Ved første personlige aftale afklares indholdet og ambitionerne, måske også tidsforløbet og den økonomiske ramme. Det inkluderer mødedatoer, interviewform, manuskriptforløb, korrektur, slutredigering. Honoraret er meget afhængigt af opgavens kompleksitet, herunder også eventuelt tidsforbrug til research (arkivsøgning m.m.).
Ved et bogmanuskript vil betalingen typisk blive delt som ¼ ved start, ¼ ved manuskriptets grundform, ¼ ved korrekturen og den sidste ¼ ved afslutningen. Der er to årsager til dette. For det første er der tale om et forløb på mellem 6-12 måneder og for det andet kan det opleves, at Du eller virksomheden i forløbet – uanset årsag – fortryder.
Fortrolighed og respekt for begrebet etik er en selvfølge under hele forløbet og efterfølgende.