En anderledes Tuborg og verdens største

Modelfoto

Intro

Som det er læserne bekendt, forstås “labyrint” som rum og gange i en bygning eller hule, hvor det er svært at finde vej. Nogle oplever det også i “sindets kringelkroge” og i den mere naturberigede version kan begrebet opleves symbiotisk med naturen.

Sidstnævnte er forsøgt forskellige steder og forekommer (blogejeren) som spændende alternativer, hvor man har muligheder for at få testet sin stedsans, medens naturen i høj beplantning skærmer for den horisontale udsigt.

Tuborg labyrinten

Jeg har boet i Frederiksberg Kommune gennem sammenlagt cirka 45 år. Derfor kendes hovedparten af denne – landets tættest befolkede kommune – særdeles godt. Et “labyrintisk” eksempel på dette har jeg fulgt “siden fødslen”. Den blev påbegyndt i december 1992 og indviet juni 1993.

Der er tale om “Tuborg-labyrinten”. Geografisk befinder vi os på Frederiksberg, nærmere bestemt på Pile Allé, midt mellem de gamle familiehaver M.G. Petersens Familiehave og Hansens Familiehave. En blandt mange spændende oplevelser (tilmed gratis), altså også tæt ved de to meget seværdige haver – Frederiksberg Have og Haveselskabets Have.

Nærmere research fortæller, at denne Labyrint er en af de største i landet. Den omfatter i alt cirka 3000 kvadratmeter. Den består af cirka 7.000 bøgeplanter, og dens stisystem omfatter i alt cirka 800 meter grussti. Hækkene er i varierende højde for at give et flot visuelt indtryk fra Pile Allé op mod Frederiksberg Slot i baggrunden. Derfor går de fra en skrånende flade på 1,30 meters højde nærmest Pile Allé til tre meter i bagkanten op mod slottet.

I centrum af området (labyrintens mål), er der anlagt et 160 kvadratmeter stort græsareal udformet som en Tuborg-etiket. Forbindelsen til Tuborg er således tydelig, og labyrinten er da også doneret af Tuborgfondet.

Reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners leverede idéoplægget, og de stod også for den reklamekampagne med en bevokset Tuborg-etiket, der kunne ses i alle landets aviser i maj 1992. Vej- og Parkafdelingen i Frederiksberg Kommune stod for projekteringen og opførelsen af labyrinten.

Det har naturligvis været attraktivt for en privat virksomhed som Tuborg at kunne markedsføre sit logo i stort format på offentligt areal. Forbindelsen til Tuborg er således tydelig, og labyrinten er da også doneret af Tuborgfondet.

Begrebet OPP (Offentligt-privat partnerskab er et samarbejde mellem en offentlig myndighed og et privat selskab om et konkret bygge- eller anlægsprojekt) i en smuk variant; i øvrigt et koncept, som blogejeren er en stor tilhænger af.

Frederiksberg Kommune fik i 1993 tildelt rosende omtale for etableringen af labyrinten af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Kendte labyrinter

Rundt om i Danmark findes en del labyrinter. Det fynske Egeskov Slot (v. Kværndrup i Faaborg-Midtfyn kommune) har hele fire i parken, og den ældste menes at have mindst 300 år på bagen, og har måske sågar været inspirationskilde for labyrinten ved det imponerende slot Hampton Court i England (tidl. kongeligt palads sydvest for London i bydelen Richmond upon Thames).

Verdens største

Samsø Labyrinten, som er på hele 60.000 kvadratmeter gør krav på at være verdens største (noteret i Guinness rekordbog).  Og den følger hermed nedenfor:

Samsø Labyrinten – set ovenfor

Samsø Labyrinten (link nedenfor med uddybende tekst) befinder sig ved Issehoved (nordspidsen af Samsø), mere præcist

55°58’23.7″N 10°33’14.7″E

Lad os slutte med logoet, simpelthen fordi enhver dansker med sans for topografi vil genkende øen i logoet

 

In addition:

Kilde: Nikolaj Bøgh, MFK

Links:

https://samsolabyrinten.com/

https://www.frederiksberg.dk/

https://www.tuborgfondet.dk/

Tak til 

  • Carlsberg Forbrugerservice
  • Samsø Labyrintens administration for luftbillede og logo.

 

 

DEL SIDEN

6 kommentarer til “En anderledes Tuborg og verdens største”

  1. Jeg kendte ikke til labyrinter i Danmark, men nu har du trukket tråden fra Theseus til Tuborg. Min dybeste medølelse går til personen, der skal klippe hækken(e).

    1. @Eric B: Jovist, matrikelejere med hække kan hurtigt udtrykke dyb medfølelse med vagth. gartner. 😉 – Græsk mytologi er ikke min spidskompetence, så ved opslag lærte jeg lidt om Theseus og ikke mindst det elegante link – netop til begrebet “labyrint”.

  2. Man får da helt lyst til at besøge Samsøe Labyrinten! Men OK – først til Frederiksberg, jeg har set den udefra, men aldrig gået igennem.

    Theseus og Minos og labyrinten med det frygtede uhyre, – det er ligesom andre rester fra oldtiden en mangetydig samling historier. Så lad os bare blive i nutiden med de herlige oplevelser man kan få af en labyrint af bøgehække.

    1. @DAX: De gamle grækere har unægtelig ydet en del “historie”. Men – som du skriver – i nutiden med herlige oplevelser kunne Pile Alle-labyrinten være en god idé, næste gang du er i nabolaget, hvad enten det er Frederiksberg Ældre kirkegård eller andet.

  3. Tak for labyrint oplysningerne. Samsø labyrinten forekommer at været et heldagsprojekt. Når du kender Tuborg-labyrinten så godt, kan du så give et forventet tidsforbrug for et komme ind til målet og ud igen? Jeg kommer jævnligt i Hans Gamle Familiehave, så spørgsmålet er hvor meget tid man skal sætte af til projektet, hvis jeg skal nå det inden middagen starter. Det er jo ikke godt først at komme til restauranten midt hovedretten? Er der ”nødudgange”, dvs. er der nogen steder hvor gærdet er lavest, hvor man kan hoppe over? Måske kan man hjemmefra tegne på kortet, hvor man skal gå for at komme ”lige” til målet?

    1. @Per Jan: Tidsforbruget afhænger af acceleration og stedsans. Men du er jo gammel spejder, så mon ikke du kan klare den i fornuftig tid. Også jeg har en frokostaftale i bemeldte restaurant under mit september-besøg i Kbhvn, men da jeg er vært, vil jeg (for gæstens skyld) måske tage turen….bagefter. – Jeg er enig med dig omkring Samsø. Det må kræve en overnatning på den smukke ø. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 5 = 2