Der findes et utal af herregårde på de cirka 3.000 km2, der kaldes Fyn. Nærmere bestemt 131. Men så findes der også talrige andre anderledes og ligeså seværdige institutioner, parker og haver. I dag søndag d. 13. september 2020 er det Naturens Dag. Og det giver så anledning til et eksempel, der afgjort er en omtale værd:
Humlemagasinet
Det gamle humlemagasin ligger i Harndrup på Vestfyn (Middelfart kommune). Her kan man opleve en kulturhistorisk udstilling, juleudstilling (nov.-dec) samt flere museer (Historisk Dukkemuseum, Sigfred Pedersen Museet, Humlemuseet) og haveanlæg på 10 tdr. land med over 20 temahaver. Det kræver god tid, for der er meget at se. Og så kræver det privat motor som ledsager, eftersom man ikke kan komme forbi med offentlig transport. – Det er ikke lige nemt at finde, men det lykkedes blogejeren en smuk sensommerdag siddende bag rattet i sin ledsagers bil.
Humlemagasinet startede i sin nuværende skikkelse i 1990. Siden har fulgt talrige kulturhistoriske udstillinger. Årligt vises to store udstillinger. I sommerperioden en kongelig eller historisk udstilling (in casu Genforeningen i Sønderjylland – 1920, meget spændende !!!). Og i november-december en ret overdådig juleudstilling. Den såkaldte “Dagmarsal” benyttes jævnligt til underholdnings- og foredragsaftener.
Dagmarsalen
Humlemuseet – Danmarks eneste, åbnede i 2001. Det fortæller om stedets historie gennem mere end 100 år. Og så findes der en pæn stor samling af danske og udenlandske ølmærker (foto)
Den historiske dukkesamling åbnede i 2007. Den indeholder en fantastisk historisk-betinget samling af dukker, der får beskueren til at nikke genkendende til talrige eksempler på royale og historiske personer næsten udelukkende med dansk tilknytning. Der er (ifølge dokumentationen) 137 porcelænsdukker med kopier af autentiske kostumer fra Gorm den Gamle til Kronprinsesse Mary samt historiske figurer.
Haven rummer 30 forskellige temahaver. De er fordelt på 10 tdr. land. En udkigspost (havens østlige hjørne) giver indtryk og ro til fordybelse (foto).
Lidt flere indtryk fra temahaverne ses af de følgende fotos:
Sigfred Pedersen Museet – Digteren og forfatteren blev født netop i Harndrup den 10. marts 1903 (død 1967) i en gårdejerfamilie. Skolegangen skete lokalt og senere med en studenterhue fra Odense Katedralskole. Derefter studier ved Københavns universitet i statsvidenskab, hvor han i 1931 kunne kalde sig cand.polit.
Så fulgte nogle civile jobs, heriblandt journalist og litteraturanmelder ved BT i 1930erne. I en periode havde han og hustruen en tæt venskab med den kendte forfatter Hans Scherfig. Med tiden fulgte også en produktion af viser og digtsamlinger samt historiske romaner. Nærmere præsentation: https://biografiskleksikon.lex.dk/Sigfred_Pedersen
Sigfred Pedersen
Portrætbillede hænger i hans mindeafdeling. Malet i 1930 af Ebbe Kornerup
Bogen “Fra Rungstedlund til Humlemagasinet” blev udgivet ved 25 års jubilæet i 2015. Den udkom fra forlaget Historia og er skrevet af den daglige leder Peder Pedersen. Det er et smukt tekstmæssigt og illustrativt værk, der er et ejerskab værd. – ISBN 978-87-93321-20-5
Som skrevet står i overskriften “En overset perle”.
Mere på https://www.humlemagasinet.dk/
Fornøjelig læsning for en ynder af humlestærkt øl. I 1980 var jeg i Slovenien for første gang, og på vej fra A til B spurgte jeg den lokale vært og chauffør, hvad markerne med lange, opbundne gevækster var for noget. Svaret var ikke humle, men “det grønne guld”.
Jeg har en lillebitte ruskindsindbundet samling af Sigfreds digte/viser – den må vist gennydes 🙂
@Eric: Fint, at indlægget kan inspirere til en tur baglæns på Memory Lane. Sigfred Pedersens generelle produktion erindres fra min barndom, om end det ej er min smag, men derfor kan man sagtens lade sig positivt underholde af det særdeles indholdsrige museale område af bysbarnet fra Harndrup. – Slovenien hører til et af de relativ få lande, jeg ikke har besøgt i Europa. Måske får (den forhåbentlig snart afgående) US-præsident Trump mulighed for at bese sin nuværende hustrus hjemstavn ved førstkommende lejlighed.
Fin beretning om en overset perle, eller som en ejendomsmægler ville sige: En sjælden perle, der kun er få af. Det kunne lyde som en god kombination med et ophold på Hindsgavl Slot.
@Per Jan: Kommer du igen til Hindsgavl slot på ophold, er stedet absolut i nærheden – enten før/efter et besøg på Hulegaarden i Assens 😉
Det var spændende at læse, at du også har brugt Naturens Dag til en ny oplevelse. Jeg har ikke tidligere hørt om Humlemagasinet, men det er rart med inspiration til at opsøge steder, man ikke kender. Både temahaverne og Sigfred Pedersen Museet må jeg opleve en dag.
@Madame: Min ledsager var fynbo (samme aldersklasse som os). Også hun – ellers velorienteret – kendte ikke Humlemagasinet. Med din kulturelle baggrund og massive interesse for natur og dens indhold må et besøg være en selvfølge ;-), når Fyn ved lejlighed krydses med din vir.
Mit kendskab til Fyn er desværre særdeles mangelfuldt – langt mere, end jeg troede, ser jeg nu! Tak for introduktionen til denne spændende lokalitet på Vestfyn. Det må der sættes tid af til at besøge ved lejlighed.
@Uffe J.: Jeg er sikker på, at den rutinerede æter-artist underdriver sin logistiske sans, men fint, hvis den beskrevne lokation kunne danne et besøg for Madame og Dig selv.
Humlemagasinet, ikke et nyt ugemagasin, ikke bare et sted hvor man gemmer humle? Men et sted med mange krogede idéer?
Hvorfor mon der er så mange herregårde på Fyn? Og alle de andre seværdigheder – vi kender jo nogle stykker i Odense, Brandt, DSB, + også Faaborg Museum og nogle bakker, en vandmølle, veteranbil-samlinger, er det en trend i tiden at der er så meget at se? Er der mon lige så meget på Sjælland, hvis man kigger ordentlig efter?
@DAX: Mange ??? – Nuvel, de nævnte fynske seværdigheder er kendte. Det gælder også andre, hvorimod Humlemagasinet, som forsøgt beskrevet, er velassorteret og variereret og forbløffende ukendt. Hvorfor er der så mange herregårde på Fyn? Det rigtige svar kendes næppe, men en variant kunne være, at kongen i middelalderen (og senere) favoriserede denne landsdel med den gode landbrugsjord og samtidig brugte steder (=slotte) som overnatningsmuligheder til/fra hertugdømmerne Slesvig og Holsten. F.eks. ligger Fyns suverænt næststørste kirke i Assens. Hvorfor denne lille købstad? Fordi kongen og hans hof meget ofte overnattede her på vej til/fra Sønderjylland og de nævnte hertugdømmer, hvilket på den tid inkluderede kirkens velsignelser etc. Overfarten fra Assens til Sønderjylland (Aarøsund) var en klassiker i flere århundreder.
Landsdelene Fyn og Sjælland er som bekendt ikke lige store. Sjælland rummer en større variation af forskelligartede områder, såsom Nordsjælland (hvor DAX bor), Nordvestsjælland, Midtsjælland og Sydsjælland. Jeg har gennemkørt talrige af disse områder. Det samme gælder siden årtusindeskiftet også Fyn, der opleves mere kompakt og (med undtagelse af Frøbjerg Bavnehøj) langt mere “fladt”. Hertil kommer det sydfynske øhav med de mange charmerende øer, modsat Sjælland, der dog med Sejerø, Nekselø, Omø etc. også rummer nogle varianter. Jeg har ikke medtaget Lolland-Falster området, der også er gennemkørt med interesse. Faktisk holder jeg ret meget af begge store øer!
Tusind tak for dit link til denne spændende blogpost med inspiration til vores kommende tur til Fyn! Vi får vist svært ved at nå at se det hele på én dag.
@Madame: Når jeg har de to andre haveforslag klar (genbesøg), vender jeg tilbage. Men tre havebesøg på Fyn kan godt nås, derom senere. 😉