Det ambivalente museumsbesøg

Intro

Hvorfor besøger man et museum, hvis indhold egentlig ikke har (ens store) interesse?

Svaret ligger i dette indlægs øverste foto, der verbalt indrammet kunne lyde: “Nostalgi”.

“Minder” kan være en blandet omgang, både vidunderlige og rædselsfulde og så alle mellemregningerne. In casu er der tale om et minde, hvis substans er positivt over middel.

Initialt dannede det sig i efteråret 2001 og afsluttedes en isglat og snefyldt januardag i 2002. Stedet var Værløse S-station i Storkøbenhavn. Klokken var 07.00. En time senere kunne jeg notere mig, at køreprøven (teori og praksis) var bestået i første hug, hvilket må siges at være tilfredsstillende min daværende alder (53 år) og ikke mindst (indrømmet!) manglende interesse til trods.  Og ja – bilen, der tilhørte køreskoleejeren selv var netop ovenstående Volvo 440 model, dog ikke rød, men sort.

Min kvindelige ledsager (der tog billedet ovenfor) har også som privatbilist kørt i flere Volvo-modeller i sine lidt yngre dage. Således var det et kraftigt stænk af motorolieret nostalgi, der førte os – siddende bekvemt på bagsædet i en Volvo-taxi – fra Stenas færgeterminal op på Älvsborgsbron over Göta älv i havneindløbet til Nordens største havn i en af mine absolutte svenske yndlingsbyer, Gøteborg.

Lidt om Volvo

Volvo museet ligger i den nordvestlige del af Gøteborg, nærmere bestemt nord for Göta älv i bydelen Arendal på den store ø Hissingen. Volvo er også placeret på andre matrikler i samme byområde.

Volvo er en svensk industrikoncern, der blev grundlagt i 1926 som datterselskab af kuglelejefabrikken SKF af salgschefen Assar Gabrielsson (1891-1962) og ingeniøren Gustaf Larson (1887-1968), der siden 1924 havde arbejdet med at starte en svensk bilproduktion; Volvo blev et selvstændigt firma i 1935.

Stifterne var

Assar Gabrielson og Gustaf Larsson               

Den første serieproducerede bil rullede ud fra samlebåndet den 14. april 1927. Bilen var en åben vogn med en 4 cylindret motor – heraf navnet ÖV4 (Öppen Vagn). Den lukkede model hed PV4 (Person Vagn). ÖV4 fik først et par år senere øgenavnet “Jakob”.

Den store succes fik Volvo efter 2. verdenskrig med personbilen Volvo PV 444. PV444 blev første gang fremvist i september 1944. Prisen var fastsat til 4800 svenske kroner. På grund af krigen og mangel på råstoffer lige efter, kom produktionen først rigtig gang i februar 1947. Motoren i PV 444A – B4B – havde 40 HK (SAE). Modellen gennemgik små forandringer indtil 1958, hvor der til alles store forbløffelse blev fremvist en efterfølger – Volvo PV544.

Allerede 2 år inden havde man begyndt at producere en helt moderne vogn Volvo Amazon. Volvo PV544 havde samme form som PV 444, men med en større og udelt forrude. Modellen blev bygget helt frem til oktober 1965. I alt blev der samlet fremstillet 440000 eksemplarer af PV444 og PV544. Den sidste PV 544 med stelnummer 440000 står på Volvo’s museum. Volvo Amazon – modelbetegnelse P120 – fik ligeledes stor afsætning med ca. 667.322 stk. og blev fremstillet fra 1956 til 1970.

Pehr G. Gyllenhammar

I 1970 fik bilkoncernen en CEO, der kom til at præge Volvokoncernen i > 20 år. Pehr G. Gyllenhammar (f. 1935) var (og er), som mange store erhvervsledere, en sammensat person. I dag bor han med sin 3´die hustru i London. Det er blevet til seks børn. Gyllenhammar har en svensk adelsbaggrund. Det til trods er han republikaner og har flere gange udtalt sin “beherskede beundring” for det svenske kongehus.

På et tidspunkt i hans kompakte CEO-time aspirerede han til at gå ind i svensk politik (Folkpartiet). Han fokuserede fornuftigvis efter en tid langt mere til Volvo igen. Mange erhvervsledere har gennem tiderne foretaget denne rejse; dog oftest uden succes. Forklaringen kan ligge flere steder, men erhvervslivets eksekverende personligheder er vant til et anderledes samarbejdsklima og tilgang til effektivitet (læs: handlinger). https://en.wikipedia.org/wiki/Pehr_G._Gyllenhammar

Under Gyllenhammars ledelse blev der gennemført en række mere eller mindre vellykkede strategiske beslutninger. Volvo satsede blandt andet på diversificering med Volvo Fritid og Procordia. Man gik også ind i det hollandske DAF’s personbilsproduktion.

Pehr G. Gyllenhammar

I 1977 mislykkedes en fusion af personbilsdelen med den anden svenske personbilsproducent, Saab. I 1980’erne indledtes et samarbejde med den franske Renaultkoncern, som fortsatte frem til, at Volvos afdeling for personbiler i 1999 blev købt af Ford Motor Company fra USA.

Gyllenhammars planer om at fusionere Volvos personbilsdivision med franske Renault mislykkedes, og Gyllenhammar blev tvunget til at forlade Volvos koncernledelse i 1993. TV-udsendelser om Renaultforløbet og portrætteringer af Gyllenhammar beretter om evige kampe mellem ham og magtfulde bestyrelser, hvor sidstnævnte ønskede at satse mere “konservativt”.

Volvo betyder?

Volvo betyder ‘jeg ruller’ på latin. Volvos biler var før 2. Verdenskrig store, solide, amerikanskinspirerede køretøjer, som opnåede en betydelig position på det svenske marked, hvorimod eksporten var meget begrænset.

Og lidt om “bogstaverne”:

De foranstående bogstaver angiver bilens type eller karosseri. Er der et S foran, er det en sedan, et V står for ”versatile” og repræsenterer en stationcar eller en hatchback, XC bruges ved terrængående SUV’er og C betyder cabriolet eller coupé.

Ejerskab

Volvo har en stor produktion af lastbiler til især det europæiske marked, men også de amerikanske og australske markeder serviceres, både direkte gennem Volvo, og gennem det opkøbte amerikanske firma White. Siden 2010 er Volvos personbiler en del af den kinesiske multinationale Geely Holding Group, som fortsætter bilproduktionen under Volvo-logoet.

Hele 82 procent af mærket er i dag ejet af kinesiske Geely, der blev startet i 1986 og oprindeligt fremstillede køleskabe. Stifteren og ejeren var den kinesiske forretningsmand Li Shufu. – https://en.wikipedia.org/wiki/Li_Shufu

####

https://volvomuseum.com/

Nedenfor lidt ukommenterede visuelle indtryk fra det righoldige museum. Er man bare en anelse glad for biler….og især Volvo, er museet afgjort et besøg værd.

 

Link:

https://hulegaard.dk/goeteborg-primo-2024/

 

 

 

DEL SIDEN

4 kommentarer til “Det ambivalente museumsbesøg”

  1. Selvom man ikke interesserer sig en dyt for biler, kan de gamle modeller godt pirre nostalgien. Amazon er afgjort en ikonisk model, og i ny og næ ser jeg stadig eksemplarer på gaden.

    1. @Eric: Amazon-modellen var/er ikonisk. Den kan – ganske rigtigt – stadig ses i bybilledet, måske sågar også i kommentatorens aktuelle EU-område. 😉

  2. Tak for en god fortælling om Volvo firmaet og Volvo modellerne. Jeg havde en kollega som havde en PV444, som jeg for mange år siden jævnligt fik ture i. Jeg tjekkede lige internettet og så at man kan købe modellen herhjemme. PV544 kan også købes og den model er ovenikøbet billigere.
    Mærkeligt at Ford ikke kunne få en forretning kørende med Volvo. Det glædede mig at læse at Geely “kun” ejer 82% af Volvo. Forhåbentligt forbliver produktionen i Sverige.
    Tak for genoptagelsen af søndags-bloggen.

    1. @Per Jan: Som tidligere varslet i vores regelmæssige digitale samvær åbnede bloggen som sædvanligt sin efterårssæson, der er scheduleret til 17. dec. 2023. Emnerne står i kø, så det er ikke mangel på stof, men indimellem snarere på tid. Vi deler mange synspunkter, herunder omkring vor tids største politiske og snigende fare: “I Østen stiger solen op”.

      Amazon og PV444/PV544 var nogle af de “helt store årgange”. Som dobbelt-bilejer må du besøge museet, når/hvis din vej kommer forbi Nordens største havneby ad futura. Selv har jeg besøgt Gbg på alle årstider og er stadig fascineret af byen. – Tak for “velkomst”. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 3 = 5