Fyr møllerne

Overskriften er twistet, helt bevidst. Næst efter Coronaen synes det miljø-relaterede begreb “Den grønne omstilling” at fylde meget i medierne og folks bevidsthed. 

Der er en eksemplificeret hensigt med dette indlæg, fordi der opstår sammenhænge, hvor begreber som grøn energi, interesssemodsætninger og miljø spiller nogle konfrontative roller. 

Klimakrise og klimaråd er kendte begreber og nu senest er opstået begrebet “energiøer” til en stk-pris på 210 mia. kr., som Danmark i førertrøjen har planlagt oprettet i henholdsvis Nordsøen og Østersøen.  

Og endelig har netop været afholdt et virtuelt klimatopmøde, hvor USA nu igen er tilbage ved forhandlingsbordet til glæde for det internationale samarbejde.

#########

I dette indlæg er et smukt gammelt fyr en af statisterne i et aktuelt eksempel. Men inden vi når til essensen, bør nogle begreber indrammes og afklares. 

Helnæs Fyr

Fyret ligger på vestsiden af halvøen Helnæs (Assens kommune). Fyret er opført i 1901 og har en højde på 28 meter. Indvendigt adskiller fyret sig fra andre danske fyr ved at være opdelt i etager med reposer. Også dets oprindelige lyssystem afveg fra andre danske fyr, idet det bestod af et vinkelfyr, hvor de røde og grønne lys var erstattet med henholdsvis ét og to blink. Derved undgik man det lystab, der opstår ved passage gennem farvet glas. I dag er fyret et gængs vinkelfyr i to retninger med et blink hvert 5. sekund og en rækkevidde på ca. 30 km. Fra fyrets top kan man i klart vejr se til Als. Fyret og bygningerne omkring er i dag i privat eje. (Naturstyrelsen)

Havvindmølleparken

I juli-aug.  2016 sendte Sønderborg Kommune en ansøgning til Energistyrelsen om tilladelse til at udføre en Forundersøgelse til etablering af en havvindemøllepark i Lillebælt. Placeringen var indenfor et område, som Staten tidligere (2012) sammen med 14 andre områder havde udpeget til mulig placeringer af kystnære havmølleparker.

For at sikre rentabiliteten foreslog Sønderborg Kommune, at der skulle rejses 20  stk.op til 250 meter høje eller 44 stk. 150 m. høje vindmøller. Forundersøgelsens rapporter inkluderet VVM (en miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet – “Vurdering af Virkning på Miljøet”) forelå i december 2018.  Herefter har sagen bølget frem og tilbage mellem Sønderborg Kommune og “modstanderen” Assens Kommune samt relevante statslige myndigheder uden en endelig afklaring.

http://redlillebaelt.dk/  

En borgergruppe på foreløbig cirka 600 personer med base i Assens Kommune er gået på de barrikader, der kendes i Danmark under mrk. “Folkets protester”. Den udmærkede hjemmeside pensler problematikken i detaljer, som i essens er et eksempel på, at den grønne omstilling, hvis 2030-målsætning nødvendiggør et betydeligt antal vindmøller på land og til vands (samt solcellemarker etc.), giver nogle miljø- og naturmæssige konsekvenser, der bestemt ikke accepteres af alle borgere.

Her tales om konsekvenser i retninger af støj fra vindmøller, synsirritationer ved kraftige røde blink fra havvindmøller, sejlads-tilgange i Lillebælt for såvel fragt som fiskeri og lystbåde og kraftige gener for dyrelivet (marsvin, fugle, yngleområder etc.).

På et tidspunkt i forløbet foreslog Sønderborgs borgmester (A), at borgerne på Fyn bare kunne se den anden vej. 😉 –  Nu er fynboerne kendt som runde og venlige personer, men bliver de tilstrækkelig tirret, kan de være overordentlig stædige, i den grad til forbløffelse for deres omgivelser, hvad enten det er stolte sønderjyder eller friske københavnere (på Slotsholmen o.a.).

Miltærets hjælp

Det danske forsvar har ydet flere yderst rosværdige bidrag til fred såvel i eks-Jugoslavien som i Mellemøsten og Afrika. Dette til trods for samspillet mellem beherskede bevillinger og “internationalt tænkende politikere”. Og sandelig om ikke militæret er kommet Assens Kommune til assistance – måske? – i den aktuelle miljøsag.

Radar, Skærm, Grøn, Prik

Vindmøllerne vil nemlig forstyrre Forsvarets radarer i området. I et høringssvar fra Forsvaret fremgår det blandt andet, at:

”Opførelse af vindmølleparken ved Lillebælt syd vil medføre betydelige gener i forhold til Forsvarets nærliggende radarer.”

Det fremgår også, at det kan koste Forsvaret (=Staten) et 3-cifret millionbeløb at etablere såkaldte afværgeforanstaltninger, som gør, at radarerne ikke bliver forstyrret. Forsvaret gør det i samme høringssvar klart, at man ikke vil betale for et nyt radaranlæg:

”Finansiering af analyser, etablering og integration af alle nødvendige afværgeforanstaltninger er Forsvarsministeriet uvedkommende”

Med andre ord er det Sønderborg Kommunes ansvar at betale for, at en eventuel vindmøllepark i Lillebælt ikke kommer til at forstyrre Forsvarets nærliggende radarer.

Refleksion

Jeg skal spare læserne for de to respektive kommuners borgmestres dialoger via presse o.a., men konkludere, at der i skrivende stund stadig diskuteres og protesteres i denne særlige grad af miljømæssige armlægning.    

Det er næppe den sidste af slagsen, ej heller protestbevægelser fra aktive borgere, hvis begreber om et af tidens store mantra “miljø” kan være eksorbitant variable. 

Det vil dog i sammenhængen være tilpas aktuelt at høre seneste udtalelse fra landets Klima, Energi- og Forsyningsminister Dan  Jørgensen (A), forøvrigt valgt i Fyns Storkreds –  (TV2-Fyn link – 26. febr. 2021):

https://www.tv2fyn.dk/nyheder/26-02-2021/1930/assens-kommune-far-ikke-hjaelp-fra-ministeren-i-kamp-mod-havvindmoller?autoplay=1#player

Status og fremtid

Lillebælt Syd Vindmøllepark – som de stolte (og stædige) sønderjyder har døbt projektet – illustrerer sammenfattende på glimrende vis projektet, herunder også det tidsforløb der pågår til et sådant betydeligt initiativ i forbindelse med den (nødvendige) grønne omstilling:

https://lillebaeltsyd.dk/ 

Den grønne omstilling er ikke nem. Den er kostbar. Den er nødvendig. Alternativet er at overlade “regningen” til de næste generationer. Ovennævnte eksempel bliver næppe det sidste af slagsen……

 

 

 

DEL SIDEN

14 kommentarer til “Fyr møllerne”

  1. Som du skriver til sidst, så er den grønne omstilling bestemt ikke nem. Den er kostbar, men den er også nødvendig. At overlade ‘regningen’ til de næste generationer er ude af billedet. Jeg vidste ikke, at vindmøller forstyrrer Forsvarets radarer – der er ufattelig mange ting, der skal tages stilling til.

    1. @Madame: Danskernes fantasi har aldrig fejlet noget. 😉 – Når modstanden sætter ind, aktiveres også mulighederne for ammunition af argumenter og i visse tilfælde meget mere (mere eller mindre synlige/voldelige) protester. Jeg finder, at det beskrevne eksempel viser, at “Den Grønne Omstilling” ikke bare er plus eller minus, men indeholder en del mellemregninger, der over de kommende år vil vise sig, også fordi Danmark til en vis grad har en førertrøje på omkring dette emne.

  2. Fint dilemma du beskriver. Hvis der kun er tale om 20 store møller, så kunne de vel nemt ”flyttes” til den nye energiø i Nordsøen. Borgerne i Sønderborg er så heldige at de ikke kan se vindmøllerne og dem der bor på Nordals er nok ikke så mange, at de kan ændre noget. Det kunne lyde som regningen fra Forsvaret kan blive en gamechanger, som kan redde fynboernes herlighedsværdier. Det håber jeg for dem. Nu er der på land et andet problem; de store ”sorte marker” med solcellepaneler. Med grøn energi har det altid været et problem, at dele sol og vind lige.

    1. @Per Jan: Sidste sætning er typisk (underspillet og præcis) dansk humor. 😉 – Sønderborgenserne m.fl. er stadig meget overbeviste om, at deres projekt bliver til noget. Fynboerne kæmper stadig. – Skjult for de fleste, men klart for de få i Region Syddanmark illustrerer dette den næsten umulige hybrid, som Region Syddanmark består af, nemlig Fyn og Syd- og Sønderjylland; selv et fælles busselskab kunne de ikke blive enige om ved dannelsen, og der eksisterer stadig to (Sydtrafik og Fynbus) blot til eksempel.

      Der er smukt ved Helnæs Fyr (som vi ikke nåede ved dit sidste besøg)….

  3. Indlægget fik mig straks til at tænke på Niels Hausgaards gamle sang (1979) om atomkraft:
    https://www.youtube.com/watch?v=PeaM3xFpwes
    Dialekten kan nok være svær at forstå uden for Vendsyssel, og Google Translate kan ikke hjælpe, så kort sagt mener sangens hovedperson, at der ikke kan være tvivl om, at vi skal have a(n)tomkraft, men:

    “… værket skal lig’ på Sjælland, har vi tænkt,
    eller Fyn hen i den østre end’.”

    Jeg er helt ude af stand til at vurdere realismen i ideen om grønne energiøer, men ideen begejstrer mig, fordi den er (atypisk) visionær, og projektet giver næppe anledning til nabostridigheder.

    1. @Eric: Jeg sætter stor pris på Hausgaards underspillede humor, men takker for kommentatorens sproglige arrangement til ære for os stakler søndenfjords, der ikke er så kvikke.

      Og ja – boreplatforme vs. grønne energiøer giver for mange den ønskede preference. Din Hausgaard-lignende slutreplik motionerede mine smilehuller….igen.

  4. Der er forskel på 10 vindmøller og 100, også selv om vi taler havmøller. Jeg synes det er fantastisk at man kan gøre det og det er fantastisk, at man på den måde kan spare på fossile brændsler, men jeg frygter mere for hvad der sker på den anden side af kloden, Kinas og Indiens milliarder mennesker skal også have et bedre liv, og det kommer til at koste klimaforandringer.

    Man kan kun håbe at der er en vis træghed og stabilitet i systemet, ellers vil extrem-vejr løse problemerne på en meget ubehagelig måde.

    1. @DAX: Jeg er meget på linje med dine synspunkter, især omkring gigant-landene Kina og Indien. Selvom især kineserne ofte citeres for at involvere sig mere i klimaspørgsmål, har jeg altid haft mine tvivl om ægtheden. Men billeder/film fra de gigantiske millionbyer i Kina viser – efter Coronaens folkevirkninger – at der sandelig indimellem er frit udsyn til himlen, modsat tidligere. Det har – om ikke andet hos befolkningen – givet stof til eftertanke omkring de klimatiske produktionsomkostninger.

  5. Kinas styre er klar over alvoren af klima-ændringerne, eftersom de både oplever støvstorme og tørkeperioder, som er 100-års fænomener. Det er lidt fantastisk, at de har kunnet løse så mange problemer som de faktisk har klaret, trods hård undertrykkelse af politiske strømninger og trods et styre, som umuligt kan være allestedsnærværende. Jeg gætter at der er to faktorer: En folkelig forståelse for udviklingens omkostninger og de mange mennesker, der som du skriver har oplevet, at man ikke kunne se himlen.

    1. @DAX: Tak for interessant addition. Igen er jeg meget enig i substansen af dine linjer – absolut!

  6. Jeg blev fascineret af Helnæs Fyret, og søgte efter flere oplysninger. Det var først, da jeg fandt en plan for “Nationalpark Sydfyn” (digitalt til rådighed via Yumpu Digital Publishing) at jeg fik bekræftelse på at fyret stadig ejes af statens fyrvæsen, og at det kun er fyrmesterboligerne som er solgt fra. Det samme gælder de mange andre fyr i det sydfynske område. Man har tænkt sig at nedlægge flere og flere fyn efterhånden som de bliver betragtet som overflødige, men vil dog frede nogle, heriblandt Helnæs, Skjoldnæs som er bygget af Bornholmsk granit, og Keldsnor, som ligner Helnæs. Da fyrvæsenet var på sit højeste i 1930, står der, var der 185 fyr, (så måske et par stykker kan undværes).

    Men bagefter måtte jeg jo se TV-indslaget, og man undrer sig over at der kan blive interessemodsætninger og “konfrontative roller”.

    Spørger man hvad der i dag vil være rimeligt må svaret være, at der skal sættes en grænse for omfanget af Helnæs-havmølleprojektet.

    Hvad sker der, når man (med betaling i dyre domme) slipper en (hav-)entreprenør løs på et område som Lillebælt, der i forvejen har været belastet af fosforvand og skibstrafik? Det er klart en yderligere miljøbelastning – første trin bliver derfor nødt til at være en måde at kvantificere miljøbelastninger og miljø-sårbarhed (VVM rapporter er et tidligt forsøg på det.)

  7. Det varede lidt inden jeg fandt ud af at jeg kunne zoome ind ved læsning på Yumpu. Det plus, der var til højre, troede jeg var +sidenr. – altså bladre frem. Men når man så fandt ud af det, giver web-teknikken (og min hurtige computer) en overmåde god visning.

    Derfor overvejede jeg at læse nogle artikler i Time Magazine, som jeg synes er et af de medier, man ville have godt af at følge med i uanset om man er højre- eller venstreorienteret. Sagligt var det i hvert fald i 1980’erne.

    Men da jeg så kiggede på Time Magazine via Yumpu fik jeg et problem med læsningen. Der må have været et font-system, som ikke var kompatibelt med “rendering” (visning, dannelse af billederne) på mit (Linux-) computer system (som trænger til opdatering).

    Men selv om jeg har læsestof nok, blev jeg alligevel tændt på muligheden. Jeg synes vores hjemlige politiske journalister fuldstændig har tabt overblikket og glemmer hvad der er det vigtigste. Det er som om man tror at “verdens-politikken” ligger i en kasse, der ikke har indflydelse på fremtiden i Lille Danmark.

    1. @DAX: Rigtigt, vi mangler ikke læsestof. Alene visiteringen i det daglige kræver en konsekvent og kærlig hånd. Danskere, flest, herunder også indenfor journalistikken, fokuserer meget på DK og har mere eller mindre fraskåret internationale perspektiver. “Jeg kan alligevel ikke ændre på det”….tænker en del. Corvid-19 har (forståelig nok) overtrumfet alt andet det seneste årstid, men når det er under kontrol (færdigvaccination etc.) i løbet af efteråret 2021, vil de gamle perspektiverende “issues” dukke op med fornyet kraft. Vi skal ikke bare kun fokusere på “den grønne omstilling”, men lige så meget på et EU(ropa), der langsomt sprækker og Rusland m.m. rykker nærmere.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

86 − = 83