Den specielle bro

Den specielle bro

Nogle gange om året passerer jeg en helt særlig bro. Den logistiske årsag er oftest, at en tur fra Vestfyn til Svendborg nås hurtigst via Odense og derfra motorvejen til Svendborg. Og så går tankerne, medens jeg smiler ind- og udvendig. To ord blinker: “Hasselmus” og “Faunapassage”.

Hasselmus

Hasselmusen er en lille gnaver. Arten er den eneste i slægten Muscardinus. Den bliver 6-9 cm lang og har en hale på 5,7-7,5 cm. Hasselmusen føder i juli 2-7 unger. Selv om dens form kunne minde om en mus, er den ikke en rigtig mus, da den ikke er med i musefamilien, men i stedet syvsoverfamilien (Wiki).

Således zoologisk præsenteret er bloggens hovedperson, thi ovennævnte bro blev faktisk bygget “til ære” for den lille syvsover, der for snart en del år siden fik sin egen…..

Faunapassage

En faunapassage er en kunstigt skabt spredningskorridor. Den skal give dyrene passage forbi de forhindringer, der opstår, når mennesker udnytter landskabet. Passagen kan bestå i fisketrapper, betonrør under veje eller broføring hen over udyrket jord (Wiki).

De recidiverende tanker

Efter disse indledende faktuelle oplysninger nærmer vi os omsider essensen: “Cost benefit analysen”.  Og det er nu, man som læser sidder musestille!

Da faunapassagen blev bygget, skrev de lokale fynske redaktioner “sjove historier” som “Hasselmusen koster 18 millioner” eller “Staten bruger 18 millioner på en mus”.  Og snakken gik i det fynske, såvel på arbejdspladserne som ved kakkelbordene:

“Har du hørt det: Nu vil de kraftedeme bruge 18 millioner på en skide mus!”

I lille Danmark fremhæver vi tit vores evne til at omfavne et emne fra flere sider. Vi føler retfærdighedens nervetråde kombineret med akademikerens tillærte behov for problemanalyser. Set fra en anden side – som defensorat for hasselmusen – kunne følgende også nævnes:

Der var en særlig grund til at bygge en faunapassage lige netop ved Kirkeby (10 km nordvest for Svendborg), fordi der ligger et vigtigt habitatområde for hasselmusen, som er på EU’s liste over truede dyrearter. Og så er man som EU-medlem forpligtet til gøre en indsats for at redde hasselmusen (modstandere af EU tager en dyb indånding her).

Det var ikke kun på grund af hasselmusen, at den faunapassage blev bygget, men blandt andet på grund af hasselmusen. De 18 millioner, faunapassagen kostede, var jo blot en ubetydelig bagatel ud af en samlet investering på en milliard kroner, som hele motorvejen kostede. Få, hvis nogle?, brokkede sig over, at man “hældte” en milliard i en motorvej.

Det er efterhånden en del år siden (juni 2009), motorvejen blev indviet, og hasselmusen er der (vistnok?) endnu. Den lever forhåbentlig i bedste velgående. Man skal tage begrebet “naturpleje” med største alvor.

Hasselmusen trives rigtig godt i Svanninge Bjerge ved Faaborg, men det er ikke endnu lykkedes nogen iagttager at se nogen hasselmus ved faunapassagen, men hasselmusen kan ligge i dvale op til 7 måneder og har måske valgt andetsteds til sit muse-liv.

Nu vil blogejeren nødig skuffe læseren.  Som en ringe erstatning for den manglende succesrate ifm. faunapassagen inviteres derfor til at klikke på linket nedenfor for at få en universitær oplevelse….. 😉

Link (film cirka 2 min.):

 https://www.tv2fyn.dk/svendborg/verdens-hasselmusforskere-besoger-faunapassage

 

DEL SIDEN

18 kommentarer til “Den specielle bro”

    1. @Madame: Indrømmet, jeg er også en temmelig stor dyreelsker. På min daværende blog i 2009 havde jeg også fokus på emnet, der dengang var glohedt på Fyn (og omegn). Det hænder, at de lokale fynske medier bringer “nyt”, altså at hasselmusen stadig ikke er spottet netop på eller ved broen. Det medførte en nylig opdateret research på status og dermed indlægget.

      Tak for det animalske DK-3400 indspark som glimrende eksempel på dyrevelfærd.

  1. En flot bro – om prisen er rimelig kan diskuteres. Der sikkert mange andre tilsvarende broer i Danmark, så den samlede sum er vel betydelig.

    Selvom også større dyr bruger broen, forekommer den noget overdimensioneret, men eksperterne ved sikkert bedre.

    Nu kan man have god miljøsamvittighed og har også gjort det vanskeligere senere at udvide motorvejen, hvilket mange sikkert vil sætte pris på.

    1. @Per Jan: Dyrevelfærd er et begreb, der i den grad kalder på følelser. Det gælder forøvrigt også “miljø”. – Udvidelser af Svendborg-motorvejen kommer næppe på tale, alene af den grund, at enhver trafiktælling næppe kan retfærdiggøre det. 😉

  2. Selv om 18 millioner for en hasselmusbro måske er i overkanten, sammenlignet med hvad en almindelig motorvejsbro koster, må man sige, at det er billigt sluppet i forhold til de 19 milliarder på minkkontoen. Det har godt nok ikke noget med hinanden at gøre, bortset fra at der i begge tilfælde er tale om firbenede pattedyr. Men som en af naturfolkene i videoklippet fra TV Lorry siger, kan alle andre dyr benytte broen, så det er ikke ganske fair at bebrejde den stakkels hasselmus for udgiften. Under alle omstændigheder er det en smuk bro at skue, og den slags koster altid.

    Tak for at udvide mit ordforråd med ‘faunapassage’!

    1. @Uffe Jerner: “Faunapassage” er egentlig et smukt udtryk i dyrevelfærdens vokabularium. Selv auktionarius i Kopenhagen Fur (Glostrup pelsauktion) – verdens største og (påståede) mest bæredygtige – kan næppe udgyde et så velanbragt ord. – Som kommentatoren så rigtigt antyder, henhører mink-ekspropriations-regnskabet i en anderledes (dyrevenlig?) vægtklasse. Modsat hasselmusens investeringsprofil kan der – selv i de mest dyrekærlige momenter af øjeblikke – være anledning til at overveje en “revisionspåtegning” 😉

  3. Heldigvis styres verden ikke kun af cost benefit-analyser, for så var den forarmet i mange henseender. For at det ikke kun skal dreje sig om kultur, fauna og menneskerettigheder, ville analysen pege på marmeladevin fra fx Californien i stedet for en god Bordeaux, og hvor er vi så henne, spør’ jeg bare!

    1. @Eric: En af de ultimativt hårdeste cost benefit analyser sker løbende med regeringens ekspertpanel af sundhedsfaglige og økonomiske regnedrenge m/k, hvis udregninger giver retninger om samfundsåbninger versus liv og død. – I den langt mere uskyldige klassifikation findes så vurderinger af marmeladevin (pudsig betegnelse 😉 ) versus (min elskede) Bordeaux-vin. Og ja – såmænd også faunapassager og deres fylde på en underkonti af et milliardprojekt. 😉

  4. Utrolige kommentarer, tanker som drøner afsted, mus, dyr, naturpleje.

    “… det er billigt sluppet i forhold til de 19 milliarder på minkkontoen.”

    Mit spørgsmål går i en anden retning, nemlig hvad man kunne gøre for børn på stenbroen, som ikke har gode opvækstvilkå og ikke har adgang til natur-oplevelser.

    Jo selvfølgelig skal man passe på arterne. Og en fauna bro er også god for andre dyr. Ved du noget om hvorvidt rådyr kan passere Lillebælt? Storebælt? Er Fyens Land isoleret, rent pattedyrs-mæssigt, fra omverdenen?

    1. @DAX: Jovist – naturpleje og økonomi i samklang er stadig spændende emner, men mink-sagen topper suverænt udgiftskontoen. – Omkring naturoplevelser for børn på stenbroen erindres fra vores ungdom Gabriel Jensens ferieudflugter. Skovbørnehaver og skoleudflugter er andre tilbud og så har Storkøbenhavn – retfærdigvis – mange grønne områder og smukke parker, hvortil kommer, at de fleste sociale boligbyggerier i de seneste årtier er inkluderet grønne (sports-)arealer.

      Min biologiske viden er sparsom. Men mig bekendt kan hjorte ikke svømme over Lillebælt og slet ikke Storebælt. Undtagelser er svenske elge, der i få tilfælde er mødt udmattede efter en svømmetur over Øresund fra Sverige. – Men tilbage til Lillebælt, var der for nogle år siden en ulv, der havde svømmet over til Fyn. Dens videre skæbne kendes ej.

  5. Når rå kan gå på vejene her og forstå bilers adfærdsmønstre (egen oplevelse!) så vil de mere eventyrlystne også kunne gå over den gamle Lillebæltsbro en morgen, hvor der ikke er meget trafik. Det er bare et gæt, men det var ikke svømmende dyr, jeg tænkte på. Tænk at en ulv kunne svømme over — men så igen: Det er mere sandsynligt, at den har brugt broerne eller været blind passagerer på færgen fra Als – så meget om det!

    Ja vi havde Gabriel Jensens ferieudflugter. Af en eller anden grund var min mor ikke meget for at vi gjorde sådan nogle ting, jeg har kun én gang været med en offentlig udflugt. Det var til Værløse (Syvstjernen) som dengang vitterlig var bøh-land, ingen motorveje, 500 beboere, et lille tog som lugtede af tobaksrøg (og som ømt blev kald prærieexpressen)

    1. @DAX: Jeg har fulgt emnet “tog” siden mine drengeår. Men erkendt: Det er nyt for mig, at man kaldte den gamle Hareskovbane for “prærieekspressen”. Værløse er noget ganske andet i nutidens Furesø kommune. Jeg har gode minder fra det område, som sikkert en gang i vores drengeår var “bøh-land”.

      Foranlediget af din adderende kommentar har jeg gået på ulve-research, da jeg ikke kunne huske specifikt. Hermed et link:
      https://videnskab.dk/naturvidenskab/ulven-er-svoemmet-fra-jylland-til-fyn-eller-loebet-over-broen

  6. Man drømmer om at komme ud i verden, se de mærkelige steder, som omtales i romaner og nyhedslekture. Tog er det naturlige svar på den drøm! Og i dag er det lige så meget som tidligere en fantastisk oplevelse at køre henover landskabet med en fart, som sjælen ikke kan forstå.
    Ta’ mig med …
    Linket til Naturvidenskab er interessant, der er mange observationer, og broen omtales som en mulighed. Jeg vil tro, baseret på synet af dyr langs vejene, at både ulv og rå ville kunne slippe usete over broerne (eller gemme sig på en færge). Hvorfor skulle den dog få lyst til at svømme over Lillebælt? Jo – måske på en varm sommerdag, hvor de små menneskehunde elsker at hoppe i bølgen på jagt efter en pind, man kaster derud; så kan en dukkert og en “lille svømmetur” måske være fristende for en god svømmer. Men er de så gode svømmere? 13 km. siger artiklen, det er godt nok langt, hvordan har man målt det?

    1. @DAX: Indholdet af naturvidenskabelige links kan udfordre fantasien. Blandt mine mange nyhedsbreve er videnskab.dk en af de mest perspektivrige, der ofte er en sand tidsrøver. 😉

      Jeg har fløjet en del gange i mit liv, men de store rejseoplevelser ligger – helt enig i dine betragtninger – i togturen (mindre bilturen, især hvis du selv sidder bag rattet). Europa er blevet krydset af mange togture, der har givet fine øjeblikke, også når man sad i spisevognen og nød det.

      Jeg vil ikke kloge mig på ulvens svømmeevner. Derimod addere, at den sædvanligvis korteste afstand mellem Fyn og Jylland findes fra Hindsgavl-halvøen til Jylland, hvor der er cirka 1,25 km. i fugleflugt – mon ikke en ulv kunne klare det?

      1. OK godt en kilometer, det kunne en god svømmer klare uden problemer. Grunden til at jeg tvivler på det er, at hunde har en pels, som suger vand og ikke, som eglene, er vante til at færdes i vand. De Svenske moser er simpelthen elgens hjemsted, og den har så brede hove, at den med en føling med vandet vil kunne finde en fremdriftsmåde, som giver fart på. De sjældne tilfælde, hvor elg har svømmet over Øresund, var jo ikke gode eksempler på at elge altid svømmer. Man mener, at der kun har været nogle få svømme-elge gennem historisk tid; og de har formentlig været i brunst, sagde Hans Hvass. De har været på jagt efter en hun. Det er stærke drifter! Og den er blevet skuffet, da den kom til Sjælland, selv om der er og var mange skov-arealer hele vejen fra Helsingør til Tisvilde Hegn. Men den har ikke svømmet tilbage igen, man måtte vistnok tage den (fange den/skyde den, aflive den) efter nogen tid.

        1. @DAX: For de læsere, der ikke måtte kende nævnte Hans Hvass kan suppleres med, at han var lektor i biologi (så vidt erindret fra min halvfætter Bent (to år yngre end dig)) på Frederiksberg Gymnasium. Jovist – elgen var og er et imponerende dyr med megen kraft.

  7. Jammmen! SN.dk:

    Fakta: Der har flere gange tidligere været elge i Nordsjælland

    1933
    I perioden fra 1933 til 1951 levede der en elgko i Gribskov. Det fortælles om denne elg, at den blev så tam at den hver søndag morgen frekventerede bageren ved Gadekæret i Helsinge, hvor den kunne ligge på græsset i en længere periode i håbet om at få en bid morgenbrød af bagerens kunder.

    1942
    Ung elgtyr svømmer i land i Rungsted og dør året efter.

    1946
    To elgtyre kommer til Nordsjælland. En skydes i 1946, den anden forsvinder i 1953.

    1956
    Ung elgtyr forsøger at svømme over sundet fra Helsingborg, den opgiver halvvejs og svømmer tilbage til Sverige.

    1972
    En elgtyr svømmer i land ved Hellebæk, tages i karantæne i Zoo og sendes senere til svensk dyrepark.

    (Klip fra artikel, findes ved søgning på //elge på Sjælland//

    1. @DAX: I vores drengeår var der frihedshelte i drengebøger/-hæfter. Een af disse hed Davy Crockett og hans yndlingsudtryk var konstant: “Ved alle elghorn”. 😉 – Tak for SN-arkivets citater om elgens forsøg på at indvandre i DK.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

+ 33 = 39