Slotte og herregårde på Fyn
Fyn er Danmarks herregårdsland. Landsdelen lægger med sin fede muldjord plads til 140 herregårde. Der er mange smukke byggerier, hvoraf adelens renæssancehuse fra 15- og 1600-tallet samt mange fra slutningen af 1700-tallet udgør en væsentlig del af den store mængde.
Med et areal på 3.000 km2 er Fyn landets næststørste ø (Sjælland er har dog 7.000 km2). Nogle af de store godser er mere kendte end andre. I en historisk klassifikation kan eksempler nævnes:
Fra Middelalderen er Brahetrolleborg og Wedellsborg nok de mest kendte. Fra Renæssancen forekommer Holckenhavn, Gyldensteen og Harritslevgård at være synlige i det offentlige. Det samme gælder Hvidkilde og Brahesborg fra Barok og Rokoko-tiden. Tiden, der blev kaldt Klassisme og Empire byder især på Hindsgavl og Hagenskov og endelig er der Historicisme, hvor Sanderumgård og Hvedholm m.fl. er fornemme repræsentanter.
Ligesom der er en betydelig historisk og tidsmæssig afstand, er der i sandhed også en forskel på, hvad de mange herregårde/godser bliver brugt til. Nogle har fortsat landbrug som primær drift og er oftest lukket for samfundet. Så er der blandingen af landbrug og “sightseeing”; sidstnævnte nu og da med lejlighedsvis servering, hoteldrift og gårdbutik.
Hvedholm – nogle grænser
Blandt mine yndlinge – som eksempel på et åbent gods – er så afgjort Hvedholm, der ligger på Sydfyn, nærmere bestemt på det første stykke af halvøen Horne tæt ved Faaborg. Den smukke hovedbygning ses af øverste illustration. Den tilstødende ejendom, avlsgården Hvedholm, drives som traditionelt landbrug. En unik renæsanceport – “Horneporten” – danner en meget markant “grænse” mellem de to funktioner.
Der går også nogle tidsmæssige grænser for slottets funktioner. Få vil tro, når man går rundt i slottet, at det i perioden 1930 – 1993 blev drevet som sindssygehospital. Mere korrekt som en plejehjemsafdeling under Middelfart Statshospital *) (se note nedenfor). Efter ændringen blev bygningen (jorden var bortforpagtet) overtaget til privateje.
I nutiden er stedet fra 1880erne med tilhørende parkanlæg indrettet til hotel. Det er klassificeret som “slotshotel”, trods det faktum, at Hvedholm ikke betragtes som et egentlig slot. **)
Hermed følger nogle yderligere nogle af mine visuelle indtryk:
Og fra et andet tidligere besøg i den “mørke tid” med et vinsmagnings arrangement
Noter:
*) Funktionen som satellit for Middelfart psykiatriske hospital ophørte i 1993. Nævnte hospital ophørte i sin daværende funktion i 1999, og blev afløst af en nutidig psykiatrisk afdeling andetsteds i byen.
I tidligere tiders psykiatri var “slotseksemplet” ikke enestående. Mest kendt er Augustenborg Slot i i Augustenborg på Als (Sønderborg Kommune), der i perioden 1932-2015 blev anvendt som Psykiatrisk Hospital. I nutiden indeholder slottet andre funktioner. Stedet er statsejet og anvendes primært som domicil for Landbrugsstyrelsen.
https://hvedholm.slotshotel.dk/
Inspirationskilde: Danmarks Herregårde – Fyn og Langeland, Niels Peter Stilling
Foto: Blogejeren
Du giver mig lyst til at tage en tur til Fyn for at se nogle af de mange slotte og herregårde.
Hvedholm mener jeg ikke at have læst om før – hvor er det dog enestående smukt! Tænk at det i en periode blev drevet som sindssygehospital.
Jeg var heller ikke klar over, at Augustenborg Slot er blevet anvendt som Psykiatrisk Hospital.
@Madame: “Psykiatri-vinklen” er medtaget helt bevidst, eftersom de fleste danskere tænker traditionelt, når emnet “Slotte og herregårde” berøres. Men – anyway – Hvedholm hører til mine yndlinge (af flere) og fint, ifald indlægget gav lidt inspiration. 😉
Jeg kendte heller ikke Hvedholm, men det ser rigtig nok spændende ud. Jeg kender mange godser på Fyn og har – som du ved – boet på et slot (Sandholm) et halvt års tid for mange år siden, da det var CF-kaserne. Det er godt at man kan besøge mange godser og endda overnatte på flere af dem. Historien om godserne og er også meget interessant, fx. som Hvedholms. Jeg vil om godsernes historie henvise til en meget god bog: “Grever, baroner og husmænd – opgøret med de store danske godser 1919” Bogen indeholder også beskrivelse af rigsretssag i forbindelse med opgøret.
@Per Jan: Godsernes historie er lang. Din boganbefaling er noteret med tak. Overnatning på disse eksklusive matrikler er i nutiden en behagelig oplevelse. I fortiden (=psykiatri) en blandet affære. Hvedholm passerede du (næsten) ved Faaborg under din seneste Fyns-tur.
Engang jeg kørte en tur på Fyn undrede jeg mig over en allé her, en herregård dér, og smukke landskaber op til de store steder, Brahetrolle, Ege, Stensgaard, og hvad er det så de andre hedder … der er nemlig mange. Men der er også områder, hvor man så finder en anden kultur, Lindø som ikke er en ø, eller er det? osv.osv. Men som du siger, Fyen er ikke så lille endda.
@DAX: Landområdet Lindø nord for Kerteminde fjord og med byen Munkebo som base er et meget anderledes område end det beskrevne Hvedholm. Engang var Lindø værftet Maersk-koncernens stolthed. I nutiden oparbejdes nye industriforetagender som Vestas o.l. på de store arealer ud for Odense fjord.
Selvom vi lever i et lille land, kan man også med et vis ret hævde, at Fyn er forskellig fra Nordsjælland, såvel i bygningsmasse som folkementalitet. Jeg har rejst en del i Nordsjælland og kommer der stadig i udvalgte øjeblikke. Helsingør og Halsnæs kommuner er mig bedst bekendt og står stadig mit hjerte nær, om end jeg også er bekendt med dele af Gribskov kommune og af “whisky-bæltet”. 😉
Det er noget af en perle, du her beskriver. Men pompen og pragten er også et minde om en afgrundsdyb klasseforskel og et noget andet menneskesyn.
@Eric: Den anakronistiske (socialt baserede) vinkel er vi mindst 100 procent enige om. Jeg medtog den psykiatriske periode på den smukke matrikels indhold som bevis på nutidigt (forholdsvis) nytteværdi.