Flagdagen – 5. september

Hvorfor?

Flagdagen afholdes hvert år den 5 september hvor der bliver støttet op over hele landet for at give personel inden for Udenrigsministeriet, Forsvaret, Redningsberedskabet, Politi og Sundhedsvæsenet, en dag som er tilegnet dem.

Flagdagen hædrer nye som gamle veteraner.  Det er dagen hvor Danmark skal mindes og støtte alle dem, som har kæmpet og arbejdet under ekstreme forhold i dansk tjeneste.  Også i år blev der i går lørdag d. 5. september 2020 afholdt arrangementer over hele landet, således også i min nuværende hjemby Assens.

Assens kommunes borgmester Søren Steen Andersen (V)  var stået tidligt op og overvåget af Peter Willemoes (statue) holdt han mindetalen. Fremmødet var begrænset til selvklart ældre personer med ofte mangeårig tilknytning til forsvaret samt disses pårørende og nogle få andre interesserede.

Også det lokale hjemmeværnsforsvar i skikkelser af soldater og flådefartøj (marinehjemmeværn) var naturligt til stede.  Samme forsvar deltager også ofte i mere oplivende begivenheder i byens årlige mærkedage.

Flaghejsningen på Kogehusmolen i Assens Havn blev lidt “såret”, eftersom det ikke lykkedes at få flaget helt til tops trods to veteraners ihærdige trækken i snorene.  Ligeledes var Corvid-19 skyld i, at den traditionsrige efterfølgende sammenkomst i Assens Marinehjemmeværns bygning ikke i år blev afholdt.  Noget, der sikkert var gældende i mange andre lokationer i Danmark.

Veterancentret

Hvad er en veteran?

En veteran er en person, der som enkeltperson eller i en enhed, har været udsendt i mindst én international mission i mere end 28 sammenhængende dage under Forsvarsministeriets område. Personen er veteran uanset, om vedkommende stadig er i Forsvaret eller det civile.

Hvor mange danske veteraner har været udsendt?

Der har i perioden fra 1992-2020 (juli) været udsendt 39.047 soldater, der tilsammen har haft cirka 114.700 udsendelser. Hvis man tæller veteraner med fra før 1992, har der siden 1948 været udsendt op mod 60.000 danske veteraner. (Kilde: Forsvarsministeriets Personalestyrelse).

Der findes ingen veterancentre på Fyn. Derfor var en “opsøgende rådgiver” fra nærmeste Veterancenter Fredericia (Ryes kaserne) mødt op for at besvare eventuelle spørgsmål og samtidig gøre opmærksom på denne (fortræffelige) funktion.

Hvordan oplever veteraner deres udsendelse?

Det er meget forskelligt, hvordan den enkelte soldat oplever sin udsendelse, og selv to kollegaer kan have hver deres oplevelse af samme udsendelse. Samtidig gælder det, at der er forskel på missionerne og trusselsniveauet. En af de udsendelser, Veterancentret har studeret nøje, er ISAF Hold 7, der var udsendt til Afghanistan. Undersøgelsen viser:

  • Knap én ud af ti havde efter 2 ½ år et højt niveau af PTSD-symptomer.
  • Flere oplever, at PTSD-symptomer først opstår senere end syv måneder efter hjemkomst.
  • Omkring tre ud af fire soldater havde ingen eller få PTSD-symptomer, før de blev udsendt og 2 ½ år efter.
  • En ud af tre værdsatte livet mere som følge oplevelser under udsendelsen.
  • En ud af tre oplevede, at deres personlige styrke var forøget.

Ambivalens

I dette emne sidder jeg udelukkende på “tilskuerpladsen”. Men som alle tilskuere har jeg en mening, faktisk haft den samme siden Balkan-krigene i 1990erne.  Sidstnævnte krigskompleks – det mest brutale og invaliderende siden 2. verdenskrig – kan jeg til nød forstå, at Danmark i udvalgt begrænset FN-deltagelse var bidragyder til.

Danmark har siden nævnte periode bidraget med soldater og materiel i langt større skala end f.eks. vores nordiske broderlande (og mange EU-lande tilmed).  Det er uden for min fatteevne, hvilken anledning Danmarks militær og materiel havde (og stadigvæk har) for deltagelse i de mellemøstlige nærmest uløselige og håbløse etnisk betingede (borger-)krige.  Var/er det mon, fordi visse danske politikere vil “please” den store NATO-allierede USA?  Eksemplerne i Iraq og Afghanistan synes, uanset hvad visse politikere forsøge at skønmale, at udvise mindre end få resultater. Generelt er den mellemøstlige deltagelse med personale og materiel tæt på at ligne en fiasko, hvortil kommer den økonomiske byrde ved den aktive deltagelse.

Jeg nærer en dyb respekt for de mange veteraner,  for deres ofte livslange ar på legeme og sjæl og den absolut modsatte  dybe despekt for udvalgte politikere i dette århundrede, der med yderst diskutable beslutninger har sendt Danmarks soldater afsted med livet som indsats for en sag, der forekommer nærmest uløselig.

Skal vi da bare se på? 

Nej, men vi skal bidrage med det, vi er bedst til:  Det humanitære og det opbyggende.  Der er Danmark blandt verdens bedste.  Skal der kæmpes, bør vi holde os til vore egne grænser og tilmed være yderst selektive i henseende til diverse såkaldte FN-missioner.

 

 

 

DEL SIDEN

10 kommentarer til “Flagdagen – 5. september”

  1. Flot med så stort et arrangement i en lille kommune som Assens.
    Din holdning til hvor i verden danske soldater skal bruges er jeg også overvejende enig i, men det er jo også nemmere at have en mening til i bagklogkundskabens klare lys.

    1. @Per Jan: Kommentaren var endt i “spam”, deraf forsinkelsen. Bagklogkundskaben er en frygtelig størrelse. Men jeg har haft udtrykte holdning siden år 2000 og intet har givet anledning til justering. – Omkring arrangementet har det været stærk tradition i Assens kommune (med fokus på hovedbyen Assens med en stærk marineforening) siden oprettelsen af flagdagen.

    1. @Madame: Det værste – næsten – ved posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er den ofte langvarig tilstand, der i (for) mange tilfælde får karakter af en kronisk tilstand trods psykologisk bistand etc. Indlægget var 2-leddet i sit budskab, nemlig de udsendtes (alt for ofte) psykiske mén (for slet ikke at glemme de fysiske) samt betragtningen om, hvorvidt DK absolut skal deltage med mandskab i næsten enhver konflikt.

  2. Ja, jeg ved, at PTSD er en rædselsfuld tilstand. Og mærkeligt nok gik det først for alvor op for mig, da jeg læste Jens Henrik Jensens bestseller-krimier om krigsveteranen Niels Oxen.

    1. @Madame: Mere alvorlige diagnostiske tilstande bliver (ofte) først nærværende, ifald man oplever dem i sine sociale relationer eller in casu støder på dem ifm. med træfsikre kulturelle input.

  3. Hvorfor deltage i aktioner i mellemøsten og i de iransk-arabiske områder? Jeg er sikker på at der var lidt mere end bare ønsket om at please den store aktør, USA. Egentlig har Fogh Rasmussen udtrykt det meget klart, vi er nogle, som mener at DK skylder USA så meget under WWII og den kolde krig, at vi bare skal gøre hvad de siger og hvad vi kan. Men der er flere ting imod end for, og en af de vigtigste er at krig fordummer. Havde vi dog kunnet hjælpe med uddannelse på en måde, der giver de arabiske lande mere videnskabelig indsigt. Som en sidebemærkning noteres, at DK befolkningen også mangler viden til at vurdere, hvornår og hvorfor elektromagnetiske frekvenser er farlige. Og så opstår der “konspirationsteoretikere”.

    1. DAX: ” (…) men der er flere ting imod end for” – i sandhed. Også jeg har siden især årtusindeskiftet været en varm tilhænger af at hjælpe i nærområder. I nutiden – med bl.a. de stadig bådflygtninge i Middelhavet (delvis som følge af manglende turister i Maghreb-landene (Corona)) – giver det ekstra perspektiver igen.

  4. Jeg er så ganske enig i dine betragtninger. DK kan deltage i operationer i FN-sammenhæng og ikke perspektivløse aktiviteter i politiske hvepsereder. At man sendte en ubåd i ørkenkrig siger alt om tåbeligheden.

    1. @Eric: Den med u-båden i ørkenkrigen havde jeg glemt i et digital blodtryksudfordrende øjeblik, da sidste afsnit blev skrevet. – Tak og fortsat vellykket ophold i Hellas.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 3 = 5