem som eksempel på byens (i egen optik) imponerende fortid.

Roskildes havn påstås livlig (har svært ved at se det), hvorimod den gamle  bydel (ved domkirken) absolut indeholder en charme. I nyere tid er skabt Ragnarock – Danmarks Rockmuseum, hvor der formidles den rytmiske musiks historie fra 1950´ernes rock and roll over 1980´ernes popkultur til nutidens musik.

En historisk og kulturelt betinget institution i byens centrum er Roskilde Adelige Jomfrukloster.  Linket (i bunden) giver en dybere indsigt i denne spændende og historiske bygning, der gennem året holder selektive betalbare åbninger for interesserede.

Af private årsager er jeg kommet på klosteret i perioden 1980-2005, heraf 1998-2005, hvor jeg havde en værge lignende funktion for en af konventualinderne. Det har givet en naturlig indsigt i det dobbeltbundne liv af almindelig dansk hverdag og så en underliggende (mere eller mindre) skjult fortidig levevis. Enhver, der har boet i et kloster eller er bekendt med det forhistoriske nederlandske sociale koncept “Begijnhof”, vil kunne drage paralleller.

Domkirken

Byens største og mest imponerende arkitektoniske stolthed:

Roskilde Domkirke er på UNESCO’s Verdensarvsliste

Roskilde Domkirke interiørt 

Et af de kongelige kapeller

Dronning Margrethe d. 2´ens kommende gravmæle er opstillet og står i Sankt Birgittas Kapel i Roskilde Domkirke. Her vil det danske statsoverhoved blive stedt til hvile ved siden af 40 danske konger og dronninger fra den tidlige middelalder og frem til i dag. Roskilde Domkirke har i 1000 år fungeret som gravsted for den danske kongeslægt.

Gravmælet indskriver sig i en lang tradition for at opføre et eftermæle i Roskilde Domkirke for monarkens liv og gerning og er designet og udført af billedhuggeren professor Bjørn Nørgaard. Efter at have kontaktet verdens førende glasstøbere om assistance til projektet, (Bjørn Nørgaard havde aldrig arbejdet med glas før), faldt valget på et mindre tjekkisk glasstøberi i den lille tjekkiske by Železný Brod. Det er en by i Jablonec nad Nisou-distriktet i Liberec-regionen i Tjekkiet. Her indgik Bjørn Nørgaard et samarbejde med den tjekkiske glaskunstner Zdeněk Lhotský og dennes team.

Domkirken i lille format – inde i domkirken

Domkirkestof og refleksioner

Roskilde Domkirke er ikke Danmarks største. Danmarks længste kirkebygning findes i Aarhus. Domkirken i Aarhus Stift er 93 meter lang, og også tårnet holder rekorden for det højeste kirketårn i Danmark med sine 96 meter, der rager mod himmelrummet. Roskilde Domkirke er ej heller den ældste, det er Ribe Domkirke. Ribe siges at være Danmarks ældste by. I årene 1100-1134 blev de første sten lagt, og siden hen har kirken gennemgået fysiske forandringer, bl. a. på grund af brand.

Som gammel Vajsenhusdreng ved jeg, at Vajsenhus‘ Forlag har eneretten til at udgive Den Danske Salmebog. Overskuddet fra salget af salmebøger går ubeskåret til Det Kgl. Vajsenhus‘ skolearbejde. Blandt de første sider i salmebogen findes en oversigt over de ti danske domkirker, som alle er besøgt, dog var der lukket ved mit besøg i Viborg Domkirke. Men i min optik er Roskilde Domkirke klart den flotteste og mest imponerende.

Jeg har oplevet Roskilde Domkirke næsten fyldt, da en af konventualinderne (baronesse) fra Roskilde Adelige Jomfrukloster blev bisat. Hun var en fremragende personlighed af adelslægt, som jeg havde adskillige fine øjeblikke med. Hendes (også adelige) søster var meget anderledes. Deres indbyrdes forhold var yderst anstrengt, hvilket gjorde mine lejlighedsvise korte “portvins-besøg” i deres respektive smukke private boliger i klosteret til en besynderlig “secret service mission”.

#########

Lise Nørgaard (født 14. juni 1917 i Roskilde som Elise Jensen, død 1. januar 2023) var en dansk journalist, redaktør, forfatter og manuskriptforfatter. – En regnvejrsdag på Algade i Roskilde.

#########

Roskilde by er med sine knap 52.000 indbyggere den 10´ende største i Danmark. Den er samtidig den største i Region Sjælland. Derfor kan det undre, at Regionshuset i Sorø, “hovedstaden” i Region Sjælland, ikke fik klassificeret byens mangeårige centralsygehus som egentlig universitetshospital (læs: Supersygehus). Nogle ville måske påstå, at den gamle bygningsmasse ikke var velegnet, men renoveringer og tilbygninger – som ses i Region Hovedstaden – kunne nok have eroderet dette argument.

Prædikatet, og pengene, flød til Køge. Roskilde Universitetscenter RUC ligger jo i byens “forstad” Trekroner og en fusion af universitære og sundhedsmæssige kompetencer havde været nærliggende.

Argumentet om “beliggenhed” er hørt nogle gange, men den køber jeg ikke. I så fald havde Næstved (og ikke Slagelse, der fik noget psykiatri) været det rigtige valg for Region Sjælland, da afstande i regionens forskellige områder, inkluderet Lolland og Falster, var blevet mere retfærdig tilgodeset. Valget af Køge markerede, at der ikke nødvendigvis behøvedes en geografisk nærhed til f.eks. RUC.

Endelig kan også diskuteres, hvorvidt Region Sjælland er økonomisk og kvalitetsmæssig “bæredygtig” nok til at være selvstændig region; en fusion med Region Hovedstaden forekommer mere hensigtsmæssig, men det bliver sikkert (forhåbentlig) kalkuleret ind i en kommende sundhedsreform (2024- ).

########

 

Links:

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/roskilde

https://roskildedomkirke.dk/

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kommentar/brand-i-domkirke-kastede-lange-skygger

https://www.roskilde-festival.dk/da/

https://videnskab.dk/kultur-samfund/kan-roskilde-festival-inspirere-os-til-at-bygge-fremtidens-byer/?utm_medium=email&utm_source=Vores%20nyhedsbrev

https://www.roskildekloster.dk/

https://www.vikingeskibsmuseet.dk/?gclid=Cj0KCQjwyLGjBhDKARIsAFRNgW_h3ASQ2iXk9jTxezD59qDkBucqPXRSo4CbCtdebSRr7Maa4RQKJ6AaAkRNEALw_wcB

https://www.musicon.dk/da-dk/forside/

https://www.visitfjordlandet.dk/oplevelse/velkommen-til-lise-noergaards-roskilde/

https://www.roskildebib.dk/nyheder/nyheder/lise-noergaard-er-doed

https://ruc.dk/

https://museumragnarock.dk/

https://www.regionsjaelland.dk/

https://godtsygehusbyggeri.dk/byggeprojekter/region-sjaelland/projekt-universitetshospital-koege

https://www.sjaellandsuniversitetshospital.dk/

Noter

Bibliografi: Roskilde Kloster – Den Skeel-Iuel-Brahe´ske Stiftelse – 1699-1999, ISBN 87-87108-72-0

Foto: Erik Hulegaard

DEL SIDEN

6 kommentarer til “Tanker om Roskilde”

  1. Hvor jeg genkender det med byer som “venner”, man vender tilbage til, fordi de har en særlig “personlighed”, man holder af.
    Roskilde har jeg kun oplevet i glimt gennem et kupévindue, men det står til at ændre, efter jeg har læst din fine beskrivelse.

    1. @Eric: Når man er recidiverende læser på din blog, fornemmes helt tydeligt dit udsagn om oplevelsen af “byers personlighed”. Jeg vil i al digital stilfærdighed gætte på, at vi ikke er alene om denne følelse, omend mange ikke har gjort sig helt klar på, hvorfor de f.eks. vender tilbage igen og igen til nogle og kun besøger en by en enkel gang.

  2. Tak for en velresearchet artikel med gode links. Jeg kommer meget i Roskilde da vores biler serviceres i Roskilde regelmæssigt. Der går år imellem jeg besøger Roskilde Domkirke, men af tilfældige årsager bliver det til tre gang i år, når jeg har været til bryllup i Domkirken i september.
    Jeg vil booke en rundvisning i det adelige jomfrukloster og derefter besøge museet på det tidligere Sankt Hans Hospital, som kun har åbent onsdag eftermiddag. Som du har jeg heller aldrig været på Roskilde Festival. Det skyldes vel især, at i gamle dage (vores ungdom) havde vi kun tre uger ferie om året, hvorfor det var svært at afse tid til en festival?

    1. @Per Jan: Grunden til manglende deltagelse i Roskilde festivalen skyldes i mit tilfælde simpelthen “manglende interesse”. Du er nok (som sædvanlig) mere venlig med din begrundelse. 😉 – En rundvisning i Det Adelige Jomfrukloster vil nok kunne danne et fornuftigt krydsspor til dine (mange) interesser. Jeg var der sidst i juni 2005, da jeg ordnede boet op for den konventualinde, der var årsagen til mine talrige besøg. Siden hen har der været spredte besøg i nutiden, hvorfra de fleste billeder stammer.

  3. Dejligt blogindlæg.
    Næste gang du besøger Roskilde så spis en dejlig frokost eller aftensmad i Pipers Hus. Dejlig mad, sød betjening og en smuk udsigt over Roskilde. Fjord. Jeg har spillet der mange gange i forskellige konstellationer. Dejligt sted nedenfor domkirken i Folkeparken.

    1. @Finn: Mange tak for konstruktiv kommentar. Under mine mange gange gennem årene i domkirkebyen har jeg spist en del steder, men ej Pipers Hus. Stedet er passeret talrige gange, men ej interiørt. Jeg vil erindre din rekommandation til et kommende besøg i DK-4000. – https://pipershus.dk/

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

68 − 60 =