Jeg har set denne skibsmodel i flere varianter og tonnage under utallige besøg i Europas store havne. Og jeg har altid beundret den kraft, der udgår for en så lille tonnage. Siden mine drengeår har jeg fulgt i skrift og syn, hvordan denne model har udviklet sig og altid været en anelse stolt over, at netop Switzer var dansk.
Den gyngende skilsmisse
Svitzer Group A/S
Navnet på det nye selskab bliver Svitzer Group A/S, og selskabet skal fortsat have hovedkvarter i København. Udskillelsen skal formelt vedtages ved generalforsamlingen i A.P. Møller-Mærsk den 22. marts 2024. På 2024-årsregnskabet fra A.P. Møller-Mærsk er Svitzer noteret for en årsomsætning på på lidt over 2 mia. dollars.
Rederiet kunne fremvise et resultat af primær drift (EBIT) på 457 mio. dollars for 2024. Dermed kunne slæbebådsaktiviteterne fremvise et driftsoverskud for 2023, som lå højere end i den ellers højt profilerede division Logistics & Services, som “kun” kunne præstere et driftsoverskud på 446 mio. dollars. Verdens største slæbebådsrederi Svitzer er vokset massivt under ejerskab af Mærsk.
Det gamle rederi
Lidt historik: Svitzer kan spore sine aner tilbage til 1833, hvor rederiet blev etableret som Svitzer Bjærgnings-Enterprise af grosserer Emil Z. Svitzer. Rederiet blev købt af A.P. Møller-Mærsk i 1979, og har siden fungeret i parløb med rederiets containerskibe i terminaler over hele kloden.
Den nuværende formand for bestyrelsen i A.P. Møller-Mærsk, Robert Uggla, har i en årrække været adm. direktør for Svitzer. Den 45-årige Robert Mærsk Uggla er administrerende direktør for A.P. Møller Holding A/S. Han er søn af Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og Gustav Peder Hansson Uggla og derved et af Mærsk Mc-Kinney Møllers børnebørn og samtidig en designeret arvtager til sin moder Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla som øverste leder af Mærsk-koncernen.
Foto: Erik Hulegaard (Gøteborgs havn)
OBS: Næste blogindlæg er planlagt til søndag d. 24. marts 2024.
Foto: Eric Seddon
Links:
Fra min barndom og unge år husker jeg Goliaths slæbe-/bugserbåde, som lå, hvor Limfjordsbroen lander på Aalborg-siden (lige øst for broen). Det var dengang, Aalborg havn var en havn med skibstrafik. Om vinteren fungerede en eller flere af bådene som isbrydere.
Det var vist en lukrativ forretning, for ejeren blev hovedrig. Jeg mener at have læst, at Goliath havde et samarbejde eller kompagniskab med netop Svitzer.
Slæbebådene er (mig bekendt) for længst væk fra Aalborg havn, og det er vist også mange år siden, der var et reelt behov for isbrydning i Limfjorden.
@Eric: Også jeg erindrer fra barndommen, at Limfjorden og Aalborg havn tit blev nævnt under bl.a. farvandsudsigter og især om (is-)vintre. Havne i nutiden er meget anderledes. Kun Esbjerg og Aarhus har virkelig vital betydning, også fordi f.eks. Fredericia fortsat undergår en større maritim ændring, hvor store dele konverteres til ejendomsbyggeri. Der sker dog stadig lidt i den gamle ADP/Fredericia Havn, der netop har haft besøg af ‘MSC Angela’, der med sine 265 meter i længden og 32 meter i bredden, er det største containerskib, havnen nogensinde har haft liggende ved kajen. Omkr. 550 containere blev omladet.
ADP: Associated Danish Ports A/S – omfatter Fredericia og Nyborg havne.
Godt at blive opdateret om Svitzers historie. Det er ikke unormalt at store virksomheder sælger fra. A. P. Møller-Mærsk håber vel at få en god pris ved børsnoteringen? Jeg læser på Svitzers hjemmeside, at der den 22. marts på maersk.com vil komme oplysninger om noteringen af Svitzer på børsen. Måske skulle man købe aktier; om 10 år fylder Svitzer 200 år og så får aktionærerne måske ekstra bonus og gaver?
@Per Jan: I takt med at (container- og bulk-)skibene bliver større og større, vil der i fremtiden være et uafviseligt behov for Svitzers kompetencer, måske i akkompagnement med robotter. Anyway, Svitzer forekommer at være en fornuftig fremadrettet investering. Når du så tropper op til jubilæumsreceptionen i 2033 for aktieejere og andet godtfolk, vil der sikkert være brede smil, lykønskninger og lidt mundgodt til og fra de serverende robotter. 😉
Jeg slugte indlægget med nysgerrighed. Det er interessante overraskelser jeg finder i kommentarerne, men først et spørgsmål om indlægget, “EBIT” — det må være en slags specifikation … opslag … jaaaa!!!
earnings before interest and tax
EBIT stands for ‘earnings before interest and tax’, while PBIT refers to ‘profit before interest and tax’.
Men altså derfor undren, hvornår har et superrederi ikke brug for slæbebåde? De må jo ikke sætte motorerne igang inde i havneområder og kan næsten ikke navigere på små afstande.
Derfor skulle man tro at Mærsk rigtig godt kunne finde ud af at drive den virksomhed. En tanke om at man derved fik monopol slog jeg hen, da jeg læste at Mærsk koncentrerer sig ikke blot om skibs-containerskibe, men også land og fly og opbevaring.
Nå pyt, jeg forstår ingenting alligevel, ellers havde jeg nok valgt en mere givende livsopgave, som fx. arkitekt, hvilket jeg drømte om engang.
@DAX: Mærsk-strategien går på at frasælge alt, der ikke direkte vedrører logistik fra kunde til kunde. Derfor antydes det også, at det (stadig) kæmpestore containerrederi er interesseret i en mulig overtagelse af DSV, som i forvejen har vokset sig til en meget stor dansk logistikvirksomhed. Noget, som vi måske kommer til at høre nærmere om de kommende få år.
Jeg er gennem mine researches blevet bekendt med mange forkortelser og deres betydning, men fint med din præcision. 😉