Cittaslow på Sydfyn

 

Cittaslow

Cittaslow stammer fra Italien og blev til i 1999, da borgmesteren i byen Greve in Chianti fik den ide at bruge de lokale særpræg og varer som udgangspunkt for byens udviklings- og vækststrategi. Byen ligger i den italienske Toscana-provins, der er mest kendt for den meget seværdige by Firenze og kampanilen i skikkelse af det skæve tårn i Pisa. 

I korthed er der tale om et internationalt netværk af mindre byer, som arbejder for at øge livskvaliteten for deres indbyggere, samt fremme lokale produkter. Svendborg blev i 2008 optaget i Cittaslow bevægelsen og har i dag mange lokale forretninger, som er blevet Cittaslow certificeret.

Cittaslow består pt. af 126 medlemsbyer fordelt på 19 lande, hvoraf to danske, Mariagerfjord og Svendborg kommune, er medlemmer. Og det er netop om sidstnævnte kommune med postnummeret DK-5700, som dette essay omhandler.

https://cittaslow.svendborg.dk/ –  linket er til de travle 😉 , der ikke har tid til at læse en lettere fragmentarisk information om en af Danmarks absolut mest vidunderlige byer….Svendborg.

DK-5700

Byen har i alle mine leveår været på top-5 listen på danske byer, i perioder tæt på top-1. Kærligheden blev grundlagt nogle septemberdage for 58 år siden (1961). Siden har byen og kommunen i (næsten) alle hjørner været besøgt et utal af gange, ikke sjældent med overnatninger. Da pensionistlivet startede, var der kraftigt spot på et byhus i Svendborg, men af forskellige årsager blev adressen på Vestfyn.

Apropos tilflyttere har byen været “ramt” af to tilflytningsbølger. Første bølge kom i midt-1970erne i hovedsagen fra København og Aarhus. Det siges, at magneten var det (dengang) kraftigt voksende kulturliv med musikteatret Klostermoster, Baggårdsteatret, Den Røde Højskole og en mængde mindre selvforsynende kollektiver. Byen var politisk rød i forvejen og det fortsatte med en enkel undtagelse (Lars Erik Hornemann, V-borgmester 2007-09 og 2014-17) helt frem til nutiden, hvor S-borgmester Bo – med det solide danske efternavn – Hansen bærer borgmesterkæden.

Den anden tilflytterbølge kom i starten af 00erne (måske dryppede det af på borgmester-valget 😉 ). Det påstås (lokalt), at der var tale om en større invasion af økonomisk velpolstrede midaldrende par, hvis heldige hussalg (vi husker 00erne, hvor ejendomspriserne havde deres urealistiske himmelflugt etc.) omsatte friværdien i fast ejendom i den på mange måder særdeles idylliske traditionsrige søfartsby.

Svendborg i sin nuværende kommunale uniform pr. 1. januar 2007 består af Egebjerg, Gudme og så den gamle Svendborg kommune. Hertil kommer de nærliggende øer i det Sydfynske Øhav – Taasinge, Thurø, Drejø, Hjortø og Skarø. Svendborg er Fyns næststørste by og kommune – 58.600 i kommunen (heraf 27.000 i selve byen Svendborg). Den gennemsnitlige årlige indkomst er 236.400 kr. og gns. 10.669 kr pr. kvadratmeter for boliger. Læseren kan så sammenligne – via Danmarks Statistik eller egen kommunes hjemmeside – hvordan forholdet er.

Byen er jo meget andet af Cittaslow. Ifølge historikken startede det hele i 1100-tallet, hvor der blev anlagt en borg ved en naturhavn på det smalleste sted i sundet. Navnet “Swineburgh” nævnes første gang i 1229. Ifølge historieskrivningen kan stednavnet hentyde til en borg med mange tamsvin bag murene.

Allerede i 1253 blev byen en købstad, men Middelalderen var hård (også) ved den by, der nedbrændte flere gange. Men i 1800-tallet voksede havnen og dampskibsfarten og i 1876 åbnede jernbanen til Odense. Sidstnævnte er i dag kendt som “Svendborg-banen”, der for tit opleves af pendlere med en kritisabel irregularitet. Til glæde for togelskere kan suppleres, at strækningen med sine 13 stationer er enkeltsporet og bliver betjent af togtypen Desiro, litreret MQ.

Arkitektur

Illustrationen af Svendborgs havnefront er fra coveret på bogen af samme navn, der i sit indhold rigt illustrerer de mange arkitektoniske varianter i den gamle søfartsby. Enhver Svendborg-elsker ejer denne bog, der blev udgivet i marts 2016 som Årbog for Svendborg Museum 2015. (ISBN 978-87-87769-76-1)

Nogle læsere  vil sikkert tænke: “Jamen, hvad med byen bag ved havnefronten?” –  Naturligvis er der også flere seværdige ældre bygninger af variabel istandsat kvalitet i bykernen.

Kultur

Svendborg har således med Cittaslow “et link” til Toscana, men også til Umbra regionen på den østlige del af Italien. Her er to byer især kendte. Den ene er hovedbyen Perugia, hvor forøvrigt min 2´en eks-hustru i en fortid erhvervede en fin eksamen i italiensk på det berømte Universitet for Udlændinge.

Det gjorde den svendborgensiske forfatter Johannes Jørgensen ikke. Derimod var han i kontakt med den anden kendte by – Assisi. I 1907 udkom Johannes Jørgensens store biografi over den hellige Frans af Assisi. Bogen gjorde ham verdensberømt og til æresborger både i Assisi (1922) og siden også i fødebyen Svendborg (1936).  http://www.johannesjoergensenselskabet.dk/

Anden kultur i Svendborg? Såmænd jo. Det afhænger naturligvis af smag. Jeg vil ikke tøve med at anbefale et besøg på fattiggården eller mere præcist Danmarks Forsorgsmuseum,  som det hedder i nutiden. Enhver dansker, milliardær eller overførselsindkomstmodtager, ville have gavn af at “studere” fortidens socialforsorg, hvis indhold er tæt på umuligt at begribe i vor tid.  Det er stærk tobak! – https://www.svendborgmuseum.dk/forsorgsmuseet

Sport

Sport og kultur er fætter-kusine-agtige, så vi må naturligvis nævne håndboldklubben GOG (Gudbjerg, Oure, Gudme), der blev stiftet d. 1 maj i 1973 ved sammenslutningen af de to klubber Gudbjerg og OG Håndbold. Denne stolte og efterhånden traditionsrige klub har i både dame- og herrehåndbold hentet adskillige trofæer hjem til klubben.

Diverse kultur

For dem, der holder af kultur i forskellige størrelser, farver og varianter, kan med fordel ses meget mere på https://www.svendborghvorellers.dk/

Erhverv

Søfartsbyen Svendborg har (og ikke mindst har haft) flere kendte virksomheder. Den største – og måske mest kendte – er naturligvis Svendborg Skibsværft. Jeg har gennem mine voksne år fulgt værftets blandede skæbne. I nutiden er Frederiksøen (som skibsværftgrunden hedder – luftfoto ovenfor) fyldt med diverse større og mindre virksomheder ganske som andre danske værftsområder. Interesserede kan nærstudere mere på http://www.svendborghistorie.dk/sofart/vaerfter/501-svendborg-vaerft-as

Maersk

Og i naturlig forlængelse af skibsværftet i den hæderkronede gamle sydfynske søfartsby må nævnes Maersk, selvom nutidens rederi – mere præcist verdens største containerrederi APM-Maersk – bestemt ikke just har nogen form for Cittaslow over sig.

Hvad den tidligere engang større konkurrent ØK tabte på, formåede Maersk, nemlig benhård målrettet styring af havenes containertrafik, hvor logistikken efterhånden blev computerstyret og raffineret i topklasse på verdenshavene. Aktuelt er kapaciteten ca. 3,3 mio TEU (twenty-foot Equivalent Units. En TEU svarer til en 20 fods container, der er konstrueret efter en ISO-standard).

Det startede i Svendborg meget længe før begrebet “container” blev kendt. Mere eksakt som følger:

Arnold Peter Møller (1876-1965) var én af Peter Mærsk Møllers 10 børn. Han og faderen stiftede Dampskibsselskabet Svendborg A/S i 1904. Det blev starten til det verdenskendte rederi. A.P. Møllers næstældste barn Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012) overtog ledelsen af A.P. Møller Gruppen ved sin fars død. Han gik ind i containerfragt i 1971 og blev kendt for begrebet ’Rettidig omhu’, som han lærte af sin far.

Foto: Knud Mortensen

A.P. Møller Fonden har ved talrige lejligheder støttet byggerier og kulturelle formål i Svendborg bl.a. ved donation til renoveringen af Borgerforeningen, Svendborg Kulturhus og en donation på 100 mio. kr. til et nyt SIMAC – SIMAC står for Svendborg International Marine Academy (illustr.).

Et andet eksempel på “linket” mellem Mærsk-familien og Svendborg er Mærskgården. Den blev etableret i 1969 af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål med 46 boliger, primært som et tilbud til Rederiets pensionerede søfolk. I 1979 blev der indledt samarbejde med Svendborg Kommune om en udbygning af Mærskgården med 36 boliger. Mærskgården består nu af ialt 82 boliger.

M/S Helge

Forrige afsnits lidt “Cittaslow”-agtige version kan passende danne overgang til en anden variant af begrebet. Fra maj til september sejler dette vidunderlige gamle dampskib Svendborgsund tyndt. Det er en vidunderlig tur, der varmt kan anbefales. Det er maritim Cittaslow, der kun kan nydes. Mere på

https://www.svendborg-havn.dk/f%C3%A6rger/ms-helge

Taasinge

Den flotte Svendborgsundbro fører over til den største af øerne i Svendborgsund, nemlig Taasinge. Især to forhold er kendt på den største af øerne med 6.100 indbyggere, der har kommunal tilknytning til Svendborg i det sydfynske øhav.

For det første Valdemars Slot. Adelige familier, sladderhistorier og skønt interiørt indblik fås ved besøg (illustr. i luftfoto). https://valdemarsslot.dk/

Det andet er også historisk betinget, nemlig mordet i Nørreskoven. Nej, det var i en tid før DNA, fingeraftryk og “afgrænsning af gerningsstedet”. En julidag i 1889 var den svenske dragonløjtnant Sitxen Sparre og den danske cirkusprinsesse Elvira Madigan på en romantisk flugt sammen. Det endte tragisk. Han skød med sin tjenesterevolver sin elskede Elvira og derefter sig selv. Det påstås, at det i eftertiden udløste nogle lignende romantiske copy-cat-selvmord rundt om i Europa. Ligeledes gav dramaet senere næring til romaner, teaterforestillinger og film. Motivet til drabet skulle have været økonomisk. Den svenske officers adelige familie havde nægtet at understøtte parret. Måske forståelig (ihvertfald med datidens briller), eftersom han havde forladt sin svenske hustru og deres fælles 2 børn til fordel for den danske cirkusprinsesse.

Thurø

Denne ø – også kommunalt henhørende under Svendborg – rummer ingen større historik, men det kønne område rummer ca. 3.500 indbyggere, der kan nyde Svendborgsunds friske luft.

Drejø, Skarø, Hjortø

De mindre færgebetjente øer i Svendborgsund er også et besøg værd på forskellig vis. Til særlig interesse for socialdemokrater ligger den mangeårige bykonge og borgmester (1957-1978) Svend Åge Andersen (A) begravet på Skarø. Han havde sin sommerbolig på øen. Et barnebarn til den afdøde borgmester er nutidens regionsformand i Region H – Sophie Hæstorp Andersen (A).

Og til interesse for enhver dansker, der kan lide øer (som blogejeren), er viden om Sammenslutningen af Danske Småøers organisation en naturlighed: https://danske-smaaoer.dk/

Dagligdagen

Nu er Svendborg jo ikke kun berømtheder, interessant historie, smukke bygninger, varierende restaurantliv o.m.a. og – aldrig at forglemme – den evidente friskhed fra Svendborgsund. Der er en hverdag – på godt og ondt, helt ligesom i læserens egen by. En sådan fornemmes iblandet konstruktiv kritisk sans, hvis (eventuelt) læsebrillerne findes frem og indholdet af linket “visiteres” over en tid: https://www.fyens.dk/svendborg .

Fremtiden

Jeg overlader det til kommunen at fortælle:

https://www.svendborg.dk/kommunen/kommunen-i-udvikling

 

 

DEL SIDEN

4 kommentarer til “Cittaslow på Sydfyn”

  1. Så er man klædt godt på til det næste besøg i Svendborg og omegn! Jeg har været der én gang og i behageligt selskab, men det er en anden historie.
    Greve in Chianti er en dejlig og smukt beliggende by, som vi besøgte nogle timer i 2005. Torvet er stort og luftigt, og jeg mindes endnu den fremragende espresso, vi fik hos bageren. Greve in Chianti har i øvrigt Greve i Danmark som venskabsby 🙂

    1. @Eric: Det skulle glæde mig, ifald noget af det beskrevne kunne bidrage til et fremtidigt vellykket genbesøg for kommentatoren. Kimen blev lagt en solbeskinnet julidag anno 2019 og var naturligvis i mine tanker under sammenklistringen af herlighederne og nuancerne i DK-5700.

  2. Det var en spændende historie. Det kan da ikke undre at du overvejede at bosætte dig dér. Men boligpriserne er da vist for høje for mig 🙂

    1. @DAX: Medmindre du vælger boliger omkring Svendborgsund, er ejendomspriserne klart lavere end din kommune. Estimat fra Bolius:

      Max gns. boligpriser Gribskov: 20.400 kr/m2 versus Svendborg: 13.100 kr/m2.

      Generelt er Fyn klart billigere end Nordsjælland (selv Halsnæs kommune 😉 ). Men der er også store prisudsving på Fyn afhængig af kommune og beliggenhed i den enkelte kommune.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 + 1 =