Foto: Per Jan Andersen
Intro
Overskriften kan undre. Det er også meningen. Forklaringen kommer i det følgende. Det var min tur til at være gæst hos en kær gammel skolekammerat – Per Jan. Værtsskabet går på skift, forrige gang (sept. 2022) var blogejeren vært beskrevet i
https://hulegaard.dk/universitetsbyen-lund/
https://hulegaard.dk/lund-domkirke/
Per Jan er nu en (meget) aktiv pensionist på bagsiden af en mangeårig vellykket bankkarriere (specialistfunktion) i Danske Bank. Han bor fortsat med familie i et rækkehus i Storkøbenhavn og har rejst i næsten alle verdensdele. Værten havde lagt et interessant forskelligartet program for en solbeskinnet primo junidag anno 2023.
Det betyder så også, at denne søndagsblog er todelt, således at hvert af de to udflugtsmål bliver verbalt retfærdiggjort. Søndag d. 25. juni 2023 er således planlagt omtale af det andet hovedmål med titlen “Besøget på Rungstedlund”. https://hulegaard.dk/besoeget-paa-rungstedlund/
Et anderledes Rusland
Millioner af mennesker på Globen ville nok af forskellige årsager ønske, at det nuværende – 144 millioner befolkningstunge – Rusland opførte sig internationalt (og nationalt) på en ganske anden måde. Det bliver dagligt kommenteret og vurderet og henhører ikke under dette indlægs substans.
“Et anderledes Rusland” kan beses i Nordsjælland, nærmere bestemt ved Dronningmølle. For præcisionens skyld kan oplyses, at Dronningmølle er et kyst- og sommerhusområde i byområdet Hornbæk-Dronningmølle i Nordsjælland. Det er beliggende ved Øresund fire kilometer vest for Hornbæk, seks kilometer øst for Gilleleje og 22 kilometer nord for Hillerød. Byområdet tilhører Gribskov Kommune. Området med “Rusland” og museet ligger lidt sydøst for Dronningmølle station i cirka 2 kilometers gåafstand for gæster, der ikke er motoriserende. Nogle af statuerne kan anes fra toget (940R – Hornbækbanen).
Starten til Rudolph Tegners museum – Statueparken – blev lagt en sommerdag i 1916, hvor Rudolph og hans hustru Elna cyklede rundt i det særprægede landskab, Rusland (der har sit navn fra den afsides beliggenhed). Området betog ægteparret ganske meget og i de følgende år opkøbte parret et område svarende til 34 tdr.land og rejste her ialt 14 bronze skulpturer. (Billedeksempler nedenfor). Faktisk er der en sten yderligere. En mindesten (ikke Rudolph Tegner produktion) over fredningsdommer A.P.Larsen, der stod for fredningen af “Rusland” i perioden 1939-1954
Naturen på arealet “Rusland” består af lyng, enebærkrat, spredte fyrretræer samt stilkeg. Og ikke mindst betagende er der en fin udsigt fra områdets højeste punkt i Statueparken, hvor Kattegat kan anes i det nordlige.
Foto: Per Jan Andersen
Rudolph Tegner
Der findes som nævnt 14 skulpturer i Statueparken, som Rudolph Tegner (1873-1950) udførte i tiden 1898-1942. Når der researches i diverse kilder omkring den talentfulde skaber Rudolph Tegner, opstår fortællingen om en kunstner udover det sædvanlige, især for hans tid. Tegners talent vaktes ved mødet med den antikke kultur, da han som 15-årig besøgte Akropolis, og den antikke verden optog ham gennem hele hans kunstneriske liv. Det første større værk under uddannelsen på Kunstakademiet var En Faun (1891), der udstilledes på Charlottenborg.
Efter uddannelsen boede han nogle år i Paris, hvor han stiftede bekendtskab med symbolismen og art nouveau’ens slyngede organiske vækster. Senere besøgte han Italien, hvor han betoges af Michelangelos “Dag og Nat” og “Morgen og Aften”, som han beskrev som “gigantiske i Form og Udtryk, tungt hvilende i deres Marmorpragt”. Med disse idealer som baggrund skabte hans ofte voldsomme og teatralske udtryk forvirring og modstand i den danske kunstverden og en blæst om hans person, der kom til at præge hele hans kunstneriske virke. Hans ubændige visionære skaberkraft udmøntede sig i store projekter, der uvægerligt udløste offentlig polemik.
Mellem slagene hentede han sig ny styrke og inspiration i rejser til Grækenland, Italien, Spanien, den nære Orient, Nordafrika og Frankrig, hvor han havde vinterbolig og atelier i den sidste del af sit liv, og hvor anerkendelsen af hans værker var større end i hans hjemland.
Foto: Per Jan Andersen
Styrke og støtte hentede han også i ægteskabet med Elna, ligesom det var hendes økonomiske formåen, som muliggjorde skabelsen af det monument, der har sikret hans værker for eftertiden: skulpturparken og det enestående museum. Blandt hans kunstneriske temaer kan nævnes:
“Planen om at bygge en Hymne over Menneskenes Liv, fra Fødsel til Død, skildret i Sten og Bronze, blev mit Maal. Jeg vilde udtrykke deres Glæder og Sorger, deres Kærlighed og Brud, deres Kampe, Sejre og Nederlag, til Ensomheden tager hver enkelt i sin Favn.
Livets Port måtte det være, bygget op af Søjler, der føjede sig sammen til et Hvælv, hvorover Helios kører sit Firspand mod Solen. Porten, vi alle skal igennem. Statuer og Grupper skulde myldrer frem mellem disse opadstræbende Søjlestammer, Symboler paa Menneskers Stræben.”
Rudolph Tegners Museum og Statuepark
Opsummeret er indholdet indrammet i såvel en park med lyng, himmel og hav som baggrund. På arealet ved indgangen står en monomental jernarmeret betonklods i skikkelse af en ikonisk bygning, der også indeholder nogle af hans værker. Museets oplyser, at man har løbende særudstillinger (de har de fleste kunstmuseer i nutiden for at holde aktivitet og interesse intakt). Linket til sidst oplyser mere.
Starten og slutningen
Der er et traktørsted tilknyttet museet. Vi indtog laksesandwich, hvilket faktisk var en kulinarisk positiv overraskelse. Derefter videre mod øst i det skønne nordsjællandske hjørne. I min absolutte danske yndlingsby – Helsingør – gjorde vi holdt. Bilen skulle oplades og vi skulle igen motionere, denne gang i urbane omgivelser. Helsingørs gamle bykerne er altid seværdig at gæste.
Udover vandflaske i bilen supplerede vi også op med et kort kaffestop på Wibroe Plads ved havnepromenaden i Helsingør havn, inden den moderne koreansk fabrikerede hybrid bil bragte os hos videre ned af den gamle og altid seværdige strandvej langs Øresund til besøget i Karen Blixen Museum.
Wibroe Plads i Helsingør havn med udsigt til Helsingborg
Afslutningsvis blev aftenen markeret på verdens ældste forlystelsespark “Bakken”. Den ligger i Dyrehaven ved Klampenborg ca. 10 km nord for København. Irish Coffee var “på menyen” efter en inspektionstur rundt i det muntre og støjende område, inden mørket begyndte at indramme dagens gode oplevelser for de to overmodne drenge.
Værten Per Jan og blogejeren nyder en let lunch i “Rusland”
##########
Dagens indtryk og udbytte matchede til fulde det smukke juni vejr – hjertelig tak til værten fra blogejeren. 😉
Links/Noter
https://www.helsingor.dk/borger/
Kilder: Rudolph Tegner Museum og Internettet
Gennem tiderne har mange haft en tilværelse, som er spændende og/eller interessant i retrospektiv, fra start til slut. Biografier er af samme grund en af mine yndlingsgenrer.
Som supplement til dine billeder og links kan nævnes, at man får adskillige hits til videoer om skulpturparken, hvis man laver en YouTube-søgning på “sculpture park tegner”.
@Eric: Jeg overvejede links, men “nøjedes” med de anførte. Du har ganske ret. Der er udforskningsmateriale (som så ofte) på youtube as well. – Og ja, i vores mere modne årgange er biografier en ofte velvalgt tidsrøver.
Glimrende beskrivelse af en tur til Rusland og omegn. Det gode vejr var absolut også et stort plus; Rusland i gråvejr ville nok ikke være flot, og en laksesandwich indendørs heller ikke så spændende. Wibroe Plads er et godt sted at holde pitstop, da man kan se færgerne sejle frem og tilbage mellem Helsingør og Helsingborg medens man nyder en forfriskning.
@Per Jan: Fint, at “vidnet” kunne genkende beskrivelsen. Afgjort et stort plus, at vejret udgjorde et behageligt ledsagende bagtæppe. Anden halvleg forventes søndag d. 25. juni 2023. Fortsat god rejse. 😉
Hvorfor vil min hjerne have at jeg siger “Tengner” som er den svenske udtale af Tegner. Åh vi må have læst noget af Esaias Tegnér (Swedish: [tɛŋˈneːr]; 13 November 1782 – 2 November 1846) — måske et svensk eksempel i den antologi vi benyttede i dansk faget; det var en del af pensum at gymnasie-elever skulle læse svensk, og man kan kun huske de komiske fejltagelser (sidenet==silke, ikke side-net).
Men tilbage til indlægget, det er vel nok godt at have sådan en gammel kammerat, som man kommer frem og tilbage med, og sikken en oplevelse at se “Rusland” sammen og med den baggrund om Tegners liv og syn at kunne diskutere statuerne. Jeg elsker at tage derhen, sidste gang var det Charlotte min dejlige søns mor som sørgede for at vi kom afsted. Min værste kommentar og min protest med Tegner var at hans opfattelse af humane mammae var anatomisk forkert, men so what — når man læser hans baggrund ved man jo godt hvorfor kvindekroppen blev fremstillet på den måde. Hans begejstring for de menneskelige former, på en måde, der afspejler at mennesket er krop og sjæl og intelligens, det er betagende og lærerigt for sådan en som mig, der af en eller anden grund fik en afsky for krop da jeg var barn – med store følelsesmæssige skakmat (deadlocks) til følge.
Sikken en dejlig tur – især billedet i skyggen af de to overmodne drenge.
Jeg kan ikke regne men det ser ud til at jeg får mullighed for at rette min indsats i regnestykket, der skal gøres færdigt.
@DAX: Naturligvis er du bekendt med “Rusland”. Den skønne område i fornuftig afstand fra din bopæl. Jeg noterer mig din indsigtsfulde kommentar og håber inderligt, at de nævnte “deadlocks” er blevet konverteret til erfaringsbaseret fysisk glæde efter behov og mulighed(er).
Disse ture går på skift. Næste gang er det min tur til (eventuelt via lejebil) at finde egnede lokationer. Som noteret indledningsvis var det den svenske universitetsby Lund ved forrige værtsskab.