Influencer

 

Hvad er en influencer?

Influencere bruger deres indflydelse på sociale medier til at påvirke og gøre reklame for en sag eller et budskab. De er på relativt kort tid blevet en vigtig brik i virksomheders og organisationers reklamestrategi. Influencere har typisk mange følgere, og mange mennesker identificerer sig med dem. Derfor kan de komme tættere på forbrugerne og reklamere på en mere ”troværdig” måde. Denne gråzone mellem traditionel reklame og reklame på sociale medier vækker dog indimellem kritik, og influencernes rolle og ansvar diskuteres jævnligt i medierne. (Kilde: Faktalink*)

Eksempel I

Der tales ofte om mega influencer-stjerner med kæmpe “reach”. Sådan nogle, der kan skubbe nye produkter eller trends godt i gang med over 100.000 følgere på sociale medier som Instagram etc..  Den 37-årige mor til 2, Saseline Dreyer (bill),  er en af dem. Hun er tidligere popstjerne, men gør sig i dag bemærket som netop influencer med 90.000 følgere fordelt på forskellige sociale medier.

For nylig delte hun to videoer på hver 15 minutter, hvor hun går til stålet mod mundbind, vacciner og angiveligt uduelige coronatests. Og det er ikke småting, hendes følgere bliver præsenteret for. TjekDet**) har set nærmere på påstandene i videoen, der byder på – hvad i bedste fald må antages at være – misforståelser, men også decideret usande udlægninger af fakta.

Vi kan med den aktuelle medicinske viden stilfærdigt (eller at foretrække mere brutalt) fastslå, at modsat hvad Saseline Dreyer synes at hævde, så kan man altså ikke fastslå, om man er smittet med coronavirus ved en blodprøve. Til gengæld kan man bruge den prøve til at fastslå, om man på et tidspunkt har været smittet, o.sv.

Eksempel II

Seværdig, præsentabel og med et væsentligt (for nu ikke at overdrive) tilskud fra den kosmetiske verden fremstår Elvira Pitzner som et andet eksempel.  Hendes barndom og unge liv er formet på en nordsjællandsk lystgård, hvor hun voksede op sammen med sine søskende. Mange af hendes udsagn bærer præg af dette.

Jeg har intet imod denne unge kvinde, hendes velpolstrede opvækst eller  hendes velbyggede mor Katerina Pitzner, hvis professionelle meget ofte eksponerede hverdag – foruden diverse partnerskaber – er fuldt optaget af diamantverdens 4 C’er (clarity, color, carat og cut), hvad enten det foregår på udvalgte matrikler i DK eller i verdens betydeligste diamantcentrum, alias Europas næststørste havneby Antwerpen (et besøg kan varmt anbefales såvel i havnebyen som specifikt diamantområdet).

Samme unge Elvira Pitzner har i omegnen af 160.000 følgere. Jeg skal overspringe kommentering af hendes aktive privatliv, glæden ved naturen etc. Hun har ikke været nærig med interviews til medierne, så interesserede kan sætte god tid af til nærlæsning.

Nogle vinklinger

Derimod vil jeg eksemplificere fra en hændelse for cirka 10 måneder siden. Københavns Kommune betalte influenceren Elvira P. for at promovere en ny oplevelsesportal på det sociale medie Instagram. Det var der delte opfattelser af, som nu Borgerrepræsentationens Venstre-politiker Jens-Kristian Lütken, der blev citeret for: “Det er på ingen måde en kommunal kerneopgave at betale semikendte for at omtale en kommunal hjemmeside i rosende vendinger. Jeg synes faktisk, det virker meget utroværdigt.” 

Lad os tage et andet eksempel. Et koncentrat fra et avisindlæg (Politiken, 28.august 2020, 2.sektion, pagina 7, ve. spalte).

 

Medicinstuderende Younes Subhi (foto) giver i et tankevækkende indlæg under overskriften “MISINFORMATION OG SKØRE konspirationsteorier, der kan koste liv, udtryk for berettiget bekymringer omkring influencer-effekten.  Direkte delciteret nogle eksempler fra artiklen:

“Det har to danske såkaldte influencere, Vanessa Moe, en fotomodel med omkring 350.000 følgere på det sociale medie Instagram, og Saseline Sørensen, en tidligere popsanger med omkring 100.000 følgere, spredt de seneste dage. De har stillet spørgsmålstegn ved den konventionelle og evidensbaserede sygdomsbehandling og råder til at ignorere anbefalinger om værnemidler og vacciner.”

“I stedet skamroser de kosttilskud og alternative behandlinger uden evidens. Vanessa Moe reklamerede tilbage i maj midt i første coronabølge for saltterapi, og hvordan det bl.a. kan bruges til at rense lungerne for sygdom og styrke immunsystemet. For få dage siden delte hun et opslag, hvori værnemidler, vacciner, læger, ernæringseksperter og skolelærere kritiseres. I opslaget skrives yderligere, at »effekten af motion og en sund kost er svag«, og at man »bør tage ansvar for sig selv«. Kort efter henvises til en række kosttilskud.”

“DENNE MISINFORMATION er problematisk, da vi ved, at en øget mistro til den evidensbaserede behandling, der tilbydes gennem sundhedsvæsenet, er direkte proportionel med en øget dødelighed blandt patienterne. “

“Mens helseindustrien og alternative behandlere ofte spiller rollen som de uskyldige underdogs er de nogle velsmurte pengemaskiner. Markedet for alternativ medicin skønnes at have en værdi på op imod 200 milliarder dollar, altså 1.300 milliarder kroner. Og modsat medicinalindustrien er markedet ikke underlagt krav om en dokumentation eller striks regulering. Blandt andet derfor er deres profitmarginer også langt højere.”

Influencere – ligegyldige eller skadelige?

Clickbait

Clickbait er et nedgørende udtryk for visse websteders forsøg på, med en besnærende overskrift, at lokke folks nysgerrighed til at klikke på et link, der fører dem til en side, hvor indholdet ikke er tilfredsstillende i forhold til deres forventninger til overskriften. (Wiki)

 Mon det begreb er relevant i denne sammenhæng?

Test

Begrebet “test” har (desværre) en Corona-aktuel klang og betydning. I relation til influencer-begrebet kan interesserede måske botanisere lidt yderligere i emnet:

https://www.piwox.com/influencer/search

Den personlige vinkling

Jeg skal ikke trætte læseren med flere eksempler, hvad udvalgte “kendisser” indeholder af antal følgere, der næsten kan overgå enhver diktaturstats  leders hedeste drømme om et personligt stemmetal ved et valgresultat (vi nævner ikke eksempler).

Nu er det jo (gudskelov?) ikke alle, der besidder min empirisk sammentømrede intuition, når det gælder visitationen af mine omgivelser. 😉 – Er jeg mon blot en sur senior?  eller en præsenil padde? eller er jeg blevet en digital dinosaur? Forhåbentlig ikke, men, menne, men jeg fatter ikke, hvordan ovennævnte eksempler kan få X-tusinde abonnenter. Jeg kan ryste som cocktailshaker af den gamle skole ved tanker om afledte konsekvenser?

I min seneste nytårsmail (2019/2020) tillod jeg mig en omskrivning af salig Winston Churchills berømte udsagn:

Sjælden har så få spildt så mange menneskers tid i så lang tid med så lidt!”

Mon det også gælder her?  

 

*) Faktalink ejes af data- og it-virksomheden DBC. Den producerer og digitaliserer metadata til de danske biblioteker og udvikler og driver bibliotekernes fælles IT-infrastruktur

**) TjekDet er et medie, der er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Indtil juli 2020 var TjekDet ejet af Mandag Morgen ApS. I dag er mediet ejet af den uafhængige non-profit organisation Foreningen TJEKDET – National portal for bekæmpelse af fake news

 

 

 

DEL SIDEN

10 kommentarer til “Influencer”

  1. Det er jo rystende læsning, men jeg var klar over, at denne misinformation finder sted. Når det gælder opfordringer til at droppe værnemidler og vaccinationer, kan det gå virkelig galt. Men, at mennesker flokkes om disse guruer, er ikke noget nyt. Tænk for eksempel for tiden op til 2. verdenskrig, hvor nazistpartiet havde vind i sejlene. Eller alt det vrøvl man kan læse på Facebook om diverse konspirationsteorier.

    1. @Madame: Selv i vore digitale tider, hvor alt(indimellem) går (for) hurtigt, er det værd at klamre sig til essensen af det gode britiske udtryk “Common Sense”. Nogle gange kan man(d) næsten ønske sig tilbage til tiden med “Jerntæppet”. Der var groft sagt to muligheder. I dag er der (for) mange…..

      1. Man kan sige meget godt om den umiddelbare adgang til for alle uanset status eller baggrund at komme til orde, som sociale medier giver mulighed for. Bagsiden af medaljen er – som du her dokumenterer – at alle og enhver stort set ansvarsfrit kan føre sig frem med en hvilket som helst uunderbygget teori eller et hvilket som helst postulat.

        Jeg er nysgerrig nok til jævntligt at botanisere på en række forskellige platforme, som det hedder, og selv om jeg ofte får udvidet min horisont, sker det desværre alt for tit, at jeg undrer mig over, at vi stadig har status som et forholdsvis oplyst og veluddannet folkefærd. Man kan forfalde til misantropi ved at tænke på, hvor sløjt det så må stå til andre steder.

        Lad os håbe på, at ‘common sense’ får overtaget i sidste ende.

        1. @Uffe Jerner: Som fremgår af denne søndags blogindlæg er også jeg (stadig) nysgerrig nok til at botanisere og researche i forskellige digitale fora. Meget er spild af tid, noget er i selekteret version nyttigt og så hænder det, at der drypper nogle guldkorn ned i min Stetson kasket, som jeg bilder mig ind kan udvide min horisont og anvendes i relevant sammenhæng.

          Også jeg håber på, at det aktuelle sammensurium af begivenheder, herunder digitale “landvindinger”, kan slut-uniformeres i “common sense” og ikke fremmed- eller menneskehad, men – indrømmet – det bliver svært, meget svært……time will show!

  2. Tak for introduktionen. Jeg har hverken haft mental energi eller nysgerrighed til at sætte mig ind i emnet.
    Allerede før internettet var der idoler med følgagtige fans. I dag er det bare så nemt at få sin egen platform uden (fx) Se og Hørs redaktionelle fernis.
    Det er bekymrende, når det udnyttes til at sprede misinformation, men jeg ser en smule trøst i, at der på medier som Facebook, Twitter m.fl. er øget fokus på at stoppe netop den slags. Noget har vi måske at takke Trump for.
    Samme Trump og hans vælgere er samtidig beviset på, at faktabaseret information ikke nødvendigvis bliver troet, bare fordi den er faktabaseret. Det kan skyldes uddannelsesniveau, og hvad ved jeg, men selvom det ikke lyder pænt, skal man ikke afskrive betydningen af almindelig dumhed og fraværet af – ja netop: Common sense.

    1. @Eric: SoMe-platforme udfordrer på mangt og meget, herunder den “mentale energi”. Digital dinosaur eller ej, så er jeg endnu ikke tilstrækkelig overmoden til at holde op med at “tricke” på nu- og fremtidens digitale serveringer. Dagens indlæg er et eksempel, der under forarbejdelsen blev redaktionelt nødvendigt beskåret, eftersom emnet forekom propfyldt med eksempler.

      Jeg hylder meget begrebet “Common sense” og krydrer det ofte med drys af behersket distanceret ironi, så jordforbindelsen kan fastholdes. – Samme fornuft håber x millioner også vil udløses tirsdag d. 3. november 2020, hvorefter begrebet “fakta” igen får den rette vægt. – Tak for kommentaren! 😉

  3. Af en eller anden grund kan jeg godt lide navnet Saseline. Men når vi taler om “influenza’ere” (undskyld) så tænker jeg mest på Masja Vang og hende, der siger så mange guldkorn, Amalie Szighety; men jeg holder dog ikke så meget af dem, så jeg besøger eller følger deres indlæg.

    Min verden består (desværre kun) af MSNBC, CBS, ABC, CNN, NBC, og DR.dk foruden nogle få kvinder, som har en evne til at opmuntre. Udover det finder jeg med mellemrum god information på YouTube (og som sagt DR.dk) om Dual Split forsøget, om panpsykisme (sic!), YouTube “Historia Civilis”, og “real life lore” pjatte-dokumentarer om skøre ting som fx. hvorfor der ikke er en landevej de sidste 150 km fra Nord- til Syd-amerika.

    1. @DAX: SoMe-verden er proppet med eksempler, hovedsagelig med yngre kvinder, der med hjælp fra naturens og/eller rekonstruktionskirurgiens resultater, beriger deres omgivelser. Under min beherskede botanisering omkring emnet må afgjort konkluderes, at også de nævnte særdeledes eksponerede Masja Vang og Amalie Szighety “beriger” omgivelserne med alskens informationer, der sætter begrebet “bagatelgrænse” på overarbejde. – Det fornemmes, at der ofte kun er nogle buzzwords og sekunders tastetryk, der skiller os for at blive tilført luftig viden.

      Jeg føler mig helt overbevist om, at de engelsk-sprogede medier, som diverse fakta-baserede informationer filtreres fra, også i den grad er proppet med SoMe-havets godbidder af mere eller mindre intime informationer.

      I de lidt mere modne udgaver af emnet og diverse beslægtede findes begreber som “lobbyist”, “iagttager”, “coach”, “adviser” og alskens termer for mennesker, der danner selvstændige baser af salgbare og “tungtvejende” informationer, hvis substans ofte(st) vejer forbløffende lidt, når de afvejes på en købmandsvægt. 😉

      1. Ja – haha 😀 😀 😀
        Man må da gerne elske de udtryk, som Amalie Szighety opfinder, som det, jeg fandt på en avisside om hvorfor hun blev så kendt og elsket; vredt til en konkurrent: Du klæder dig som en russisk roulette.

        !Oh! Af en eller anden grund ser jeg for mit indre blik en skotskternet nederdel og en for stor sweater på et lille kvindemenneske.

        1. @DAX: Naturen har afgjort været venlig ved Amalie Szighety, i hvert fald hendes ydre. I hendes “fashion-minded way of thinking” ville jeg tro – men kan sagtens tage fejl som stakkels ældre herre – at hun næppe ville vælge en for stor sweater. Jeg har kendt mere end en 1 golddigger i mit liv og jeg ser ligheder, hvis kvindelige tankebaner synes enkle, men alligevel er sammenvævet i mønstre, der mageligt kan konkurrere med mangfoldigheden i diverse skotske ternmønstre.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

51 − 43 =