Kunstmaleren i Kerteminde

Kerteminde kendes af mange, omend færre har besøgt den på mange måder idylliske nordøst fynske by med sine knap 6.000 indbyggere.  Byens attraktioner rummer især to kendte. Nogle foretrækker Fjord & Bælt centret med rigeligt fiskeindhold, andre er mere til kultur og kunst.

Mit værtsskab for københavnske gæster førte os efter frokost i Odense videre med det fineste sensommervejr som meteorologisk kulisse mod den nordlige del af Østfyn, hvor forskellige kalenderkrydser skulle afvikles, dog med primærfokus på Kerteminde og Johannes Larsen museet på Møllebakken. 

Johannes Larsen museet

Lad os starte med historikken: “I 1901-02 byggede kunstnerparret Alhed og Johannes Larsen deres hjem på Møllebakken i Kerteminde. Hermed skabte de ikke alene en malerisk ramme om familiens liv, men tillige et gæstfrit kunstnerisk mødested (med hele 16 gæstesenge!) for malere, forfattere og billedhuggere. Dette fristed for kunst og kultur satte sit præg på udviklingen af kulturlivet i Danmark igennem årtier.

Kerteminde husede på denne tid en hel koloni af kunstnere, der i dansk kunsthistorie gerne sammenfattes under betegnelsen “Fynbomalerne”. Det var malere, der hyldede det enkle liv i samklang med natur og familie, og som hentede deres motiver fra de nære omgivelser: familiens liv, stuerne, blomsterne i vindueskarmen, haven, lystfiskerbådene i havnen, markerne, kysten og klinterne og dyrelivet.

Tidens strømninger var med til at bane vejen for Fynbomalerne. Hjemstavnskunsten, friluftsbevægelsen og “the simple life” var nogle af tidens idealer. I 1890’erne blev fascinationen af industrialismen, teknologien og den dynamiske storby således afløst af en mere balanceret skepsis over for fremskridtet. I kunsten kunne man nu også iagttage en søgen tilbage til de oprindelige konstante værdier, der lå i naturen, i det sunde friluftsliv, i landbefolkningens slidsomme og tålmodige arbejde, og i fornemmelsen af sine rødder,  familien og hjemstavnens traditionelle værdier.

Alhed døde den 31. august 1927, mens Johannes Larsen blev gammel. Han døde den 20. december 1961, kun en uge før han kunne have fejret sin 94-års fødselsdag. Efter hans død boede hans svigerdatter, Else (der blev enke i 1953), på Møllebakken. Først da Else døde i 1984, overgik villaen til Kerteminde Museum, som åbnede Johannes Larsen Museet i 1986. Året efter åbningen af museet blev atelieret restaureret og åbnet for publikum. I 1990 blev museet udvidet med udstillingsbygningen “Samlingen”, og i 2001 fulgte særudstillingsbygningen “Vingen”.”

(Ovennævnte historiske afsnitsindhold er direkte citeret fra museets hjemmeside for præcisionens skyld.)

“den kønneste lille by i verden”

Johannes Larsen Museet på Møllebakken i Kerteminde byder ikke kun sine gæster på kunstoplevelser i særklasse. Museet udgør også et spændende historisk bygningsmiljø med kunstnerhjemmet i centrum.

Johannes Larsen er det mest prominente medlem af gruppen af Fynbomalere. “Fynboerne” havde i høj grad deres udgangspunkt i Kerteminde – “den kønneste lille by i verden”, som Johannes Larsen udtrykte det om sin barndoms by.

Her boede malerparrene Alhed og Johannes Larsen, Anna og Fritz Syberg og periodevis tillige Christine og Sigurd Swane. Tilsammen dannede de en kunstnerkoloni, der som en magnet trak mange andre billedkunstnere og forfattere til byen. Og magnetismen fungerer endnu, hvad enhver kan overbevise sig om ved et besøg på museet, der trækker linjerne i områdets kunstliv helt op til nutiden.  Man associerer lidt til “Skagensmalerne”, skønt Skagen i sin beliggenhed og urbane form er –  temmelig mildt sagt – forskellig for fynske Kerteminde.

Museets bygninger

Museet er ikke kun centreret til et hus. Faktisk er det flere bygninger på matriklen. I forlængelse af villaen ligger “værkstedet”, hvor Johannes og Alhed havde hvert deres atelier.

Midt i den store park med de mange sjældne og smukke træer ligger det gamle lysthus, som Johannes Larsen brugte som vinhus. I udkanten af parken, med udsigt over bugten, står det gamle vaskehus og det træbyggede Svanehus, hvori der nu er indrettet café. Med til museet hører den gamle vindmølle, Svanemøllen, som også var i malerens eje.

I det gamle anlæg er tilføjet en langstrakt moderne udstillingsbygning. Her finder man museets særudstillinger og udstillinger af museets faste samling af værker af bl.a. Christine Swane og Fritz Syberg. I alt er mere end 50 kunstnere repræsenteret i museets i den faste ophængning i udstillingsbygningen ”Samlingen” fra 1990.

I 2001 kom en ny tilbygning til, nemlig ”Vingen”. Her viser Johannes Larsen Museets skiftende udstillinger med såvel ældre og ny kunst. Og endelig er der “Eventyrrummet”, dedikeret til børn. Her hænger Johannes Larsens illustrationer til børnefortællingerne “Lille Mis” og “Den Grimme Ælling” samt skiftende aktiviteter på Gæsternes Væg, som man kan hygge sig med.

Rundgangen

Museumsbesøg kan med vekslende fordele struktureres, men valgfriheden til at besøge, studere og fordybe sig er forskellig. Museet anbefaler selv, at rundgangen følger

  1. Johannes Larsens villa
  2. Værkstedet
  3. Samlingen
  4. Vingen (“særudstillinger”)
  5. Vinhuset (i midten af den store have)
  6. Kaffehuset

Efter et interessant besøg var Kaffehuset således afslutningen. Gå ind igennem den gamle del og ud på den anden side på terrassen. Her er en formidabel udsigt ud over Storebælt med Kerteminde strand i forgrunden, der kan nydes, medens f.eks. eftermiddagskaffen drikkes. 😉

Amanda fra Kerteminde

Overskriftens indhold er kendt af nogle, fortrinsvis de lidt mere modne årgange. Skulle de have glemt baggrunden, er historien i korthed:

https://www.visitkerteminde.dk/kerteminde/amanda-fra-kerteminde

For de læsere, der måtte have lyst til lidt mere viden om den idylliske nordøstfynske by:  

https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Fakta%20om%20kommunen/KeertemindeKommunebrochure2016.pdf

 

 

 

 

DEL SIDEN

8 kommentarer til “Kunstmaleren i Kerteminde”

  1. Som altid er du pertentlig og har din research i orden. Du kunne jo blive freelancer for vititkerteminde 🙂
    Indlægget er et godt input til Kertemindegæster.

    1. @Eric: Jeg takker for de venlige ord, hvis substans i den grad også gælder for kommentatoren. De yngre årgange foretrækker klart Fjord & Bælt, men de lidt mere modne med fordel kan nyde lidt kultur, inden rejsen går videre til f.eks. naturrigdomme i det nordøstlige hjørne af Fyn.

  2. Vi foretrækker også Johannes Larsen frem for Fjord & Bælt, som vi i parentes bemærket også har besøgt. En tur til museet kan med stor fordel kombineres med en tur til det naturskønne og fuglerige Fynshoved 😉

    1. @Per T.: Mine gæsters (og slet ikke blogejerens) ornitologiske interesse matcher ikke kommentatorens. Men ganske rigtigt er Fynshoved naturskønt og vi kombinerede det meteorologiske smukke bagtæppe med udvalgte besøg på personhistoriske matrikler. 😉

  3. Jeg troede at Fåborg-malerne var mere prominente, fordi de var socialt bevidste og meget opfindsomme både med motiver og teknikker, impressionistiske indimellem.

    — Det mest berømte og mest skærende er her, https://dax2.files.wordpress.com/2016/07/brendekilde-udslidt-fynskm.jpg

    Hvor er det en storartet idé at lave et kunstmuseum der – i en skøn park med mange forskellige træer – og med både moderne kunst og særudstillinger foruden Johannes Larsen. Det må virkelig være et besøg værd!

    1. @DAX: Det er fuldstændig rigtigt, at Fåborg også har haft en kendt “kunstnerkoloni”. Faaborg Museum (den gamle frimurerloge) i byens centrum er et besøg værd, ifald kunstmaling har interesse. Kerteminde blev valgt i dette tilfælde, eftersom mine københavnske gæster ikke havde set byen og kunstmuseet, hvortil var planlagt to andre kalenderkrydser i området (efter deres ønske).

      Brandts i Odense, CLAY Keramikmuseum i Middelfart, Johannes Larsen Museet i Kerteminde og Faaborg Museum i Faaborg er de foretrukne for kunstinteresserede.

      Fyns Kunstmuseum (centrum af Odense) er desværre nedlagt (2014). Det rummede alle de kendte fynske malere som Jens Juel, Dankvart Dreyer, P.S. Krøyer og H.A. Brendekilde m.fl..

  4. Det var da synd at Fyns Kunstmuseum er nedlagt – de navne, du nævner, er jo en dejlig arv, en fortid, vi kan være stolte af.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 3 = 3