Geografiens magt

ISBN 978-87-94301-15-2

Generelt

Bogen er fremragende i sit indhold. Den umiddelbare eneste svaghed er, at den først kom i en oversat dansk version i marts 2023, men den originale engelske version blev udgivet i 2021. Det vil sige før Rusland angreb Ukraine i februar sidste år.

I nutiden kan man nemt overse, at der er en verden ”udenfor Ukraine” og “Israel-Hamaskrigen” fyldt med ulmende konflikter og geopolitiske dilemmaer og udfordringer. Det minder den britiske journalist og udenrigspolitiske analytiker Tim Marshall læseren om i bogen ”Geografiens magt”.

Grundlæggende er bogens tema, at lande kan opruste militært (og det gør de i sandelig også) samt indgå alliancer med andre lande. Men de kan ikke ændre på deres geografiske placering. Tro kan flytte bjerge. Men det kan regeringsledere og diktatorer trods alt ikke. Et land er født med de nabolande og den placering på kloden, som det nu er.

Det er præmissen for Tim Marshalls gennemgang af de geopolitiske udfordringer, som otte lande og to regioners geografiske placering og indretning giver dem. Bjerge og floder er uafviselige vigtige konkurrenceparametre. Noget bl.a. Iran, Tyrkiet og Etiopien kan bekræfte.

I ”Geografiens magt” zoomes ind på enkeltlande. Mere specifikt: Australien, Iran, Saudi-Arabien, Storbritannien, Grækenland, Tyrkiet, Sahel (område i Afrika), Etiopien, Spanien samt “Rummet”.

Der bliver fokuseret på hvert enkelt lands historiske udvikling og man bliver f.eks. klogere på Etiopiens rolle som Østafrikas ”vandstormagt” med heraf følgende konsekvenser for den Hvide Nil, der er altafgørende for Egypten. – Kapitlerne om NATO-landene Tyrkiet og Grækenland belyser den stadig tilspidsede situation i Det Ægæiske Hav betragtet fra begge sider baseret på både århundredes fjendskab og havgrundens formodede rigdom.

Sahel

Og endelig giver bogen et fortræffeligt indblik på det kæmpestore Sahel område i Afrika, der netop aktualiseres af et militærkup i Niger ( aug.2023). En del af den russiske Wagner Group raserer netop i ”Sahel” og forsøger helt sikkert at beneficere på det aktuelle kup.

“Sahel” betyder kyst eller bred på arabisk. Det drejer sig om et smalt biogeografisk bælte, der løber tværs over fra Afrikas Atlanterhavs kyst til Det Røde Hav med Sahara i Nord og den sudanesiske savanne i syd og berører følgende lande: Senegal, Mauritanien, Mali, Burkino Faso, Algeriet, Niger, Nigeria, Chad, Sudan, Somalia, Ethiopien og Eritrea.

For en skandinav er sidstnævnte område nok det i bogen, der giver mest geopolitisk information på et tørt vidensgrundlag, ihvert fald blogejerens. Ved gennemlæsningen blev jeg overbevist om, at min “oprindelige” paratviden var utilfredsstillende/sølle, medens jeg optankede interessant viden gennem min læsning.

Området betragtes som den fattigste region i verden, der samtidig er rig på naturresurser. Der er f.eks. uran, olie og fosfat i Niger, jernmalm og kobber i Mauretanien, olie og uran i Tcad og guld i Burkina Faso og Mali. Samtlige lande indeholder så markante problemer med yderst svage “samfundsinstanser”, korruption, finansiel gennemsigtighed m.fl. Forarbejdning af de nævnte råstoffer varetages fortsat i overvejende stil af multinationale selskaber, der igen lokkes af skattefordele med heraf færre statsindtægter. Begrebet “korruption” er underlægningsmusik.

For eksempel er Niger verdens fjerdestørste producent af uran, men regeringen er låst fast i et ulige forhold med den franske statsejede selskab Areva, der ejer miner. Bogen nævner ikke direkte kinesisk “interesse”, men muligheden er også her åbenbar. Men den prædestinerede befolkningseksplosion i Afrika, der bestemt ikke kan overvurderes, bliver omtalt. Eksempelvis forventes Nigers befolkningstal at stige fra 23,3 millioner til 65,5 millioner frem til 2050. Sidstnævnte årstal er også sat op for hele Afrika: Kontinentets befolkning forventes fordoblet fra 1,2 milliarder til 2,4 milliarder. De afledte eftertanker står i en laaaaaaaang kø!

Et perspektiv – afledte tanker

En anden afledt research om Sahel fortæller om alvorlige perspektiver, meget alvorlige – også for EU(ropa). Der er 20-gange så mange flygtninge i Sahel-regionen i Afrika som for to år siden. Antallet af mennesker, der lider af ekstrem sult, har for længst passeret 7 millioner. Og det er tre gange så mange som for blot et år siden (2020). Væbnede konflikter, terrorgrupper, ingen fødevaresikkerhed og ødelæggende klimaforandringer har skabt en så negativ udvikling.

I dag bor der for eksempel 200 millioner mennesker i Nigeria, men FN’s demografiske fremskrivninger peger på, at Nigeria indenfor få årtier vil overtage USA’s plads som verdens tredje mest folkerige land. I 2021 var jeg involveret i en kortere tid i et NGO-projekt, der gav mig rigelige perspektiveringer på dette land; dette suppleret op med personer i min bekendtskabskreds, der i en fortid som Danida-udsendinge har været involveret i Nigeria.

En af bogens pointer er netop, at med de kæmpestore befolkninger i Sahel-regionen burde det være tydeligt, at det er i alles interesse at bremse det eskalerende konflikt niveau og sikre, at sultkrisen ikke bider sig fast. Flygtningesituationen mod nord via Mahgreb-landene til Middelhavet forventes – om vi ønsker det eller ej – at ville eskalere yderligere de kommende år. EU(ropa) kommer fortsat – i endnu højere grad – på en gigantisk opgave med at modstå et forventet kommende flygtningepres.

In futura 

Efter at have læst (og genlæst visse kapitler) sidder man tilbage med en forhåbning om, at der kommer en efterfølger snarest, der ikke blot belyser Rusland vs. Ukraine, men også meget gerne f.eks. Østersøregionen (Polen, Baltikum m.fl.) og/eller Balkan (læs: Eks-Jugoslavien) i en kommende bog.

Enhver, der har interesse for geografi og geopolitik, bør stifte bekendtskab med de 340 sider, der forekommer skarpt redigeret, dog med enkelte trykfejl.

God fornøjelse!

Noter

Tim Marshalls første bog “Fanget af Geografien (12 enkle kort der forklarer verden) er en interessant “intro” (2020); et spændende mix af tekst og grafik – ifald geopolitik har læserens interesse. ISBN 978-87-93752-30-6.

Kilder/links

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmark-i-spidsen-for-oprab-om-hjaelp-til-sahel?publisherId=13559172&releaseId=13602605

 

DEL SIDEN

8 kommentarer til “Geografiens magt”

  1. Selvom geografien ikke har ændret sig, er det desværre nok definitivt slut med Øresundstolden 🙂
    Spøg til side er Afrikas befolkningsudvikling og klimaforandringerne en tikkende (migrations)bombe.
    Sahel får ikke megen spalteplads i danske medier, så (også) jeg har et vidensunderskud. Jeg ved dog, at Kina fører en meget offensiv bistandspolitik i Afrika (eksempelvis hjælp til udvikling af infrastruktur) bl.a. med henblik på at sikre sig rettigheder til forskellige råstoffer. Så offensiv, at EU føler sine interesser alvorligt pressede, og det kan undre en smule, at Marshall ikke kommer nærmere ind på denne ændring af det imperialistiske landkort.

    1. @Eric: ”Hvor to floder mødes, er vandet aldrig roligt” (Tchadisk ordsprog nævnt i bogen, pag.205) kunne være en artificiel indfaldsvinkel til din pointe om duelleringen mellem EU og Kina, som du med sædvanlig observant holdning inddrager i kommentaren. 😉

      Lad mig give en kort smagsprøve på Kina-vinklen (pag.235):

      ”I 2017 åbnede Kina sin første udenlandske flådebase i Djibouti. – Denne aktivitet går hånd i hånd med Kinas ”Belt and Road”- initiativ, som søger at skabe eller opdatere globale handelsforbindelser og derved sikre en gnidningsfri strøm af varer til og fra Kina. I Afrika er Kina mest aktivt syd for Sahel, men flådebasen i Dijbouti ligger ved siden af handelshavnen; Kina har finansieret en elektrisk jernbanelinje fra Dijbouti til Etiopien, og kinesiske selskaber har travlt med at bygge jernbaneforbindelser, som forbinder havne i Guinea og Senegal med Mali. Flere hundred tusind kinesiske arbejdere menes at være involveret i afrikanske ”Belt and Road”- aktiviteter.
      Der er mange eksempler på modvilje mod kineserne i Sahel, deriblandt klager over, at kinesiske firmaer hyrer kinesiske arbejdere frem for lokale………”

      Ovennævnte blot som et kort supplement. Også USA og de tidligere kolonimagter Storbritannien og Frankrig omtales i sekvenser, men jeg har ikke stødt på en kortere eller længere analyse af din afgjorte præcise pointe. Den britiske journalist (og in casu forfatter) Tim Marshall deler (måske?) mange landsmænds begrænsede begejstring for EU-projektet (?).

  2. Tak for din omtale af en meget relevant bog. Den bør læses, selvom jeg synes jeg har fulgt godt med på globalt nyt – og har observeret hvordan kinesisk “hjælp” har været med til Sri Lanka gik konkurs sidste år. Mon ikke andre lande finder ud af, at Kina især er hjælpsom i egen interresse. En bog, som jeg har i reolen, men endnu ikke fået læst, bør nok også hentes frem: Hans Roslings “Factfulness”. Den skulle fortælle hvor godt det godt, – når man ser bort fra geografiske konflikt scenarier.

    1. @Per Jan: Den internationale kendte svenske medicinske professor fra Karolinska Inst. (Stockholm) døde for nogle år siden af pancreascancer. Hans statistisk baserede studier vakte meget furore. Jeg erindrer ham grundet en meget aktiv presse, men fik aldrig læst han bog. Måske burde jeg læse ”Factfulness” – tak for reminder.

      Og ja – vores syn på Kina og deres ”humane” u-landsbistand til Afrika, Sri Lanka m.fl. under delvis dække af ”Belt and Road” er ens. For Vestens kultur er Kina hovedmodstanderen, upåagtet at Xi Jinping smilede venligt til US-president Biden for nylig.

      Endelig – når din tid og motivation tillader det, er ”Geografiens magt” et godt læsevalg med din globale appetit på geopolitik m.m.

  3. Nu er jeg tilbage med flere refleksioner.
    Det forbavser mig så meget at jeg checker op med Wikipedia og CIA handbook: Niger har 25??? mio. indbyggere? Et land uden vand, størstedelen ørken, hovedstaden ved Niger Floden, som fordamper, men dog en del af vådområdet Lake Chad, som også fordamper og indskrænkes måske hurtigere end Aral Søen.

    Og så med flygtningeproblemer! Og dog med naturressourcer. Utroligt kompliceret at få et sådant samfund til at fungere, det kan jeg da forstå.

    Der er en Amerikaner, Joseph Pisenti, som for et par år siden begyndte en YouTube, som efter de første “underholdende facts” video’er begyndte at koncentrere sig om geo-politiske spørgsmål. Han har måske læst Marshall’s bog; i hvert fald er han vidt omkring. Takket være hans evne til at finde gode illustrationer er hans video’er se-værdige. Der er kommet mange konkurrenter, og somme tider fornemmer jeg at han har tabt overblikket (det er forståeligt).
    Et godt ex.:https://www.youtube.com/watch?v=JN4mnVLP0rU

    Jeg håber denne kommentar går igennem trods at den indeholder et link.

    1. @DAX: Tak for YouTube-tips. Jovist, U-lande kan være en kompliceret størrelse, især når de viser sig at indeholde værdifulde mineraler etc. – Men parallelt hermed er Afrika stadig en tikkende bombe for Sahel-flygtninge.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 1 = 2