Distribution
Normalt ville Danmarks største biografkæde, Nordisk Film Biografer, vise årets Oscarvinder ’Nomadland’, så snart den blev tilgængelig for det danske marked. Og normalt ville biografkæden også vise coronapandemiens største amerikanske blockbuster, ’Godzilla vs. Kong’. Men ingen af de to film er at finde i Nordisk Film Biografer ellers landets næststørste kæde, Cinemaxx.
’Nomadland’ kan man kun finde i “kunstbiografer” som Grand og Vester Vov Vov i København og Øst for Paradis i Aarhus samt Cafébiografen i Odense (men ikke Biffen i Nordkraft, Aalborg). Og så er det lykkes diverse provinsbiografer at sikre sig mulighed for at visse Oscarvinderen, såsom den moderne Assens biograf i kulturcentret Tobaksgaarden.
Begge film er allerede tilgængelige på streamingtjenester. Og dermed har biograferne dem ikke for sig selv, som der ellers er tradition for. Normalt vises film eksklusivt i danske biografer i fire måneder – det såkaldte “vindue” – før de må vises på andre platforme som streamingtjenester og køb eller leje digitalt.
Nu er biografernes førsteret sat ud af kraft, og derfor nægter landets to største biografkæder at betale normal pris for dem. Dermed kan danske biografgængere ikke se dem i de store kæder.
Men nok om bio-formalia og hermed følger nogle refleksioner omkring
“Nomadland” – handling
Lad os starte med en appetizer i digital skikkelse af linket:
https://www.imdb.com/title/tt9770150/?ref_=nm_flmg_act_4
Dernæst en kortere verbal beskrivelse (delciteret fra filmmagasinet Ekko):
“Et drama affødt af rå økonomiske realiteter, som har tvunget tusindvis af ældre amerikanere til at blive sæsonarbejdere i firhjulshjem.
Men det er også en opløftende, lyrisk og episk skildring af en omflakkende pensionisttilværelse, hvor man skider i plastikspande, sidder på række for at få klippet hår og knokler i kæmpemæssige Amazon-varelagre.
Instruktør Chloé Zhao indfrier alt det naturalistiske potentiale, hun viste i sit rodeodrama The Rider, der afdæmpet og hårdtslående lukker os ind i et indianerreservat.
Frances McDormand bærer Nomadland i rollen som Fern, der har mistet sin mand, deres hus og hele deres hjemby, da den lokale mine drejede nøglen om.
Byens navn var Empire, og da Fern sent i filmen vender tilbage, er husene øde og uberørte, som var de blevet forladt kun få dage forinden. Det kan i det hele taget ligne et varsel om en dystopisk fremtid, når hovedpersonen kører hvileløst igennem stater, og de støvede småbyer fra South Dakota til Californien ser ud, som om ørkenen er ved at hale ind på dem.
Filmens rytme er også cyklisk. Den afspejler et liv, der har lagt treaktsstrukturer bag sig. Ferns verden er styret af daglige ritualer. Hun forbereder morgenmad eller vasker tøj, og ritualerne præsenteres som mål i sig selv snarere end hverdagstjanser, der skal overstås, mens man skændes eller forelsker sig.
Nomadelivet følger årstiderne, hver med sine glæder og farer. Når Fern tilbringer en frostnat i sin varevogn foran en benzintank, er vi bevidste om, at ikke alle pensionsmodne migrantarbejdere ville vågne op igen. Men vinteren bringer også arbejde med sig, for Amazon har brug for ekstra hænder til julegaveræset, og Fern finder sammenhold i en nomadelejr i Arizona, Rubber Tramp Rendezvous. “
Filmen er forøvrigt baseret på bogen Nomadland: Surviving America in the Twenty-First Century af Jessica Bruder.
Awards
I hovedrollen ses Oscar-vinderen Frances McDormand, der modtog karrierens tredje Oscar for sin hovedrollepræstation (tidligere har hun fået den for Fargo og Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, USA). – ‘Nomadland’ fik i alt 3 Oscars og udover McDormand blev filmens instruktør Chloé Zhao hædret for “Bedste film”.
Refleksion
Det hænder ganske ofte, at jeg ser en Oscar-vindende eller normineret film, dog afhængig af emnet. Som årelang passioneret filmelsker har biografens tusmørke indhyldet mig i mange filmiske værker, selvklart af svingende og fangende kvalitet. Britiske, franske og skandinaviske film foretrækkes!
Det sker ikke sjældent, at jeg forlader biografen med et indre spørgsmålstegn: Hvorfor blev den film præmieret med en Oscar, Guldbjørn o.lign. Andre gange er svaret logisk. Og andre gange igen kan jeg udmærket indse fornuften i tildelingen, selvom filmens emne eller pointe ikke rammer i fokus hos min personlighed. Sidstnævnte er tilfældet med Nomadland.
For en filmentusiast som blogejeren, der ikke er nogen større beundring af den amerikanske livsstil, skal der anvendes et fintmasket filter af nærmest skizoid fleksibilitet for at kunne goutere livskvaliteten i filmens beskrevne tema.
Selvom den amerikanske frihed hyldes inderligt, nærmest romantiseres i filmiske sekvenser, finder hovedrolleindehaveren alligevel behov for “socialhjælp” hos sin velbjærgede søster i øjeblikke. En reaktion, der forbløffende ofte også ses i andre sammenhænge, hvor folk – især unge – fravælger det såkaldt “etablerede samfund” for (mere eller mindre skjult) at udleve deres ønsker i alternative samfundsmodeller, men dog med selektive træk på den familiære økonomiske navlestreng. 😉
#########
For personer, der elsker både USA og ikke mindst alternative samfundsmodeller, kan filmen sagtens være en billetafrivning værd; ihvert fald er Frances McDormand absolut velcastet til hovedrollen.
Jeg blev grebet af det, du fortæller om Nomadland – den film må jeg bestemt opleve, selv om jeg holder mere af engelske og nordiske film. Nu vil jeg se om filmen skulle gå her i Nordsjælland. I der bor i Assens er heldige at kunne opleve Oscarvinderen i kulturcentret Tobaksgaarden.
@Madame: Filmens styrke er hovedsagelig, at man for en gang skyld slipper for Hollywoods glamoriserede billede af kapitalstærke US-miljøer og på (sikkert) fortræffeligt vis illustrerer en niche af det amerikanske samfund.
Jeg har ikke set filmen, men ud fra beskrivelsen får jeg fornemmelsen af, at den på en måde romantiserer nomadelivet og fattigdommen, og at det er småt med politisk bid og/eller indignation. Nå, jeg gætter bare og kan meget vel tage fejl, men når Disney står bag …
@Eric: Din digitale intuition fejler (som sædvanligt) intet. Havde du haft mulighed for at se den i Biffen, tror jeg at din konklusion havde været den samme, når du igen stod i dagslyset på Teglgårds Plads.
Fint at Assens kan byde på rigtige biografoplevelser, hvor man i et større mørkt rum kan koncentrere sig om filmen. Selvom man i dag kan få glimrende Home Cinema anlæg, er der ikke noget som biografens mulighed for fordybelse i filmen. Tænk at vi i gamle dage mødte tidligt op til biografforestillingerne, for at få de spændende reklamefilm med. I dag er det en pestilens med alle tv-reklamerne.
Filmen burde være vist til Liberal Alliances landsmøde, da filmen synes at vise fordelene ved et samfund med lave skatter og stor personlig frihed?
@Per Jan: Jeg deler inderligt din aversion mod “sæbefilm” (som din gamle klasselærer Per Brasen så rammende kaldte dem (erindres fra en religionstime i realen)).
LAs nuværende unge, stress-ramte, formand Alex Vanopslagh kunne sikkert finde nogle paralleler til sit partiprogram, medens hans partikammerat Lars Seier Christensens store ego ville skygge for filmens budskab og filmen ville næppe generere voldsomt mange billetafrivninger i Alpelandet. 😉
Jeg har aldrig været i USA og chancen for at jeg kommer til det, er minimal af flere grunde; men hvis jeg kan komme til det, vil jeg især se efter hvordan USA distrikter er karakteriseret af indkomstgrupper, og hvordan “trailer-parks” og vagabonder klarer sig i stater, hvor man ikke har noget socialt sikkerhedsnet. Nomad temaet får mig til at tænke: Skjuler USA’s mellemklasse ikke de fattige områder? Ved de hvad vi mener med “fattigdomsfælden” og at ikke enhver er sin egen lykkes smed? Filmen om ham, der uden et sted at bo fik job som aktie-handler og klarede sig: The Pursuit of Happyness – som jeg nægter at se som bevis på at “enhver er sin egen lykkes smed”.
@DAX: Dine beskrevne observationer flugter ganske meget mine. Og som jeg siger (til mig selv og andre), er det ubegribeligt og desværre sigende, at cirka 75 mio. amerikanere kan stemme på Donald Trump. – Nej til USA, men måske en tur over dammen til Canada, kunne være en mulighed.
Er der andre film, – nyere, evt. prismodtagere eller Oscar nominerede – som du vil anbefale? Jeg har ikke rigtig fulgt med. Den bedste film jeg har set, nogensinde, på det store lærred, var “Barton Fink”.
Jeg kunne ikke huske navnet, hør hvad jeg googlede:
//A film about a writer from New York who goes to Hollywood and tries to write but get only “boxing” film jobs//
og Google’s andet hit var “Barton Fink”.
Wow. Så meget for text-analyse med computer.
Film – nutid: der skulle være en ny Wes Anderson film på vej, ?
Tak for kommentar på Dax2. Jeg venter med at gøre noget ved problemerne – desværre – men ofte er det software hos udbyderne, som er gået skævt og derved mister funktionalitet, som regel finder admin fejlene i løbet af nogle dage.
Det fik mig til igen at interessere mig for, hvem der ejer og udbyder WordPress, som jo oprindelig var et meget “Open Source” foretagende, måske støttet af nogle større organisationer, men ellers hovedsageligt med indkomst fra webservices til alle slags virksomheder.
@DAX: Emnet – Oscar-vindere – er næsten uudtømmeligt. Og f.s.v.a. anbefalinger er jeg altid meget forsigtig, uanset om emnet er film, tandlæger, hoteller, flyselskaber, computerfirmaer, frisører, fødevareforretninger etc. – nemlig ifm. sidstnævnte er smag en både mærkelig, kontroversiel og individuel størrelse.
Blockbusters har der været nok af. US-dollars er stadig lov i amerikansk filmindustri. Personlig foretrækker jeg helt klart britisk, fransk og skandinavisk filmkunst.
Og igen smag: Det tematiske spiller ind. Kærlighed, Krimi, Historisk, Fremtid, Psykologi etc.
Er det ”Borte med Blæsten”, ”Titanic”, ”The Dear Hunter”, ”Gladiator” (vild med det musiske tema), ”Godfather-trilogien”, ”Rain Man” osv. (eks-Oscar vindere)
Og endelig, det sker sagtens, at man skifter smag med alderen (=erfaringen).
Mit klare og skarpe svar er:
1) Er du til en biografforestilling?
2) Check handlingen i f.eks. filmbladet https://www.scope.dk/
3) Er du derefter i tvivl, læs 1-2 anmeldelser fra seriøse aviser (vælg selv 😉)
4) Beslut dig
5) Nyd filmen
6) Spørg dig selv på vejen hjem, om din intuition og dermed beslutning var rigtig
7) Hvis ja, har du en ledetråd fremover
8) Hvis nej, lær af det
Go´ fornøjelse i biografen. 😉