Ovartaci – noget anderledes

Ovartaci

Faktisk var der tale om et genbesøg. For temmelig mange år siden under et Aarhus-ophold besøgte jeg det gamle Ovartaci museum, der havde fået “tilstået” en etage i en gammel bygning på det daværende Risskov psykiatriske hospital.

Dets faglige funktion blev i 2018 overført til Skejby som led i Aarhus´ store hospitalsfusion under navnet Aarhus Universitetshospital (AUH). Et resultat af en sammenlægning af flere hospitaler i Aarhus Kommune og det tidligere (indtil 2007) Aarhus Amt, nemlig Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, Skejby Sygehus, Marselisborg hospital og Samsø Sygehus. Fusioneringen skete over flere omgange og er i dag et temmelig stort hospital, hvor størstedelen er blevet samlet under fælles tag i Skejby. I areal er det Danmarks største.

På den gamle hospitalsgrund ved Risskov blev der efterfølgende etableret en ny bydel – Bindesbøll Byen.

Museum Ovartaci har siden Risskov-dagene haft en lidt skiftende tilværelse, men er nu landet i trygge, moderne og nydelige rammer som kombineret kunstmuseum og psykiatrisk historisk museum. Det ligger på Olof Palmes Allé i det nordvestlige Aarhus nogle få letbanestop fra AUH.

Museet er opkaldt efter Louis Marcussen med kunstnernavnet Ovartaci, som var patient på Psykiatrisk Hospital i Risskov i størstedelen af sit liv frem til sin død i 1985 i en alder af 78 år.

Ovartaci blev født og opvoksede i Ebeltoft. Hans oprindelige navn var Louis Marcussen. Allerede som ung var han optaget af andre kulturer, buddhisme og yoga, og dyrkede havbade året rundt.

Med sin 56 år lange indlæggelse og helt særegne kunst var Ovartaci indbegrebet af såvel institutionen som historien om friheden i at kunne udtrykke sig gennem kunsten. Han brød på mange måder med de forventninger, normer og værdier, der omgav ham. Han var optaget af andre kulturer og religioner – i det hele taget andre måder at leve livet på. Hans kunst blev skabt i perioden 1929-1985 under det psykiatriske ophold.

Er alt, der afviger fra normen unormalt? – Normalitetsbegrebet er foranderligt, men hvad påvirker egentlig samfundets toleranceværdier og rykker ved begrebet?

Ovartaci rejste som ung ud i verden for at opleve og leve af sit håndværk. I perioden 1923-1929 opholdt han sig i Argentina, hvor han arbejdede som maler. Tilværelsen var langt fra ukompliceret. I 1929 returnerede han til Ebeltoft – desillusioneret og uligevægtig og familien fik ham tvangsindlagt. I en periode fra 1932-1943 opholdt han sig på det psykiatriske plejehjem Dalstrup, men hans “psykiatriske livsrejse” var fortrinsvis parkeret i Risskov.

Vidste Ovartaci egentlig, hvem han var? Og ved vi overhovedet, hvem Ovartaci var? 

Udstillingen – i en moderne version – giver et overmåde grundigt indtryk af denne sammensatte persons liv og virke. Hans livsfilosofi, hans forvirrede kønsopfattelse, hans artistiske udtryksformer etc. –  For gæster, der ønsker fordybelse, er der mulighed for personlig rundvisning på museet, hvortil kommer arrangerede “Åbne rundvisninger” af 1 times varighed.  Ligeledes støttes museet også af frivillig arbejdskraft, hvilket efterhånden i vor tid er mere normalt end det modsatte.

Illustrationerne nedenfor giver et visuelt tilskud til en signifikant personlighed, der formåede at vinkle tilværelsen i en anden tid på besynderlig og udfordrende vis.

 

 

Links og kilde:

https://www.ovartaci.dk/

https://www.psykiatrien.rm.dk/klinikker-og-sengeafsnit/aarhus-universitetshospital-psykiatrien/

https://bindesboellbyen.dk/

Foto: Erik Hulegaard

DEL SIDEN

4 kommentarer til “Ovartaci – noget anderledes”

    1. @Eric: Just mine tanker, da jeg genså museet, der glædeligvis havde “klædt” Ovartaci i en noget pænere museal uniform end hin dage på Risskov Statshospital. 😉

  1. For 25 år siden fortalte en kollega mig om Ovartaci og museet i den øvre etage, dér, i Risskov, men han mente at måske var det ved at være for sent at se det, fordi afdelingen skulle flyttes. Det, der interesserede mig, var spørgsmålet om hvorfor Ovartaci blev indlagt og hvordan de kunne have ham boende så længe, og i mindre grad var jeg interesseret i spørgsmålet om hvad slags kunst han lavede.
    Nu har billederne i denne webside fortalt mig mere om Ovartaci end jeg fik at vide dengang. Jeg kan ikke lade være med at nævne at “kønsopfattelse” også dengang i min skoletid var et spørgsmål, som biologi-læreren berørte ved at belære os om kønsceller, kirtler, kromosomer, primære træk og sekundære træk, osv.osv.
    Jeg ved ikke hvor mange det interesserede, men det var for mig en velkommen undervisning, blot manglede der ligesom en kommentar om at de “dress-codes” som vi hang fast ved, måske ikke var så rationelle endda.
    Nok om det, jeg synes det er interessant at se billederne, og jeg kan læse texten på dem alle undtagen ét med de smukke halv-vægge til udstilling af billederne – MANGE tak for “turen”.
    Jeg synes at billederne godt kan forklare lidt af gåden om hvorfor man lod ham bo på hospitalet så længe.

    1. @DAX: Enhver, der i forskellige varianter har stiftet tæt bekendtskab med og har interesse for psykiatriens krogede veje, kan med fordel besøge museet. De udvalgte illustrationer er selvklart kun “smagsprøver”. Indholdet af den nyskabte/reviderede hjemmeside (link for neden) giver en mere bred orientering om et – af sikkert mange – sælsomme individer med psykiatriske diagnoser.

      “Dress-codes” er et helt anderledes emne. Meget, ganske meget, har forandret sig siden vores ungdom for begge køn (og et mix af disse).

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

42 − = 41