Koldinghus
Historie – i korthed
Koldinghus – Jyllands sidste kongeborg – har gennem sin mere end 750-årige eksistens spillet en væsentlig rolle i Danmarks historie: som grænseværn, som kongelig residens, som sæde for den lokale statsadministration.
Efter katastrofebranden i 1808 har slotsruinen tiltrukket sig megen opmærksomhed som malerisk ruin, som inspirationskilde for malere og digtere, og gennem mere end 100 år har ruinen været genstand for restaureringer og gradvis indretning til kulturhistorisk museum og hjemsted for kulturelle aktiviteter.
Omkring midten af 1200-årene blev grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig lagt fast ved Kolding fjord, Kolding å og Kongeåen. Ved denne grænse opstod Kolding som en handelsby, hvor landevejstrafikken mellem Danmark og Tyskland skulle passere åen.
Gennem middelalderen medførte beliggenheden, at Koldinghus blev en af landets største og vigtigste borge. Da adelen i 1320 tvang kongen, Christoffer 2. (1320-26), til at underskrive en håndfæstning, i følge hvilken størstedelen af de jyske kongeborge skulle nedbrydes, blev Riberhus og Koldinghus dog bevaret. De var begge uundværlige ved rigets grænse mod syd.
I 1536 besteg Christian 3. (1536-59) den danske trone efter en blodig borgerkrig, Grevens Fejde. Efter at have befæstet sin magt over for indre og ydre fjender kunne Christian 3. og hans dronning Dorothea foretage en fuldstændig ændring af Koldinghus. Alle middelalderlige forsvarsindretninger blev fjernet, og borgen blev ombygget og udvidet til et civilt slot, residens for kongen og hans familie i den vestlige del af riget og et kommende enkesæde for dronningen.
Koldinghus blev det første rent civile slot i Danmark, en forgænger for Frederik 2.s pragtslot Kronborg, og næst efter Københavns Slot var Koldinghus det mest benyttede danske kongeslot i Christian 3.s tid. Samme konge døde på Koldinghus nytårsdag 1559, og slottet blev enkebolig for dronning Dorothea i 12 år.
Som dreng og ung mand – fra 1583 til 1593 – opholdt Christian 4. sig i lange perioder på Koldinghus med en lille hofstat. Her boede han med sin skolemester, der skulle bibringe prinsen almindelig skolelærdom, og her modtog han undervisning i de ridderlige discipliner, som en kommende konge skulle beherske.
Da han i 1596 var blevet kronet, foretog han som sit første større byggeri en ombygning af Koldinghus. Slottet skulle ikke blot være en bekvem kongebolig, det skulle tillige tjene til rigets repræsentation. Frederik 2. havde placeret sit Kronborg ved indsejlingen til Øresund, hvor mange søfarende første gang mødte den danske konges lande. Nu i årene omkring 1600 ombyggede Christian 4. Koldinghus som den første hilsen til sydfra kommende gæster. Over kirke og riddersal rejste Christian 4. Kæmpetårnet, på hvis top der blev anbragt fire store statuer af antikke helteskikkelser, hver med et våbenskjold for kongens vigtigste landområder: Hannibal med det danske, Scipio med det norske, Herkules med det svenske og Hector med Slesvigs våben.
I 1711 flyttede Frederik 4. for nogle måneder ind på Koldinghus. Der var udbrudt en voldsom pest i København, og alle, der kunne, flygtede fra hovedstaden.
En stor del af Frederik 4.s regeringstid domineredes af Den store nordiske Krig (1709-20) mellem Danmark og Sverige, men freden sluttedes i 1720. Allerede samme år indledtes en gennemgribende modernisering af Koldinghus. Slottet var resultat af generationers byggeaktivitet. De middelalderlige fløje og renæssancefløjene havde ikke samme etageinddeling, hvilket naturligvis afspejledes i facaderne.
Frederik 4. søgte nu at bringe Koldinghus i overensstemmelse med barokkens krav til arkitekturen om orden og regularitet. Størstedelen af renæssancens gavle og kviste fjernedes. Etagerne udjævnedes, og slottet fik nye vinduer anbragt i vandrette bånd og med en ensartet rytme langs hele facaden. Kun grundplanens skæve firkant lod sig ikke ændre.
Med Frederik 4.s ombygning forsvandt riddersalen. Tiden havde ikke længere brug for sådanne store repræsentative rum på Koldinghus. Officielle statshandlinger udførtes ikke længere udenfor landets hovedstad. Koldinghus var nu et af kongefamiliens opholdsslotte ude i landet.
#########
I foråret 1808 var Danmark endnu i krig. København var bombarderet, landets økonomi var i en elendig forfatning. Ved freden i 1814 måtte Norge afstås til Sverige.
Der var ingen, der for alvor tænkte at bygge Koldinghus op igen. Der var ikke brug for slottet, da amtmanden allerede for år tilbage var flyttet fra Kolding. Kun den lokale befolkning brugte slottet – som stenbrud.
Omkring 1830 udtalte bl.a. eventyrdigteren H.C. Andersen sig for bevarelse og beskyttelse af slotsruinen, og i 1863 opstod tanken om genopbygning af slottet. Dette hindredes dog af krigen 1864 mod Preussen og Østrig, men det lykkedes at få beskedne årlige beløb til bevaring af ruinen. Man havde fået øjnene op for de maleriske kvaliteter som historisk mindesmærke.
Først da Museet på Koldinghus var stiftet i 1890 kom der alvor bag genopbygningstankerne. Det var planen, at slottet skulle genopføres og indrettes til museum, og museet har siden da været en drivende kraft bag restaureringen. Man begyndte beskedent med et par rum i nordfløjen, men efter få år var hele nordfløjen under tag. Under 1. verdenskrig blev vestfløjen genopbygget, til dels med genbrug af materialer fra Det kongelige Biblioteks gamle bygning i København, der ombyggedes til Rigsarkiv. Bibliotekssalen er resultat af denne restaureringsperiode.
I begyndelsen af 1930´erne truede resterne af Kæmpetårnet med at synke i grus, men det lykkedes at skaffe midler til genopførelse af tårnet. Derpå indtrådte en lang pause i genopbygningsarbejdet på grund af verdenskrig og lavkonjunktur. Først i 1970´erne iværksattes den endelige og fuldstændige restaurering af Koldinghus.
I restaureringen er bevidst arbejdet med materialer, der adskiller sig fra de materialer, som Christian 3. og Christian 4. anvendte. Konstruktionerne er udført i lamineret træ og stål, facader er udført i træ eller moderne murstensformater. Originale bygningsdele kan skelnes fra de dele, som er tilført ruinen gennem restaureringen. Koldinghus slotsruin er bevaret som en vigtig kilde til viden om slottets bygningshistorie. Restaureringen blev tildelt EUROPA NOSTRA-prisen i 1993. – Yderlige mere dybtgående info – check indhold af links nedenfor.
Koldinghus – udstillinger
Koldinghus’ 800 m2 store ruinsal på fire etager danner rammen om udstillingen, som formidler livet ombord for både kongefamilien og mandskabet. Udstillingen er en ny opsætning og udvidelse af udstillingen ”KONGESKIBET DANNEBROG”, som kunne opleves på M/S Museet for Søfart i 2022. Absolut imponerende. Næsten alle Danmarks “tunge fonde” har åbnet kassen for at dette kunne realiseres.
Refleksioner
Ovennævnte tekst er i væsentlig grad delciteringer fra Koldinghus´ egne tekster, plukket fra brochurer og internet. Som besøgende møder man et overmåde velholdt historisk monument. Koldinghus indgår i “Kongernes Samlings Museumsklub” og en eventuel opgradering af entrébilletten kvalificerer til et årskort, der åbner pæne rabatter til de øvrige: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/
Man kan vælge den lidt hurtige “overbliksagtige” gennemgang, eller fordybe sig i Koldinghus´ imponerende samling, hvilket mageligt kan fylde det meste af den dag. Koldinghus ligger højt og slotsøen nedenfor danner en naturlig ramme om noget seværdigt. Kigger man i østlig retning, anes Koldingfjord og i den nære vestlige retning ligger det gamle Kolding, hvor smalle (ensrettede) gader gennemskærer de ofte velbevarede gamle byhuse.
Stedet rummer en kælderrestaurant (Madkælderen), der ved frokosttid en september lørdag var fuld besat (buffet). Jeg har tidligere været der til en 50 års fødselsdag og nydt kvaliteten og de restaurerede og velindrettede lokaler. (forts. efter fotos)
Visuelle indtryk
#########
Note
Årets traditionsrige sommerudflugt gik denne sensommer til Koldinghus slot. Man bliver altid tørstig og sulten ovenpå al den kultur. Derfor afsluttedes besøget i centrum af den gamle Kolding-bydel. Vores udmærkede frokost skete udendørs i restaurant Valdemar i den umiddelbare nærhed.
Efter frokosten fulgte senere eftermiddagskaffen, der blev afholdt i Café Razz i Middelfart Havn med den blændende udsigt af to Lillebæltsbroer samt landsdelene Jylland og Fyn m.m. 😉
Denne udflugt udgjorde den årlige efterhånden traditionsrige sommerudflugt med deltagelse af min gamle skolekammerat Jens og hans hustru Anna Dorte. Grundig planlægning, informationstørst og fuld biltank samt meget gerne godt vejr dannede rammerne for en godkendt sommerudflugt i udvalgte danske postdistrikter. (det er blogejeren til højre i billedet)
Links
https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/
https://www.destinationtrekantomraadet.dk/kolding
https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/sagn-og-myter/
https://restaurantvaldemar.dk/
Før jeg læste dette indlæg, forbandt jeg kun Koldinghus med en historie om spanske tropper og brand, som jeg fik fortalt i folkeskolen, men du viser igen, hvor historisk spændende noget kan være, når man graver dybere end som så.
@Eric: Koldinghus emmer af historie. En sensommer formiddag kan kun give en anelse. Min gamle skolekammerat Jens C. har bl.a. undervist i historie KUA og – ligesom blogejeren – debuterede han (m./hustru) på dette historiske sydjyske gigantiske mindesmærke. Jeg havde lagt en “dagsplan”, men såvel Koldinghus som senere café Razz (Middelfart) trumfede og ekskluderede øvrige kalenderkrydser.
P.S. Apropos “historie” – in casu logistik – ønskes til lykke med den netop indviede BRT-bus i din by. 😉
Jeg besøgte Koldinghus i slutningen af 1960’erne og igen i sommeren sidste år. Det er en imponerende restaurering slottet har undergået, især trækonstruktionerne er smukke og fint forarbejdede. Du giver en god fremstilling af slottets historie, og jeg har siden sidste år, fundet ud af, at en af mine aner i 1811 købte Koldinghus Slots Urte- og Køkkenhave, ligesom han også erhvervede Ørredfiskeriet ved Kolding å. Det gør jo kun Koldinghus endnu mere interessant for mig. Tak også for tippet om Café Razz i Middelfart med den gode udsigt.
@Per Jan: Kommentar med afledte tanker, tak! Jeg blev faktisk også blandt så meget “slået af” de fine trækonstruktioner o.m.a. Besøget var debut for os alle og der var stof nok til en hel dag, så det blev kun “gennemgang” med enkelte stop. “En af dine aner” – der synes efterhånden at være talrige, stærkt forgrenede. Din slægtsforskning har bredt sig helt vildt og godt, at du har dine IT-værktøjer som back-up. 😉
Det er jo en lang historie, som Koldinghus har, det vidste jeg ikke, så nu er jeg blevet lidt rigere.
Da beretningen nåede frem til 1808 og 1864 kommer man dog til at huske hvordan Danmark blev en mono-etnisk stat.
Vi som er født i 1940-ern har oplevet en monokultur, så at sige, indtil influx fra især Tyrkiet begynder at tage fart i 1970’erne. Det etnisk ensartede Danmark, som vi oplevede, var en undtagelse fra normen af Europæiske stater, hvor både grænseegne og bland-befolkninger gør det nødvendigt at skabe nye samfundsregler.
Men så kommer jeg i tanke om Holberg: Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund, Latin paa Papiret kun malte, Med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund, Og Dansk med sin Tjener han talte !!! Ja der har også været kulturmix før vor tid.
Også mange gamle “danske” navne bærer præg af indvandrere fra andre Europæiske lande.
Jeg tror alle i min familie har set Koldinghus, men jeg har ikke.
Aner man på et af billederne at den gamle ruin er indkapslet i en skal, så den ikke forvitrer yderligere?
(Jeg var nødt til at rette og poste igen:)
@DAX: Du kommer vidt omkring – eller tilbage – i din kommentar. Ludvig Holberg synes at have gjort et indtryk og ja – indvandring til lille DK har skabt både interessante profiler og i perioder kontroversielle holdninger, såvel også i nutiden. – Mine gæster har en fortid som lærere på hhv. privatskole og på Kbhvn.univ. (historie); ingen af dem (inkl. blogejeren) havde set Koldinghus. Nævnte “indkapsling” i slotsgården er en moderne trappe, indarbejdet samtidig med den indre moderne indretning af Dannebrog. – Når din tid og lyst tillader det, tror jeg du sagtens kunne få nogle timer til at gå ved et besøg.
Jeg synes der er lidt mere end trappen på billedet med de gamle murstens-ruiner, hvor der så er en udstillingshal med lys og plancher eller noget jeg ikke rigtig kan bestemme. Indarbejdet – flot tænkt!
@DAX: Jeg har sendt dig et (andet) billede til din mailboks; forstørret op kan det vise “trappen”. 😉
Tusiind tak! Det viser tydeligt den moderne del!
@DAX: Altid en fornøjelse – very best _ehu