Enigma Museum

Dette indlæg er disponeret som følger:

1. Intro

2. Teksteksempler

3. Illustrative eksempler

4. Refleksioner

5.  Links

#####################

Intro

Det gamle postkontor på Øster Alle 3, Østerbro i København har ændret indhold og navn. I fremtiden kaldes det slet og ret for ENIGMA Museum og det blev indviet primo 2023.

Museet har modtaget fondsstøtte til de kommende udstillinger fra A.P. Møller Fonden, Augustinusfonden, William Demant Fonden, Louis Petersens Legat og Knud Højgaards Fond. Museumsbygningen ejes af ejendomsselskabet Jeudan, som også har bidraget til finansieringen af ombygningen og finansieringen af bygningen. Driften af museet støttes af PostNord og TDC Net.

Enigma (=gåde) rummer forbløffende mange museale artikler fra fortidens kommunikative verden i DK.

Det tematiske overflødighedshorn indeholder i stueetagen “Teleportalen” (leg og samtaler via skærme etc.). På første salen “Ideer der forbinder os” (kommunikationshistoriens udvikling i Danmark fra Christian IV til internettet) og “Kommunikation i krise” (kryptering, overvågning, fake news etc.). Og i kælderen “Arcadeum” (et spilunivers i årtier).

At koge indholdet ned til et kortere blogindlæg med tekst og billeder forekommer at være en umulighed. Derfor følger “smagsprøver” såvel i museets tekster (den engelske oversættelse fravalgt) som egne snapshots (illustrationer), der udelukkende har til hensigt at give læseren nogle fornemmelser for indholdets mangfoldighed.

Teksteksempler

KOMMUNIKATION I KRISE
Når et samfund rammes af en krise, stiger hastigheden, hvormed vi udvikler kommunikation. Udstillingen tager afsæt i, at frygt og angst er faste bestanddele af den kommunikerede virkelighed. I vores færden på nettet konfronteres vi dagligt med historier om det, der truer os som samfund, for eksempel cyberspionage, hackerangreb, digital masseovervågning og falske nyheder. Men hvad skal vi frygte, og hvad skal vi omfavne?

Operation Posthorn
Under Den Kolde Krig (1947-1990) jagtede de danske myndigheder spioner og agenter, der øvede sig i at sende radiokommunikation til Sovjetunionen for at forberede sig på en eventuel Tredje Verdenskrig. Spionjagten foregik i tæt samarbejde mellem politiets og forsvarets efterretningstjenester (PET og FE). Kodenavnet for det tophemmelige efterretningssamarbejde – der strakte sig over flere årtier – var “Operation Posthorn”.

Sådan bliver din adgangskode brudt/Phishing
Du får en e-mail, der ser ud som om, den er fra banken, skattevæsnet eller lignende. Firma-logo, formelt sprogbrug og signaturer får mailen til at virke troværdig og tillidsvækkende. Den tillid udnyttes i phishing til at franarre dig din adgangskode – eller til at installere malware på computeren.

Brute-force
Et brute-force angreb er den enkleste måde at hacke sig ind i et system, der er beskyttet af et kodeord. Her bruger hackeren et program, som prøver alle mulige kodeord igennem fra en ende af. Programmet er mest effektivt, når dit kodeord er kort. For hvert tegn du tilføjer til din kode, bliver det eksponentielt sværere at bryde.

Sikkerhed på internettet bliver stadig vigtigere i takt med, at vi har private data liggende på vores sociale medieprofiler. Vi er alle udsatte på internettet, og bliver vi ramt af hacking, har det store konsekvenser for den enkelte borger.

Da danskerne kom på nettet 
De første danskere fik adgang til internettet i 1980érne. Dengang var det primært forskere, der vidste, hvad internettet var og kunne. Men i løbet af 1990érne blev adgang til World Wide Web, som internettet også blev kaldt, noget, mange danskere købte. De fleste gik fra butikken, hvor de havde købt opkoblingen med en startpakke i hånden. Pakken var internetudbydernes svar på, at brugerne ikke helt forstod, at det, de købte, ikke var en fysisk vare. Så papkassen blev et fysisk symbol på, at man nu var forbundet med verden via internettet.

Smartphone
Ordet smartphone blev brugt første gang i 1995, men det var først i 2007 med lanceringen af iPhone, at den almindelige forbruger skiftede fra en ældre model til en telefon, som var så meget mere.
På ganske få år vænnede vi os til at have hele verden i lommen. Det at bruge telefonen til at ringe til hinanden blev bare en af mange funktioner, som apparatet nu opfyldte. Vores adfærd er præget af smartphonen. Små børn kan i dag swipe, før de kan gå, og mange af os har svært ved at slippe telefonen. Skærmen lokker med underholdning, arbejde og sociale kontakter.

Hvad sendte radioen?
Hvem bestemte så, hvad der skulle i radioen? Det gjorde et radioudvalg nedsat af radiorådet. Men i 1929 spurgte man lytterne i et spørgeskema, som blev sendt ud sammen med opkrævning af licensen. Og svaret var klart; let musik, muntre skuespil og sketches. Ikke at radioudvalget hørte efter. De fortsatte præcis, som de var begyndt.
Lytterne kunne fra 1931 opleve et signal, der markerede, at udsendelserne holdt pause, men at der stadig var forbindelse. Med transistorradioens indtog i 1950érne kunne radioen komme med i både køkkenet og i sommerhuset, og i 1963 strømmede populærmusik for første gang ud af det spritnye P3. Teenagerne havde fået deres egen radiokanal.

Telefonistinderne 
Med de mange telefoncentraler, som blev etableret i hele landet, opstod også muligheden for, at kvinder fik en ny erhvervsmulighed. Det var dog langt fra alle, som kunne få ansættelse. En telefonistinde skulle have en kultiveret stemme. Hun skulle være ugift, anbefales til jobbet af to herrer og være minimum 161 cm. høj ellers kunne hun ikke nå de øverste forbindelser. I 1920 gik telefonistinerne i strejke. De kæmpede for kortere arbejdstid og for retten til at beholde jobbet, selvom man blev gift. Kvinderne strejkede i seks uger og fik derefter lov til at blive i jobbet som gift. Arbejdstiden blev først nedsat mange år senere.

Myten
Postbudet i sin genkendelige uniform med de smukke blanke knapper er blevet en del af fortællingen om Danmark. Vi ser ham på malerier, som porcelænsfigur og som en elskelig karakter i mange danske film. Staten fik med det rødklædte postbud et menneskeligt ansigt, der bankede på køkkendøren og over en kop kaffe bragte nyt udefra. Han blev ikke bare forbindelsesled mellem stat og borger, men også mellem hjemme og ude.
Da PostNord i 2016 skiftede uniformsfarven fra rød til blå, reagerede mange danskere. Det var svært at tage afsked med den trygge, røde uniform.

Sådan gjorde vi
Vi har skabt en udstilling med plads til tvivl og undren og med invitation til, at du som gæst giver din holdning til kende. På dilemmastationerne kan du sende din vurdering af store og svære spørgsmål ind i udstillingens “meningsmålingsmaskine,” hvor den bliver del af et stadigt voksende materiale. I forummet kan du se, hvordan andre gæster har stemt, og her kan mennesker medes og meninger brydes.

Illustrative eksempler

Dette skilt er placeret på døre til lokaler, der er forbeholdt personale. Altså en “moderne udgave” af “Adgang forbudt”

 

Refleksioner

Dette møblerede “venterum” ved museets indgang kan være nyttigt, når gæster bliver væk fra hinanden i det komplekse museum. Men også som “et reflekterende areal” kan det være nyttigt ovenpå et besøg i Enigma. Der er ikke nogen museumscafé, som ofte opleves i nutidens museale katedraler. Man bliver jo nemt tørstig af al den kultur. 

Når vejret tillader det, er den nærmeste “optankning” af mad og drikke i museets tilstødende mindre gårdareal i vestlig retning.

Et hurtigt overblik gennem det mangeartede indhold i stuen og førstesalen samt kælderen er alene en tidsrøver. Som antydet ovenfor er der basis for timevis af studier og refleksioner i forbindelse med museets indhold. Det er nyt, lokalerne topmoderniseret og indholdet fremstår velkomponeret og absolut værd nogle timers booking i gæstens elektroniske kalender.

Anmelderne har stort set givet det nye museum fine anmeldelser. Selv finder jeg Altingets anmeldelse som ret repræsentativ – jf. links nedenfor

Links

https://www.enigma.dk/

https://www.jeudan.dk/

https://www.postnord.dk/

https://tdcnet.dk/

https://www.altinget.dk/artikel/5-aer-danmarks-nye-museum-loefter-en-vigtig-opgave-ved-at-laere-os-om-fake-news-hacking-og-manipulation

 

 

 

DEL SIDEN

6 kommentarer til “Enigma Museum”

  1. Meget spændende!
    Tænk, omkring 1980 havde jeg ikke telefon og modtog en dag et telegram med afbud til en aftale. Det oplevede jeg kun én gang – telegrammer var dyre. Skulle jeg selv kontakte nogen, måtte jeg hen til den nærmeste telefonboks (telefonboksbombemanden huserede ikke i Aalborg). Boksen er for længst væk.
    Museet får mig (igen) til at tænke på, at vi er en håndfuld halvgamle generationer, der har haft det privilegium at opleve en rivende udvikling af (bl.a.) elektronik og kommunikation, en udvikling der fortsætter i accelererende tempo. Det bliver noget af en opgave for det nye museum at følge med 🙂

    1. @Eric: Det sidste afsnit af kommentaren kunne være en dublet af min egen tankerække, medens tiden fløj afsted. Der var hele tiden noget, der fangede min bevidsthed og fik mig til at reflektere. Og ja – telefonbokse er i nutiden en museumsgenstand, hvor selv babyer har deres egen mobilos (næsten..).

      Med din tekniske interesse og begavelse burde det være en idé med et besøg under en mellemlanding og overnatning i CPH. Du kan nemt nå stedet med metrolinie 3 (Ringlinie) fra Hovedbanegården og til Trianglen. 😉

  2. Jeg husker svagt det gamle fine og spændende post- og telemuseum i det gamle i Købmagergades Postkontor. Selvom det nye post-, tele- og kommunikationsmuseum lyder til at være fremragende, har jeg en mistanke om at post-delen er blevet nedprioriteret?
    Du skriver at den røde postfarve blev skiftet til blå i 2016. Samtidig blev den meget gamle gule postfarve også droppet. Selvom Post Danmark blev fusioneret med det svenske postvæsen, var der jo ingen grund til at det danske skulle skifte til svenske farver, men – igen – så sov politikerne vel i timen, når man lod kulturarven forsvinde.
    For omkring hundrede år siden, blev der ramaskrig blandt københavnere over, at Posten gik fra 7 til 6 daglige ombæringer i København; jeg håber der også er mange oplysninger om posten.
    Mon posten tidligere også havde tætte bånd til Statsbanerne? – jeg kender til en person (fra slægtsforskning) der i 1890 var både stationsforstander på Taastrup station OG postmester.
    Jeg skal selvfølgelig se ENIGMA, men venter nok til vejret muliggør et besøg i den nærliggende gård for optankning, og så bliver også spændende om jeg kan genkende mit gamle posthus.

    1. @Per Jan: Modsat dig oplevede jeg ikke det gamle museum i Købmagergade, end skønt jeg passerede det mange gange. Dine postale bemærkninger (tekstile m.m.) er vi enige om. Som du ved, var dele af min familie “fedtet ind” i det danske postvæsen i frygtelig mange år. Tætheden mellem de to – i kommentaren – nævnte etater kan ses forskelligt. Så vidt vides var der konkurrence momentet ved overenskomstforhandlinger (guld- og sølvsnore versus postens forskellige organisationer) ligesom der var nogle med- og modstridende forhold, da begge områder bestred den daglige drift af kommunikation i DK. I en fortid oftest som tjenestemænd og meget ofte med en let skjult stolthed over sin funktion i det offentlige, der efter forholdsvis faste regelsæt ikke sjældent blev belønnet med fortjenstmedaljer og/eller ordener fra Kongehuset. Samarbejdet (det frivillige og nødvendige) sås vist nok især på provinsstationer, hvorimod København K. var for stort til nære forhold. Dit Tåstrup-eksempel er interessant.

  3. Hvordan kan man kalde det andet end “Post- og Telegraf-museet”, flyttet fra Købmagergade til Østerbro Postkontor, denne statelige bygning, som både imponerer og inviterer.

    Ja selvfølgelig var der tætte bånd mellem DSB og Postvæsenet. Men ikke nok med det, der var jo også efterhånden Post-giro. Det var ikke populært blandt de højredrejede politikere.
    Jeg er som du og de andre kommentarister forbavset over den fart udviklingen har haft siden de første computere og kildeskattens indførelse i 1969 ca.

    Der er dog nogle ting undervejs, som jeg havde forstået før almenheden – men det skyldes jo nok at jeg arbejdede professionelt med computere siden 1984. Måske fordi man dengang gang på gang erfarede hvor skrøbeligt IT-maskiner er, har jeg undret mig over at man har taget “smartphone” og digitaliserede myndigheder så tæt ind til kroppen. Det må gå galt, første gang der kommer strømsvigt. Og det gjorde det jo også.

    Det værste — synes jeg — er at hvis din læge ikke ved hvordan man laver en papir-recept, så kan du risikere at stå uden medicin når strømmen går.

    Dommedags-basuner? joeh, ja, men Ukraine var der jo heller ingen, der troede var alvor.

    1. @DAX: “Enigma” lyder for de fleste mere mundret end “Post- og Telegraf-museet”; sidstnævnte signalerer noget fortidigt…..formentlig. Og så har den gamle programmør inderlig ret i nutidssamfundets digitale skrøbelighed. Der går næsten ikke en uge, uden at man kan opleve diverse “uforklarlige” nedbrud, hvad enten det er MitID, mediesider o.m.a. – hver gang tænker man: Er det dårlig programmering? Hvorfor skal der hele tiden opdateres? Er det mon “troldene i St. Petersborg, der skal chikanere os? etc.

      Men jeg synes nu, at du ved eventuel næste besøg på Riget skal smutte forbi, det er vel 2-3 stenkast mod øst.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

99 − 95 =