Forskellige nomader

Himmel, Sol, Bjerge, Klint, Hiker, Vandreture

Forleden vandt Danmark (igen) filmindustriens fornemmeste pris – Oscarstatuetten. Det skete for første gang med hele to statuetter i kategorierne:  Thomas Vinterbergs “Druk” for Bedste Internationale Film og Bedste Klipning til Mikkel E.G. Nielsen for “Sound of Metal”. 

Det bør også i samme “film-frekvens” nævnes, at den Chloé Zhao–instruerede “Nomadland” modtog Oscarstatuetten for Bedste Film. Foruden Oscar-statuetten har den modtaget en lang række internationale priser. 63–årige Frances McDormand modtog prisen i samme hug for bedste kvindelige hovedrolle i “Nomadland”. 

Disse begivenheder twistede sig sammen med andre “nomade-informationer” fra en interessant udenlandsk artikel med nutids- og ikke mindst fremtidsperspektiver.  Og medens vi er ved blandingen medfører de stadig lukkede grænser udsættelser af planlagte rejser for mit vedkommende (flere gange) til gensyn med Andalusien i Spanien. Samtidig er man som rejsende “afhængig” af Udenrigsministeriets rejsevejledning og ikke mindst forsikringskonditioner i samme forbindelse. 

Det blev så til nedenfor nævnte “Nomade-refleksion”.  Indlægget er af oversigtsmæssige årsager opdelt i tre afsnit:

1) Nogle fakta om Andalusien – 2) Digitale nomader –  3) Udenrigsministeriets rejsevejledning samt ikke uvæsentligt – hvad dækker rejseforsikringen?

Nogle fakta om Andalusien

Der bor 8,4 mio. indbyggere i den sydlige spanske provins Andalusien. Malaga ligger i den sydlige del af Spanien på kysten af Middelhavet, kendt som Costa del Sol (Solskinskysten). Den er en af de otte regionale hovedstæder i Andalusien og den største kystby i det sydlige med omkring 600.000 indbyggere.

For nogle tilrejsende er det sydlige område Costa del Sol “kun Pepes bar eller Børges pølsevogn etc.”. –  Men for de mere seriøse er provinsen et patchwork af både landlig og urban skønhed. Fantastisk klima og skønne strande.

hav, kyst, bjerg, dok, båd, køretøj, yacht, Bugt, havn, marina, Havn, Spanien, sierra, både, andalusien, royalty, lystbåde, kappe, malaga, docking, marbella, Puerto Banus

Malagaprovinsen – befolkning

I hele Málagaprovinsen er der nu registreret 1.694.089 borgere, hvilket er den største befolkningsforøgelse registreret i Spanien i 2020. 66% af de nye indbyggere er af udenlandsk herkomst, især briter, der har følt sig presset til at forlade England efter Brexit. Mens Spanien som nation blev reduceret med 106.146 indbyggere, delvis på grund af dødeligheden af ​​Covid-19 i 2020, havde Málagaprovinsen en stigning på 8169 personer i samme periode. De opdaterede tal blev offentliggjort af Instituto Nacional de Estadística (INE), det spanske centralbureau for statistik. Dette er den største demografiske stigning, der er registreret i hele landet i 2020.

(Kilder: DiarioSur og Instituto Nacional de Estadística)

Spanien – befolkningstal

Ifølge INE havde Spanien 47,3 millioner indbyggere i januar 2021, 88,6% med spansk statsborgerskab, 11,4% med udenlandsk statsborgerskab.

Økonomisk usikkerhed, frygten for smitte på hospitaler samt lukningen af flere fertilitetsklinikker er de tre primære årsager til et fald på hele 21 procent i mængden af nye fødsler det sidste år. Faldet er i netop Spanien markant stort i forhold til de øvrige EU-lande, som i gennemsnit har oplevet et fald i fødselstallet på otte procent. I lande som Danmark, Norge og Finland har man slet ikke registeret noget fald.

(Kilde: MálagaHoy)

Hovedstaden i Andalusien er ikke Malaga, men derimod Sevilla. En urban perle. Har man siddet bag rattet i en bil i myldretiden, har man bestået køreprøven 😉 . Byen rummer megen skønhed, herunder den kæmpestore katedral (blandt verdens fire store). Det røde slot alias Alhambra i Granada er et andet eksempel på noget yderst seværdigt historisk og arkitektonisk i hele Andalusien. Og i den modsatte ende er der smukke hvide bjerglandsbyer, hvor verden næsten synes at have stået stille, når man sidder på en café og betragter det (dovne) liv. Marbella er luksusstedet med nærmest uforskammet udstillet rigdom af ejendomme og luksusyachts i marinaen.

Og for dem, der kunne savne Storbritannien eller f.eks. have lyst til hvidvask af deres penge er “klippeøen” Gibraltar det sikre valg.

luftfoto, bestemmelsessted, retning, rejse, bærbar, at lyve, kort, placere, ovenfra, rejse, rejse, træbord, produkt, font, brand

Digitale nomader

Og så er vi kommet til en anden type nomader. – Covid-19 pandemien har vendt op og ned på markedet for udlejningsboliger. Langs hele den sydlige del af Andalusien (bedre kendt på vores breddegrader som Costa del Sol i provinsdelen Malaga) opleves i disse måneder yngre folk søger boliger for at kunne arbejde online hjemmefra. Tendensen mærkes særligt i Málaga by, hovedbyen i provinsen af samme navn, hvor utallige boliger nu udlejes til ”digitale nomader” frem for turister, der jo grundet pandemien har været et sjældent syn i gadebilledet det sidste års tid. Det er typisk folk i alderen 25 til 35 år fra England, Tyskland og de tre skandinaviske lande, som søger til Málaga. De søger livskvalitet og gode udlejningspriser – udover en super god internetforbindelse, naturligvis.

Flere af de store spillere på udlejningsmarkedet i Málaga ser et nyt og holdbart marked for en ellers hårdt ramt sektor. Også i Malaga kommune har man lugtet lunten. Således er byrådet i fuld gang med at lægge sidste hånd på projektet ”Málaga WorkBay”, som netop er skabt for at få flere ”online folk” til byen ved at hjælpe nye borgere med at finde bolig, blive tilmeldt Seguridad Social systemet og andre praktiske gøremål.

Mon vi ser denne nye tendens også andre steder efter at Corvid-19 er neutraliseret?

##########

UMs farvekort

Udenrigsministeriets nedenfor nævnte er et af de mest benyttede kort p.t. grundet Corvid-19 pandemien.  Det må forventes, at myndighedernes begyndende oplukning og heraf ændring af farvenuancerne for respektive såkaldte “ferielande” i Sydeuropa, vil ændre farveskalaen over de kommende uger og måneder.

https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/

Hvordan dækker rejseforsikringen?

Det er værd at studere:

https://fagligsenior.dk/2021/04/26/saadan-daekker-rejseforsikringen-din-sommerferien/?utm_campaign=Sommerferie%3A%20D%C3%A6kker%20din%20rejseforsikring%3F%20%F0%9F%8C%9E%F0%9F%8F%96%E2%9C%88&utm_medium=email&utm_source=Newsletter

Link om nomader:

https://www.leksikon.org/art.php?n=1878

 

 

 

 

 

 

 

DEL SIDEN

16 kommentarer til “Forskellige nomader”

  1. Det var spændende læsning, og jeg får lyst til så hurtigt som muligt at besøge Adalusien, hvor jeg aldrig har været. Andalusien er en naturmæssig perle. 
    Jeg var ikke klar over, at så mange briter har følt sig presset til at forlade England efter Brexit. Verden er da af lave.
    For nogle år siden viste DR en udsendelse om danskerne, der bor på Solkysten. Det var ikke opmuntrende blandt andet fordi, de isolerede sig og  ikke lærte spansk. Jeg har nær familie, der har bosat sig på Solkysten, hvor jeg har fulgt deres liv gennem mere end 20 år. 
    Når nu UM fraråder rejser til fx Sverige, ville jeg vældig gerne vide, om man bare kan tage af sted alligevel …

    1. @Madame: Det sidste først: UM og rejserekommandationer. To faktorer er “interessante”: 1) Er modtagelandet åbnet for turister (Coronapas eller andet “pas”) – 2) Hvad er forsikringskonditionen, hvis uheldet (sygdom, trafikuheld, død) indtræffer. Derfor er indlægget adderet til slut omkring forskellige forsikringsselskabers håndteringer.

      Også jeg har (ikke familie, men) bekendte på Costa del Sol, der også har boet der siden årtusindeskiftet. Det gælder der, som i DK, hvis man ikke lærer at begå sig på modtagelandets sprog, er der konstant barrierer af social og kulturel (og juridisk) art.

      Og briter – der foregik nogle hardcore-thoughts for briter på Costa del Sol og forskellige overgangsløsninger mellem UK og Spanien har været forhandlet (de er jo vant til det fra Gilbraltar (haha)).

      Jeg har rejst i området flere gange og forventer (med forsinkelse) at returnere til efteråret 2021, hvor der så følger et mere detaljeret blogindlæg omkring området.

  2. Per Teilmann

    Vi ser med glæde frem til et mere detaljeret indlæg sidst på året om dette skønne område 🙂

    1. @Per Teilmann: Den motoriserede bogholder og linseartist er jo bekendt med området og vil sikkert med fornøjelse trykteste indholdet, der kan forventes i oktober kvartal 2021. 😉

  3. Digitale nomader – ja hvorfor ikke? Jeg kan sagtens forestille mig værre steder at overvintre, og det helt uden at gå til yderligheder som fx Murmansk.
    Vi har aldrig været på det spanske fastland, men har flirtet med tanken om forår i Sevilla. Det kan sagtens nå at blive til noget, om end det næppe bliver i 2022. Indtil da må jeg nøjes med Táregas musikalske minder om Alhambra: https://www.youtube.com/watch?v=OOsRMECWKAE Det stykke øvede jeg mig meget på for år tilbage.
    Du må ha’ en god tur, når den kommer 🙂

    1. @Eric: Francisco Tárrega´s guitar høres i mine “ørebøffer”, medens dette skrives. Naturligvis må det klikke lidt hos den gamle guitarspiller i Aalborg. – Alhambra er et fabelagtigt “maurer-werk”, som jeg tilbragte en hel formiddag i. Som nævnt i dagens indlæg er Andalusien mange indtryk lige fra “Børges pølsebod” over Alhambra til en af verdens største katedraler i Sevilla o.m.a.

      Jeg har rejst en del i Spanien, såvel fastland som øerne (Balearerne og Canarieøerne), men planen for de kommende år er også lejlighedsvis at dreje kompasset mod Ægæerhavet med anker i Piræus. Lad se! – Jeg har sat “Tåregas” på repeat, så jeg lytter videre til de beroligende toner……

  4. Europæiske lande bliver nok ”grønne og gule” i UMs farvekalender før den store verden, så jeg håber du kan gennemføre din planlagte rejse til Spanien senere på året. En af mine først udlandsrejser gik til Solkysten. Jeg kan ikke huske, at jeg var i Sevilla, men det må jeg jo have været, da jeg har besøgt Alhambra.
    Forsikringsselskaberne her overraskende gode dækninger, men nu har de vel heller ikke haft mange udgifter på rejseforsikringer i 2020.
    Min sidste sommers ”tvungne ” Danmarks ferie var en rigtig god oplevelser, så den tænker jeg at gentage i år. Rejser til tropiske destinationer foretrækker jeg også under den mørke og kolde danske vinter, men det kniber nok med at få vaccineret befolkningerne i troperne den kommende vinter, men så må vi vente tålmodigt til året efter.

    1. @Per Jan: Igen var du helt ufortjent havnet i “spambunken”. Og til returneringerne:
      Alhambra ligger tæt på Granada og Ronda – bjergbyen, der er værd at besøge og spændende at køre til i skarpe hårnålesving (jeg husker det endnu, da jeg skulle køre ned. 😉 ) – Alhambra ligger således langt fra Sevilla, der er en helt anden slags by. Selv blev jeg betaget af domkirken, der sammen med Milano Dom, St. Pauls Cathedral og Peterskirken er blandt verdens fire store.

      Dine “forsikringsoplysninger” viser din humor og kombinatoriske sans. 😉 – Jeg er helt enig i dine farvede UM-betragtninger, men nye Corona-varianter kan skabe barrierer – lad os nu se….

  5. Jeg skulle lige læse en gang til for at finde ud af hvad der menes med “digitale nomader” (Normader?) Jeg forestillede mig folk som nøjes med rejseoplevelser via GoogleEarth og den slags … ☻

    Tárrega har foruden egne smukke kompositioner lavet fremragende transcriptioner af de bedste klassiske komponister, Chopin inclusive! Det er stort. Men det er Tarrega’s egne kompositioner, som er det bedste. Den kendteste “Recuerdos d’Alhambra” blev brugt af en Amerikansk fusion/rock musiker Mike Oldfield, i første omgang uden kildeangivelse (brud på Droit Morale) — brugt som filmmusik:
    […] for The Killing Fields (under the title Étude as performed by Mike Oldfield)

    1. @DAX: Jovist..nye begreber gør deres entré i denne herlige verden. I den mere musikalske verden fik du lejlighed til at “touche” dine kompetencer via Erics kommentar, hvilket førte vidt omkring. Mike Oldfield er bekendt for en (ikke musikkender, men) musikbruger som mig og det samme er filmen The Killing Fields, der var en betagende og grusom beretning om Pol Pot-styret i Cambodia (min frisør er gift med en cambodianer..forresten).

      1. Desværre kender jeg ikke nogen asiater så godt at jeg kan spørge om deres livshistorie, men jeg ved godt at der er vietnamesere og cambodianere, som det lykkedes at undslippe fra krigenes grusomhed, – du må endelig bevare den kontakt til frisøren (også selv om han sætter prisen op, når man nu kommer med langt “Corona-hår” 🙂 )

        1. @DAX: Modsat Dig kender jeg noget (nogle ville nok sige en del) til visse asiater. Min 1ste (eks-)hustru er asiat og det har unægtelig givet en interessant indsigt. Jeg har givet et eksempel på bloggen med indlægget https://hulegaard.dk/essays/natten-i-utrecht/ – og der er planlagt endnu et indlæg søndag d. 27. juni 2021 (det sidste indlæg inden sommerpausen).

          Min veninde “justerede” min ukomplicerede frisure i marts og det kan holde sig nogen tid endnu. 😉

  6. Dér var du heldig! Min frisør, Poul Lauritzen fra 1933, foreslog at jeg betalte ham for alle de gange det var forbudt at gå til frisøren, ialt 1000 kr. Jeg tror der var et smil på vej, men … hvem ved, man bliver vel desperat, når man har været Corona-lukket mod sin vilie.

    1. @DAX: Man må formode, at frisørmester Paul Lauritzens ord med hans formidable erfaring ikke kan falde på en klippe(grund). Nuvel – til ære for den erfarne frisørmester dette 40 år gamle billedlink: https://arkiv.dk/vis/5150612

  7. Av! av av av! Ja, Lauritzen er international og staver sit navn Paul. Poul lyder forkert på de fleste sprog (især Fransk, da betyder det høne) ligesom “Pablo” også er lidt underligt i alle andre orthografier end den Spanske.

    1. @DAX: Retskrivning eller ej – jeg er stadig inderlig imponeret over frisørmester Paul Lauritzens “klippefaste” stamina….

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 84 = 92