Det forunderlige æg

Illustrationen i plakatformat havde jeg i mange år hængende på mit kontor på det storkøbenhavnske hospital, hvor jeg tilbragte frygtelig mange timer af mit professionelle liv. Titlen på illustrationen er Elective Affinities (FrenchLes affinités électives) er et maleri fra 1933 udført af den fabelagtige belgiske surrealist René Magritte.  Billedets titel skulle være taget fra Johann Wolfgang von Goethe´s  1809 novelle “Elective Affinities” (tysk: Die Wahlverwandtschaften).

Originalen findes i Musee Magritte Museum i den belgiske hovedstad Bruxelles, hvor jeg under to af mine besøg besøgte stedet for at nyde Magrittes mildt sagt specielle kunst.

Den belgiske kunstner René Magritte (1898-1967) havde følgende at sige om dette arbejde:

En nat vågnede jeg i et rum, hvor der var anbragt et bur med en fugl, der sov i. En storslået fejl fik mig til at se et æg i buret i stedet for den forsvundne fugl. Jeg fattede da en ny og forbløffende poetisk hemmelighed, for det chok, jeg oplevede, var netop blevet fremkaldt af to genstandes – buret og æggets – tilhørsforhold til hinanden, hvorimod dette chok tidligere var forårsaget af, at jeg havde bragt to genstande sammen. der ikke var relaterede.

Det forunderlige æg

Der kommer en gæst i mit hjem med (u-)regelmæssige mellemrum. Han påstår, at man ved at spise 2 æg dagligt opnår tilstrækkelig af vitaminer og mineraler (dog undtaget C-vitamin) og har (glædeligvis) ikke været syg i flere år. Og så prikkede det for meget – både til min fortid med Magrittes motiv og min egen glæde ved æg til at formulere spørgsmålet:  Hvor sundt er ægget egentlig?

Videnskab.dk er et fortræffeligt sted at hente viden, så derfor nogle citater:

Få ting er sværere at forske i end den mad, vi spiser, og hvordan den påvirker vores krop. For én ting er, hvad den enkelte fødevare indeholder af vitaminer og andre næringsstoffer. En anden ting er, hvordan disse næringsstoffer arbejder sammen.Samt hvordan de optages i kroppen, og hvilken effekt de har på den.

Tidligere studier af æg har haft en tendens til at se på, hvordan indtaget af æg kan påvirke ting som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Men deltagerne i disse studier har oftest haft en sygdom eller været disponeret for at få en sygdom.”

Udvalget bag de nordiske kostråd har gennempløjet en masse international forskning om æg. I Europa spiser de fleste et sted mellem ingen og et æg om dagen, viser forskningen. »Og det er helt i orden, viser de observationsstudier, der er foretaget, (oplyser en forsker og fortsætter), blandt personer, der spiser op til et æg om dagen, finder vi for eksempel ingen klar sammenhæng med udvikling af hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller kræft.”

En anden forsker fortæller:

“Æg er ikke bare den fødevare, der er rigest på mineraler, vitaminer og andre vigtige næringsstoffer, æg er også en af de få gode kilder til D-vitamin og selen.”

Og endelig:

“Men hvis man spiser tre-fire æg hver dag i kortere og velkontrollerede studier, ser vi, at det kan føre til en stigning i kolesterolniveauet i blodet. Men her er der store forskelle på resultater fra studie til studie og fra person til person. Nogle mennesker reagerer stærkt på højt forbrug af æg, andre gør ikke.«

Med al forskning taget i betragtning har de nordiske kostråd konkluderet, at et moderat indtag af æg, for eksempel et æg hver anden dag, sagtens kan være en del af en sundhedsfremmende og bæredygtig kost.

Eller sagt på en anden måde: Hvis folk spiser så mange æg, som mange gør i dag, så er det helt fint.”

Refleksion

Det er altid interessant at kende, hvem der er betalende for diverse undersøgelser. Det gælder ikke bare begrebet “æg og sundhed”.  Og som ægget i buret på illustrationen står det ikke fast, men bevæger sig hele tiden, ligesom videnskaben kontinuerlig finder nye vinkler.

P.S. Selv spiser jeg sædvanligvis 1 æg lørdag og søn- og helligdage.  😉

Link

https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-det-sundt-at-spise-aeg/?utm_medium=email&utm_source=vores-nyhedsbrev

DEL SIDEN

9 kommentarer til “Det forunderlige æg”

  1. Et fremragende billede hvis tolkning kun begrænses af iagttagerens fantasi. Mit første indtryk er det vordende livs begrænsning, men der er åbent for mange flere muligheder. Det er også et spørgsmål, om ægget nogensinde klækkes uden rugning!
    Jeg gør mig ingen overvejelser om ægs sundhed/skadelighed, dertil er meningerne for delte, og jeg spiser æg med glæde 🙂

    1. @Eric: Indholdet af din første sætning i kommentaren indrammer på bedste vis mine egne refleksioner. René Magrittes kunst har altid fascineret mig, dog er den bragte illustration den bedste.

  2. Fra kunst til kostråd. Fin kobling fra Magrittes buræg til råd om indtagelse af æg. Rart at vide, at spisning af æg ikke er så farligt som det tidligere blev sagt. Ps. når du spiser æg lørdag og søn- og helligdage, har du så husket at kompensere for den afskaffede helligdag?

    1. @Per Jan: Hverken min midlertidige logerende eller blogejeren spiste æg fredag den 26. april 2024. Formoder også, at det gjaldt for den observante kommentator 😉

  3. Hvor er det et morsomt indlæg! Jeg kunne ikke se nogen større hemmelighed ved Magrittes vidunderlige maleri, andet end at jeg undrede mig over hvordan ægget var kommet ind i buret og holdt balancen. Citat://
    Magrittes forklaring hjalp heller ikke meget:
    En storslået fejl fik mig til at se et æg i buret i stedet for den forsvundne fugl. //citat slut//

    Nåmn så OK da, billedet fremkalder tanker og det er mening nok.

    Angående fødevare forskning har jeg aldrig hørt før at det er svært at forske i fødevareindtag, og jeg synes egentlig at den ene del af forskningen havde fat i den lange ende: Få nogle sunde mennesker til at spise flere æg, kontroller baggrundsfødevarerne, selvfølgelig, opnå en normaltilstand, og sæt æggemængden i vejret, og hele tiden kontrolleres blodprøver og hvad man ellers kan kontrollere; det viste så at flere æg over en periode forhøjer kolesterol.
    I min mors familie går der en historie om en opldefar, som pralede med at kunne spise en omelet med 32 æg, og det gjorde han så, vandt væddemålet. Han gik så hjemad … men døde på vejen.

    Den slags historier er muligvis overdrevne, men – det fremmer forståelsen.

    Moderation, i alle henseender, er super interessant, fordi det fortæller os noget om hvordan kroppen fungerer som alt-mulig fabrik, der omdanner indtaget.

    Nutidig forskning i tarm-flora og i proteiner, protein-foldning, cellebiologi, produktion af alle mulige tusindvis forskellige biologiske stoffer, proteiner, i cellerne, det må på sigt kunne fortælle os mere.

    Men lur mig om ikke vi alligevel ender med at moderation, den gyldne middelvej, er den bedste vej.

    1. @DAX: Som de øvrige kommentatorer giver indlægget, herunder ikke mindst illustrationen, anledning til tolkninger. I den mere dramatiske fysiologiske ægge-test kan henføres din mors familie, hvor fordøjelsen af en 32-ægs omelet medførte en coronar thrombose (formentlig?).

      1. Ja, min mors familie – jeg har hendes erindringer på dansk og engelsk. Det er også mit gæt, at det må have været en coronar thrombose, som tog livet af denne oldefar. En anden af historierne om de gamle i familien går på at de gik meget langt for at komme på arbejde, så helt usunde har de jo ikke været.

        1. @DAX: Når man hører historier fra vores forfædre (vores forældres generation og tidligere) tales ofte om, hvor langt man gik fra hjem til skole, især på landet. I nutiden kæmper mindre bysamfund (f.eks. på Fyn) for at bibeholde en busrute; trods samme busrute kan der stadig være langt for skoleelever o.a. uden bil til stoppested/optageområde. Det samme forudsættes også på landområder i Jylland og på Sjælland. I en fortid var det nærmest en selvfølge at gå langt til skole (og arbejde). I nutiden accepteres det sjældent.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

63 − = 56