Psykologer og andre sjælesørgere advarer kraftigt mod de – for mange forståelige – depressive tendenser med den massive negative information omkring tidens altoverskyggende dagsorden: Corona pandemien. Der opfordres kraftigt til at antifokusere den enkeltes koncentration om andre gøremål, så vidt det er muligt under de aktuelle landsdækkende restriktioner (butikslukninger, udgangsforbud etc.) samt de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser.
Derfor vil de kommende blogindlæg og essays kun periodevis strejfe nutidens næsten altoverskyggende emne eller “issue” med de daglige statistikker med forskelligfarvede kurver og nedenfor nævnte historie er et forsøg blandt flere kommende på at antifokusere.
Påsken 1960 – 2020
Dette påskeessay skyldes to situationer. Den første var en researchtur til den lille sjællandske by Sorø en smuk solbeskinnet junidag i 2019. Den anden årsag var, at jeg forleden så en film, hvori indgik en ægte gammel hotelnøgle. Altså ikke et nøglekort, der (næsten) altid virker, men af uransagelige årsager indimellem “chip-strejker”. – Nu har jeg gennem mit plettede liv boet på en del hoteller i ind- og udland og derfor står associationen til diverse minder nok særdeles skarp.
Så hører jeg i min øresnegl læseren formulere det logiske spørgsmål: “Hvorfor har han ikke boet hos familie eller venner?” Svaret er enkelt: “Der var ikke tradition for dette i min familie. Og egentlig har det altid passet mit sindelag godt at være uafhængig, det vil sige at disponere min tid og det sker bedst ved indlogering et “neutralt sted”, hvad enten det er hotel, pension, vandrerhjem, AirBnb-privatbolig etc.”
Nævnte researchtur og senere film gav tankeflugt til næsten på dato nøjagtig 60 år tilbage til en påskeferie i Sorø.
Sorø – kort historik
Andre mener, at navnet er afledt af det olddanske ”sør”, der betyder “dynd”, men kan også have betydningen “dyndet ved søen”. Byens indbyggere kaldes soranere. Byen ligger i et område med skove og adskillige søer, hvoraf Sorø Sø og Tuelsø er de største. Den sydlige forstad kaldes Frederiksberg (ikke at forveksle med Frederiksberg Kommune i Hovedstadsregionen) og den nordlige forstad kaldes Pedersborg. På Frederiksberg ligger Sorø station, og mange kalder derfor Frederiksberg for Sorø stationsby, men bliver dog ikke kaldt det blandt soranerne.
Sorø opstod som bebyggelse i år 1142, da stormanden Asser Rig grundlagde et benediktinerkloster for munke på stedet. Benediktinerne havde dog ikke succes med at drive klosteret, og derfor udskiftede stormandens søn, Biskop Absalon, denne munkeorden med cisterciensere, der havde gode evner som jord- og godsforvaltere. Det sydvestsjællandske Sorø Kloster voksede snart til Nordens største og rigeste klosterområde, hvilket foranledigede besøg af adskillige danske konger, bl.a. Christoffer 2., Valdemar Atterdag og Oluf 2., som alle ligger begravet i Sorø Klosterkirke den dag i dag. De mange kongebesøg gav Sorø megen anseelse i Middelalderen.
Frem til midten af 1800-tallet var Sorø mest en by for håndværksmænd og skolefolk, da skove, søer og moser vanskeliggjorde større handel i området. I 1856 kom den øst-vest-gående sjællandske jernbane til byen, og der blev oprettet en station lidt syd for centrum. I modsætning til andre danske byer betød jernbanens fremkomst ingen øget industrialisering i Sorø-området. Byen fortsatte med at være en “skoleby” frem til nutiden.
Sorø – organisation i nutiden
Byen Sorø opretholdt dog en status som politisk administrationscenter i området – først i Sorø Amt (1748-1969), siden som hovedby i Vestsjællands Amt (1970-2006) og senest hovedkvarter for den noget større Region Sjælland (2007- ).
Selve byen Sorø er den største (8.000 indb.) i den nuværende Sorø kommune. Den er konservativt ledet siden 2014.
Illustr. Jakob Kramer Hero (Copyright Erik Hulegaard)
Sorø er således i nutiden også regionshovedstad for Region Sjælland. Den mindste af de fem regionshovedstæder (Hillerød, Vejle, Viborg og Aalborg er de andre fire). Den ligger centralt placeret tæt på motorvejen E20 og har således gode adgangsveje til såvel København som Vestdanmark. Der er 13 kilometer til Dianalund, 15 til Slagelse, 16 til Ringsted, 29 til Næstved, 33 til Korsør og 36 kilometer til Holbæk. IC-togene standser mindst 1 gang i timen på Sorø station fra Hovedstaden til Fyn og Jylland.
Region Sjælland er den 4 største af de 5 danske regioner med 835.000 indb. De største kommuner er Roskilde (87.200), Næstved (82.900) og Slagelse (79.000). Selve Sorø kommunes indbyggertal er langt mere beskedent på 29.600. Regionen er i dansk kontekst arealmæssigt pænt stor med sine 7.273 km2. Gennemsnitsindkomsten er 313.200 kr./år, hvilket er den næsthøjeste efter Region Hovedstaden (347.200 kr./år) – De nævnte tal er hovedsageligt fra 2016.
Sorø Akademi
Adskillige af Danmarks største forfattere gennem århundrederne har ikke alene gået rundt om Sorø sø, men samtidig haft tilknytning på forskellig vis til Sorø Akademi. Ludvig Holberg var i en periode Sorø Akademis økonomiske velgører. Også H.C. Andersen er kommet her og skrev det lille lejlighedsdigt ”Bag Sorø Sø ved skoven….” og ikke mindst B.S. Ingemann.
Sorø Akademi har sin rod i biskop Absalons cistercienserkloster fra 1162. Sorø Akademi, dansk institution, der dels omfatter Sorø Akademis Skole, dels Sorø Akademis Stiftelse.
Sorø Akademis Skole er – sammen med Herlufsholm kostskole ved Næstved – Danmarks mest velrenommerede gymnasium med kostskole, grundlagt 1586 af Frederik 2.; nuværende hovedbygning er fra 1827. Skolen er Danmarks eneste tilbageværende statsgymnasium med 137 kostelever og ca. 500 dagelever (2012). Oprindelig var skolen drenge-skole. Piger fra by og omegn kunne optages som dagelever fra ca. 1900; den første kvindelige student er fra 1910. Siden 1983 har der også været adgang for piger som kostelever.
Af kendte elever fra nyere tid kan nævnes repræsentanter for Seidenfaden-familien, tidl. ceremonimester Christian Eugen-Olsen, politisk kommentator, tidl. chefredaktør v. EkstraBladet, tidl. minister Hans Engell, kgl. skuespiller Henrik Jandorf, filolog og samfundsdebattør David Gress samt iværksætteren og erhvervsmanden Niels Thorborg.
Sundhed er jo vigtig – ikke bare i vores Corona-tider
Ellers kan linket supplere yderligere: https://soroeakademi.dk/om/
Salmedigteren Bernard Severin Ingemann (1789-1862) regnes, næst efter de tre store Hans Adolph Brorson, Thomas Kingo og N.F.S. Grundtvig, for en af Danmarks store salmedigtere. Han arbejdede ved Sorø Akademi, hvor han var lektor i dansk sprog og litteratur. Ingemann var i sin samtid berømt for en lang række historiske romaner om store skikkelser i danmarkshistorien. Romanerne var spændende og letlæselige og henvendte sig til et bredt publikum. De var inspireret af Walter Scotts historiske romaner og kom til at spille en stor rolle i den nationalromantiske vækkelse, der fór gennem landet i midten af 1800-tallet. Han er mindet med en ø i søen ud for Sorø Akademi.
Kendte fra Sorø er flere generationer af grevskabet Knuth, konseilpræsident J.B.S. Estrup, godsejer og fremtrædende modstandsmand Flemming Juncker, skuespil-søstrene Aase og Lulu Ziegler, samt den kendte Aarhus-arkitekt Thorkel Luplau Møller.
Science Center
Fra fortid til nutid. – Mærsk-koncernen har været den økonomiske bidragyder til Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Science Center Sorø, aktivitetscenter for unge naturvidenskabelige talenter i alderen 12-20 år, opført 2008-09 ved Sorø Sø som nabo til Sorø Kirke og Sorø Akademis Skole. Indkvarteringshuset og det markante cylindriske kursuscenter er tegnet af arkitektfirmaet Kjær & Richter.
Videncenteret danner ramme om organisationen ScienceTalenter, der tilbyder undervisning for særligt talentfulde unge, så de kan videreudvikle deres talent og interesse for naturvidenskab inden for temaerne Life Science, Energi og miljø samt Innovation og ny teknologi. Centeret indgik som et led i den tidligere regering Lars Løkke Rasmussens nationale strategi for styrkelse af naturvidenskab i det danske uddannelsessystem. – https://sciencetalenter.dk/
Sorø natur
Selve Sorø by er faktisk smukt omkranset af Sorø sø, Pedersborg sø og Tuelsø samt Sønderskov, Feldskov og Hjortenæs. Den største Sorø sø er omkranset af 8 kilometers stier, der varmt kan anbefales som en motions- og oplevelsestur, hvilket jeg gjorde en smuk lun junidag i 2019.
Lille Claus sørger for en lokal maritim oplevelse på Sorø sø. Hvornår kan aflæses på
Sorø torv
Sorø torv er en fin chausséstensbelagt plads, der i nutiden mest bruges til parkering og torvedage. Torvets historie går tilbage til byen grundlæggelse i 1620’erne. Torvet er omkranset af lutter bevaringsværdig bebyggelse, og flere af bygningerne er tilmed fredede.
Statuen af Kong Frederik d. 7. (1808-1863) står på Torvet i Sorø. Den blev rejst i 1877 og er udført i bronzeret zink af billedhuggeren Otto Evens. Rundt om statuen var der indtil 1912 et jerngitter. Senere er statuen flyttet til sin nuværende plads. Rundt om statuen var der i nogle år udspændt kraftige jernkæder og i de to hjørner mod Torvet en liggende løve. Løverne er nu væk. Kæderne er også væk, men kong Frederik troner stadig på Sorø Torv.
Og nu nærmer vi os omsider 😉 anledningen til dette essay.
Hotel Postgården – 1960
Billedet (juni 2019) antyder en tom, renovationstrængende bygning, slet ikke på nogen måde det særdeles veldrevne og halvdyre provinshotel, som min mor, bedstefar og jeg boede på i påsken 1960. Begrebet “kendt sin bedste tid” er her overmåde velvalgt.
I nutiden ligger det hen som et bygningsmæssigt spøgelse, tilmed på hovedgaden. Meget erindres stadig, herunder det – næsten traditionsrige – sne- og haglvejr, som påsken ofte har budt på, helt i kontrast til den vejrmæssige smukke påske anno 2020.
Jeg erindrer en tur rundt om søen med min 75-årige bedstefar. Vi befandt os på den vestlige side af søen (byen Sorø ligger på den østlige side) tæt ved det område, hvor Susåen løber fra Sorø sø videre mod Næstved, tæt ved området, der kaldes Parnas, da vi blev overrasket af en umådelig tæt sne- og haglbyge. Der var ingen læ og min bedstefar (gammel premierløjtnant af reserven fra 1. Verdenskrig) tog det med stoisk ro, medens vi simpelthen blev omsluttet af dette vejrfænomen, indtil det aftog og vi kunne gå hjem til Sorø by, vel omkring 3-4 km. fra det meteorologiske “gerningssted”.
Den ældre herre syntes, at han fortjente en stor cognac, da vi sad lunt og trygt på hotelværelset. Det var – vistnok 😉 – ved den lejlighed, at min livslange glæde ved cognac blev grundlagt. Min alder taget i betragtning, var det forbudt at smage, men senere i livet har jeg taget revanche.
Også ved hjemrejsen 2. påskedag var vejret “påske-agtigt”. Jeg var fast mand til at bære vores bagage og skulle så aflevere den tunge hotelnøgle. Noget senere befandt vi os i den lune togkupé (det var dengang, at der var kupéer i togvognene).
Min duffelcoat var tung og jeg valgte i de lune omgivelser at tage den af. Mine hænder løsnede naturligt også halstørklædet, der blev rullet sammen og lagt ned i den ene store yderlomme. Noget, der var sket mange gange før.
Men denne gang blev det pinligt……min hånd omsluttede pludseligt noget tungt og metallisk.
Det var den tunge hotelnøgle, som jeg i skyndingen havde glemt at aflevere i receptionen. Ved hjemkomsten til Frederiksberg-lejligheden blev der ringet til hotel Postgården. Man havde vistnok ledt efter nøglen, men kunne nu beroliges af familie Hulegaards ældste medlem, postmester Hulegaard, der snarest belejligt ville sende nøglen “anbefalet” til Postgården.
Siden er det aldrig sket for mig. En sådan begivenhed – i nutiden blot en “mindre ekspeditionsfejl” – kan nemt lagre sig i voksenlivet. Det sidste jeg altid gør som pseudo-rutine, når et lejet værelse (eller lejlighed/hus) forlades er en forsikring om, at nøglen ligger i min højre lomme, klar til “rettidig aflevering”.
Fortsat god påske!
Mentalhygiejnisk fokuseret antifokus 😉
Jeg tror, det er i “Pretty Woman,” at Richard Gere fumler med nøglekortet til sin penthouse-suite og udbryder: “I miss keys”.
Nøglekort har dog den fordel, at det ikke er umagen værd at eftersende dem – og da slet ikke anbefalet.
@Eric: Man mangler den i nutiden uundværlige chip i de herlige gamle hotelnøgler. Charmetrolden Richard Gere fra den samme (fantastiske?) årgang som blogejeren har afgjort haft nogle filmiske replik-træffere. Med nutidens postale “service” turde man vel ikke engang sende hverken hotelnøgle eller nøglekort anbefalet. – Og ja, begrebet “hygiejne” bliver i denne tid voldsomt gradbøjet for og med krop og sjæl.