Sundhed i perspektiv
Gårsdagens Grundlovsdag gav selvklart anledning til en del politisk snak og visioner mere eller mindre højstemt og indholdsrigt. Vor statsminister Mette Frederiksen sendte politiske røgsignaler via Jyllandsposten om et bred en mulig bred regering henover den politiske midte, som også kendes fra vores nære lande Tyskland og Nederlandene.
Et konkret politisk eksempel er det nylige såkaldte “nationale kompromis” mellem Socialdemokratiet, Radikale, SF og (blå bloks ledende partier) Venstre og Konservative. Emnet var afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet. Vi kender resultatet af folkeafstemningen 01. juni 2022.
Eksempel på et andet bredt samarbejde og resultat kom i maj 2022, hvor regeringen indgik en bred politisk aftale, som vil forsøge at styrke sammenhængen og nærheden i sundhedsvæsenet. Her blev aftalen funderet med næsten det bredest mulige samarbejde, nemlig med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne og Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere.
Nye operatører
Dagligt kan man via medierne følge, hvordan forskellige landsdele (og byer) forsøger at markere sig erhvervsmæssigt og udfolde strategier for en fremtidig innovation og dermed “overlevelse”. Et, blandt flere, eksempler skal findes på Fyn, hvor robot- og droneteknologien allerede længe har været under betydelig udvikling.
Erhvervsministeriet bevilgede i starten af 2022 108 millioner kroner, som skal fordeles mellem flere fynske projekter under et såkaldt erhvervsfyrtårn. I nutiden og ikke mindst i fremtiden vil Fyn (og især Odense) stikke deres erhvervsprofil frem og op, ikke bare på landsplan, men også i international sammenhæng. Flere robot- og droneprojekter sker ikke bare med danske tilskud, men også med f.eks. amerikansk opmærksomhed og joint venture profilering.
Testning foregår ofte på UAS Denmark Test Center. Et internationalt drone-testcenter med base i Hans Christian Andersen Airport i Odense.
Logistik og sundhed
Koblingen politik, sundhed, teknologi er åbenbar. Et eksempel fra nutiden kunne være følgende historie, der udspandt sig på det smukke sydfynske Ærø for ganske nylig. Den lokale pressehistorie (Fyens Stiftstidende) fortæller så rammende, hvorfor direkte citat:
“Ærøskøbing: Først en let susen. Så en summen. Og til sidst en brummen. Lyden, der tog til for til sidst at forsvinde, kom fra den længe ventede sundhedsdrone, der mandag lidt i 12 landede bag Ærø Sygehus.
Dronen startede sin rejse ved 11-tiden lidt længere nordpå ved Svendborg Sygehus, hvor transportminister Trine Bramsen (A) sendte den afsted. Herfra tog kontrolcentralen i København over, hvor en pilot og en air risk manager sendte dronen ud på en 50 kilometer lang rejse, der foregik i 80 meters højde. Først lidt mod vest og Langeland for så at flyve stik syd, forbi Rudkøbing og ned mod det sydfynske øhav. 40 minutter senere ramte den røde sundhedsdrone så sin endestation – Ærøskøbing.
Her blev den taget imod med store øjne og en sluttelig klapsalve, og da motoren først blev slukket kunne de fremmødte træde nærmere den store røde maskine med et vingefang på 2,8 meter – hvilket svarer til en fuldvoksen gribs vingefang. Og det var en størrelse, der kom bag på nogle af de fremmødte.
Den er jo egentlig ret stor i virkeligheden, lød det fra en stor gruppe af unge mennesker, der i både antal og alder skilte sig en del ud på plænen.
– Er der nogle af jer, der har en farmor eller en mormor her på øen, der bruger sundhedssystemet meget?, spørger borgmester Peter Hansted (A) ud i flokken af unge mennesker, der egentlig skulle have startet formiddagen på borgmesterens kontor, men nu får en dronelanding med i billetten til dagens besøg på rådhuset.
– For dem – og også andre – kan det være en lang tur at skulle til Odense, hvis de er syge, men med dronen her, så kan turen over vandet måske spares, og de kan få en hurtigere behandling, fortæller borgmesteren på Ærø, der stolt fortæller om den røde nu lydløse maskine, der er landet bag ham.”
Hurtigere behandling
Lægelig direktør på O(dense)U(niversitets) H(ospital) Bjarne Dahler-Eriksen fortæller til Fyens Stiftstidende, at hele formålet med at anvende droneflyvning netop er, at tid ofte en afgørende faktor og en minimering betyder, at behandlingen både kan foregå hurtigere og bedre.
– “Det her er med til at få ærøboerne tættere på fastlandet, for med dronen er man ‘kun’ 40 minutter væk, og det betyder, at man kan skåne patienter for transporttiden ved at tilbyde, at de kan få taget en prøve hjemme eller tæt på hjemmet, som så kan fragtes til Svendborg eller Odense,”
“En hurtigere prøvetagning betyder en hurtigere afklaring og dermed en hurtigere behandling, og hvor man i dag er afhængig af faste tider med færgerne, er man med dronerne ikke afhængig af et fast afgangstidspunkt. Og det er en fordel, hvis dronerne i fremtiden skal flyve med andet end blodprøver.”
“Når vi kan komme så hurtigt frem og tilbage, så giver det mulighed for at transportere medicin, der gerne skal gives 1-2 timer, efter det er blevet lavet, forklarer Bjarne Dahler-Eriksen og henviser her til kræftpatienter og kemobehandlinger, der unægtelig kan være hård for cancerpatienter, og en lang tur med færge etc. kan være yderligere udmattende.”
Og han fortsætter:
– “Vi ved allerede nu, at det er en dårlig plan at lægge behandlinger af ærøboer tidligt om morgenen, for så skal de virkelig tidligt op og formentlig med 4.35-færgen. Og når vi så placerer behandlingen senere på dagen, ender det med at blive en heldagstur, hvor meget af tiden går med transport. Med dronen kan patienterne bruge deres kræfter på andet end transport og ventetid, og det har en stor værdi.”
Får stor betydning
Sundhedsdronens landing på Ærø er ifølge borgmester Peter Hansted, f. 1956 (søn af afdøde statsmin. Jens Otto Krag, 1914-1978), et teknologisk spring for øen. Og springet ligger i forlængelse af andre små hop som virtuel hospice og videokonsultationer. Det er både med til at få Ærø på landkortet, og så har det en stor betydning for Ærø som et helårssamfund, men vigtigst af alt: Det kunne være med til at give folk et bedre og mere skånsomt sygdomsforløb.
Nu kan en læser med bopæl i en (større) by tænke:” Ja, ja godt for ø-samfund – men uvedkommende for en borger i en by. Men nej, vi er ved starten af en anderledes form for “telemedicin” (som det kaldes i fagsprog). Teknologien med droner (og robotter) vil med tiden indgå som en naturlig operativ funktion med link til supersygehusene, nærhospitaler (betegnelsen på de nye sundhedshuse), lægehuse etc. og således brede sig til bysamfund i sundhedsrelationer……vi er ved starten! 😉
##########
FAKTA om Sundhedsdronen:
Drone: RIGITECH Eiger # Vingespænd: 2,8 meter # Energi: Batterier # Maksimum nyttelast: 2,5 kg # Maksimum rækkevidde: 100 km
Hastighed: 100 km/t # Flyvehøjde: 80 meter
Dronen er udstyret med en faldskærm, så den i tilfælde af at man mister kommunikationen/styring, kan afbryde operationen og udløse faldskærmen for så efterfølgende at samle dronen op.
Bag projektet står et partnerskab bestående af OUH, Falck, Holo, Unifly, Scandinavian Avionics og SDU (Syddansk Universitet)
##########
PS. Illustrationen i indlæggets start er dog ikke den nævnte dronemodel i indlægget. Den er fotograferet i forbindelse med blogejerens deltagelse i en reception/indvielse af en lokal fynsk nærpolitistation (aug. 2021).
Spændende droneudvikling. Med en nyttelast på kun 2,5 kg. har dronen sine begrænsninger, men det er vel kun et spørgsmål om (kort) tid, før droner kan flyve med meget tungere ting. Heldigvis har dronen en faldskærm, for når der kommer mange flere droner, risikerer de vel at støde sammen og falde ned? Håber ikke at der åbnes for dronelevering af pizzaer og lignende herhjemme.
@Per Jan: Medicinsk-relaterede produkter er naturligvis vigtigere end drone-pizzabude. Men sidstnævnte er bestemt ikke udelukket på sigt, i takt med videreudviklingen, hvor også privat brug vil forventes at eskalere over de kommende år. Det vil medføre “færdselsregler” for dette koncept, ligesom for robotterne. Sidstnævnte kører f.eks. rundt i OUH (Odense Univ. hosp.) i den store vandrehal og giver basale informationer. Senest hilste jeg på den i forrige uge, da jeg var til kontrol i Høreklinikken. Og så fortalte jeg den – altså robotten – at den ville få mange klonede brødre og søstre, når det nye OUH opstartes i 2023/24. Den afviste at svare mig og kørte videre, men jeg var (og er) sikker på rigtigheden af min påstand.
Generelt “slikker de sig om munden” ved tanken om den ulmende Klondike-agtige udvikling, både i Tietgenbyen (erhvervspark i det østlige Odense) samt på diverse videncentre i byen og naturligvis HCA airport m.m.
LOL det var da det herligste kommentarsvar!
Robotter bruges allerede i stor stil i mange forskellige industrier og varetager mange ensformige, slidsomme og undertiden sundhedsfarlige opgaver. Jeg har et kort øjeblik overvejet at anskaffe mig en robotplæneklipper, men erkendte så, at jeg sikkert har bedre af at skubbe end overvåge.
Transportdronen, du beskriver, er virkelig godt tænkt, og den dag er vel ikke fjern, hvor vi kan bestille varer i supermarkedet (over nettet selvfølgelig) og så få dem bragt af en robot. Der er mange andre perspektiver end militært brug – især med udsigten til latent mangel på arbejdskraft.
@Eric: Mangen en haveejer har overtalt sig selv til at investere i en robotplæneklipper. Konditionen får det ikke bedre af at sidde i havestolen og betragte den, især når den har problemer med kanter etc. 😉 – Den “katastrofale” mangel på arbejdskraft, der er stillet i udsigt for de kommende år, vil helt givet retfærdiggøre teknologisk backup i form af droner og robotter. Og ja – militært ses det allerede i Ukraine-krigen og vil forventelig eskalere yderligere…..
Det er så indlysende at benytte droner, men det kan åbenbart ikke ske i offentlig sammenhæng med mindre man bruger 100+ millioner kroner. Det undrer mig.
Ansvarsfordeling og sikker rutefart må kunne ordnes for mindre, – men selvfølgelig er det spørgsmålet om driftsudgifterne, detteher.
Gid man dog havde overladt forsøgsarbejdet til nogle militær-personer, som havde kendskab til sikkerhed.
Det slår mig at en graver journalist burde kunne følge pengene.
@DAX: OPP (Offentlig privat partnerskab) er en udmærket konstruktion, der har været anvendt en del år indenfor f.eks. sundhedsindustrien. I det regi ser man ikke gerne militær deltagelse; i forvejen er mange i DK skeptiske over for militær deltagelse, men jeg forestår din logik. Talrige (værdifulde) opdagelser og igangsættelser er sket via militær, især i udlandet.
Vi er kun ved begyndelsen af drone- og robotoperative funktioner. Jeg medtog dette indlæg med Ærø-eksemplet, der nærmest er klassificeret som et pilotprojekt. Der vil komme meget af samme kaliber fremover….