En anderledes bogstavleg
Det startede med “Vild med bøger” i 1992 med henved 8.000 besøgende. Siden er passeret snart et utal af årlige bogmesser. I mange år var Forum (Frederiksberg) centrum for den årlige begivenhed, hvor der især de seneste år oplevedes en iltmangel, som forbløffende nok ikke forhindrede diverse kulturelle pinger og politikere m/k med ”portræt- og/eller samtalebøger” eller unge (feminine) stjernefrø med sarte og skamroste lyriske præsentationer at udfolde sig overfor en ikke sjældent kritikløs og kronisk smilende positiv ladet interviewer, der ofte nikkede som en Parkinson-patient.
Regiet skiftede til Bella Centret i Ørestaden (Amager, Kbhvn.) i 2012. Men hele showet har kun kunnet afbrydes af pandemiske årsager – Corvid-19. Talrige gange har man forladt messen med tunge æselører over de mange sproglige udgydelser fra diverse præsentationsscener belæsset med plastikposer fyldt af flyers og alskens forlagsreklamer, der ved en efterfølgende rationel visitation ofte endte i affaldscontaineren (den rigtige miljøsorteringsvenlige, forstås!).
Det seneste Bogforum 2022 i Ørestaden bliver som de foregående afholdt en forlænget weekend i november, mere præcist denne weekend. Den slutter senere i dag søndag d. 06. november 2022.
Bogstavlegen er anderledes end den aktuelle politiske. Begge har dog fællestræk. Det kræver hjernearbejde at forene dem. Det kræver også fantasi og empati og tålmodighed. Det ene – det politiske – er forbeholdt et begrænset antal individer, hvorimod det boglige er åbent for alle (enten ved køb eller bibliotekslån).
Arketyper
Jeg har besøgt en del af disse messer. Forum på Frederiksberg var som nævnt rammen i mange år, indtil stedet var alt for begrænset og messekonceptet flyttede til Bellacentret i Ørestaden. Indtrykkene er ofte et sammenfald af stikord. For snart en del år siden sammenfattede en kvik journalist på AOK-sitet de forskellige typer af deltagere/gæster på Bogmessen som:
1) Bognørden elsker bøger og kan slet ikke begrænse sig. Han eller hun læser i øst og vest og interesserer sig principielt for alle forfattere og alle emner. Nørden elsker non-fiction, historie, geografi, rejsebøger og politiske biografier, og han synes, det er fedt, når journalister skriver bøger.
2) Litteraten mener det med bøger alvorligt. Meget alvorligt. Litteraten læser ikke bøger for sjov. Han læser, fordi han skal. Nogle er født med en sølvske i munden, litterater er født med runde briller. Ofte vil man også møde litteraten med skægstubbe og sort kaffe og det er, fordi vi må forstå, at han ikke har tid til at barbere sig eller sove; han læser og rubricerer konstant. Naturligvis mener han, at alle bøger bør læses på originalsproget og han har selv en oldgræsk udgave af Homérs »Odysseen« liggende fremme.
3) Krimifan´en – Når nu ikke Jussi Adler-Olsen selv kunne møde frem, er det både bekvemt og praktisk, at han også findes i en norsk udgave. Han hedder Jo Nesbø og er aktuel med 9. bind, »Genfærd«, i sin serie med den norske politimand Harry Hole i hovedrollen. Den kom han og fortalte om. – Krimifan’en synes ikke, det er vigtigt, at krimier er godt skrevet. Ofte er det nok, at det er en kvinde, der er hovedperson – og forfatter.
4) Blogklub-mennesket – Hanne-Vibeke Holst er et sikkert hit hos bogklub-mennesket. Hun har skrevet en række populære romaner – ikke mindst magttrilogien »Kronprinsessen«, »Kongemordet« og »Dronningeofret«, der alle er sikre bogklub-hits. Hendes roman, »Undskyldningen«, er ikke nogen undtagelse. Som medlem af en bogklub risikerer man ikke at blive udfordret litterært, men konstant bekræftet på sit eget niveau.
5) Kendislæseren – Kendtes livshistorier. Det har omslag, det er indbundet og det ligner en bog, men ingen litteraturkritikere kunne nogensinde drømme om at kalde det litteratur. Sådanne bøger vil de tage mellem venstre hånds tommel- og pegefinger og holde hen over papirkurven, men vores læsende stalker er ligeglad. Hun eller han elsker at læse de kendtes erindringer, biografier om kendisser og ikke mindst samtalebøger.
##########
Lydbøger (f.eks. Mofibo) har stor tiltrækningskraft for mange
Aktuelle indtryk
De sædvanligvis ca. 30.000 besøgende over tre dage (4-6. nov. 2022) fordyber sig i selektive bibliofile øjeblikke, foredrag af mere eller mindre kendis-forfattere og har – hvis muligt – øjeblikke af kontakter og indimellem åndrige dialoger med repræsentanter på de forskellige messestande.
I de følgende nogle yderligere indtryk fra dette års messebesøg:
Refleksioner – post festum
Jeg erindrer stadig et skræmmende præcist udsagn fra en journalist om den årlige bogmesse (2006 i Københavns Forum), at det var det grå gulds Roskilde Festival. Jeg kan ikke sige det mere præcist!
Det kulturelle feudalsystem markeres og masseres på messen som altid. De kendte snakker med og om de kendte. Enten sammen eller sammen på en af scenerne. De fleste er medievante og derfor klar over, at det er de korte (og gerne lidt morsomme) statements, der skal afleveres fra diverse opstillede scener. Nogle enkelte er så selvglade i deres egen forestilling om at være “kulturradikal”, høje oplagstal på det litterære CV, at det næsten er ubærligt. Læseren skal slippe for navneopråb.
“Bekendelses-litteraturen” udkommer pudsigt nok altid omkring terminen for bogmessen. Så kan den viden- og sladdertørstende læserkreds passende investere i bogen som f.eks. julegave. Indholdet af de fleste af denne type er ofte selvfølgeligheder, gentagelser af almindelig kendt viden (=sladder) garneret med en enkelt eller to indiskretioner, der sælger en overskrift; i visse tilfælde har SoMe-platforme bygget baggrunden for bogen op i umiddelbar tidsmæssig nærhed. Sex og alternative livsformer sælger næsten altid. Vi lever i en “regnbuetid” (læseren forstår sikkert…). – Adskillige “kunstnere” er blevet millionærer på dette, nogle har selv klistret bogstaverne sammen, andre har ladet en ghostwriter om det udfordrende arbejde.
For dem, der ikke kan få nok af bogmesser, er Bokmässan i Gøteborg mere end dobbelt så stor. Den afholdes sædvanligvis i september. Verdens største af slagsen er stadig Frankfurt am Mains i oktober, hvor besøgstallet er mindst 3-4 gange større end Bogforum i Bella Centret.
Foto: Erik Hulegaard
Jeg har aldrig været på bogmesse, så tak for indblikket.
Det er en festlig beskrivelse af de forskellige typer, du citerer, men litteraten burde vide, at Odysseen skal høres som lydbog, da den jo blev deklameret, dengang man talte oldgræsk; men det kan selvfølgelig være, at den endnu ikke er indtalt på originalsproget.
Det ligger i menneskets natur at interessere sig for det nye, det samtids-hotte, og den interesse er livsgrundlaget for bogmesser, men i en messefri stund kan man alligevel godt undre sig over, at der er et UTAL af ældre bøger, som kun sjældent læses i dag, selvom internettet har gjort dem let tilgængelige – og sågar gratis.
@Eric: En mangeårig flittig (e-bogs-) læser har naturligvis nogle meninger omkring konceptet. Selvom der var flere modne herrer, hvis udseende sagtens kunne være blevet forvekslet med fortidige græske filosoffer, var oldgræsk næppe den mest iøjnefaldende kompetence.
Dine “samtids-hotte” betragtninger er spot on. Selv havde jeg den “fætter-kusine”-tanke, at (for) meget var anlagt på især salgbare yngre krimiforfattere, hovedsagelig af det smukke køn. Forlagene satser sikkert, måske uden perspektiver. Derfor ses f.eks. også en større stand med mikroforlag og selvgiver-forlag i forskellige varianter, der bestemt ikke har fået mindre gulvplads på den årlige messe.
Denne gang havde f.eks. børn/unge fået en del plads i den ene sal. Man skal ikke (som så ofte) lefle for ungdommen, men absolut også give den plads til inspiration, så det ikke ender med, at hovedparten af deltagere netop ligner græske filosoffer, omend man(d) aldrig skal undervurdere erfaringens tyngde (det gælder for øvrigt også i politik 😉 )
Overskriften fik mig til at tro, at du ville skrive om Løkkes forsøg på at skabe et alternativt blåt flertal trods et rødt valgresultat. Det vil du nok kommentere en anden gang.
Selvom jeg er i målgruppen må jeg indrømme at jeg aldrig har været på bogmesse. I segmenteringen af bogmessen gæster, ville jeg nok mest være i ”nørder-gruppen”, lidt bogklub og erindringslitteratur.
Jeg læser omtale af skønlitteratur, men kun sjældent bøgerne. Derfor ville jeg da gerne have læst dit ”navneopråb” over kulturradikale, med store CV’er – måske kunne det friste til at læse en af deres bøger.
Måske vil jeg overveje at besøg på næste års rejsemesse, men første prioriteten er rejsemesser, hvor man også kan komme hjem med en masse brochurer og læsestof.
@Per Jan: Det var dagens overraskelse: Du har aldrig været til en bogmesse. Jeg ville ellers have vurderet dig som “født deltager” til den type messe (ligesom rejsemesser). Pudsigt nok fik jeg tanken på et tidspunkt, om vi mon ville mødes i B.C. Nuvel, i betydningen af, at skønlitteratur kun har din beherskede interesse, ligger der implicit noget af forklaringen her, forstås!
Og ja – overskriften med illustrationen var lidt “drilleri” 😉
Hej Erik
Tak for endnu et godt indlæg – spot on med Festival for det grå guld😂 Jeg har deltaget nogle gange får en del år siden, sammen med min mor og min datter, vi nød oplevelsen på hvert vores litterære niveau og i dejligt fællesskab😍
@Joanna: Min unge HOPE-veninde takkes for attention. Specifikt bør adderes, at der (også) var en del i din aldersgruppe af det smukke køn, selvom det (over-)modne publikum stadig synes at repræsentere majoriteten. 😉
Jeg siger som Eric – tak for at jeg ikke behøver at gå til Bogmesse, nu har jeg da fået et indtryk. Omvendt får jeg lyst til at gå på biblioteket og i Politikens Boghal for at se udbuddet, og for at læse noget mere.
Jeg har forstået at du ikke købte noget, men alligevel kom hjem med en vældig masse papir?
Mødte du Leonora Christina Skov? Hende ville jeg gerne læse noget af, fordi den “stille” bog måske lykkes at beskrive det, som jeg for tiden prøver at sætte ord på, barnets begrænsede udsigt og verdensforståelse – og ærligt talt, jeg mener at mange mennesker går i stå i den proces og at det er en af grundene til at vi har et samfund, hvor konspirationsteorier kan trives.
Har jeg nu indskrevet mig som en af de selvglade Besserwisser? I så fald mange undskyld :/
Hmmm hvad sker der hvis jeg regner forkert …
oooha, så får man skældud! Men jeg har husket (gemt) hvad jeg skrev, så nu får captcha mekanisme det rigtigte svar!
@DAX: Også jeg kommer med spredte mellemrum (under mine københavner-besøg) med glæde i Politikens Boghal, herunder til forfatterbesøg ad hoc. Mine bemærkninger omkring “masser af papir” skal rubriceres med min sædvanlige ironi. Jovist, tager jeg relevante aviser/brochurer med, men køber meget sjældent bøger.
Mit “system” med bogkøb er enkelt: 1) Jeg bliver interesseret i en bog – 2) http://www.bibliotek.dk bestiller bogen – 3) Læser den (hvis interessant nok) – 4) I få tilfælde ønsker jeg at eje bogen (faktuelle oplysninger, fremragende sprogvendinger o.a.), da købes den fortrinsvis hos saxo.com (med rabat).
Erkendt: Jeg kan ikke fordrage Leonora Christina Skov. Hendes selvbevidste (frelste) performance (ligesom f.eks. Carsten Jensen) dræber enhver lyst til at stifte bekendtskab med deres (overvurderede?) kunstneriske evner, der stort set kun er født ud af deres liv. Autofiktions-genren har jeg meget lidt til overs for.
Og apropos forrige afsnit om “selvglade besserwizzer” opleves du bestemt ikke i den genre. Derimod besidder du en betydelig bredspektret begavelse iklædt en sympatisk ydmyghed og i øjeblikke tvivlens nådegave, som mange kunne lære noget af. Der kan jeg ikke være med. Min anderledes kontante væremåde kan opleves både charmerende og irriterende, men forhåbentlig hjælper min fyldige selvironi så lidt på min personlighed. 😉
Det er nok rigtigt at Leonora Christina Skovs forfatterevner lige for tiden er over-vurderede, men jeg vil til enhver tid hævde at hun er den stemme fra min søns generation, som jeg helst lytter til – dette at være kritisk overfor den baggrund man kommer fra, det må sige noget til os alle sammen, også selv om vi holder af vores forældre og takker dem for den trygge verden, de skabte for os. Vi må erkende, at de færreste forældre også formåede at være sparringspartnere, give karriereråd eller for mange forældres vedkommende overhovedet at fortælle fyldigt om deres eget liv, hvis børnene spørger. Så selv om Leonoras barndom har været aldeles forskellig fra min, så er der nogle elementer, som jeg kan genkende.
Nok om det. Ja selvironi er godt! Det skal jeg da lige love for har fremkaldt mangt et glad smil, når jeg besøgte Hulen her.
Angående bog og forum, har du nogensinde været i Bog-ense, ved du om de stadig prøver at skabe et bog-miljø omkring Sprognævnet?
@DAX: Som gammel embedsmand bestræber jeg mig (stadig) på at være objektiv. Men jeg har ikke længere behov for det panser af disciplin og i henseende til f.eks. Leonora Christina Skov er mine holdninger (indrømmet) total subjektive. Jeg forstår godt din argumentation og du kan sagtens have en pointe med, at mange unge ikke – af forskellige årsager – modtager den “rette sparring” fra deres forældre/ældre slægtninge.
Fint hvis besøgene i “Hulen” lejlighedsvis har fremkaldt et muntert stemningsmæssigt øjeblik. 😉
Og ja, Bogense (med den lille “Manneken Pis”) er besøgt 4 gange i forskellige anledninger. En af mine yndlingsforfattere – Leif Davidsen – stammer fra Bogense. Dele af samme bys indbyggere var forøvrigt noget fornærmet ved seneste kommunesammenlægning over, at den fusionerede kommune (Bogense, Søndersø, Otterup) skiftede fra Bogense til “Nordfyns kommune”, modsat f.eks. Assens, der efter en fusion af 6 kommuner (Assens, Glamsbjerg, Haarby, Aarup, Tommerup, Vissenbjerg), beholdt sit “Assens Kommune”.