Læseren har sikkert prøvet det. Jeg selv har prøvet det helt nøjagtigt 22 gange i skrivende stund, altså at være deltager ved en begravelse (kiste) eller bisættelse (ligbrænding). Man husker med større eller især mindre lyst og klarhed forskellige øjeblikke fra sådanne “begivenheder”.
Indholdet er ofte mere eller mindre velmenende – og stemningsprægede – ord, forskelligartede efterfølgende versioner af “gravøl”, smuk kirkemusik, kirkeligt ritual og udvalgte hørbare sætninger omkring “efterladtes” arv; sidstnævnte danner ikke sjældent et spektakulært efterspil. 😉
Den mest ejendommelige begravelse, jeg har oplevet (ikke inkluderet i de 22), var “begravelsen” eller rettere nedsænkningen af M/F Ærøsund en oktoberdag for fem år siden i Svendborgsund. En begivenhed, der længe havde været forberedt, men af forskellige (politiske) årsager, blev udskudt igen og igen.
M/F Ærøsund
Færgen M/F Ærøsund sejlede på overfarten mellem Svendborg og Ærøskøbing fra 1960 til årtusindeskiftet. Så fulgte nogle “pensionistår”, hvor dens maritime skæbne svingede til tanker om museumsskib, natklub eller decideret ophugning. Den lå nogle år fast som flydende rusten vrag ved Frederiksøen (der i mange år husede det kendte Svendborg Skibsværft) i Svendborg havn.
Naturturisme I/S, der er en tværkommunal udviklingsorganisation, som repræsenterer kommunerne Ærø, Langeland, Fåborg og Svendborg, tog på et tidspunkt initiativ til at skrive en ansøgning til Kystdirektoratet med henblik på, at der skulle gives tilladelse til, at man måtte sænke den gamle færge ned på bunden af havet ud for Sydfyn.
Jeg skal i denne forbindelse spare læseren for alle “mellemregningerne”, men fokusere på facit, altså den endelig beslutning for skibets skæbne. Min livslange – ofte ret dedikerede – interesse for færger (medlemskab af Dansk Færgehistorisk Selskab, talrige rejser til færgehavne siden mine teenageår etc.) gør, at det var en naturlighed for mig at deltage i “denne maritime begravelse” en solrig og forbløffende lun oktoberdag i 2014.
Begravelsen i Svendborgsund
Luftfotoet (Fyens Stiftstidende) viser begravelsen set fra oven. Nederst i bunden af billedet ses den nuværende færge M/F Ærøskøbing, hvis agterdæk var sort af mennesker. Derfor kan læseren ikke helt se blogejeren, der stod styrbords og fotograferede. I hundredevis af større og mindre fartøjer deltog i en “æreskreds” rundt om “færgeliget”.
Den sidste rejse gik forbløffende hurtigt. Overraskende for de fleste forsvandt færgen pludseligt under vandoverfladen (efter planen). Jeg fangede indtrykkene sekunder forinden. Da den gamle 54-årige færge forsvandt under vandoverfladen, lød hornene fra de omkringliggende/-vuggende talrige skibe som afskudssalut. Det var uhyre stemningstungt og faktisk løb det koldt ned af ryggen på mig. En helt særlig oplevelse!
Aktuelle tanker
Denne særegne oplevelse af den gamle færge, der forsvandt glemmes ej. Personligt foretrækker jeg livet på eller over havoverfladen. Men…menne…men, skulle der være nogle læsere med dykkercertifikat kan det oplyses, at den underjordiske museumsfærge ligger på 19 meter vand på positionen N55.02.100, E10.27.407 – 1,2 kilometer sydvest for Ballen Havn.
https://www.dyk-sydfyn.dk/ giver nærmere retningslinjer for sportsdykkere m.fl. – hertil kommer et andet tip, nemlig https://shop-diving2000.dk/, der så vidt orienteret organiserer ture indeholdende guidet bådtur med instruktør, to dyk til færgen og servering af kaffe (over vandoverfladen). I vore “app-tider” kan appen “Outdoor Guide – Det Sydfyenske Øhav” også give inspirationer iflg. kilder.
Således en skarptskåret version af Danmarks første kunstige rev – et lille stykke Danmarkshistorie alias “En særlig begravelse”.
Jeg er sluppet billigt fra begravelser, hvis man kan sige så, min mor og far naturligvis og et par familiemedlemmer, i fredags blev min bedste Stones ven bisat i Ystad i Sverige, jeg deltog ikke pga. afstand og besøg hos doktor ben.
Der blev spillet Rolling Stones og Nina Simone ved bisættelsen.
Jeg husker så tydelig du fortalte mig om denne færge vi er jo så at sige i samme båd omkring færgefart.
Det var en fantastisk oplevelse som jeg ville have gået glip af, hvis du ikke havde sagt det. Det blev jo vist på TV og sænkningen.
Lagde færgen sig på siden, eller står den op ? – det mindes jeg ikke rigtigt
@fru Pia Charlotte: Det var netop en fantastisk oplevelse. Færgen gled stille og hurtigt ned. Forestil dig det sidste billede projiceres videre, altså hverken på siden eller stå op, men forsvandt (som planlagt) ned i løbet af sekunder efter det sidste billede blev taget.
Selvom vi sorterer vores affald med henblik på genbrug, synes jeg, at ideen om et kunstigt rev er fin. Der er jo mange gode eksempler herpå fra fx krigstiden, og jeg under de overfiskede skabninger en helle for nettene.
Jeg funderer over, hvordan man gjorde det rent teknisk. Brugte man en tidsindstillet sprængladning? Det ville jo ikke være sjovt at stå dybest nede og trække i den rustne bundprop, hvis man efterfølgende snublede under flugten op ad trapperne …
@Eric: Lidt mere info fremgår af
Den tekniske sænkning formodes ikke at være sket ved sprængladninger, da det foregik nærmest lydløst. Der foregik en miljømæssig “rensning”. Delcitat fra Naturturisme I/S:
” Naturturisme I/S har investeret i en grundig gennemgang og kemiske analyser af MF ”Ærøsunds” bestanddele – fra maling og fugemasse til skibsdæk og vægbeklædning. Den er gennemført af en ekspert på ”ophugning af skibe”, som bl.a. har rådgivet EU omkring deres bekendtgørelse på området. Der er altså tale om en person, som har indgående kendskab til hvilke miljøskadelige stoffer et skib kan tænkes at indeholde.
På den konkrete baggrund har vi lavet en oprensningsplan, der adresserer alle miljøfarlige stoffer på skibet. Denne plan går videre i oprensningen end de internationale retningslinier på området, og end det de faglige eksperter fra Cowi anbefalede i deres rapport.
Oprensningsplanen for Ærøsund er baseret på laboratorieanalyser af alle muligheder problemmaterialer på skibet fra vinduesfuger til de forskellige typer af maling.
I oprensningsplanen indgår en omfattende sandblæsning af skibet, fjernelse af olie, asbest, alle elektriske kabler og installationer mv. Eneste tilbageværende problematiske stof efter oprensningen er 5-10 kg bly. Blyet i malingen vil forekomme som blycarbonat, der har lav opløselighed i vand. Blyet er endvidere indlejret i malingsmatricen, hvilket nedsætter frigivelseshastigheden yderligere.
Det vil primært sedimenterer over de næste 50 år omkring skibet.
COWI har vurderet, at nedsænkningen af denne mængde bly ikke er forbundet med nogen risiko i forhold til vandkvalitetskravene for bly i havvand, som følge af den langsomme afgivelse fra M/F ”Ærøsund” af bly, samt den betydelige og hurtig fortynding heraf som følge af strømmen i det omgivende farvand.”
Jeg husker også, da du kryptisk hintede til en forestående særlig begivenhed: (færge-’begravelsen’)
Jeg mener også, at jeg gættede rigtigt udfra dine hints. Nok fordi jeg kender din (for)kærlighed for maritime flydende damer i alle størrelser!
Du havde jo en “førsteklasses position” til forevigelse af færgens forsvinden – I bedste EHU-stil!
Ligeledes da du (11-5-2010) formidabelt knipsede en noget større dame (QM2) på reden i Helsingør – og jeg som lillebitte passager derude kom med på dit billede!
QM2 i Danmark
http://luposgarage.dk/2010/07/11/qm2-i-danmark-rejsebrev-nr-4-helsingør-afgang/
Deltagelse i begravelse/bisættelse har for mit vedkommende været 16 gange… og ja, man husker det forskelligt: Ofte som min far sagde: Det er altid de bedste, der dør først.
@Lupo: Der var/er mildt sagt stor forskel i såvel tonnage som ikke mindst skønhed på de to nævnte “damer”. Jeg har sejlet adskillige gange med den nedsænkede, men aldrig med den store pragtfulde “dame”, som Du har nogle gange og som jeg forelskede mig i d. 1.august 2005 i Hamborg, hvor jeg var blandt den cirka halve million af mennesker (iflg. Hamburger Abendblatt), der var samlet. – Sidenhen er hun kommet regelmæssigt til syn hos Blohm und Voss.
– Men såfremt mine planer for de kommende år lykkes, vil de også inkludere en sejltur med QM2, dog kun i europæiske farvande. – Rejser jeg vestpå, bliver det med fly og så til CN. – Jovist husker jeg tydeligt den 11. maj 2010 i Elsinore. Pudsigt nok vil næste uges søndags blogindlæg handle om en særlig begivenhed netop i Helsingør.
Jeg har hørt om dette kunstige rev før og har også filosoferet over hvordan man undgår badeulykker og forurening.
@DAX: Man kan næppe helt undgå badeulykker og forurening. Førstnævnte ved at følge nogle basale råd. Sidstnævnte er derimod noget mere kompliceret. Men in casu mit svar til Eric (271019-1132) giver et hint omkring forebyggelsen (nedsænkningsplan) i forbindelse med den aktuelle maritime nedsænkning.
Ja (det så jeg senere) citat://
” Naturturisme I/S har investeret i en grundig gennemgang og kemiske analyser af MF ”Ærøsunds” bestanddele – fra maling og fugemasse til skibsdæk og vægbeklædning. Den er gennemført af en ekspert på ”ophugning af skibe”, som bl.a. har rådgivet EU omkring deres bekendtgørelse på området.
// citat slut
Det fik mig til at tænke på den meget lange brede strand i Bangla Desh (“Bengalen”?) som bruges til at sejle skibe på grund hvorefter en hær af barfodede ubeskyttede mænd bruger uanede mængder af tid på at skære dem i stykker og iøvrigt bruge hvad der kan reddes af toiletkummer, redningsbåde, køkkenredskaber, møbler, har jeg glemt noget, og på den måde godt nok opretholder livet, men — med en satsning af liv og helbred.
@DAX: Især Alang-strandene er verdenskendt. Talrige skibe, herunder Danmarks engang smukkeste færge Kong Frederik IX “blev stedt til hvile” under disse forhold. Begrebet “Affaldssortering” er i vor nutid blevet en videnskab; omend det operationelle stadig overlades til udsatte såkaldte “3-die lande”.