Maritim overklasse

Billedet er taget Langfredag (02/04/21) i Assens havn. Jeg nød skibet, som mange andre lignende fartøjer er nydt, især i Europas ultimativt to største maritime samlinger af “overklasse-fartøjer” alias luksusyachts, nemlig Marbella (Costa del Sol, Andalusien, Spanien) og Antibes (Côte d´Azur, Den Franske Riviera).  Simultan-funktionen blev igen tilkoblet og i mit indre formede sig igen, igen spørgsmålet: Hvor mon pengene er kommet fra?

Albula

Det er ikke helt en tilfældighed, at netop denne luksusyacht befandt sig i den lille købstads havn på Vestfyn. “Albula” var den sidste af de tre store yachter, som Assens Skibsværft byggede for Royal Denship A/S i perioden fra 2002 til 2006. Den første yacht var “Big Roy”, der nu hedder “Force Blue”, og siden fulgte “Big Aron”, som Assens Skibsværft leverede i 2004. Endelig “Turmoil”, der skiftede navn til “Albula”.

15 år efter at skibet forlod Assens Værft, vendte luksusyachten “Turmoil” alias  “Albula” nu tilbage til “sit maritime fødested” for at gennemgå en række reparationer. I skrivende stund pågår disse stadigvæk.

Yachten “Turmoil” var oprindelig bestilt af den amerikanske milliardær Gary Gomer, der dengang figurerede som nummer 746 på en liste over verdens rigeste personer. Gary Gomer ville bruge yachten til ture i de isfyldte farvande på den nordlige halvkugle. Derfor blev yachten bygget med et skrog af stærkt stål, der kunne tåle kulde og bryde is. Ejeren blev dog alvorligt syg, inden skibet nåede at blive helt færdig. Gary Gomer nåede kun at tilbringe 10 dage på skibet, inden han døde.

Siden har skibet skiftet navn og ejer, og hedder nu som nævnt “Albula”. Det er ejet af et britisk selskab. Det har allerede tilbragt et halvt år på værft i Barcelona. Men her lykkedes det ikke at reparere skibets HVAC system *). Det er nu sket på det kompetente og veldrevne Assens skibsværft.

Mere specifikt

Det altid informative vesselfinder.com kan supplere med:

AIS DATA

AIS type Pleasure craft
Flag Cayman Islands
Destination
ETA
IMO / MMSI 1008920 / 319821000
Kaldesignal ZCPA2
Længde / bredde 64 / 12 m
Nuværende Dybgang 3.6 m
Kurs / Fart 55.0° / 0.1 kn
Koordinater 55.27056 N/9.88866 E

samt lidt historiske data:

Port Arrival (UTC) In Port
 Assens Jan 29, 12:18 63d 21h
 Kiel Jan 29, 05:47 1h 7m
 Brunsbuttel Jan 28, 22:05 1h 48m
 La Linea de la Concepcion Jan 21, 20:23 1d 8h
 Gibraltar Jan 21, 13:47 6h 15m

Medens tankerne sejler rundt, er nedenfor et billedindtryk fra min seneste Riviera-rejse (2019) til Antibes. Der ligger > 100 af slagsen i den berømte Vauban havn.

Quai des Milliardaires port Vauban Antibes 

Den finansielle sejlrende

“Albula” har senest skiftet ejer i 2017, og dengang var den næsten 64 meter lange motoryacht udbudt til salg for 48,500,000$ – svarende til cirka 300 millioner kroner – mens den lå i Fort Lauderdale i Florida.

Indlægget startede med spørgsmålet “Hvor kommer pengene fra?”  – Det er vist de færreste børneopsparingskonti, der kan finansiere denne yacht. Skuffeselskaber, hvidvaskforretninger, spillegevinster, arv, IT milliardær, kapitalfond, oliesheik….der er sikkert også andre varianter, som enhver lønmodtager, pensionist eller anden såkaldt “almindelig borger” kan tænke sig til, men uanset modtagerens navn(e) på fakturaen er det et overmåde smukt fartøj.

Noter:

*) HVAC er et engelsk/amerikansk udtryk, som bruges internationalt i forbindelse med installation og vedligehold af varmeanlæg, ventilationsanlæg, køleanlæg. Bogstaverne står for Heat, Ventilation, Aircondition, Control og dækker dermed de tekniske specialer inden for området med varmesystemer, ventilationsanlæg, køleanlæg, el-installation, automatik og regulering.

P.S. Albula afgik d. 10. maj 2021 efter endt reparation fra Assens til “de store verdenshave”.

Kilder:

Assens Skibsværft –  https://www.asyard.dk/

Lokalavisen  Assens, 29.jan. 2021.

Maritime Danmark, 31. jan. 2021

Link:

Verdens største yacht – https://www.soefart.dk/article/view/791701/skaberen_af_amazon_har_bestilt_verdens_storste_luksusyacht?ref=newsletter&utm_medium=email&utm_source=newsletter&utm_campaign=daily

DEL SIDEN

14 kommentarer til “Maritim overklasse”

  1. Ja, man kan virkelig spørge sig selv, hvor pengene kommer fra til disse meget kostbare skibe. Jeg kommer til at tænke på billeder af skattesvindleren Sanjay Shah i Dubai. Jeg tror nu hellere, jeg ville have en autocamper 🙂 

    1. @Madame: Den britiske forretningsmand Mr. Sanjay Shah er et glimrende eksempel på en person i denne kontekst. Måske har han to yachts liggende og vugge i udvalgt eksklusiv marina, der er døbt “Fraud” og “Greed”.

  2. En snert af misundelse kan ramme, når man ser den slags skibe. Kun en fattig fantasi kan ikke få udgifterne til at slå til.

    1. @Eric: He.he…søkortet ser præcist ud, men rummer mange varianter og muligheder, selv med lods ombord. 😉

  3. Et flot skib. Godt at høre at Assens Skibsværft er et kompetent og veldrevet værft. Når et 15 år gammelt og brugt skib koster ca. kr. 300 mio., må et nyt vel koste noget mere, så der er måske mulighed for flere gode skibe fra Assens?
    Der findes nok flere rige rundt om i verden end man lige forestiller sig. Og der er nogen som har for mange penge, som vi så fornylig, hvor et par brugte Nike sko blev solgt på aktion for ca. kr. 11 mio. Så er kr. 300 mio. næsten billigt for et solidt skib?

    1. @Per Jan: De små værfter forsøger til stadighed – hovedsagelig med specialer/nicheprodukter – at overleve. Nogle med succes, som f.eks. Assens (og Søby på Ærø) ved forsøgsvise nicher som specialskibe til Grønland, eftersyn-/reparationer af ø-færger etc. Konceptet i 00erne med de tre store luksus-yachts blev ved finanskrisen en for stor udfordring.

      Det er næppe en Adidas-ansat, der har købt de brugte Nike-sko for ca. 11 mio. kr. 😉

  4. Kunsthåndværk og skibsbygning findes i mange grader. Hvis man har tjent styrtende med penge fx. ved at forstå markedsmekanismerne bedre end de fleste, og har investeret i IT-giganter, som faktisk overlevede de første IT-år, så kan det tænkes at man havde opdagertrangen til at udforske polarområder med et lille nuttet stålskib med forstærket skrog. Jeg tvivler dog på at det ville være en fornøjelse at sejle i isfyldt farvand med sådan en lille brik. Og i stormvejr. Og om natten, i mørke.

    Pikkety’s teori om at større ulighed giver forkalkede, stive investeringer, og mindre vækst, tror jeg er en sandhed, som vi må tage til efterretning og lære mere af. Man kan også se en sammenhæng mellem krige og uligheds-størrelsen. Solidaritet, hjælpsomhed, alarmberedskab må nødvendigvis gro når krig hærger.

    1. @DAX: Aktuelt sker der en yderligere maximering af Albulas skrog netop med henblik på sejlads i de arktiske farvande for “det nuttede lille stålskib”. Men enig i, at det kræver arktisk entusiasme og sødygtighed med et så “forholdsvist” lille skib i de farvande.

      Den franske økonom Thomas Piketty har ryddet en del forsider med sine (forfriskende) teorier om (u)lighed. Dine UN-inspirerede egenskaber “solidaritet, hjælpsomhed, alarmberedskab” bliver kun tryktestet ved f.eks. pandemier, større krige eller f.eks. himmellegemers uberegnelige nedslag på vor lille jord.

      1. Det er menneskeligt at vise større ansvarlighed når vi som gruppe “tryktestes”, og det kunne man håbe på at næste generation også får ind med modermælken og ABC’en. Vores muligheder for spredning af information er vokset så vildt, og det ses jo bl.a. i mængden af WWII dokumentarer.

        Jeg lægger mærke til hver gang en anden person nævner at vi voksede op i en slags underligt tomrum, hvor forældre og lærere næsten ikke snakkede om Auschwitz, Birkenau, Berlin, Oranienburg (lige udenfor Berlin!) og mange andre.

        Men dér hvor jeg har håb om bedring er som du siger at pandemien har vækket samme følelse af at vi må passe på hinanden. Desværre er der også skeptikere.

        De fantastisk flotte lystyachter og Albula må henhøre til en pengestærk klasse, og hvis de ikke havde Assens Skibsværft og andre dejlige værfter og håndværkere, så ville vi ikke have de smukke skibe at glæde os over! 🙂

        Der er kommet en bog om den største svindel, “Det store skatterøveri” af Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg — de mener åbenbart at det er et helt netværk af svindlere. Men det er ikke kun dem, der forsyner skibsværfterne med ordrer.

        1. @DAX: “Efterkrigstiden” var et mix af forskellige samvittigheder omkring 2 Verdenskrig. Gennembrudet af optimisme (og protest) skete vel først i slut-1960erne og i start-1970erne syntes det at svinge helt over i moralske skvulp af uregerligheder.

          Apropos “moralske skvulp” takker jeg dig for at nævne “Det store skatterøveri”. Jeg er en stor ynder af graver-DR-journalisten Thomas G. Svaneborg. Fik aldrig læst bogen, men har nu bestilt den til senere “studie”.

  5. OK! Den kunne jeg også godt tænke mig at læse (hvis jeg havde lidt overskud og kunne prikke til de lokale politikere om at passe på den korruption, som (også her i kommunen) gemmer sig “in plain sight”, såsom Attendo-historien (tog penge for at passe afdøde borgere), og tidligere kommunaldirektør og hans kone som favoriserede jeg ved snart ikke hvem.

    HELT enig er jeg i at der opstod skvulp i start-70’erne, som svingede over i uregerligheder, men var det ikke fordi der ikke var modvægt mod “betonkommunisme” og fordi uddannelsesniveauet stadig var *meget* lavt?

    1. @DAX: Ejendomsmægler-faget genererer næppe de mest renfærdige skæbner (mindes et eksempel i min egen familie) og personligt ville jeg aldrig nogensinde dele en lynlotto med hr. Frost. 😉

      Og til “skvulpene”. Jeg forstår – som jævnaldrende (3 år yngre) – dine sentenser omkring start-1970erne. Uddannelsesniveauet var ganske rigtig på et anderledes niveau end i vores (over-) uddannede tidsalder, men det socialdemokratiske organ Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) på de øverste etager i LO-hovedkvarteret i Rosenørns alle ville nok protestere mod udsagnet om manglende modvægt mod “betonkommunisme”.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 4 =