Under mit seneste ophold i Hovedstaden passerede jeg af flere årsager to områder, der associerer forskellige uforglemmelige minder for mig. Billedet viser en større boligkarré kendt som “Vestersøhus” i Københavns centrum. (Det andet meget anderledes minde er planlagt til en senere forårssøndag på bloggen 😉 ).
Gennem mit plettede liv har jeg haft nogle oplevelser i ind- og udland, der uden overdrivelse kan rubriceres som ret specielle; nogle ville sige “gråzoner”. Andre – som min daværende nederlandsk-lærerinde sagde – “oplevelser i sin egen liga”.
Det meste sorteres og indarbejdes i mine bøger. Det optræder så i en let forvansket udgave (ikke at forveksle med nutidens store mode “Hvidvask” 😉 ). Men der findes eksempler, der er egnet til lidt semi-uskyldig blogunderholdning. Således efterfølgende sande og ret specielle oplevelse.
Vestersøhus
“Vestersøhus”, der strækker sig langs Søerne (in casu Sankt Jørgens sø) i Københavns kommune, fik en stor indflydelse på dansk boligbyggeri. For nok var altanen 1930’ernes store bidrag til boligbyggeriet, men her blev den yderligere raffineret. I stedet for blot at hænge altanen uden på bygningen, blev partiet ved altanen samtidig trukket tilbage. Dette kaldes altan-karnap-princippet. Herved opnås brede og anvendelige altaner, mens stuen ved siden af altanen får en hjørnekarnap med store glaspartier.
Den kendte arkitekt Kay Fisker stod for en række boligbebyggelser, der udskiftede nyklassicismens kendetegn med en mere opdateret funkisstil. Et af de absolut hovedværker inden for denne stil er netop det harmoniske Vestersøhus, som han udførte i samarbejde med den aarhusianske arkitekt C.F. Møller. Et på flere måder umådelig vellykket byggeri, som jeg har nydt talrige gange, når det blev passeret.
Ejerforholdet i komplekset har skiftet flere gange sidenhen og er i denne kontekst uvæsentligt. Den aktuelle 4-værelseslejlighed, der er tale om, blev beboet af en fraskilt kvindelig skattejurist, som af uransagelige årsager lejede et af sine værelser ud i en bed- and breakfast variant (det var lidt før Airbnb).
Indbruddet indefra
En del mennesker har desværre oplevet tyverier i deres hjem. Det har denne signatur også oplevet to gange i sin daværende 4-værelses lejlighed i Frederiksberg C. – Men det er vel de færreste “forundt” at opleve et tyveri indefra, som jeg oplevede under dette ophold i Københavns centrum.
Min værtinde havde – som tidligere når jeg boede der – forladt lejligheden og opholdt sig andet steds i Nordsjælland. Jeg var således alene i lejligheden. Det var en sen mild januaraften og den nødvendige søvn gik i gang inden næste dags flyvetur til Frankrig.
Det pænt store rum var velmøbleret med skrivebord, reoler, lænestol og en seng. Der var to døre, begge med låse. Den ene dør havde udgang til den mindre entré. Den anden havde udgang til en mindre fordelingsgang, hvorfra bl.a. køkken og badeværelse også stødte op til. Værelset vendte ud mod gården.
Nu har jeg boet en del steder (hotel og private udlejere) i ind- og udland. På et hotel er det naturligt at låse, måske mindre ved privat udlejning, men denne signatur foretrækker sikkerhed, hvor det er muligt. Derfor var begge døre aflåste, da jeg indgik pagt med søvnen.
Og så skete det. – Klokken var 04.09. Det viste begge mine ure, da jeg blev vækket med et større brag. Det blev efterfulgt af hastige fodtrin og halvhøje stemmer. Normalt hører jeg ikke til dem, der er 100 procent klar i første runde af opvågningen. Men intuitivt var det tilfældet her. Det blev forstærket af et kraftigt forsøg på at få den ene af mine døre åbnet. Få øjeblikke senere forsøgtes også at åbne den anden dør ved bank og nærmest vold med håndtaget. I samme moment hørtes forskellige bump fra den store stue ud mod gaden (og søerne).
Min første vågne tanke var: “Det er værtindens teenagebørn, der er kommet hjem efter en nattur?” Men lydene og ikke mindst den hastige og brutale omgang med dørene gav anledning til alternative overvejelser.
Og så gik det pludseligt stærkt. Det er vel nok den gang i mit liv, hvor jeg har været hurtigst påklædt og klar. Sidstnævnte relaterede sig til en kraftig aflang gammel papirsaks (som bogtrykkere brugte i gamle dage). Det var vel det eneste “våben”, en søvndrukken 59-årig herre kunne finde indenfor 1-2 minutter i rummet efter påklædningen.
Der forsøgtes så en gang til med voldsomme anslag mod min dør (ud mod entréen). Så rømmede jeg mig som et lettere signal til indbryderne om, at der var nogen (klar?) bag dørene. Der gik vel knap et minut (minutter kan være lange som udrullede klapperslanger ved sådanne lejligheder), så hørtes hoveddøren blev smækket i med et højt brag og…..pludselig blev stilheden i lejligheden nærmest larmende.
Bevæbnet med den tunge saks begav jeg mig øjeblikke senere ud i mellemgangen ud fra den logiske antagelse, at der var en større variation af “kampplads”, hvis jeg blev overfaldet. Men alt var stille og tomt.
Kufferten blev efterfølgende pakket færdig og kl. 06.30 trillede jeg ud af entrédøren og ned mod Hovedbanegården. Forinden var den store stue betragtet uden at konstatere andet end et væltet (vistnok) askebæger. Jeg lod det ligge (fingeraftryk…).
Opringningen til Nice
SAS-flyveturen forløb som tidligere (og senere) uden problemer til Rivieraen. Den private penthouse studiolejlighed i nærheden af Nice banegård viste sig at være et glimrende valg. Jeg pakkede ud, fik nøgler af værten og begav mig ud i Rivierabyens pulserende liv.
Så ringede min mobiltelefon. Den kvindelige skattejurist var hjemkommet og havde efterfølgende været i kontakt med politiet (der gerne ville tale med mig). Der var stjålet nogle designerlamper og forskellige smykker; altså meget professionelt. Låsen til hoveddøren var åbenbart dirket op. Der syntes ikke at være synlige skader på øvrig inventar, dog ridser ved de to dørlåse (indtil mig).
Jeg fortalte hende i rapportstil om mine oplevelser. Politiet kunne blot ringe til mig for at få samme rapport. Det gjorde de dog ikke…..
Epilog
Jeg rejste meget i den periode og boede få måneder senere igen hos hende. Vi snakkede da om “episoden”. Det var tydeligt, at de professionelle indbrudstyve havde stået oppe på højderyggen ved søen og frit med kikkerter kunne betragte de høje stuelejligheder (mente politiet). Opholdene hos hende ophørte desværre efterfølgende, da hun skiftede koncept (og Wifi-forbindelsen var dog ikke optimal).
Denne sælsomme begivenhed skete i disse dage for nøjagtig 10 år siden. At opleve et indbrud og tyveri “indefra” er ikke just hverdagskost….for nogen!
PS. Næste søndag d. 13. januar 2019 er bloggen midlertidig lukket.
Vestersøhus har været plaget af tyverier, røverier og vistnok også et mord på en beboer. Ejendommen er kendt for at huse ejere der er ved muffen. Jeg kom en del med blomster hos en ældre dame som bor der, hendes søn er leder i et stort auktionshus i Bredgade. Lejligheden var fyldt med smukke ting og fine møbler. Et andet par der var udsat for røveri var de to søstre til en Strøgforretning der sælger rav til turisterne. Der er vist iøvrigt også stadig et hotel i ejendommen. Sjovt nok ved porten kan man komme til Nyropsgades politistation, men den er vist nedlagt.
Det må ha været en særdeles ubehagelig oplevelse for dig med ubudne gæster på den anden side af døren – godt du fik dem skræmt på flugt og kom planmæssigt til Cote d’Azur.
@Fru Pia Charlotte: Dine betragtninger omkring Vestersøhus er helt rigtige. Mord kan dog ikke genkendes. Det nærmeste var et mordforsøg på de kendte “rav-søstre” (havde en mangeårig rav-forretning på Frederiksberggade (Strøgets første del)). Motivet var umiddelbart uforståelig, men flere (heriblandt mig) tror, at overfaldet var relateret til Baltikum og skyldtes en misligeholdt ravhandel.
Kender godt historien om “rav-søstrene”, ved ikke om de stadig lever og bor der, men da der havde været en tv-udsendelse med dem, så havde potentielle indbrudstyve en fordel ved at kunne studere værdierne på første hånd.
Mere kedelig er din oplevelse, selvom lejligheden du overnattede i, måske også indeholdt noget værdifuldt?
Forøvrigt boede min far i en beboelsesejendom, hvor administratoren havde kontor og bopæl i Vestersøhus, og som også var administrator i min fars ejendom.
Jeg gjorde mig i lang tid forhåbninger om det eftertragtede beboelses kompleks i et par år, før jeg drog hjemmefra, men det endte med en andelslejlighed i Gentofte.
Forleden blev jeg mindet om det endnu engang, da mæglerne i “Hammerslag” blev vist rundt i en af de rummelige lejligheder med den gode udsigt.
@Ingelise: “Hammerslag” har været vidt omkring, selvfølgelig skulle “Vestersøhus” også inkluderes. 😉 – Der var/er vist ingen tvivl om, at komplekset omfatter personer med værdier, hvadenten det er løsøre eller formue eller begge dele. Ifølge research bor ihvertfald den ene af rav-søstrene stadig i området. – Andelslejligheder er – i Storkøbenhavn – et vidt begreb i dagens Danmark. Priser over og ikke mindst under bordet giver anledning til forsigtighed, ihvertfald for køber. 😉
Uha … jeg vil virkelig blive bange, nok ikke engang sanse at gribe en saks, eller andet våben .. så frækt en handling.. noget tyder på at tyven(e) vidste at ejeren var bortrejst
@>Pia L: Politiet antog, at det var professionelle (måske fra Østeuropa), der monitorerede netop stueetagerne fra den (ligeover liggende) højderyg – stisystem ved søerne (St. Jørgens sø). Man reagerer nok forskelligt, ihvertfald er reaktionsmønstret måske ekstra skærpet, når man samtidig vækkes af en søvn. Jeg husker stadig, at tanken ved at låse døren op til mellemgangen gav bevægelsesmuligheder (bevæbnet med saksen) såvel i gangen som køkken og badeværelse (modsat den lille entré). Man reagerer måske mærkeligt i sådanne situationer. 😉
Jeg må have passeret komplekset uden at hæfte mig særligt ved det, men det ser bekendt ud. Din oplevelse var unægtelig speciel og ubehagelig, men – og tilgiv mig – når jeg ser scenen for mig, har den også komisk potentiale til en kaffereklame: “Når du får uventede gæster”.
@Eric: Du er tilgivet! 😉 – Normalt fungerer min nedarvede (fra begge mine forældre) humoristiske sans upåklagelig, men – indrømmet – i det aktuelle tilfælde havde jeg travlt med adrenalinen og senere refleksionerne i Nice, der dog hurtigt blev skyllet væk af gode oplevelser på en af mine EU-yndlingsmatrikler.
Jeg kender lejlighederne, og kan tilslutte mig Pia Schultz’ analyse af motiver bag indbrud i Vestersøhus. Min broder har boet i en stuelejlighed samme sted i små 40 år og har også oplevet indbrud. Værst var det, da der var stillads for renovering af vinduer og facade!
@DAX. Selvklart at du med din broders domus kender området og kan forestille dig sceneriet. På det pågældende tidspunkt var der ingen stilladser, men den høje stue giver udsyn fra højderyggen (stien) ved søen.