Intro
Dagens blogindlæg er delt i to sektioner. Først beskrives i kortere træk en aktuel udstilling på Danmarks Museum for Lystsejlads i Svendborg med titlen “”Arven fra ØK – på Sydfyn og i Siam” med tilhørende illustrative eksempler.
Adderende kommer der en opfølgende historik omkring om det nu nedlagte Østasiatisk Kompagnis (ØK) historik, der især kan have attention for læsere med interesse i såvel shipping som erhvervshistorie.
En solbeskinnet septemberdag anno 2022 besøgte blogejeren Danmarks Museum for Lystsejlads i Svendborg. Årsagen var udstillingen “Arven fra ØK – på Sydfyn og i Siam”.
Udstillingens baggrund
Baggrunden for udstillingen var en besked fra Bangkok til museumschef Esben Hedegaard. Den afslørede, at han havde en masse ukendte slægtninge i Thailand, hvoraf flere stadig hed Hedegaard. Sagen var den, at farfarens storebror, Peder P. Hedegaard, var ansat i ØK’s skovvæsen i det nordlige Siam i årene 1911-1920. Han fik en søn med en lokal kvinde. Denne søn fik 19 børn, som igen har fået børn og børnebørn. Peder Hedegaard var ikke den eneste, som efterlod sig kone og børn i Siam, da kontrakten med ØK udløb.
Nordens største – engang
I udstillingen fortælles historien om ØK, Danmarks største og mest respekterede virksomhed i det 20. århundrede med 40.000 ansatte og handelsstationer verden over. På toppen af sin tid, faktisk Nordens største virksomhed, større end f.eks. Volvo o.m.a.
Tidligere ØK-ansatte har bidraget med historier, genstande og billeder. ØK, Det Østasiatiske Kompagni, startede i 1897 med skovning af teaktræ i Thailand fra handelsstationen i Prae, 750 km. nord for Bangkok. Udstillingen giver for første gang et indblik i, hvad der sker med naturen, befolkningen og landets politik, når en stærk, global virksomhed som ØK rykker ind i et udviklingsland. På udstillingen er der unikke kærestebreve fra siamesiske kvinder til deres hjemrejste danske mænd, interessante billeder og hundredårgamle souvenirs.
Åbningstider m.m.
Interessen har indtil nu været stor for Svendborg Museums udstilling “Arven efter ØK”. Derfor er åbningstiderne udvidet, så der foruden weekend åbent også er åbent hver fredag klokken 11-17. Det giver samtidig lærere fra byens skoler mulighed for at tage eleverne med på Frederiksø og bruge udstillingen i undervisningen, samt tidsmæssige muligheder for udenbys gæster m.fl.
Der er gratis adgang til udstillingen. Den vises fra den 2. september klokken 11.00 og frem til den 23. oktober. Adressen er Frederiksø 16, 5700. Skulle adressen virke bekendt for nogle læsere, er der kanske rigtigt tale om skibsværftsgrunden (Frederiksøen) i Svendborg havn vis-a-vis færgelejerne (Ærøskøbing, Drejø, Skarø, Hjortø).
###
Foto: P. Riise
ØK´s historie:
En tidlig og varm augustdag 1966 stod jeg sammen med cirka 15 andre shippingelever i DFDS´ daværende receptionslokale på Sct. Annæ Plads i København. Habit, hvid skjorte og diskret slips var “uniformen”. Det var bestemt ikke mit eksamensgennemsnit, der havde eleveret mig ind i dette lokale. Derimod det såkaldte “vidnesbyrd”, som Det Kongelige Vajsenhus´ forstander havde tilføjet eksamensbeviset (iflg. personalechefen). Vi unge mænd var udvalgt og sluppet igennem nåleøjet, som den aldrende, hvidhårede og høje personalechef betroede os med en tør stemme.
Stilheden i lokalet var larmende. Pludselige hørtes et skibshorn ude fra havnen. En af de håbefulde unge udbrød spontant: “Det var ØK!” – Det brød den spændte stemning i lokalet, smilene kom frem. Havde nogen den augustmorgen for 56 år siden med profetisk røst fortalt, at dette kæmpestore kompagni, større end Maersk og DFDS m.fl., ville blive afviklet indenfor de kommende årtier, var det mødt med van(d)tro.
Jeg har læst/skimmet nedenfor nævnte bøger. Ligeledes diverse indlæg på Søfart.dk samt medier. Ikke fuldstændigt og udtømmende, men opsummeret egner indlægget i Berlingske Tidende (05.marts 2014) sig for bedst for et hurtigt overblik:
https://www.berlingske.dk/virksomheder/oeks-storhed-og-fald
ØK´s sidste hovedkvartér i daværende Københavns Frihavn ses som den moderne hvide bygning i højre øverste side
##########
Litteratur og Links:
https://eacfoundation.dk/en/the-eac-history-eng/
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98K
Jeg havde nær glemt, at H.N. Andersens erindringsbog, “Tilbageblik” (1914), står ulæst i min reol, men dit blogindlæg fik mig til at lede – og finde.
Hvor jeg har fået den fra, husker jeg ikke – det er år og dag siden, men jeg har vel fundet den antikvarisk og tænkt, at den kunne blive interessant en dag. Den dag er kommet nu.
@Eric: Når du formodes at nyde påske(skak-)frokosten (2023) i rest. Svendborgsund, kan du sende nogle tanker lige over færgelejerne i østlig retning til værftsgrunden, hvor Museet for Lystsejlads ligger. Til den tid har du måske læst i “Tilbageblik” – erindringsbogen for en af Danmarks suverænt største erhvervsledere gennem tiderne. Som en af hans ultimativt største konkurrenter A.P. Møller, medførte rigdommen politisk indflydelse, om hvilken der er skrevet en del fortolkninger (Påskekrisen) m.m.
Spændende udstilling i Svendborg. Jeg har haft familie der også boede i Bangkok i Siam, men desværre varer udstillingen ikke længe nok, til at jeg kan nå at se den. ØK har en fantastisk historie, men sørgeligt nok også en udsædvanlig nedtur. Jeg vidste ikke at du har haft en maritim fortid, men heldigvis forlod du branchen i tide.
@Per Jan: Udstillingen kunne mageligt gentages, også i større regi (Hovedstaden etc.). DFDS-tiden var ikke vellykket(for mig og mange andre, manglende personalepolitik) og jeg skiftede til “hospitalsbranchen”. I nutiden er DFDS en helt anden virksomhed, flere gange kåret til Europas Bedste Færgerederi og jeg fornemmer fra mine ca. 20 sejlture (Harwich og Oslo), at personalet generelt befinder sig vel.
Fandt du så ud af alle grundene til at ØK lukkede? Som Frederiksberg-dreng cyklede jeg ofte rundt i byen; mange sporvogne kom forbi ØK som tronede i nærheden af Christiansborg, Holmens Kirke, Landmandsbanken, Kongelige Teater, Magasin du Nord, Hotel d’Angleterre, den Engelske og Franske Ambassade, Charlottenborg og Akademiet osv.osv.osv. Det er jo store ting – og så var der det værste slum lige ved siden af, Nyhavn. Ja, og Pistolstræde, Grønnegade, – osv.
Jeg ved ikke om andre hovedstæder har sådan en uhumsk blanding. Nådada nu må jeg ikke være så sur og negativ!
Men ØK havde jeg heller ikke troet ville lukke. Selv om min verden var en anden end de store virksomheder dér ved Holmens Kanal og Kongens Nytorv, så bemærkede jeg det med undren, og gættede at det skyldtes et generationsskift.
@DAX: Min private konklusion på mine mange siders læsning omkring ØK´s kollaps kan koges ned i en maggiterning til: Manglende rettidig omhu (erkendelse af shipping markedets dynamik) og anakronistisk (læs: diktatorisk og derved manglende inkluderende) ledelse (Pagh og Sparsø) i essens.
Vi har i vor tid oplevet nogle enorme erhvervsmæssige turnarounds i form af erhvervsmæssige kollaps og efterfølgende fusioner, som var nærmest umulige at fatte, hvis nogle havde standset vores ungdommelige cykling i 1960´erne og 1970´erne i Københavns City og fortalt, hvad de mange erhvervsmæssige strømninger ville medføre i de kommende decennier.
Ja vi har oplevet nogle store grønlændervendinger blandt de store virksomheder, bestræbelser på bedre turnarounds.
Det har ofte undret mig at man kommer med betragtninger om at dette eller hint værk ikke kan betale sig, fordi lønningerne er for høje, eller statsstøtte til konkurrenterne umuliggør arbejdet.
Fx. stålskibsværfter – den branche er et studium værd; der sker hele tiden udvikling og forbedringer, men hvert land har brug for minimum en lille antal værfter til vedligehold af mindre, lokale fartøjer. En rigtig administrator ville finde et rimeligt omkostningsniveau og subventere til det nødvendige niveau. Vi har også træskibsværfter, og enhver der går tur omkring Gilleleje Havn kan se, hvordan havet æder skibene, som derfor har brug for en tur på værft med mellemrum.
@DAX: Jeg kommer sjældent i Gilleleje, hvis by og omegn absolut altid er et besøg værd. Men lad mig eksemplificere “hvert land har brug for minimum en lille antal værfter til vedligehold af mindre, lokale fartøjer”. = Nemlig, her kan (med succes) nævnes Assens skibsværft, Faaborg værft, (ikke mindst) Søby værft samt også nogle lidt større tonnage-succeser i Grenaa og Frederikshavn. Andre stolte værftsmatrikler er (desværre) udraderet af konjunkturer som Aalborg, Nakskov, Helsingør og ikke mindst Lindø. Sidstnævnte er dog i nutiden en succeshistorie i et mix af Fayard og vindemøllefabrikation m.m.
Aha, så Lindø fungerer som “produktionsplatform” for vindkraft og — noget andet (Fayard). Jeg har en gang 2003 været så heldig at besøge stedet i anledning af opsætning af computere med Linux – systemer. Det gav ikke indtryk af at være under afvikling, men dog kunne man som besøgende gætte at beliggenheden af værftet var knyttet til muligheden for arbejdskraft (måske oprindelig fra Odense og Kerteminde?)
På samme måde var Helsingør Stålskibsværft forkert placeret, midt i en by med et fortidsminde uden sidestykke, med færgehavn og ingen muligheder for udvidelser, men med en dejlig masse socialdemokratiske arbejdere – og kommunister, forresten. En tidligere politiker-kollega fortalte at han som tillidsmand måtte udtænke mange strategier for at undgå overtagelse af kommunistiske fantaster.
@DAX: Helsingør Skibsværft var noget ganske særligt. De byggede blandt andet de absolut smukkeste DSB-færger. Men tillidsmandsproblematikken er vist – så vidt erindret – også bekræftet af CO Metals (afdøde) formand og tidl. ansat/tillidsmand på Helsingør Skibsværft Georg Poulsen.
Fayard er (groft sagt) en flytning af Fredericia Skibsværft (byen skulle anvende dele af havneområdet i den indre by til boliger) til dele af Lindø-arealerne. Byområdet Munkebo (Kerteminde kommune) var stort set værftsfunktionær- og arbejderby i mange år.