Modelfoto
“Det er svært at spå, især om fremtiden!” Dette udsagn er krediteret den afdøde kendte multikunstner Storm P. (Robert Storm Petersen). Ikke desto mindre har menneskeheden i generationer forsøgt, ofte ved hjælp af troldmænd, astrologer, kiromantikere og i nyere tider futurologer (fremtidsforskere).
Sidstnævnte kategori kalder det ofte “fremskrivning” og det er sådant et eksempel, dette indlæg handler om.
Bogillustrationen ovenfor af Thomas C. Krohns bog med undertitlen “Et kig ind i din fremtid” er et nyere eksempel på “fremskrivning”. Forfatteren mener, at en nogenlunde troværdig variant af den forjættede fremtid skal baseres på to præmisser.
Moores lov er den ene. I essens forudsættes, at den teknologiske udvikling følger en eksponentiel kurve. Det har vist sig (fortæller forfatteren), at gælde generelt for teknologisk udvikling, hvilket igen kan baseres på, at “landvindingerne” kobles til computerkraft. Computere og mobiltelefoner omtales grundigt som eksempler og næppe mange (hvis nogle?) kan være uenige i dette.
Antal år er den anden præmis. Altså hvilke antal år, som man skal se frem, og hvilke eksterne faktorer, der kan påvirke forløbet. I forbindelse med sidstnævnte præmis erkender forfatteren også, at uventede faktorer kan rokke ved forudsigelser/fremskrivninger. Rumkapløbet og (ikke mindst?) Corvid-19 angives som eksempler på dette.
Emner for fremskrivninger
For den almindelige hverdag vil især nogle områder have en potent interesse, fjernt fra laboratoriernes reagensglas og vidtløftige teorier. Eksempler på forventede fremskrivninger af nutidige forhold er
Fødevarer og indkøb, kommunikation, underholdning, transport, boligen, sundhed og sygdom, arbejdsliv og penge/økonomi.
Emnerne er velvalgte. Jeg ville nok have tilføjet klima, religion, undervisning, militær. Læseren kan sikkert også finde andre. Men bogens (selvvalgte begrænsning) af sideantal på 77 trykte sider giver nogle begrænsede rammer, hvilket også kalder på en (velgørende) præcision i de respektive omtaler af “screenede emner”.
Forfatterens udsagn
“Det er ikke ønsketænkning eller science fiction, da alle forudsigelser i bogen er baseret på en analyse af den teknologiske modenhed af forskellige teknologier i dagens Danmark. På baggrund af udviklingen af teknologien fremskrevet til 2035.”
Forfatteren Thomas C. Krohn (f.1972) er uddannet neurobiolog og ph.d. og har som yderligere baggrund mange år som universitetsforsker og underviser. Hertil kommer arbejdet de seneste mange år i forskellige virksomheder, som producerer medicinsk udstyr. Det er hans 7´ende bog. De tekniske og naturvidenskabelige kompetencer er evidente.
#########
Stoffet opleves formidlet på en klar og sproglig velgørende tilgængelig måde. Emnerne bliver “pædagogisk” screenet mod fremtiden. Har emnet interesse, er bogen afgjort sin læsetid værd!
Meget kan ske inden 2035. Jeg nævner i flæng klimaets luner, meteornedslag, uvelkomne besøg fra det ydre rum, tsunamier, 3´die verdenskrig, herunder magtglade diktatorer som Vladimir Putin og Xi Jinping. Er man troende, kan også Gud og/eller andre guder spille et ukendt kort.
For de læsere, der måtte leve i 2035 og samtidig (stadig?) have operative kognitive færdigheder, kunne det være interessant at afkrydse de respektive udsagn i bogen. Måske vil nogle (eller de fleste?) af forudsigelserne være uforståelige med 2035-vidensniveau, men så kan læserens private robot sikkert assistere med oversættelser, såfremt den indeholder en opdateret AI*) -version. 😉
Note:
*) AI= Artificial Intelligence (kunstig intelligens)
Bognr. ISBN 978-87-971661-9-2
Forlaget RosenHill (2022)
Hvis man vil vide noget om fremtiden skal man være god til at læse fortiden, – siger jeg nu, baseret på læsning af en nyere biografi af Makedoneren Alexander, kaldet Alexander den Store, som var en vigtig faktor i årene 340-323. Takket være hans enestående personlighed og store krigstogter har samtiden bevaret detailler af hans historie, og den viser tydeligt, hvorfor man bør afskaffe diktatorer. Bengt Liljegren har samlet stoffet fra flere af de antikke biografier.
Hvis man læser den mands historie kan man se parallellerne til både Hitler, Napoleon, Churchill, Caesar, Vercingetorix og nej jeg nævner med vilie ikke Mette Frederiksen og alle de andre, der taber sigtet. Den tekniske udvikling i computer-alderen, materialeforskning, medicin, produktionsmetoder kan ganske vist føre til mange ting og er i sig selv et ph.d studium værd, men for at spå om fremtiden bør man have viden om jokerens psyko-biologi.
Fødevarer og indkøb er det, jeg er mest afhængig af, og selv om det betød liv eller død ville jeg ikke kunne omdyrke min have, så den holdt liv i en lille familie, – men det skulle være muligt! Det kunne også være en faktor i en post-russisk fremtid.
Jeg ville gerne vide mere om bogens håndtering af international handel, – har den en bombesikker tro på at “globalisering gavner alle”?
@DAX: Jeg tænker Nostradamus. Du tænker (mere realistisk og historie-fakta) på Alexander den Store.
Ifald du eksklusivt “kun” tænker “globalisering gavner alle” i et direkte link til international handel, er svaret “Nej”. Omvendt vinkler bogen futuristisk emnerne: Fødevarer og indkøb; Kommunikation; Underholdning; Transport; Boligen; Sundhed og Sygdom; Arbejdsliv; Penge og Økonomi. I slutningen understreger forfatteren 3 emner, der (efter hans mening (og jeg er enig)) med sikkerhed vil ændre sig: “Transport” – “Sundhed” – “Klima”.
Der mangler et smil i min kommentar! Her:
😀 😀 😀
@DAX: Mange tak 😉
En anden lov siger, at mængden af viden vokser eksponentielt, og her tænkes ikke på viden om fremtiden.
Fremtiden er et fascinerende emne for nogle, skræmmende for andre. I det små kan man sandsynliggøre, at fx økonomien vil udvikle sig i den og den retning, og at vi teknologisk kan noget i morgen, som vi ikke kan i dag.
Men så er der de skelsættende ting, vi ved vil ske, hvor vi blot ikke ved hvornår. Ting, som virkelig kuldkaster alt. En supervulkan vil komme i udbrud og give global vinter i flere år, en større meteor vil ramme planeten, nye dødelige pandemier vil komme, Golfstrømmen vil ophøre osv.
Det går sjældent, som præsten prædiker, men det ændrer ikke, at jeg kan læse science fiction med stor fornøjelse.
@Eric B.: Kommentaren rummer “sondringens kunst”, som også blogejeren bekender sig til (forsøger på, i det mindste 😉 ). “(…)Ting, som virkelige kultkaster alt(..)”= Jovist, de seneste år 2020-xxxx har vi været vidne til såvel en pandemi og en krig i en Europa. Begge dele er uafsluttede, begge dele vil kaste negative lysskær (beklageligvis) længe endnu. Begge dele er i øjeblikke livsfarlige (sygdom og død samt død på slagmarken og en ABC-relateret katastrofe) og…begge dele kom uforberedte og ryddede f.eks. den livsvigtige klima-dagsorden. Ifald “præsten havde prædiket disse begivenheder, var stemmeføringen ikke høj nok!”.
Spændende emne og med kun 77 sider er den vel hurtigt læst. En tidshorisont til 2035 er inden for en rimelig mulighed for dig Erik og mig, så det kan blive interessant at se hvad der bliver opfundet og hvad der kan krydses af bogens forudsigelser. Jeg tror at hvis det lykkes at skabe en kvantecomputer – og på sigt – billige kvantecomputere, vil det revolutioner anvendelsen af it-teknologi, herunder AI, og hvad det kan betyde med robotter og nye beskæftigelsesmuligheder.
@Per Jan: Ifald du får ret i, at vi begge lever i 2035 😉 – er der utvivlsomt opfundet kvantecomputere, måske også til husholdningsbrug. I mit eget “livsbudget” har jeg for længst (til grin for mange og i ramme alvor for mig selv) posteret en udgift til en (hjemme-)robot inkl. årlige driftsomkostninger til servicering, eftersom SOSU-assistenter/hjemmehjælpere i fysisk udgave bliver en sjældenhed i næste decennium. Der venter de store årgange (f. 1945-55) nogle digitale udfordringer i alderdommen, som det vil være mere end hensigtsmæssigt at indrette sig på både økonomisk og fysisk; praktiske boformer under hensyn til mobilitet, indkøb og stadige elektroniske udviklinger etc.
Sundhed, transport, klima, – ja de ting kan man fremskrive troværdigt.
Men da en af de ting du nævner er den teknologiske udvikling exemplificeret ved computere og mobil’er så var det at du fik min kæphest til at stejle: Computeranvendelse har ændret så radikalt på det politiske landskab at den som Co(r)vid-19 må anses for at være en “uventet faktor”, og den har potentiale til at ødelægge fordi den fører til at en stor del af befolkningen – et flertal – kan tro på “konspirationsteorier” og derfor er lette ofre for demagoger og diktatorer.
I det lys synes jeg at klimaforandringerne måske ligefrem kan få folk til at åbne øjnene.
@DAX: Klima-dagsorden var primær issue, indtil Coronaen og Putins “ekspeditionsstyrke” i Ukraine nærmest ryddede dagsorden. Hvis man skal finde noget positivt (og det er svært) i den nuværende klima-dagsorden er det, at de labile russiske leverancer af olie og gas har accelereret den helt nødvendige omstilling til vedvarende energi; tænk blot på den netop afsluttede aftale mellem Østersømagterne (minus Rusland) om vindmølleparker etc.
Computeranvendelse har – også – genereret et A og B-hold. I nutidens mediebillede opleves både vel- og almen uddannede mennesker > 50år, der har svært ved at følge med det elektroniske udvikling. MitID er blot et eksempel. De kommende års udvikling af den elektroniske tidsalder vil medføre – tror jeg – et yderligere gap mellem befolkningsgrupper og måske fører til et slags “gule-veste-oprør”. Eksempelvis har du i en tidlig tid erhvervet dig programmør-kompetencer og fulgt med udviklingen, men (tror jeg) ganske mange på dit alderstrin “er stået af” og føler sig hjælpeløse, medmindre børn og (især) børnebørn kan assistere.