Dette indlæg rummer en kortere beskrivelse af nutidige begivenheder på en lille ø i Danmark. For læsere, der befinder sig i en større dansk by, kunne det godt minde om en mini-novelle eller semi-drama. Der er meget sandhed i historien og den giver et indtryk af, hvad livet også kan indeholde af udfordringer på en lille ø, her eksemplificeret på Bjørnø anno sommeren 2022.
Først et miniportræt af den lille sydfynske ø lidt syd for Faaborg:
Bjørnø er 1,5 kvadratkilometer. Der er 30-35 beboere, fordelt på 22 husstande, hvoraf de 8 er sommerhuse. Bjørnø er en høj kuperet moræneø. Forbindelsen til omverden er færgen ”Lillebjørn”, der fungerer som postbåd og færge fra Faaborg. Det tager nøjagtig 17 minutter fra anløbsbroen på nordøstkysten. Øen rummer rigtig gode muligheder for badning og fiskeri. Sydvestkysten er interessant for dem, der kan lide geologi.
Øen er højkuperet. Højbjerg er på 24 meter, Milebjerg er på 23 meter, Robbersbanke er på 17 meter, Lysbjerg på 16 meter og Havrebjerg på 13 meter. Bakkerne præger landskabet sammen med langsgående stengærder. Kun mod øst flader øen ud i et rev med et par småholme. Mod nordvest er en lille strandeng. Omtrent midt på øen, ude ved sydvestkysten, ligger en tørvemose. Her er ingen skov, men lidt bevoksning nord for mosen. Stranden er overalt smal og stenet, særligt på nordøstkysten, hvor markerne ligger helt ud til kysten.
Bjørnø er et af de bedste eksempler på, hvad “det største frie stræk” betyder. Øen ligger beskyttet af Fyn, Lyø og Avernakø og kun fra sydvest kan vinden rejse større bølger. Her er 18 kilometer til Als.
Kun omkring byen findes mange træer, de fleste aske- og elmetræer. Den mest almindelige fugl på Bjørnø er digesvalen. I mosen yngler hættemåger og langs kysterne få stormmåger og sølvmåger samt, knopsvaner, strandskader, rødben, viber, stor præstekrave, gravand, gråand og toppet skallesluger. Bjørnø er tilmed præget af mosegrise. Lækatte har været indført for at holde bestanden i ave. Mår og ræv vandrer over isen i hårde vintre (det er således en del år siden sidst). På Bjørnø blev tidligere fanget harer. Såvel strandtudsen, den grønbrogede tudse som skrubtudsen lever på øen. Så skulle faunaen vist være indrammet!
Jorden blev fordelt på øens seks gårde og seks husmandssteder, men først ved forrige århundredskifte købte bønderne sig fri. Gårdene er aldrig flyttet ud på markerne, så landsbyen ser ud som før udskiftningen. Byformen er den ret sjældne rektangulære, regulerede forteby, der i usædvanlig grad har bevaret sin oprindelige struktur. Administrativt var Bjørnø frem til kommunalreformen Faaborg Købstads Landdistrikt, og ved kommunalvalgene stemte man på øen om, hvem der skulle udgøre rådet, der blandt andet stod for øboernes skattefastsættelse.
I dag er det nok Bjørnøs fortrinlige transportforhold – altså færgen – der har reddet samfundet. ”Lillebjørn” drives af øens eget, initiativrige færgeselskab. Den korte overfartstid betyder, at man kan passe et arbejde på Fyn. Derfor har Bjørnø i de sidste 20 år oplevet en befolkningsfremgang og de seneste par år dog lidt tilbagegang, da de store børn efterhånden er flyttet hjemmefra. Beboerne oplever et rigt foreningsliv på øen (som mange andre af småøer i DK): Færgen, Vandværket, Beboerforening, Bådelaug og senest er en Beboerhusforening kommet i gang og et nyt beboerhus er opført.
Af nutidens “fristelser” rummes gode antenne- og satelitsignaler. Der findes ingen butikker. Nogle deltidslandmænd har fuldtidsarbejde ved siden af. Alle erhvervsaktive pendler til deres respektive arbejde, men der er jo også kun 17 min. til Faaborg. Færgen er jo gratis for fastboende på Bjørnø (gælder også for en del andre småøer i DK).
#########
Og så til essensen:
“Invasionen”
Den 29-årige Thomas Momsen solgte for nogle år siden sin andel af selskabet bag succes-appen To Good To Go, en mobilapplikation, der forbinder kunder til restauranter og butikker, der har overskud af usolgt mad.
Nu har samme unge Momsen på kort tid opkøbt fire ejendomme på Bjørnø. Han har desuden lejet jord, så han i dag råder over cirka 80 procent af landbrugsjorden på Bjørnø. Men hvad er hans planer?
Fyens Stiftstidende har gravet i historien og med besvær fået et interview med den unge Momsen.
“Det er nok lidt hippieagtigt at ville bo ude på landet og prøve at gå nogle nye veje. Men der er sikkert også nogle, der er bange for, at det er super-hippieagtigt med stoffer og sex til højre og venstre. Sådan noget kult/sekt-agtigt. Men det er det altså ikke. Vi vil bare gerne lave nogle trygge rammer at bo i.”
Se, det lyder da smukt og rigtigt? – Lidt senere i interviewet supplerer han:
“Konceptet er ikke så skarpt defineret endnu. Nu er vi ligesom kommet i gang, og så må vi finde ud af det hen ad vejen. Men basis er, at vi er nogle unge mennesker (syv indtil videre), der er flyttet herover – vi vil gerne etablere et bofællesskab, drive noget økolandbrug, lave nogle ting sammen – fællesspisninger, filmaftener, sport etc. Vi vil gerne gøre det i respekt for og sammen med dem, der bor her i forvejen. Det handler ikke om, at vi skal lave noget om herovre – eller overtage øen – vi vil gerne støtte op om det, der allerede sker på øen. Måske kan vi bringe lidt liv i det og f.eks. få lidt flere dyr på markerne.”
Interviewet (link nedenfor) nærmer sig efterhånden den egentlige essens: Nemlig at de øvrige faste øboere har hørt rygter om en sekt “Solens Hjerte”, hvis livssyn ikke just matcher med almindelig dansk ø-kultur.
Den unge Momsen glider af på spørgsmålene:
Så det er ikke en pendant til Solens Hjerte, I vil lave?
– “Nej, nej. Vi er faktisk bare nogle unge mennesker, der har mødt hinanden hen over de seneste par år. Vi vil gerne bo tæt på hinanden og have familier og børn, som de fleste jo gerne vil. Dyrke noget sund mad, spille noget fodbold, prøve at passe godt på jorden og på hinanden.”
Er der en overordnet filosofisk tankegang bag det hele?
– “Nej, selvfølgelig tænker vi over tingene… men der er ikke noget, der klart defineret. Vi er unge og nysgerrige og prøver ligesom at finde ud af, hvad der er hoved og hale her i livet. Men vi er optaget af, hvordan man kan behandle hinanden ordentligt – det er noget, vi søger, taler om og øver os på. Tilgivelse, accept, forståelse, slippe vrede og sorg, genoprettelse af familiære relationer, personlighedstyper, det er noget af det, vi bruger i dagligdagen.”
Endelig bekræfter Thomas Momsen, at det bl.a. er de penge, han fik ud af salget af To Good To Go, der er med til at finansiere projektet
Refleksioner
Jeg har været på Bjørnø. Gået rundt på øen i flere timer, noget af tiden med Bjørnøs fremragende guide Asger Anderskov. Alle store, halvstore og mindre øer i det sydfynske er – med få undtagelser – besøgt. Dette nævnt for at indramme, at der – for blogejeren – er rigelig med sammenligningsgrundlag, når der tænkes alternative bo- og (ikke mindst) udfoldelsesmuligheder.
Faaborg bystyre og SSP (Skole, Socialforvaltning, Politi) har været kontaktet af de “skræmte faste øboere”. Men lovgivningen levner ingen reelle muligheder for at ekskludere de idealistiske unge mennesker, herunder den overmåde velhavende unge konceptudvikler.
Modsat Danmark er der i vores skandinaviske broderlande Sverige og Norge også en del sekter, især i de nordlige områder. Men den tunge forskel ligger i, at der er kvadratkilometervis af plads til disse udtryksformer og væremåder.
Helt modsat kan det opleves bastant på en lille ø i Det Sydfynske Øhav, hvis nu det er en sekt………eller mon blot nogle unge idealistiske mennesker, der vil dyrke og spise sund mad sammen????
To Good To Go
or
To Good To Be True?
Links
http://www.solenshjerte.dk/om-solens-hjerte.htm
Kilde: Fyens Stiftstidende
Jeg læste om “invasionen” for nogen tid siden, men hæftede mig ikke så meget ved historien. Det lyder jo meget uskyldigt, og xenofobi på mistanke alene har nok bedre kår i små, lukkede samfund end i de mere åbne, hvor folk hele tiden flytter til og fra.
Hvem ved, måske det med tiden bliver til gavn og glæde for øsamfundet? Det kan vist kun tiden vise.
@Eric: Xenofobi er en – i vor tid – tungtvejende faktor, såvel i små øsamfund som på landsplan. Blogejeren, med mangeårig fortid i Hovedstaden, har oplevet det på andre fynske øer i sammenhænge, dog som “observatør”. Nu er der jo stadig en majoritet af andre matrikelejere på Bjørnø, så foreløbig er det vel ikke nødvendig med høj cremefaktor, når/hvis Solens Hjerte skinner. 😉
Ved læsning af historier om IT-udviklere/programmører, koncept-forfattere, har jeg ofte tænkt at det mest geniale ved idéerne var at den kunne sælges for penge.
Men jeg er godt klar over at man skal tænke i marked, annoncering, udbredelse og dermed indtægtsmuligheder.
Det er mærkeligt sørgeligt at DK ikke har regler om ejerskab af jorden på de små øer. Det første i indlægget her, om Bjørnø i store træk, handler om et lille samfund, som har været funktionsdygtigt. Det burde man bevare endda selv om det måtte kræve en statslig overtagelse af øen og udlejning i passende stykker til mennesker, der kunne drive landbrug evt som du skriver som halv beskæftigelse.
@DAX: Til det første: Ja. Det er vel næppe en ren tilfældighed, at begrebet “influencer” har slået an, omend mand (måske især i de modne årgange) har svært ved at se værdien og ikke mindst den utrolige indtjening i dette begreb.
Til det andet: Ejerskab af jord. Som nævnt i indlægget har de 2/3-beboere/matrikelejere søgt lovgivningen for muligheder. Det samme har Faaborg-Midtfyn kommune, men det ungdommelige “initiativ” er på den rigtige side af loven. Måske/forhåbentlig lærer øboerne med tiden at komme overens. På små øer skal der ikke meget til, før at der opstår stærke og langvarige fjendskaber.