Letbanen i Odense – 28. maj 2022

“Sporene skræmmer?” –  En formiddag på en hverdag i Odense centrum (v./Skulkenborg og ODEON) nogle dage før åbningen

Intro

Indlægget er med vilje bygget modulært op, eftersom det i hovedsagen er meget faktabaseret.  Indholdet omtaler dels selve indvielsen lørdag d. 28. maj 2022 i Odense, dels diverse illustrative spots, samt personlige bemærkninger og en del (nødvendige) fakta.

Rutenettet

Indvielsen

Lørdag d. 28. maj 2022 var så endelig dagen, hvor den længe ventede og efterhånden temmelig dyre letbane kunne idriftsættes efter næsten 15 års tilløb. Åbningsdagens program var en blanding af forskellige shows, startende på Flakhaven (rådhuset). TV2´s Natasja Crone var programsat som konferencier. Herudover var der et utal af arrangementer for (næsten) alle aldre, foranstaltet af Odense Letbane i samarbejde med lokale foreninger og virksomheder.  Linket nedenfor indeholder det komplette program.

Men inden havde der været flere ugers testkørsel. Det inkluderede (beklageligvis) næsten ugentlig påkørsler af/fra andre trafikanter, der af forskellige årsager skulle vende sig til den nye trafikale mastodont i den fynske hovedstad. I marts kunne DR fortælle, at Odense Letbane havde haft knap 1.000 episoder under testkørslerne, hvor der var lige ved at ske et sammenstød. Den sidste måned har der været 124 flere. Hertil kom diverse klager fra især beboere tæt ved Letbanen på støj fra skinnerne, hvilket i hovedsagen blev gendrevet fra entreprenøren, der angav nødvendig skinnetilpasning som årsag.

Mens byggeriet af letbanen har stået på, er stribevis af butikker og erhvervsdrivende gået konkurs eller flyttet. Især på Nyborgvej har alt fra pizzeriaer til blomsterbutikker drejet nøglen om.

 

To illustrationer fra testperioden (fotos udlånt af Odense Letbane)

##########

Starten – lørdag d. 28. maj 2022

Omsider oprandt dagen, hvor det ikke længere var testkørsel, men reel driftskørsel. Sjældent er der set så mange mennesker i Odenses centrum. Og såfremt antallet af passagerer bare er i nærheden af den første dag, må det inden længe kunne give overskud for Odense Letbane. Den gratis kørsel på indvielsesdagen og frem til 05. juni 2022 gav – mildt sagt – mange mennesker anledning til en gratis letbanetur. Blogejeren har (naturligvis) en af de mange.

Indvielsen var også garneret med talrige kunstneriske og/eller folkelige indslag. der nedenfor gengives i nogle få illustrative sekvenser:

Odense Banegårds Center

Odense centrum

Musikalsk højlydt underholdning med Odense domkirke på baggrunden ved rådhuspladsen

Let gadeunderholdning til Letbanen

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (A) interviewes, medens rådmand Søren Windell (C) venter på tur

Let jazzmusik ved et stoppested i centrum

##########

Tag med en tur med letbanen på hele strækningen med TV2 fyn (scroll ned og se filmen til venstre i billedfladen):

https://www.tv2fyn.dk/odense/se-hele-turen-faa-den-bedste-plads-fra-hjallese-til-tarup

##########

Definition

Lad os anvende Odense Letbanes egen definition:

“En letbane er en togtype, som byder på smallere vogne og lavere gulv end klassiske jernbaner. De bruges typisk i bymæssige områder, hvor der er brug for et højklasset supplement til den kollektive trafik.  Letbaner i tætbebyggede områder kræver, at pladsen tages fra vejnettets kapacitet. På trods af det øges gadens transportkapacitet væsentligt, idet to letbanespor med samme bredde som to bilbaner har en passagerkapacitet, der svarer til seks bilbaner eller mere. Samtidig mindskes støj- og luftforureningen.

En letbane er typisk elektrisk drevet og forurener derfor ikke i gaderummet som eksempelvis busser og biler. En letbane er i stand til at håndtere større hældninger end jernbaner og kurver så skarpe, at der kan køres rundt om gadehjørner. De har også en markant bedre bremseevne end tog.”

##########

Prisen?

Odense Letbane P/S har fået godt tre milliarder kroner fra staten, kommunen og regionen til at bygge letbanen for. Heraf er 30 procent en såkaldt reserve eller ‘buffer’. Staten er med til at finansiere letbanen med 1,1 milliarder kroner. Region Syddanmark bidrager også med 100 millioner kroner. Det resterende beløb bliver finansieret af Odense Kommune ved at optage et lån i Kommunekredit.

Helt præcist er budgettet for letbanen 2,982 milliarder kroner (2014-priser), som er aftalt i principaftalen fra juni 2014 mellem staten, Region Syddanmark og Odense Kommune.

Hertil kommer en række tilkøb til letbaneprojektet, som primært handler om byforskønnelse (græs mellem sporene, nye pladsdannelser m.v) i forbindelse med anlægsarbejdet. Disse tilkøb finansieres af Odense Kommune. Således ender det samlede budget på cirka 3,1 milliarder kroner i 2014-priser – budgettet bliver løbende justeret op i forhold til prisudviklingen.

Endelig bør – trods feststemningen og lettelsen over omsider at være kommet i gang –  nævnes en mulig efterregning. Den spanske hovedentreprenør Comsa har fremsendt et væsentligt økonomisk efterkrav.  Det kan udvikle sig til en voldgiftssag, hvor fast dokumentation tæller, og ikke løse krav.

##########

Billettering

En tur med letbanen kommer til at koste mellem 12 og 24 kroner, dog afhængig af betalingstype. Odense Letbane har ikke indflydelse på billetpriserne – de bliver besluttet af trafikselskaberne, så det er FynBus, der sætter taksterne.

Det er billigst med Rejsekortet, hvor man tjekker ind og ud på letbanestationerne. Det er dyrest at købe en enkeltbillet via FynBus’ app eller hjemmeside.  Billetpriserne i letbanen er således identiske med billetpriserne i FynBus’ grønne bybusser.

Bemærk: På alle letbanestationer i Aarhus og på alle metrostationer i København kan man købe billet – med kontanter eller kort – men det er ikke muligt i Odense. Det er en beslutning, der går nogle år tilbage, hvor Odense Kommune traf beslutningen. Man lavede en vurdering af omkostningerne ved at etablere billetautomater. Denne betydelige meromkostning ville kommunen ikke dække.

Fra Letbanens start 28. maj og til 5 juni er det gratis at køre med. En kampagne fra Odense Letbanes side for at tiltrække passagerer.

##########

Letbane versus BRT (Bus Rapid Transport) 

Der foregår til stadighed en heftig debat mellem politikere, trafikforskere, offentlig trafikkunder samt andre “ildsjæle” omkring

Letbane versus BRT busser

I korthed skal den også omtales i denne kontekst. Væsentligst, fordi den i implementeringsforløbet (de seneste cirka 13 år) har været genstand for diskussion i Odense (og mange andre byer i DK og Europa m.m.).  Der findes mange udenlandske BRT-systemer, men BRT er endnu ikke udbredt i Danmark. Aalborg Kommune er netop nu ved at etablere en BRT, og flere kommuner og trafikselskaber har planer om at etablere BRT eller BRT-løsninger. Personligt har jeg oplevet begge transportformer i fysiske skikkelser af Letbane og BRT i ind- og udland. Begge har nogle fortrin og ulemper. Argumentation pro et contra og aktuelle DK-projekter omtales udførligt i links afsnit nedenfor. 

##########

Boligpriser og Letbane
Boligpriserne langs de 14,5 kilometer letbanespor er ikke steget mere end i de omgivende områder, konkluderer en analyse. Det er stik imod, hvad fynboerne er blevet fortalt gennem flere år. Det er sandsynliggjort, at anlæggelsen af letbanen har haft lille til ingen påvirkning for prisudviklingen på de ejendomme, der ligger inden for en afstand af 400 meter fra letbanen i forhold til ejendomme, der ligger i en afstand af 2000 meter fra letbanen (Analyse fra EDC Erhverv).  –  Argumentationen (ikke nødvendigvis de præsenterede konklusioner) kan genkendes fra anlæggelse(r) af ny jernbane-/metrodrift i DK.
##########
FynBus – ændringer
København og Frederiksberg kommuner oplevede betydelige ændringer i busdriften ifm. metroens igangsættelse, herunder udvidelser med M3 og M4.  Også Aarhus oplevede selvklart ændringer af busdriften, da man igangsatte Danmarks første letbane 21. december 2017. Der sker således også ændringer af FynBus-drift i Odenseområdet –  se link nedenfor
#########
Odense Letbane – etape 2
Der har naturligvis i projektforløbet gennem de senere år været diskuteret en yderligere udvidelse af letbanen – en etape 2.  Men der eksisterer politiske spændinger mellem de største politiske partier i byrådet – pro et contra.  Hertil kommer en mulig finansiering, der helt klart igen vil kalde på et statstilskud. Aktuelt vil det nok være mest “hensigtsmæssigt”, at etape 1 får lov at komme i drift en periode, hvor behov/efterspørgsel så kan blive målt og vejet – hvis en etape 2, hvordan og hvornår? –
I den såkaldte Infrastrukturplan 2035, der indeholder en række infrastrukturplaner fra 2026 og frem, har staten afsat 581 mio. kr. til Etape 2 af Odense Letbane.  Linjeføringen tænkes i retning Odense city – Seden (nordøstlig forstad). Ifølge en såkaldt udredningsrapport udgør dette et samlet budget på 1.445 mio. kr. og en forventelig statslig medfinansiering på 553 mio. kr.
Seneste planer ses af linket forneden.

#########

Odense Letbane – fakta i essens:

Letbanen har et samlet budget på cirka tre milliarder kroner (i 2014-priser).

Første etape bliver cirka 14,5 kilometer lang.

Linjeføringen (se plan ovf.) kommer forbi byens nøglepunkter og kraftcentre for udvikling.

Der bliver i alt 26 stationer på linjen fra Tarup i nord til Hjallese i syd.

Hele turen fra Tarup til Hjallese forventes at tage omkring 42 minutter.

Der forventes afgang fra hver station otte gange i timen i dagtimerne.

Et letbanetog er en moderne sporvogn – cirka 32 meter lang.

Et enkelt letbanetog kan have mere end 200 passagerer ad gangen.

Der forventes cirka 35.500 passagerer på en hverdag – og ca. 10-11 millioner om året efter en indkøringsperiode på nogle år og når NytOUh (Nyt supersygehus, Odense Universitets Hospital, forv. 2023/24, red.) er åbnet.

Letbanen skal skabe tæt sammenhæng med det øvrige bus- og tognet.

###########

Danmarks 3´die største by (og 4´de største kommune) sigter højt

#########

Kilder:

Odense Letbane

Fyens Stiftstidende

#########

Links:

Åbningsfest: https://www.odenseletbane.dk/nyheder/letbaneaabning-gratis-koersel-plus-fejring-i-city-og-paa-stationer/

Generel intro: https://www.odenseletbane.dk/?fbclid=IwAR1gMDYtcFPXp44mQulHOzBz65oMan_GtvdAwBSdlI_-kDsDZLVn_aqBrOQ

BRT vs. Letbane:  https://www.letbaner.dk/nyheder/00606/

BRT projekter i Danmark; https://www.moviatrafik.dk/media/tn4f2q3a/brt-katalog-seks-projekter-paa-tvaers-af-danmark-final-a.pdf

Fynbus ændringer: https://www.rejsiodense.dk/?fbclid=IwAR0Kg4TAMnlhzJrEofegW9BliR1vsfTe4hD7hLtNoCYavrnWu3DtiCnuvNY

Odense Letbane, etape 2: https://www.odenseletbane.dk/om-odense-letbane/letbanens-etape-2/

Hovedentreprenør Comsa: https://www.comsa.com/en/

DEL SIDEN

6 kommentarer til “Letbanen i Odense – 28. maj 2022”

  1. Man må jo så håbe, at den nye letbane bliver en succes som tiltænkt og fører til en reduktion af biltrafikken. Mon ikke også der betids indkøbes olie til frostramte køreledninger jævnfør erfaringerne fra Aarhus?
    Som du skriver, har man i Aalborg valgt BRT-løsningen. Om det ene er bedre end det andet, skal jeg ikke kloge mig på, men det må hellere blive godt, når man betænker det langvarige trafikale mareridt i anlægsfasen.
    Lidt kynisk kan jeg ikke lade være at tænke på, om det ikke ville reducere bilismen mere effektivt, hvis man i stedet brugte milliarderne til at sænke billetpriserne i det eksisterende transportsystem med indsættelse af flere (brint-)busser efter behov. Sidst jeg var i Rom, kostede en busbillet ca. 1 euro, og Roms (mange) busser er for det meste stuvende fulde.
    At tale for mere subsidieret kollektiv transport er selvfølgelig kættersk tankespind, men med en benzinpris på (for tiden) ~17 kr./l, ville lavere billetpriser med garanti motivere mange til at lade bilen stå.

    1. @Eric: Sænkning af billetpriser i kollektiv transport er en variabel, der ofte trækkes frem, men sjælden anvendes reelt. Som du helt rigtigt anfører, er benzin-/dieselpriser en vigtig variabel. Hertil kommer, at bilpriserne nu kan forventes (som meget andet) at stige anseeligt, hvilket forhåbentlig yderligere kan medvirke til et forøget brug af kollektiv transport. Odenses borgmester har flere gange anført, at man er dybt bekymret ved den efterhånden massive invasion af biler i Odense. Flere overmodne (dog ikke mig selv) i min hjemby Assens undgår helt at køre deres biler ind i den fynske hovedstad på grund af den kompakte trafik og de skiftende ensretninger.

      Og ja – Roma – jeg erindrer stadig (seneste besøg forår 2016), at såvel busser som metro var stuvende fulde og tilmed ofte forsinkede, hvilket i mit tilfælde medførte, at jeg ikke nåede at se Pave Frans på “hans plads”. Han var forsvundet ind til eftermiddagskaffen, da jeg endelig nåede frem…. 😉

  2. Meget oplysende blog om den nye letbane. Håber den bliver en succes, ligesom Metroen i København, som det også tog mange år at bygge. Desværre kan jeg ikke nå at benytte mig af den gratis periode, men så må jeg benytte Rejsekortet, når jeg næste gang kommer til Odense. Ruten ser jo spændende ud.

    1. @Per Jan: Trods travlhed på et usikkert sted i Asien giver du dig tid til en kommentar. – Hjertelig tak! Netop i dag tog jeg den anden gratis tur for at opleve den sydlige rute til “Vidensbyen” alias Cortex park, SDU (Syddansk Universitets Center) samt det ufærdige supersygehus NytOUH (2023/2024). Forhåbentlig kan vi køre turen sammen i 2023, når supersygehuset og de øvrige områder er (næsten) fuldt udbygget. Derom senere. – Fortsat bedste rejseønsker…. very best Erik

  3. Modul-kommentarer, det må være tilladt her:
    Definitionen af en Letbane er fin nok, men i min generation vil man nok snarere beskrive det som en sporvogn, der får sit eget spor. Allerede i 1957 eller 1958 så jeg sådanne sporvogne i Stockholm, hvor de moderne “små tog” til Drottningholm havde deres egen bane uden veje så snart man kom lidt udenfor bydelene mod øst, boligkvarterer, som kunne have glæde af sporvognens rute den anden vej mod centrum.
    Det er klart at i de gamle bydele havde sporvognene ikke deres egen bane, men som der står i definitionen er det ikke et stort tab … og som der står under indvielsen, så kan det give anledning til trafikproblemer; men det er anstrengelserne værd.
    I Köln så jeg lignende sporveje, udenfor byen i eget spor, og de sporvogne vi kaldte “Düsseldorfere” kørte jo også ret så hurtigt.
    Man kunne ønske sig at de leverede strøm tilbage, når de bremser – jeg ved ikke om det er muligt med de moderne sporveje.

    1. @DAX: Rigtigt – Stockholm igangsatte sporvogne igen i 1950´erne, måske/måske ikke inspireret af Göteborg, der altid har været en egentlig sporvognsby og fortsat er det. Andre svenske byer har igangsat letbaneprojektet, f.eks. i Lund kan du prøve samme koncept som i Odense og Aarhus. I Amsterdam, Bruxelles m.fl. er der klon-lignende sporvognsprojekter, der nærmest konverterer til metro i visse arealer.

      “Frk. Düsseldorf” var den sidste sporvognstype på linje 5 i København og så vidt erindres blev de herefter udskibet til Cairo/Alexandria.

      Genbrug af strøm ved opbremsning? Jeg er svar skyldig, men kontakt til f.eks. Letbanen i Odense eller Aarhus.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 + 1 =